de t ko ngelige ak ademiforde sk ø nne ku nster - Akademiraadet

3 8 AK A D E M I E T S M Ø D E V I R K S O M H E D
valget for billedkunst bl i ver anerkendte danske billedkunstnere –
fagets egne udøve re.
Også i forbindelse med debatten om Loven om Billedkunst va r
fl e re aktuelle fo rslag karakteriseret af, at der fo relå en dominans af
ministerudpegede medlemmer, hvo r ved man fraviger det fine arm sl
æ n g d ep r i n c i p, hvo refter politikere i hvert fald lader kunstnere udpege
flertallet af de kunstnere, som skal administre re de midler, som
p o l i t i k e rne fastlægger omfanget af, ud fra deres ideologiske opfat t e lse
af kunstens betydning i national sammenhæng.
I fo rslag til ny struktur på kunststøtteområdet fraviges arm sl
æ n g d eprincippet som nævnt også. Det fo re l i ggende fo rslag til sammensætning
af et kunstråd vil faktisk betyd e, at det ove ro rd n e d e
o rgan for dansk kunststøtte, vil kunne komme til at bestå af 6 ministerudpegede
medlemmer og de 2 medlemmer, som rep r æ s e n t a n tskabet
udpeger. Det ligner lidt for meget en desavouering af kunstn
e rnes egen indfl ydelse – af det kunstneriske selvstyre, som man i
D a n m a rk – i hvert fald inden for billedkunstområdet – har haft så
gode erfaringer med gennem mange år.
Og har man i øvrigt ove r vejet, hvo rdan et rep r æ s e n t a n t s k a b, der
dækker fl e re fagområder end dem, der er re l evante for et Ku n s t - r å d ,
skal kunne bl i ve enige om at udpege blot 2 medlemmer til et Ku n stråd,
der har 4 fagområder: musik, billedkunst, litteratur og teat e r ?
H vo r for ikke lade Repræsentantskabet udpege alle 4 af de i alt 8
m e d l e m m e r, som ikke i fo r vejen er ministerudpegede udva l g s fo rmænd?
Så hvert fag kan få sit repæsentantskabsudpegede medlem.
Selv uden en direkte udpegning af ekstra 2 medlemmer til Ku n s t r ådet
er en ministers politiske indfl ydelse i fo r vejen stor – Ministere n
skal jo udpege de 4 udva l g s fo rmænd samt Kunstrådets fo rm a n d
blandt de 8 medlemmer – og ministeren skal også godkende de fl erårige
handlingsplaner for Kunstrådets virksomhed. Og i sidste –
eller første – ende er det jo også ministeren, der sætter de økonomiske
rammer, og alene det giver meget stor politisk indfl yd e l s e.
Desuden skal Kunstrådet – ifl g. fo rslaget – også være rådgive r
for kulturm i n i s t e ren i kunstfaglige og kunstpolitiske spørgsmål. Men
det må da vist – hvis Kunstrådets sammensætning bl i ver som fo re -
slået – bl i ve rådgivning i allerbredeste fo rstand. Til specifik rådgivning
inden for enkeltområderne billedkunst, teat e r, musik og litter
at u r, vil et Kunstråd på 8 medlemmer nok ikke besidde tilstrække-
AK A D E M I E T S M Ø D E V I R K S O M H E D 3 9
lig faglig indsigt.
I øvrigt mener Akademiraadet stadigvæk, at udsmy k n i n g s o m r ådet
bør fo r bl i ve i Statens Ku n s t fond. Og man må undre sig ove r, at
et udvalg for bygningskunsten ikke indgår i konceptet. Der er et
stort behov for midler også til udstillinger af unge ark i t e k t e rs værk
e r, især i dette land, der ikke – som alle de lande vi plejer at sammenligne
os med – har et ark i t e k t u rmuseum .
B l i ver det nye strukturfo rslag eff e k t u e ret – således som skreve t
står i Lov om Billedkunst – vil Billedkunstudvalget under Ku n s t r ådet
skulle yde støtte til produktion af kunstværk e r, både til mat e r i aler
og honorare r, endvidere også støtte til udstillinger og honorare r
til kunstnere for deres medvirken her. Man skulle således med Bill
e d k u n s t u d valget få en institution hvis hove d fo rmål er pro d u k t i o n
og fo rmidling af kunstværk e r.
Mens Statens Ku n s t fond støtter kunstnernes udviklingsarbejde
uden nødvendigvis tilknyttet fo r ventning om produktion. Noget som
blandt andet sker med tildeling af legater og stipendier, samt va retagelse
af udsmykningsområdet. Hvor Akademiraadet rådgive r
b redt om alle kunstneriske spørgsmål i – næsten – enhver fo r b i n d e ls
e, der er af betydning for almenheden. Om kunstnerisk kvalitet på
alle skalatrin fra ove ro rdnede planer, til for eksempel et enkelt værk s
kunstneriske værdi, udpegning af personer til va retagelse af kunstneriske
skøn; og endelig fo restår uddeling af samfundets påskønnelse
med uddeling af medaljer.
På det ove ro rdnede plan skal i denne forbindelse nævnes, at
a f s k r i v n i n g s l oven og mulighed for fo rdeling af større enkelt-indkomstposter
over fl e re år, er noget man med glæde har noteret sig også i
Akademiraadet, da vi er af den ove r b ev i s n i n g, at det vil fremme kunsten.
Og Akademiraadet va retager kunstens fremme – kunstnern e s
f remme er de faglige orga n i s at i o n e rs sag.
Men det har givet anledning til en genopblussen af debatten om
a f grænsningen af kunsterstanden. Dette knytter sig også til de
b e t r a g t n i n g e r, der nu gøres om den pågående evaluering af den
såkaldte konsensusord n i n g, som udmønter sig i særlige aftaler om
optagelse i Billedkunsternes Fa g fo r bund via Akademiraadets og
Ku n s t n e rsamfundets Ju ry. Et fo rsøg som har va ret i tre år og nu er
bl evet eva l u e ret af Akademiraadets og Ku n s t n e rsamfundets Ju ry.
Det er sket med henblik på Akademiraadets stillingtagen til en eve n