de t ko ngelige ak ademiforde sk ø nne ku nster - Akademiraadet

4 2 AK A D E M I E T S M Ø D E V I R K S O M H E D
K ø b e n h avn ser vi ud i fra alle vinduer, havnen har vi langs med
facaden – Raadet har ydet sit bidrag med udtalelse om Københav n s
Ko m mu n eplan, og drøftet udviklingen i havnen med rep r æ s e n t a nter
for Ko m munen, og skuespilhusets placering med Ministeriet.
Lokalt har Raadet været inddraget i sager om vurdering af hensyn
til kunstværker i bygninger som stod for ændret brug.Den mest
u d b redte kontakt med lokalsamfund har dog klart Raadets Udva l g
for Kirkekunst, som rådgiver for de kirkelige myndigheder og fo r
menighedsråd om kunst i kirk e rne og kirk e rnes omgive l s e r.
Dette Udvalg – og Raadets mange andre udvalg og sekre t a r i atet
– skal takkes for deres store indsats i bere t n i n g s p e r i o d e n .
Det var noget om det vi har gjort – og vil følge op på. Vi har fo r
nyligt i Raadet drøftet et område, hvor vi føler, at der må gøres noget
m e re nu – nemlig fre d n i n g s b e s t e m m e l s e rne og det åbne land. Med
de seneste udmeldinger om planer for nye muligheder for bl . a .
b e byggelse i skovområder og inden for kystfre d n i n g s zonen, vil Raadet
gerne fo rs t æ rke sin indsats inden for disse områder – men det er
en aktivitetsudvidelse, og det bl i ver vanskeligt at va re t a g e, såfre m t
de udmeldte økonomiske nedskæringer for Raadet, gennemføre s
som planlagt.
Lad mig slutte positivt. Det er en fo r nøjelse når man kommer
på Christiansborg, i Den Røde Bygning med tilligg e n d e, og i vo re s
eget Ku l t u rministerium, at se al den kunst, som findes der. I kontore
r, udva l g s v æ relser og i alle korr i d o rer findes både malerier, skulpt
u rer og grafik, som fanger opmærksomheden, og er re s u l t at af
b e t ydningsfulde kunstneres arbejde. Og det i rum som er skabt af
landets bedste arkitekter fra 1721 til i dag.
Denne daglige omga n g, med hvad der i medaljesproget her i
huset kaldes den “frie” og den “bundne” kunst, som hve rken politik
e re eller embedsmænd kan undgå at se og berøres af, må sætte sig
sine spor; og bestyrker mig i, at der også blandt dem bør være fo rståelse
for den betydning man må tillægge Villy Sørensens udsagn
om, at “hvad drømmen er for den enkelte, er kunsten for samfund
e t ” .
D i rektør Hans Edva rd Nørre gå rd-Nielsen bl ev udnævnt til ære smedlem
af Akademiet, og motive r i n g e rne for følgende medaljetilkendelser
bl ev oplæst:
AK A D E M I E T S M Ø D E V I R K S O M H E D 4 3
C . F. Hansen Medaillen til Hanne Kjærholm og Grethe Meye r.
Th o r valdsen Medaillen til Kirsten Ortwed. Eckers b e rg Medaillen
til Stig Lennart Andersson, Søren Robert Lund, Øivind Nygå rd ,
Finn Re i n b o t h e, Viera Collaro og Nils Erik Gjerd evik. Th o r va l d
Bindesbøll Medaljen til Peter Bramsen, Peter Johansen og Niels Borch
Jensen.
N.L. Høyen Medaljen til Bodil Kaalund, Carsten Thau og Henrik
Sten Møller (der ikke selv var til stede).
K ø b e n h avns Tr æ bl æ s e rkvintet spillede “Walden” af Hans Abrah
a m s e n .
Fe s t fo relæsningen ’Den borg e rlige offentlighed’ (bragt som kronik
i Po l i t i ke n den 30.3.) af Louisianas direktør Poul Erik Tøjner sluttede
med følgende:
“Også en kulturpolitik må nemlig tage de ændrede ve rd e n s p o l itiske
forhold ad notam og re a l i s e re, at et liberalt grundsyn ikke læng
e re alene kan udmøntes i at fo rs va re den enkelte mod det fælles,
men nu tillige er henvist til at fo rs va re den enkelte gennem det fæll
e s. Og det er i denne sammenhæng ikke en fælles smag, men stærke
og åbne institutioner i det fælles rum, der engang hed den borg
e rlige offentlighed.”
S t i f t e l s e s festen den 31. marts 2003
Dirigenten Boje Lundga a rd bød velkommen, og præsidenten Ka re n
Zahle aflagde bere t n i n g.
M a nus til præsidentberetningen var: “Deres Kongelige Højhed,
D e res Exc e l l e n c e r, mine damer og herre r. Lad mig starte med et
c i t at: “Fri og uafhængig kunst er en fundamental forudsætning fo r
et stærkt og levende demokrati”. Noget bedre kan man vel ikke ønske
sig sagt om kunst og samfund; og det er endda en vedtagelse i Fo lketinget,
en vedtagelse af 11. april 2002 – jeg gentager: “Fri og uafhængig
kunst er en fundamental forudsætning for et stærkt og leve nde
demokrat i ” .
Folketinget fortsætter med følgende: “Folketinget tilslutter sig
Regeringens ønske om at udvikle dansk kulturliv i et samspil med
k u l t u rens og kunstens skabere, fo rm i d l e re og brugere, med henbl i k
på at skabe bedst mulige rammer for det nye århundredes kunst og
kultur”. Disse store ord er målsætningen for den nye kunststøttes
t r u k t u r, som er blandt de sager, som Akademiraadet har brugt