de t ko ngelige ak ademiforde sk ø nne ku nster - Akademiraadet

9 6 LO V G I V N I N G O G A D M I N I S T R A T I O N
tilfældet i praksis på de kongelige slotte i Slots-og Ejendoms-styre lsens
regi, vil ikke længere bl i ve vurd e ret af et Bygningsplejeråd, som
jo er nedlagt, eller af anden sagkyndig og uvildig instans. Der er således
tale om en sammenblanding af “udøvende” og “dømmende”
m a g t .
a. Adgang til almindeligt udbud, i henhold til almindelige
u d bu d s re gl e r, skal nu kunne finde sted uden nogen fo rpligtelse til at
få udbudskriterier og vægtningen af disse kriterier godkendt af enten
Slots- og Ejendomsstyrelsen, Akademiraadet, Ku l t u r a r v s t y re l s e n
eller Det særlige Byg n i n g s s y n .
b. Fre d n i n g s myndigheder skal ikke længere, som det nu er tilfældet,
orienteres med rapport efter syn.
c. Der vil ikke længere være fo rpligtelse til at udføre opmålinger
og beskrivelser af bygningsdele “hvor der er fare for nedbryd n i n g ” ,
hvilket vil va n s k e l i gg ø re eller fo r h i n d re rekonstruktion.
4. Den omtalte fo renklede klassifikation af statens bygninger i
kun to grupper finder Akademiraadet rimelig men konstat e re r, at
der savnes præcisering af, hvo rledes og af hvem klassificeringen skal
fo re t a g e s, nu da Klassificeringsudvalget er nedlagt. Akademiraadet
vil anbefale at søge assistance til klassificering i Ku l t u r a r v s t y re l s e n .
En særlig vejledning af brugerne af byg n i n g e rne om deres fo rp l i gtelser
i henhold til cirk u l æ rets fo rmål og bestemmelser, vil både her
og i det hele taget være nødve n d i g.
5. Akademiraadet finder det sluttelig nødvendigt at opsummere
sin holdning til udkastet i følgende henstilling: Den langsigtede va retagelse
af vedligeholdelse og beskyttelse af statens bygninger i dere s
fo r t s atte brug kræver folk, som kan tage et langsigtet ansva r. Det vil
sige folk, der kan tage ansvar i langt perspektiv med indsigt, kunnen
og dertil muligheder for opbygning af erfaring samt dannelse af en
kyndig herunder re s t a u reringskyndig stab. På denne måde har de
Kongelige byg n i n g s i n s p e k t ø rer indtil nu fungeret, og man kan fra
Akademiraadets side ikke anbefale de meget uove rskuelige konsort
i e o rd n i n g e r, som det fo re l i ggende fo rslag lægger op til. Man frygter
ansva rs fo r fl yg t i g e l s e, manglende kompetenceopbygning og uoprettelige
arkitektoniske tab. Der er behov for kontinuitet og konsistens
i behandling af disse følsomme bygg e s a g e r. Det tager tid at
komme ind i fo r valtningen af denne kulturarv. Lange ansættelsesperioder
er nødve n d i g e, for at byg n i n g s i n s p e k t ø re rne kan lære byg-
LO V G I V N I N G O G A D M I N I S T R A T I O N 9 7
n i n g e rne og deres brugere at kende og som kunstneriske va re t a g e re
og ve d l i g e h o l d e re a f statens ejendomme fungere optimalt.
O vennævnte synspunkter vil Akademiraadet meget gerne snarest
uddybe på et møde med cirk u l æ rets fo r f at t e re. ”
Der bl ev den 26. august 2002 afholdt et møde med Slots- og
E j e n - d o m s s t y relsen, hvor Raadets kommentarer bl ev uddy b e t .
I Finansministeriets cirk u l æ re af 20. december 2003 er fl e re af
Raadets ændringsfo rslag indarbejdet; bl.a.: Betegnelsen “kongelig
bygningsinspektør” opre t h o l d e s, og inspektøre rne har fo r t s at det
a rkitektoniske og tekniske vedligeholdelsestilsyn med de byg n i n g e r,
som er klassificeret i gruppe 1. Slots- og Ejendomsstyrelsen fastl
æ gger antal og fo restår udvælgelse af de kongelige byg n i n g s i n s p e kt
ø re r, men skal i forbindelse med udvælgelsen fo r t s at indhente udtalelser
fra Raadet om rådgive r f i r m a e rnes faglige re f e rencer på det
a rkitektoniske område.
C i rk u l æ re om kunstnerisk udsmykning i statsligt bygg e r i
I forbindelse med udpegelse af konsulenter til Statens Fo rs k n i n g s -
og Uddannelsesbyg n i n g e r, S-Fo U, (tidl. Bygg e d i re k t o r atet), bl ev Akademiraadet
opmærksom på, at bestemmelsen i cirk u l æ re om 1 % til
kunstnerisk udsmykning fra og med 2001 ikke anvendes af Ministeriet
for Vi d e n s k a b, Teknologi og Udvikling. Der var i stedet fra 2001
på Finansloven afsat en årlig pulje på godt 5 mio. kr. til kunstnerisk
u d s my k n i n g. Raadet gjorde – i henhold til den i Ko n t a k t u d va l g e t
aftalte arbejdsfo rd e l i n g, Billedkunstnernes Fo r bund opmærksom på
dette forhold. Fo r bundet sva re d e, at de ville inddrage den konkre t e
sag i deres ove r ve j e l s e r.
Udkast til et nyt cirk u l æ re om kunstnerisk udsmykning af stat sligt
byggeri bl ev udsendt til høring i januar 2004.
Raadet sva rede den 14. januar 2004 Erhvervs- og Boligstyre lsen,
at Raadet på alle punkter kunne tilslutte sig de ændringsfo rs l a g
og kommentare r, der var fre m s at af Billedkunstnernes Fo r bund i
b rev af 14. januar 2004, og det bl ev tilføjet, at Raadet tillige kunne
ønske en fo rm for re g i s t rering af de udsmy k n i n g e r, der udføres inden
for cirk u l æ rets bestemmelser.
Nyt cirk u l æ re bl ev udstedt af Erhvervs- og Boligstyrelsen den
17. februar 2004. I følgebrev gør Styrelsen bl.a. opmærksom på, at
b e re g n i n g s grundlaget dels er ændret til håndværkerudgifter uden