de t ko ngelige ak ademiforde sk ø nne ku nster - Akademiraadet

6 0 AK A D E M I E T S M Ø D E V I R K S O M H E D
brød med vanetænkningen, sætter Christiania spørgsmål ved, om
det hele nu skal ensre t t e s, for at vi alle kan bl i ve lykkeligere” – Han
sagde videre: “Det er nemt nok at rive ned. At kræve tilpasning og
n o rm a l i s e r i n g. Det er straks svære re at turde springe ud af norm a l iteten,
tænke det utænkelige. Sige det usigelige. Tu rde noget andet
end den slagne vej. Men det er sjovt nok dansk erhvervslivs evne til
at tænke anderl e d e s, der er vo res væsentligste konkurre n c e - p a r a m et
e r. En evne til nytænkning som gr u n d l æ gges i vo res ungdom, og en
evne som præger resten af vort liv.” – sagde re k l a m e d i re k t ø re n .
J ø rgen Nordquist, direktør for Byg n i n g s k u l t u relt Råd, sagde
blandt andet: “Fredningskriterier kan også baseres på mu l i g h e d e n
for at aflæse funktions- og situationsudviklingen i en ejendom”.
“Christianias arkitektur skal ses under denne synsvinkel. Vi har fre dninger
af fo r t i f i k ationer og af de huse, der hørte til. Fredningen fo rtæller
os om tiden, hvor liv og ejendom kunne beskyttes bag vo l d e
og tykke mu re. Det er godt, at vi har de fre d n i n g e r, for vo l d a n l æ gg ene
og husene fra dengang har både æstetiske og arkitektoniske kval
i t e t e r, der rækker langt ud over deres nominelle værdi. Tilsva re n d e
er det afgørende nødvendigt at fo rstå, at det sociale og ark i t e k t o n iske
eksperiment, der har udspillet sig i fo r t i f i k ationen i mere end 30
å r, på mange måder er noget af det væsentligste, der er sket i fro n tlinjen
i dansk ark i t e k t u r. Vi d e re: Ikke nødvendigvis i elitær fo rs t a n d ,
men som udtryk fo r, hvad man kunne kalde “situationens ark i t e ktur”.
En ark i t e k t u r, der opstår som forudsætning for og som konsek
vens af måder at indrette sig på – som man kan und-res eller
b e g e j s t res over – men som har været dikteret af den helt usædva n l ige
fo r u d s æ t n i n g, at den i sin vægtløse mangel på forankring i normer
og re gl e r, både bar troen og skrøbeligheden i eksperimentet i
s i g.” “Christianias bebyggelse bør selvfølgelig bedømmes med den
viden og den fo rståelse og kritik, som al anden ark i t e k t u r, der besidder
usædvanlighed bedømmes af, nemlig Det Særlige Byg n i n g s s y n ”
– sagde dire k t ø ren for Byg n i n g s k u l t u relt Råd.
Vi c e d i rektør Hans Christensen, By og Byg sagde bl.a.: “Der er
brug for fl e re, ikke færre usædvanlige boligområder, hvor de menn
e s k e r, der ikke kan fungere i mere almindelige boligområder kan
få et fristed til at leve på egne præmisser. Hvis my n d i g h e d e rne ønsker
at “norm a l i s e re” disse områder, må det gøres i en liberal ånd.
AK A D E M I E T S M Ø D E V I R K S O M H E D 6 1
U s æ d vanlige boligområder fungerer som boligmarkedets sikkerhedsventil.
Sådanne skal man som bekendt passe på med. Skrues de hård t
i – giver det eksplosioner” sagde sociologen fra By og Byg.
Med disse tre citater fra høringen den 12. marts – en høring vi også
indkaldte til for selv at få mere nu a n c e rede synspunkter fremlagt at
kyndige folk inden for andre felter, og debat t e ret i et inv i t e ret fo r u m
med et politiker-panel – vil jeg slutte med klip fra Akademi-raadets
udtalelse af 25. marts i år om helheds- og handlingsplan for Christiania
– en skrivelse adre s s e ret til Fo rs va rs m i n i s t e r i e t :
“Akademiraadet betragter Fristaden Christiania som et betydningsfuldt
byeksperiment, og er af den opfat t e l s e, at det helt væsentlige
er Christianias dynamik og indre sammenhængskraft, manifes
t e ret i evnen til at orga n i s e re de fysiske og institutionelle rammer
for egne liv og til at pro d u c e re kva l i f i c e rede kulturelle tilbud til det
øvrige samfund.
Akademiraadet er ove r b evist om, at Christianias kollektive
b r u g s - ret og selvfo r valtningprincippet er uløseligt fo r bundet med
denne kre at i ve ev n e, og at en amputation af kollektiv brugsret og
s e l v fo r valtning vil berøve Christiania dets egenart og kraft. Raadet
skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på den præcedens
for særs t at u s, som for eksempel kolonihave b evægelsen nyd e r, hvo r
der råder mere liberal og selvfo r valtende praksis med stort held.
I n d f ø relse af den private ejendomsret vil intro d u c e re spekulat ive
elementer i udvekslingen og opbygningen af boliger, og skabe
museale tilstande for de oprindelige byg n i n g e r, som bl i ve r
t i l b a g e.Raadet skal på denne baggrund henstille, at der arbejdes
v i d e re med Fondsscenariet som beskrevet i Christianiaudvalgets helhedsplan,
idet fondsmodellen rummer mulighed for bevaring af fælles
brugsret og ikke er til hinder for opfyldelse af lov fo rslagets øvrige
målsætninger. ”
Disse 3 mere udførligt beskrevne eksempler på karakteren af
Akademiraadets arbejde i det fo rløbne år, er et valg mellem mange
– og mit personlige va l g.
Meget andet er på vej, og positiv rapport kan måske til næste år
a fl æ gges – om bedre arbejdsvilkår for ark i t e k t e r, om Krøye rs Plads,
h vor et vinderp rojektet vil nødve n d i gg ø re ændring af kommu n ep l anens
bestemmelser om Københavns profil, om, hvo rdan Stat e n s
Ku n s t fonds livsvarige ydelser skal fo rs t å s, – og måske også om bed-