de t ko ngelige ak ademiforde sk ø nne ku nster - Akademiraadet

8 8 LO V G I V N I N G O G A D M I N I S T R A T I O N
a r b e j d e.
Akademiraadet må desuden fryg t e, at en frivilligg ø relse af mu s eu
m s -rådene vil medføre, at der fre m over ikke bl i ver nedsat et kulturmiljøråd
i hver re g i o n .
En af begr u n d e l s e rne for fo rslaget om frivilligg ø relsen er, at en
l o k a l myndighed “selv kan afgøre, hvem der skal rådgive den, og
hvilken rådgivning, den har behov fo r. ”
Men de områder, hvo rom kulturmiljørådene nu rådgiver amter,
k o m muner og regioner: – fo r t i d s m i n d e r, fredede og beva r i n g s v æ rdige
bygninger og by m i l j ø e r, landskabshistorie, kulturhistoriske elementer
i landskabet, kulturhistoriske sammenhænge og helheder og
landskabstræk – har en så væsentlig betydning på nationalt plan fo r
k u l t u r a r ven, nat u ren samt landskabet og dets planlægning, at det
ikke bør ove rlades til lokale myndigheder at afgøre, om de har behov
for rådgivning på disse områder. Det skal derfor sikre s, at kulturm i ljørådenes
vurderinger fo r t s at kan indgå med vægt i my n d i g h e d e rnes
beslutninger.
Hvis man trods alt måtte beslutte at gennemføre frivillighed ve d
mu s e u m s r å d s - n e d s æ t t e l s e r, må det være en absolut fo r u d s æ t n i n g, at
“frivilligheden” for nedsættelse af Ku l t u rmiljøråd ophøre r, så det
bl i ver et krav, at der i hver region oprettes et kulturm i l j ø r å d . ”
Ændringen bl ev imidlertid ve d t a g e t .
I Ku l t u r ministeriets orientering i sommeren 2004 om den nye
s t r u k t u rre fo rm oplyses, at de amtslige kulturmiljøråd fo r ventes nedlagt,
men at kommu n e rne evt. vil kunne oprette nye råd, hver fo r
sig eller gr u p p ev i s.
M o m s
I februar 2002 henviste Raadet – ifl g. den i Ko n t a k t u d valget aftalte
“ a r b e j d s fo rdeling” – en konkret sag om Told og Skats definition af
kunstgenstande som grundlag for momsberegning til Billedkunstn
e rnes Fo r bund. Der bl ev afsagt kendelse i sagen i Landsskat t e re tten
i februar 2004, og Raadet drøftede over fl e re møder i fo r å re t
2004 – og ved et møde med repræsentant for Skat t e d i re k t o r atet –
mu l i g h e d e rne for at få gennemført en revision af momsre gl e rn e.
R a a d s fo rmand Elisabeth To u b ro og sekre t æ ren deltog i et møde
den 15. juni 2004 i Ku l t u rministeriet om pro bl e m e rn e. Raadet drøftede
derefter igen den samlede pro blemstilling på sit møde den 16.
LO V G I V N I N G O G A D M I N I S T R A T I O N 8 9
juni, hvo refter skrivelse bl ev sendt til Ministeriet den 18. juni 2004.
Det hed bl . a . : “… Akademiraadet anbefaler, at momsre gl e rne ændre
s, således at re gl e rne for kunst også kommer til at gælde fo t o k u n s t ,
lyskunst, installat i o n e r, happenings m.v.
H vad angår portrætfotos (herunder pas-, skole-, bry l l u p s fo t o
m . v.) er Raadet enig i, at momsre gl e rne herfor ikke skal ændre s.
Derimod bør signerede fo t o k u n s t v æ rker i et begrænset antal ( f x
30 stk.) betragtes som kunst. Fotografiske værker, video, lys, instal-lationer
m.v., hvis udgangspunkt er et billedkunstnerisk udtry k , og som
er udført af medlemmer af Ku n s t n e rsamfundet, Billedkunstnern e s
Fo r bund, Unge Ku n s t n e re og Ku n s t fo rm i d l e re (UKK), Danske Bill
e d k u n s t n e res Fa g fo rening og kunstnere, der har gennemgået en
uddannelse på Kunstakademiets Billedkunstskoler bør automat i s k
kunne henføres under kunst-momsre gl e rn e.
I tilfælde, hvor skat t e my n d i g h e d e rne måtte være i tvivl om, hvo rvidt
et værk kan henhøre under kunst-momsre gl e rn e, vil Akademiraadet
kunne fremsætte udtalelser hero m . ”
Raadets drøftelser om sagen fortsætter efter bere t n i n g s p e r i odens
udløb.
S t atens Museum for Ku n s t
A f s t ø b n i n g s s a m l i n g e n
Raadet sendte den 24. april 2002 følgende skrivelse til kulturm i n ister
Brian Mikkelsen.
“Meddelelsen om, at den Kongelige Afstøbningssamling fra 1.
maj 2002 kun vil være tilgængelig den sidste onsdag i måneden, modtages
med største beklagelse i Akademiraadet.
Studiesamlingen, som belyser den europæiske skulpturs udvikl
i n g s h i s t o r i e, betyder meget i undervisning og studier på mange
n i ve a u e r. Blandt de besøgende er både skoleeleve r, studerende på
Akademiet og unive rsitetet, billedkunstnere og ark i t e k t e r. Her kan
man måle kunstværker i forhold til sig selv og studere detaljer og
s a m m e n h æ n g e, som ikke eksisterer i tre dimensioner noget andet
sted. Det intern ationale samarbejde og deraf følgende udveksling af
gips-afstøbninger har mu l i ggjort re t a blering af helheder, som ellers
kun findes i fragmentariske dele og spredt på hundredervis af lokaliteter
og museer rundt om i Euro p a .
I afstøbningssamlingen, som har sin oprindelse her på Akade-