de t ko ngelige ak ademiforde sk ø nne ku nster - Akademiraadet

5 6 AK A D E M I E T S M Ø D E V I R K S O M H E D
Væksten i Akademiets domæne har i årenes løb medført, at det
er bl evet fo rdelt mellem fl e re parter. Hvis Statens Ku n s t fond står fo r
midler til det eksperimentelle – fagenes gr u n d fo rskning – og Ku n strådets
Fa g u d valg for Billedkunst med støtte til værker og udstilling
e r, så står vi tilbage med rådgivning om kunst i samfundet og vurdering
af det bedste. Vi kan ikke veje og vægte enhver lokalplan,
men må sondre mellem stort og småt. I betydningsmæssig fo rs t a n d
gå efter de sager, som fx giver anledning til påpegning af sva g h e d e r
i lov g i v n i n g, i administration, i grundlaget for kunstnerisk pro d u k t ion,
i uddannelserne og i den almene undervisning, og altid med det
kunstneriske aspekt for øje.
Akademiraadet har netop for første ga n g, på opfo rd r i n g, afl everet
en årsrapport for 2003 til Ku l t u rministeriet. Heri re d e g ø res i
k o r t f attet og skematisk fo r m for faglige visioner og mål, her analys
e res og vurd e res faglige re s u l t at e r, og her afl æ gges re g n s k a b. Efter
vo res mening ove r fl ø d i ggør dette imidlertid ikke, at vi over for fo rsamlingen
her med nogle eksempler giver et indtryk af den karakter
Akademiraadets arbejde har.
Akademiraadets møder og skrivelser er i dette – det tohundrede
og halvtre d s i n d s t y vende år – tilsammen en kæde af behandlinger
af spørgsmål, som udfo rd rer os eller andre, der henvender sig til
os om udtalelser. Det kan være ministerier, kommu n e r, amter, styre
l s e r, nævn, Akademi- eller Ku n s t n e rsamfundsmedlemmer eller
u d e n fo rs t å e n d e, agtpågivende enkeltpers o n e r, som henleder vo re s
o p m æ rksomhed på, at vi fo r venteligt kan medvirke til, at fo r h i n d re
eller fremme noget, som de tro r, at netop vi har en særlig baggr u n d
for at vurd e re og afgive skøn om.
Det kan for det første dreje sig om behandling af kunstværk e r :
Fra Kongelige slotte til skulpturer i det offentlige rum, som generøst
og tillidsfuldt er efterladt i vor va retægt med henblik på en videre g ivelse
i bedst mulig tilstand og sammenhæng til kommende slægter.
Det kan for det andet dreje sig om aktuelle, konkrete pro blemer fo r
kunsten i dag, fra aktuel administration af lov g i v n i n g, over rådgivning
om kunst i kirk e r, til vurdering af en lokalplan. Samt for det
t re d j e, de sager, der sætter rammer og udstikker gr æ n s e r, som på
godt og ondt har indfl ydelse på muligheder og oplevelser i fre m t iden.
Fra planer til bekendtgørelse og cirk u l æ re r.
AK A D E M I E T S M Ø D E V I R K S O M H E D 5 7
Den første gruppe: Sikring af kulturarv med særlig kunstneriske
v æ rdi eller betydning – har medført engagement i arg u m e n t at i o n
og fo rmulering for eksempel om: Amager Strandpark, bevaring af
Niels Ju e l - M o numentet på dets plads i Holmens Kanal, Munkegå
rdsskolens bevaring og Kongens Have i Odense.
Den sidste sag, som nåede helt til tops i fredningssystemet, handlede
om ny byggeri i parken, hvor det fredede Odense Slot ligg e r
midt i byen. Pa rken var ikke fredet, men det fo reslåede byggeri – en
ønskelig udbygning til Odense Te ater – ville efter Akademiraa-dets
mening være meget uheldigt. Den ville opleves som et vo l d s o m t
fysisk og visuelt indhug i Slottets frirum, og dermed også opleve s
som en manglende respekt for den fredede byg n i n g. Kongens Have
rummer mange historiske spor, som efter Raadets opfattelse va r
b eva r i n g s v æ rd i g e.
P rotester indløb heldigvis i stort omfang fra andre, fx fo re n i nger
og særligt sagkyndige. Det var især en tre fløjet lindehæk, store
f u l d k ronede træer og en eve n t y rlig hængebøg og bygningens sammenhæng
med omgive l s e rn e, man pegede på også fra andet fagl i g t
hold. Regionalt bl ev et fre d n i n g s fo rslag afvist i Fyens Fre d n i n g snævn,
men Nat u rklagenævnet inv i t e rede Akademiraadet med de
a n d re, som tidligere havde udtalt sig i sagen, til en fælles besigtigelse
og fre m l æ ggelse af yd e rl i g e re synspunkter – i styrtregn – på stedet
med efterfølgende møde på Slottet med udsigt til parken.
Re s u l t atet af Nævnets senere ove r vejelser var ophævelse af
beslutningen om “ikke-fredning” af Kongens Have, og et pålæg til
Fredningsnævnet for Fyns Amt om at behandle sagen på ny og at
g e n n e m f ø re fre d n i n g, idet Nat u rklagenævnet fandt, at Ko n g e n s
H ave:
“ Var et vigtigt re k re ativt område i bymidten. At Slot og park var en
kulturhistorisk helhed af national betyd n i n g. At haven sikrer det nødvendige
frirum omkring slottet, og slutteligt: At Nat u rk l a g e n æ v n e t
ved afvejning af de modstående hensyn, herunder teat e rets be-hov
for udvidelse, fandt, at Kongens Have bu rde fredes efter Nat u r b es
k y t t e l s e s l ovens bestemmelser, hvo r ved en varig beskyttelse af have n
og den kulturhistoriske sammenhæng med Slottet opnås. ”
Den anden gruppe sager, som er af betydning aktuelt for kunstnerisk
udfo l d e l s e, omfatter blandt andre: