de t ko ngelige ak ademiforde sk ø nne ku nster - Akademiraadet

4 6 AK A D E M I E T S M Ø D E V I R K S O M H E D
Endelig påpegede Akademiraadet igen i forbindelse med fo rs l aget
til Kunstrådet, at behandlingen af kunst i det offentlige rum, bu rd
e fo r bl i ve i Statens Ku n s t fo n d .
Med fl e re breve, i fl e re møder og med fo retræde for Fo l k e t i n g e t s
Ku l t u r u d va l g, har Akademiraadet begrundet ændringsfo rslagene –
og er i fl e re tilfælde bl evet hørt.
Nu er loven vedtaget, men enkelte uafk l a rede pro blemer er der
dog stadigt, med stor bekymring i billedkunstneriske kredse til følge.
Det gælder ganske særligt det intern ationale område og sikring af
billedkunstnerisk rep r æ s e n t ation i Kunstrådet, nemlig ved en billedkunstner
som fo rmand for fagudvalget.
Nu kører toget i øvrigt hurtigt: Første Rep r æ s e n t a n t s k a b s m ø d e
bl ev kalenders at før loven var vedtaget, og indstillinger af mænd og
kvinder til de 36 pladser i Kunstrådets selvstændige Rep r æ s e n t a n tskab
har fundet sted fra de mange invo l ve rede orga n i s ationer m.v.
Den første fo rmand for det første Kunstråd er som bekendt også
udpeget af Regeringen, og et stort, komplekst apparat bygges op som
i hvert fald ikke bl i ver billigere end det hidtidige system – man må
h å b e, det bl i ver bedre.
I stor enighed med fl e re andre intere s s e red e parter, deltog Akademiraadet
med indlæg for beva relse af de amtslige faglige kulturmiljøråd,
som er oprettet for at sikre, at kulturmiljøet kan indgå med
s t ø rre vægt i my n d i g h e d e rnes beslutninger. Rådene er primært re ttet
mod den levende virkelighed. Planen om at blande mu s e u m s - r å d
og kulturmiljøråd, – hvortil Akademiraadet netop fra 2002 udpeger
et medlem til hvert – bl ev heldigvis skrinlagt, og megen vilkårl i g h e d
fo r venter vi kan undgås med faglig vægt og lokalpolitisk uafhængighed.
Udpegninger har fundet sted og tilbagemeldinger er positive.
Vi er glade fo r, at højt kva l i f i c e rede personer landet over har
påtaget sig hve r vene i kulturmiljørådene – men hvo r for er der ikke
s at midler af til honorering af medlemmernes arbejde? En økonomisk
skævhed er der her, som næsten alle steder, hvor både frie, selvstændige
kunstnere og fastlønnede har samme ombud. En økonomisk
ulighed, som bu rde fjernes for at sikre lige vilkår og højst mu l i g
k valitet i arbejdet med de bedste kræfter.
Ændringer af betydning for kunsten og kunstnerne er i bere tningsperioden
yd e rl i g e re nu gennemført i lignings og afskrivningsl
oven. Her bl ev endeligt opnået det utroligt positive, at hæders l e ga-
AK A D E M I E T S M Ø D E V I R K S O M H E D 4 7
ter bl ev skat t e f r i e, o g at erhvervs virksomheder – om end over l a n g
tid – kan afskrive kunst, der førs t e ga n g s e r h ve r ves fra “kilden” i l i ghed
med andre nya n s k a ff e l s e r. I tvivlstilfælde vurd e rer Akademi-raadet,
om der er tale om kunst.
Men fo reløbig gælder det altså, at arbejder af medlemmer af
Ku n s t n e rsamfundet og Billedkunstnernes Fo r bund vurd e res generelt
som kva l i f i c e rede – så selv om man ikke efter 3 års fo rsøg og
d e b at opnåede konsensus om én indgang til faget, nemlig via Akademiraadets
Ju ry til medlemskab først af Ku n s t n e rsamfundet og derefter
Billedkunstnernes Fo r bund, er tilhørs forholdet til de to orga n is
ationer i denne sammenhæng lige gy l d i g e.
Ko n t a k t u d valget mellem Raadet, BKF og Ku n s t n e rs a m m e ns
l u t n i n g e rnes Samråd – som oprindeligt opstod som led i “konsens
u s b es t r æ b e l s e rne” – fortsætter i øvrigt, og her drøftes emner af fælles
int e resse for – som det er fo r mu l e ret i hensigtserklæringen: “at
f remme kunsten og kunstnernes vilkår i et bredt samarbejde mellem
alle kunstve rdenens aktører (…) for at kunne handle klogt og
k o o rd i n e ret i forhold til det stadigt skiftende kulturpolitiske ve j r- l i g. ”
Følgelig vil man også fo rsøgsvis åbne døren til Ko n t a k t u d valget fo r
den ny s t i f t e d e, og allerede rep r æ s e n t at i o n s b e rettigede Fo rening af
Unge Ku n s t n e re og Ku n s t fo rm i d l e re (UKK).
Sagen om Operahuset i København har jo som bekendt længe
holdt Akademiraadet i ånde, uden at man dog har haft mu l i g h e d
for – som fl e re gange ønsket – at komme i virkelig dialog med bygh
e rren og få egentlig afgørende indfl ydelse på bygningens endelige
f remtræden.
Det er et yd e rst utilfredsstillende fo rløb denne sag har haft.Vi
vedstår nat u rligvis vort råd om at modtage gaven – endda i alt væsentligt
på de vilkår give ren stillede. Nemlig beliggenhed, ark i t e k t e n
og et karakterfuldt og kunstneriske skitsemæssigt fo rs l a g. Men vi havde
en række forbehold, som gjord e, at vi udtrykte ønske om at følge
sagen op. Det bl ev ikke kommenteret og er ikke imødekommet i tilf
redsstillende omfang, og vo re henstillinger er der kun i stærkt begrænset
omfang lyttet til.
Paradoksalt har i denne proces været, at vi synes, at vi mødte
m e re fo rståelse hos politikerne end hos de invo l ve rede ark i t e k t e r.
Po l i t i k e rne vidste vi desuden, hvor vi havde; vo res egen kolleger har
fo rs t y rret med tve t ydige signaler og modstridende udtalelser – iføl-