de t ko ngelige ak ademiforde sk ø nne ku nster - Akademiraadet

DE T KO N G E L I G E AK A D E M I F O R 

D E SK Ø N N E KU N S T E R

DE T KO N G E L I G E AK A D E M I F O R 

D E SK Ø N N E KU N S T E R 

B e re t n i n g 

1. J U L I 2001-30. J U N I 2 0 0 4

O m s l a g : 

Kirsten Ortved 

Grafisk tilrettelægning: 

Arkitekt Bertelsen 

Repro, tryk og bogbind: 

Hecht-Hansen Grafisk Produktion 

P a p i r : 

Lessebo 100g 

ISSN 0105-9394 

Akademiraadets kontor, 

Charlottenborg 

(porten tv., 2. sal) 

Kongens Nytorv 1 

Postboks 9042 

1022 København K 

Telefon: 33 74 49 10 

Telefax: 33 15 68 41 

e-mail: info@akademiraadet.dk 

internetside: www.akademiraadet.dk 

Kontortid: 10-12 og 13-15 

Direkte numre: 

33 74 49 10: Lena Keller (e-mail: lena@akademiraadet.dk) 

33 74 49 11: Nina Tjørnemark (e-mail: nina@akademiraadet.dk) 

33 74 49 12: Tove Lergaard (e-mail: tove@akademiraadet.dk) 

FO RO R D 

B e retning for perioden 1. juli 2001-30. juni 2004 fra Det Ko n g e l i g e 

Akademi fo r de Skønne Ku n s t e r : Statens rå d g i v er i kunstneriske 

s p ø rg s m å l . 

Akademiets opgave r 

Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunster – hvis virk s o m h e d 

u d ø ves gennem Akademiraadet – virker til kunstens fremme og som 

s t atens rådgiver i kunstneriske spørg s m å l . 

Akademiet behandler henvendelser fra statslige my n d i g h e d e r, 

o g kan på eget initiativ indhente oplysninger fra og fremsætte erk 

l æ r i n g e r over for statslige myndigheder og institutioner samt ove r 

for off e n t l i g h e d e n . 

En del af Akademiets virke og rådgivning sker gennem Akademiraadets 

Udvalg for Kirkekunst, samt gennem de mange pers o n e r 

Akademiraadet udpeger til rep r æ s e n t a n t s k a b e r, bestyrelser m.v. 

uden for Akademiet. 

Akademiet er en af institutionerne i Det Kongelige Danske 

Kunstakademi, der fik sin første fundats i 1754. De øvrige er Ku n s t - 

akademiets Skoler: Arkitektskolen, Billedkunstskolerne og Ko n s e rvat 

o rskolen, samt Kunstakademiets Bibliotek (Danmarks Ku n s t b i bliotek). 

Hver Skole, Biblioteket og Akademiet er nu selvstændige 

i n s t i t u t i o n e r, men har i fællesskab i 2004 mark e ret Ku n s t a k a d e m iets 

250-års jubilæum. 

Akademiets sammensætning 

De 60 ord i n æ re medlemmer af Akademiet: 20 ark i t e k t e r, 20 billedh 

u gg e re og 20 malere, vælges af Ku n s t n e rs a m f u n d e t . 

Akademiraadets 12 medlemmer vælges af og blandt Akademiets 

ord i n æ re medlemmer med 4 fra hver sektion. 

Akademiraadets og Ku n s t n e rsamfundets Ju ry, der optager nye 

medlemmer i Ku n s t n e rsamfundet, har 15 medlemmer: 5 ark i t e k t e r, 

5 billedhugg e re og 5 malere. Ku n s t n e rsamfundet vælger 6, og Akademiraadet 

vælger 9 jury m e d l e m m e r.

6 FO R O R D 

De godt 1.300 ark i t e k t e r, billedhugg e re og malere, der ve d 

kunstneriske kva l i f i k ationer har opnået medlemskab af Ku n s t n e rsamfundet, 

skal pr. 1. april 2005 vælge i alt 30 medlemmer til Akademiet 

og 6 medlemmer til Ju rye n . 

Akademiets Bere t n i n g 

B e retning om Akademiets virksomhed udsendes til Ku l t u rm i n i s t e r iet 

og andre myndigheder samt til Ku n s t n e rsamfundets medlemmer 

i forbindelse med de va l g, Ku n s t n e rsamfundet hvert tredje år fo retager 

til Akademiet og til Ju ryen. Beretningen vil forhåbentlig være 

en inspiration for Ku n s t n e rsamfundets medlemmer til aktiv medv 

i rken i Akademiets arbejde. 

Denne Bere t n i n g, som omhandler perioden 1. juli 2001-30. juni 

2004 (enkelte sager er dog omtalt ud over dette tidspunkt), følger i 

h ovedtrækkene tidligere bere t n i n g e r, men af pladshensyn er fl e re af 

Raadets udtalelser ikke re f e re ret her. Kopi af udtalelser fra Akademiraadet 

kan re k v i re res fra Raadets kontor. 

Af pladshensyn har det også været nødvendigt her at udelade 

de skriftlige motiveringer for medaljetilkendelserne i perioden; de 

kan læses på Raadets hjemmeside under Medaljer, eller motive r i nger 

kan re k v i re res fra kontoret. 

Dele af Akademiets fo rmelle forudsætninger er udeladt i denne 

b e re t n i n g, da de i fo r vejen findes på Raadets hjemmeside: 

w w w. a k a d e m i r a a d e t . d k 

B e retningen er re d i g e ret af præsidenterne i bere t n i n g s p e r i o d e n 

og akademisekre t æ re n . 

C h a rl o t t e n b o rg, i september 2004 

Elisabeth To u b ro 

fo r mand for Akademira a d e t , 

præsident for Det Kongelige Akademi for de Skønne Ku n s t e r 

Tove Lerga a rd 

a k a d e m i s e k re t æ r 

IN D H O L D S F O RT E G N E L S E 

1 2 AK A D E M I E T S A D M I N I S T R A T I O N 

Ku n s t n e rsamfundets valg 2002 

P r æ s i d e n t e r 

S e k retariat og øko n o m i 

Akademiet som selvstændig institution 

E ffe k t i v i s e r i n g s s t ra t eg i 

Å rs rap p o r t 

R e gler for optagelse i Ku n s t n e rs a m f u n d e t 

Va l g reglement (40.01.04) 

N o r m for Udstillingssammenslutningernes stemmere t 

Kunstakademiets Fællesudvalg og Fællesudvalgets Fag u d v a l g 

Kunstakademiets 250-års jubilæum i 2004 

Ju b i l æ u m s m e d a l j e 

N e t re fe ra t e r 

Ku n s t s a m l i n g e n 

3 1 MØ D E V I R K S O M H E D I AK A D E M I E T 

Møde med Ku n s t n e rsamfundet 

S t i f t e l s e s fester med præsidentberetninger 

A k a d e m i m ø d e r 

A k a d e m i raadets temamøde og besigtigelser 

Ko n t a k t u d v a l g e t 

SA G E R B E H A N D L E T A F AK A D E M I R A A D E T: 

7 2 LO V G I V N I N G O G A D M I N I S T R A T I O N 

B i l l e d k u n s t rådet, nedsættelse og nedlæggelse 

Nedskæringer og strukturændringer ved institutioner under 

Ku l t u r m i n i s t e r i e t 

Ny struktur for kunststøtte: 

Ku n s t rå d e t 

Ku n s t s t ø t t e u n d e rs ø g e l s e 

Ku n s t s t y re l s e n

8 IN D H O L D IN D H O L D 9 

N e d l æ g gelse af: 

B yg n i n g s p l e j e rå d e t 

K l a s s i f i c e r i n g s u d v a l g e t 

D y re h a ve u d v a l g e t 

A f s k r i v n i n g s l o ven 

R e gionale faglige kulturm i l j ø rå d 

Moms 

Statens Museum for Ku n s t : 

Afstøbningssamlingen 

Principielle ove r vejelser – kro n i k 

C e n s o rer ved statens ark i t e k t s ko l e r 

B e ke n d t g ø relse for statens ark i t e k t s ko l e r 

C i rk u l æ re om vedligeholdelse af statens byg n i n g e r 

C i rk u l æ re om kunstnerisk udsmykning af statsligt bygg e r i 

B e ke n d t g ø relse om ansættelse på visse udd a n n e l s e s - 

institutioner 

G y m n a s i e re fo r m, undervisning i billedkunst 

Christiania, ko m m e n t a rer og høring 

Tilplantning omkring motorve j e 

Kongelige byg n i n g s i n s p e k t ø re r 

S t ru k t u r re fo r m “Det Nye Danmark” 2004 

D i s t r i bu t i o n s t i l s k u d 

A n t e n n e m a s t e r 

1 1 2 OV E R O R D N E T P L A N L Æ G N I N G 

O p e ra i København 

Ko m p re s s o rstation – gastra n s p o r t 

Lokalplaner som bya rkitektonisk re d s k a b 

L a n d s p l a n re d e g ø re l s e 

R i g s a rk i vets placering 

Pa rken og Østerbro idrætsanlæg 

K ro n b o rg – landskabsplan 

Århus Havn – operahus og helhedsplan for de by n æ re havnea 

realer i Århus 

M e t ro c i t y r i n g 

Fre d e r i k s s u n d m o t o r vej – Ve s t s k o ve n 

H o ve d s t r u k t u ren i Københavns Ko m m u n eplan – Wilders Plads, 

K r ø ye rs Plads 

L o k a l p l a n fo rs l a g m.v. : 

W i l d e rs Plads – Krøye rs Plads 

Vindmøller ved Skåru p 

M e t roens 3. etap e, Østamager 

Kommunehospitalet, København 

I s raels Plads, København 

U n i ve rs i t e t s p a rken, København 

S o l o - grunden, Sønderborg 

K ro n b o rg og Værftsområ d e t 

Esplanaden, København 

Tegl v æ rkshavnen, København 

Kv æ s t h u s b roen, København 

E l v æ rk s grunden, København 

Nyboder Skole og Den Frie Udstilling, København 

1 4 3 MO N U M E N T E R, B Y G N I N G E R, P L A D S E R, P A R K E R M.V. 

Århus Unive rs i t e t s p a rk 

D y s s e g å rd s p a rken, Gentofte 

Evt. udvalg ve d r. by k u l t u r 

Vinduesudskiftning, Fre d e r i k s b e rg 

Niels Juel-monumentet, Holmens Kanal, København 

Odense Teater og Kongens Have, Odense 

M u n keg å rd s s kolen, Gentofte 

C h r i s t i a n s b o r g Slot, ve n t i l a t i o n s a n l æ g 

A m a ger Stra n d p a rk, fre d n i n g 

Gammel Holteg å rd, skitse til nyt ora n g e r i 

Fre d e n s b o rghusene og Jørn Utzon-hus ved Fure s ø e n 

Hellebo og Birke b o, Helsingør 

1 5 9 AN D R E K U N S T N E R I S K E V U R D E R I N G E R, H E R U N D E R K I R K E K U N S T 

U d s m ykninger af Poul Gernes og Poul Gadeg a a rd 

Salmebogen, grafisk tilre t t e l æ gg e l s e 

Gavlmaleri i Ly n g by 

Syns--og skønsmænd 

Ejendom Ko n g evejen 14, Slag e l s e 

Ave r roës Akademi 

Ly s p rojekt i Københavns Havn 

S k u l p t u r, Fanø Ku n s t m u s e u m

1 0 IN D H O L D IN D H O L D 1 1 

Ju r y for Pa rkprisen 2003 

Sonningprisen 2004 

U d s mykning på DTU 

Udvalget for kirke k u n s t : 

A n b e falede udsmy k n i n g s fo rs l a g 

I k k e anbefalede udsmy k n i n g s fo rs l ag 

Rådgivning direkte til menighedsrå d 

Høring om ændring af kirke l o ve 

1 6 9 BE R E T N I N G F R A JU R Y E N 

Ju r yens sammensætning 

O p t agelser i Ku n s t n e rs a m f u n d e t 

H e n vendelse til Akademira a d e t 

1 7 5 GU L D M E D A L J E K O N K U R R E N C E 2 0 0 4 

P ro g ram. Vindere af 1. etap e 

1 7 9 ÆR E S M E D L E M M E R O G AK A D E M I E T S M E D A L J E R 

Æ resmedlemmer udnævnt i bere t n i n g s p e r i o d e n 

Medaljer uddelt i bere t n i n g s p e r i o d e n 

1 8 4 LE G A T E R 

L eg a t u dd e l i n g e r 

1 9 2 AK A D E M I E T S S A M M E N S Æ T N I N G 

O ve ro rdentlige medlemmer af Akademiet 

Æ resmedlemmer af Akademiet 

Raadsvalgte medlemmer af Akademiet 

O rd i n æ re medlemmer af Akademiet 

A k a d e m i raadets medlemmer 

Ju r yens medlemmer 

A k a d e m i raadets udvalg, “ståbigruppe” og medlemmer 

C e n s o rer og fag k yndige indstillingsudvalg 

2 1 0 RE P R Æ S E N T A T I O N U D E N F O R AK A D E M I E T 

R epræsentation i udvalg m.v. uden for Akademiet, samt evt. 

ko m m e n t a re r 

R epræsentation i leg a t b e s t y relser uden for Akademiet 

2 1 9 AK A D E M I E T S F O R M E L L E F O R U D S Æ T N I N G E R 

R e gler pr. 1. maj 2002 for optagelse i Ku n s t n e rsamfundet 

og for fo rlængelse af medlemskab 

Følgende bestemmelser kan ses i Beretning 1998-2001: 

– Re gl e rne for optagelse i Ku n s t n e rsamfundet indtil 1.5.2002 

– Ku l t u rministeriets Bekendtgørelse pr. 1. april 1999 om 

Akademiet 

– Vedtægter pr. 1. april 1999 for Akademiet 

– Medaljere glement af 21. november 1980 

Re glement af 16. juni 2004 for Ku n s t n e rsamfundets valg til 

Akademiet og til Ju ryen kan ses på Raadets hjemmeside, eller 

kan re k v i re res fra Raadets kontor. 

2 2 4 KU N S T N E R S A M F U N D E T S M E D L E M M E R 

A rk i t e k t e r 

B i l l e d h u g g e re 

M a l e re 

ST I K O R D S R E G I S T E R

AK A D E M I E T S A D M I N I S T R AT I O N 

Under dette afsnit omtale af sager der vedrører: 

Ku n s t n e rsamfundets valg 2002 


S e k retariat og øko n o m i 


E ffe k t i v i s e r i n g s s t ra t e g i 

Å rs rap p o r t 

R e gler for optagelse i Ku n s t n e rs a m f u n d e t 

Va l gregl e m e n t 

N o r m for Udstillingssammenslutningernes stemmere t 

Kunstakademiets Fællesudvalg og Fællesudvalgets Fag u d v a l g 

Kunstakademiets 250-års jubilæum i 2004 


N e t re fe ra t e r 

Udlån fra kunstsamlingen 

Ku n s t n e rsamfundets valg 2002 til Akademiet og til Ju rye n 

Ved valget til Akademiet for perioden 1. april 2002-31. marts 2008 

af 10 medlemmer og 5 suppleanter for hver af de tre sektioner opstillede 

17 ark i t e k t e r, 20 billedhugg e re og 23 malere. 

Ved Ku n s t n e rsamfundets valg til Ju ryen for perioden 1. april 

2002-31. marts 2005 af 2 medlemmer og 2 suppleanter for hver af 

de tre sektioner opstillede 2 ark i t e k t e r, 5 billedhugg e re og 13 malere. 

Arkitektsektionens valg af medlemmer til Ju ryen bortfaldt, da kun 

2 kandidater opstillede, og disse kandidater bl ev i henhold til va lgre 

glementet anset for valgt uden afstemning. Akademiraadet udpegede 

va l ggruppens manglende suppleanter. 

S t e m m ep rocenten for billedkunstsektionerne var nogenlunde 

som ved sidste va l g, hvorimod stemmep rocenten for Ark i t e k t s e k t i onen 

var ove rraskende lav. Va l g b e s t y relsen måtte således med beklagelse 

notere, at kun ca. halvdelen af Ku n s t n e rsamfundets medlemmer 

deltog i afstemningern e. 

I maj 2002 bl ev en orientering om va l gre s u l t atet med lister ove r 

AK A D E M I E T S A D M I N I S T R A T I O N 1 3 

medlemmer og suppleanter til Akademiet, Raadet og Ju ryen pr. 1. 

april 2002 udsendt til samtlige medlemmer af Ku n s t n e rs a m f u n d e t , 

idet det bl ev oplyst, at udskrift af va l g p rotokollen med navne og 

opnåede stemmetal for samtlige kandidater kunne re k v i re res fra 

Raadets kontor. Kun få benyttede sig af denne mu l i g h e d . 

N avnene på de for perioden 2002-2008 til Akademiet og de fo r 

perioden 2002-2005 til Ju ryen valgte medlemmer og suppleanter 

f re m går af afsnit om Akademiets sammensætning. 


Akademiraadets fo rmand, der tillige er præsident for Det Ko n g e l ige 

Akademi for de Skønne Ku n s t e r, vælges af og blandt Raadets 

medlemmer for et år ad gangen og kan normalt højst genvælges to 

ga n g e. 

M a l e ren Sys Hindsbo var fo rmand og præsident fra 1. april 1999 

til 7. november 2001, hvor hun frat r å d t e, da hun overtog hve r ve t 

som fo rmand for de billedkunstneriske udvalg i Statens Ku n s t fo n d ; 

Sys Hindsbo fo r t s atte dog som næstfo rmand og vicepræsident, indtil 

hun fratrådte som medlem af Raadet den 1. januar 2002. 

N æ s t fo rmanden, arkitekten Ka ren Zahle, overtog hve r vene som 

fo rmand og præsident i den re s t e rende del af valgperioden fra 7. 

n ovember 2001 til 31. marts 2002. 

Ka ren Zahle var derefter valgt for perioden fra den 1. april 2002 

til den 31. marts 2004. Billedhugg e ren Elisabeth To u b ro ove r t o g 

h ve r vene pr. 1. april 2004 og er fo reløbig valgt til den 1. april 2005. 

S e k re t a r i at 

Akademiraadets sekre t a r i at består af akademisekretær Tove Lerga 

a rd, kontorfuldmægtig Nina Tjørn e m a rk og overassistent Lena 

Ke l l e r. Akademisekre t æ ren er heltidsansat, de to andre er ansat på 

4/5 tid. 

Ku n s t s t y relsen servicerer Akademiraadet med bogholderi og 

l ø n re g n s k a b. Kunstakademiets Arkitektskole har bistået med re g nskabet 

for Ju b i l æ u m s u d va l g e t . 

Ø k o n o m i 

Den 14. marts 2 0 0 2 s va rede raadsfo rmanden Ka ren Zahle kulturm inister 

Brian Mikkelsen med bl.a. følgende: “I skrivelse af 8. februa r


2002 har Ku l t u rministeriet bedt Akademiraadet re d e g ø re fo r, hvo rledes 

man planlægger at udmønte de på Finanslov s fo rslaget 2002 

b e budede nedskæringer i bev i l l i n g e rn e. 

Ifølge fo rslag til finanslov 2002 får nedskæringerne i Akademiets 

bevillinger virkning fra 2005, hvor bev i l l i n g e rne skæres ned med 

100.000 kr. til løn og med 100.000 kr. til øvrig drift. I 2005 skulle Akademiets 

bevillinger være 900.000 kr. til lønninger og 1.300.000 kr. til 

øvrig drift. 

Akademiraadet har på et møde i går drøftet de bebudede neds 

k æ r i ng e r, og det bl ev pålagt mig at meddele kulturm i n i s t e ren , at selv 

om nedskæringer måske ikke lyder af så meget for en minister, er de 

for Akademiraadet simpelthen umulige at gennemføre. En besparelse 

i denne større l s e s o rden på et i fo r vejen meget lille budget vil 

simpelthen være ufo rs va rl i g. 

Akademiraadet indtager jo den særstilling inden for stat s a d m in 

i s t r ationen, at medlemmerne – bortset fra præsidenten der modtager 

et mindre ve d e rlag – stiller deres arbejdskraft gr atis til rådighed 

for det offentlige – for Ku l t u rministeriet, Kirkeministeriet, Miljøministeriet 

m.fl. Også medlemmerne af Akademiet, Ju ryen, og Raadets 

udvalg er ulønnede. 

Akademiet med dets 60 medlemmer afholder årligt i hvert fald 

2 møder. 

Akademiraadets 12 medlemmer (der er valgt blandt Akademiets 

medlemmer) deltager årligt i yd e rl i g e re ca. 10 årlige møder. 

Akademiraadets Fo rre t n i n g s u d valg på 5 medlemmer (der er 

valgt blandt Raadets medlemmer) afholder derudover ca. 10 årl i g e 

m ø d e r. 

Akademiraadets og Ku n s t n e rsamfundets Ju ry har 15 medlemm 

e r, der årligt afholder ca. 6 møder. 

Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, der er de kirkelige my nd 

i g h e d e rs rådgive r, har 10 medlemmer, og de sager der kommer til 

udtalelse fra Kirkeministeriet, Stiftsøvrigheder og menighedsråd, 

k r æ ver årligt ca. 8 møder, samt dive rse besigtigelser. 

I Akademiraadets øvrige udvalg og arbejdsgrupper – som fo rb 

e reder sager for Akademiraadet – er i alt ca. 25 medlemmer, der 

h ver deltager i ca. 8 møder årligt samt div. besigtigelser. 

I alt på årsbasis lægger Akademiets kunstnere i hvert fald 2.700 

timer i arbejdet i Akademiet. Noget af denne tid bruges – nat u rl i g t 


nok for et akademi – til mere generelle samtaler og drøftelser, men 

jeg vil regne med, at knap halvdelen – dvs. ca. 1.200 arbejdstimer 

å rligt – bruges til drøftelser af konkrete sager, som enten er fo re l a g t 

til udtalelse, eller som Akademiraadet finder anledning til selv at 

udtale sig om for at fremme kunsten. 

Det bør derfor være det offentliges fo rpligtelse gennem tilstrækkelig 

sekre t a r i atsbistand at sikre, at denne arbejdskraft udnyttes så 

hensigtsmæssigt som muligt. (…) 

Raadets sekre t a r i at er p.t. bemandet med 2,6 fastansatte (HK). 

I 2001 har Raadet afholdt udgifter til lønninger til i alt 1.004.800 

k r. (…) Akademiraadet ser ove r h ove det ingen muligheder fo r, at 

s e k re t a r i atet vil kunne fungere med en mindre bemanding end den 

nu v æ re n d e. 

Da de nu v æ rende forhold i fl e re områder, som hører ind under 

Akademiraadets kommissorium (fx udvikling og planlægning af det 

åbne land), tilmed i de kommende år bør inddrages i højere grad i 

Raadets arbejde, vil Raadet tværtimod få behov for yd e rl i g e re bev i llinger 

til bl.a. besigtigelser samt aflønning af faglige sekre t æ rer til at 

u n d e rsøge og fo r b e rede også disse områder. 

I denne forbindelse må det også tages i betragtning, at der om 

n o gle år skal ansættes en ny akademisekre t æ r. Da sekre t æ ren også 

udfylder hve r vet som den gennemgående person i Akademiet (da 

m e d l e m m e rne ofte skifter), er det for Raadet meget nødvendigt at 

h ave mulighed for at ansætte den rigtige person på tilfre d s s t i l l e n d e 

v i l k å r. Raadet må derfor have økonomisk “luft” dertil, da det vil 

v æ re urealistisk at fo restille sig, at en ny sekretær kan ansættes på 

samme vilkår som den nu v æ re n d e. 

Regeringens fo r ventning om, at man på administrat i ve områder 

kan eff e k t i v i s e re og pro d u k t i o n s fo r b e d re, så bespare l s e rne ikke 

får reel indvirk n i n g, kan ikke gennemføres i en lille og atypisk – og i 

fo r vejen så lidet udgiftskrævende – institution som Akademiet.Det 

er derfor Akademiraadets fo r ve n t n i n g, at de bebudede nedskæringer 

i bev i l l i n g e rne til Akademiet vil bortfalde, da det som nævnt må 

v æ re statens fo rpligtelse gennem tilstrækkelig sekre t a r i atsbistand at 

s i k re, at Akademiets kunstneres højt kva l i f i c e re d e, men ulønnede 

arbejdskraft udnyttes så hensigtsmæssigt som mu l i g t . ” 

B evillingen til øvrig drift for 2003 bl ev hævet med 100.000 kr. 

efter et møde med kulturm i n i s t e ren den 14. maj 2002. Desuden


modtog Raadet en ekstrabevilling i 2002 til dækning af de faktiske 

u d g i f t e r, som Raadet havde til Ku n s t s e k re t a r i atet (nu Ku n s t s t y re lsen). 

I forbindelse med Finanslov fo rslag for 2004 bl ev en ansøgning 

om ove r f ø rsel af 0,1 mio. kr. til lønbevillingen fra bevillingen til øvrig 

drift tiltrådt. Raadets finanslov b evilling i 2004 er således 1,1 mio. 

k r. til løn og 1,4 mio. kr. til øvrige driftsudgifter. 

R i g s revisionen konkluderede i en rapport i januar 2003, at Raadets 

re g n s k a b s a f l æ ggelse i det nye regnskabssystem var rigtig, men 

den regnskabsmæssige re g i s t rering (dvs. afstemning mellem konti) 

var ikke helt tilfre d s s t i l l e n d e. Ans var for de fleste af disse afstemninger 

er senere ove rgået til Ku n s t s t y re l s e n . 


På fo rmandens møde i Ku l t u r ministeriet den 18. juni 2003, hvo r 

f i n a n s l ov 2004 og ansvar for bev i l l i n g e rne til Ju b i l æ u m s u d val get bl ev 

drøftet, bl ev også de nye arbejdsopgaver efter nedlæggelsen af Ku n stakademiets 

fællesadministration berørt. 

I den forbindelse bl ev rejst det spørgsmål, om Akademiraadet 

absolut ønskede at fortsætte som selvstændig institution, med alt 

h vad det indebærer af økonomisk og administrativt ansva r, eller om 

Raadet ville ove r veje at lade sig nedlægge som selvstændig institution. 

Akademiet kunne i stedet indgå i en af de større institutioner (fx 

Ku n s t s t y relsen, Billedkunst- eller Arkitektskole eller andre institutioner). 

Det vil i givet fald ikke berøre selve virksomheden i Akademiet, 

Raadet eller Ju ryen, men alle de mere kræve n d e, ove ro rd n e d e 

a d m i n i s t r at i ve opgaver vil kunne va retages – også ansva rsmæssigt – 

af den større institution, der vil have ansat specialister på de fo rs k e llige 

administrat i o n s o m r å d e r, hvilket Akademiraadet ikke har mu l i ghed 

fo r, til trods for at det økonomisk-administrat i ve område kræve r 

stadig større specialindsigt og arbejdsre s s o u rc e r. 

Raadet drøftede muligheden, men mente, at en evt. opgive l s e 

af status som selvstændig institution kunne vise sig at bl i ve en “farl i g 

vej at betræde.” En sådan beslutning bør kun træff e s, hvis det på et 

tidspunkt skulle vise sig absolut nødvendigt, og der ikke findes andre 

mu l i g h e d e r. 


E ff e k t i v i s e r i n g s s t r at e g i 

Fo rmanden og sekre t æ ren deltog i et orienteringsmøde den 15. 

december 2003, hvor Ku l t u r ministeriet orienterede om de fo re - 

stående høringer om eff e k t i v i s e r i n g s s t r ategi og digital fo r va l t n i n g. 

Regeringens strategi omfatter politikker for indkøb, udbud, målog 

re s u l t atstyring samt mål for brugerrettet service. Der indføre s 

også et nyt omkostningsbaseret re g n s k a b, og det bl ev oplyst, at alt i 

alt er det ’utroligt store ændringer’, der skal finde sted i nærm e s t e 

f remtid, og at Ministeriet bl.a. seriøst vil ove r veje antallet af sine 

institutioner (“nogle nu selvstændige institutioner vil måske trive s 

b e d re ved at være sammen”). 

Å rsrapport 2003 

Ka ren Zahle, Elisabeth To u b ro og akademisekre t æ ren deltog i et 

’v i rksomhedsmøde’, som Ku l t u rministeriet havde indkaldt til den 

16. marts 2004 om årsrapport 2003. 

I den endelige Årsrapport 2003 hedder bl.a.: 

“1.4. Kommende udfo rd r i n g e r 

De visioner, som Akademiraadet har for det kommende års arbejd 

e, er: At arbejde på at sikre fremkomst og publicering af en dy b tgå 

e n d e, nu a n c e ret og bred debat og kritik af billedkunst og ark i t e kt 

u r. At undersøge mu l i g h e d e rne for – og i positivt fald fremme – 

g e n n e m f ø relse af en ark i t e k t u rl ov. 

At arbejde på en løsning, som på én gang fremmer en klar gr æ nsedragning 

såvel fagligt som administrativt mellem de 2 instanser – 

S t atens Ku n s t fond og Kunstrådet – i den nugældende kunststøttes 

t r u k t u r, og som samtidig er åben for konstruktivt samarbejde med 

Akademiraadet. 

At arbejde på snarest muligt at få et organ, som særligt va re t ager 

forhold ve d r ø rende bevaring af skulptur i det offentlige rum, fx 

som et monumentsyn under Det Særlige Byg n i n g s s y n . 

I ove rensstemmelse med disse visioner vil arbejdet koncentre re 

sig om forhold, der knytter sig til udviklingen i dansk billedkunst og 

bygg e r i . 

D e r u d over ser Raadet følgende aktuelle udfo rd r i n g e r : 

250 års jubilæum 2004 

Arbejdet i Ju b i l æ u m s u d valgets regi, hvor Raadets fo rmand også har 

påtaget sig det meget arbejdskrævende fo rm a n d s k a b, vil re s u l t e re


bl.a. i et bogværk, en film og en lang række udstillinger i 2004. Det 

er at betragte som en indsats til kunstens fre m m e, som på sin måde 

fo rk l a re r, hvad Akademiet har været, hvad Akademiet er – og hva d 

Akademiet betyder i det danske samfund. 

A d m i n i s t ration og sekre t a r i a t 

Repræsentanter for Raadet har deltaget i div. møder om kommende 

administrat i ve ændringer . Det er Akademiraadets vurd e r i n g, at 

de meget store ændringer, der skal finde sted inden for den off e n t l ige 

administration i de kommende år – nye re g n s k a b s s y s t e m e r, digital 

fo r va l t n i n g, eff e k t i v i s e r i n g s s t r ategi m.v. – vil stille så store krav, 

at de vil være vanskelige at opfylde for Akademiraadets lille sekre t ar 

i at, der p.t. er fast bemandet med 2,6 års v æ rker (HK). Administrationen 

var tidligere under Kunstakademiets Fællesadministrat i o n , 

men efter Fællesadministrationens opløsning bl ev opgaver med lønog 

driftsregnskaber samt it-service ove rladt til Ku n s t s t y re l s e n . 

Raadet undersøger derfor for tiden, hvorvidt implementeringen af 

de nye administrat i ve arbejdsområder i fremtiden kan udlægges til 

en anden (eller fl e re) institution(er) under Kunstakademiet, idet Akademiet 

dog absolut bør opretholdes som en suveræn/autonom stat si 

n s t i t u t i o n . ” 

Det var første ga n g, at Raadet skulle udarbejde en sådan årsrapport, 

og man arbejder videre med fo rmuleringen af en handl 

i n g s p l a n . 

Re gler for optagelse i KS 

De i sidste Beretning aftrykte re gler pr. 1. april 1999 om optagelse i 

Ku n s t n e rsamfundet bl ev rev i d e ret i 2002 efter fl e re drøftelser med 

Ju ryen og Ko n t a k t u d valget (se også præsidentens tale ved møde med 

Ku n s t n e rsamfundet den 9.1.2002). 

På Raadets møde den 17. april 2002 bl ev nye optagelsesre gl e r 

vedtaget. Re gler pr. 1. maj 2002 for optagelse i Ku n s t n e rs a m f u n d e t 

er aftrykt i afsnit om Akademiets fo rmelle fo r u d s æ t n i n g e r. 

Det er på ny den samlede Ju ry, der beslutter optagelser og fo rl 

æ n g e l s e r, og de vejledende meritpoint er bl evet justeret. I re f e r at e t 

af mødet hedder det: “Vedtagelsen gælder uanset om Billedkunstn 

e rnes fo r bund i år vedtager at fo rlænge ordningen, hvor nye medlemmer 

i Bkf i fo r vejen skal være optaget i Ku n s t n e rs a m f u n d e t . ” 


Ko m m e n t a rer til regl e r n e 

M a l e ren Ole Sporring sendte fl e re breve til Raadet, kulturm i n i s t eren 

og Folketinget med kommentarer til de nye re gl e r. Ord l yden af 

de skrivelser fra Raadet, som dette medførte – skrivelse af 29. maj 

2002 til kulturm i n i s t e ren og af 13. juni 2002 til Folketingets kulturo 

rd f ø re re – kan re k v i re res fra Raadets kontor. 

“ Ko n s e n s u s o rd n i n g e n ” 

Den i sidste beretning omtalte fo rs ø g s o rd n i n g, bl ev ikke fo rlænget i 

maj 2002 (se Ko n t a k t u d va l g e t ) . 

Va l gre gl e m e n t 

Ku n s t n e rsamfundets valg i 2002 bl ev afviklet efter et fo reløbigt va l g - 

re glement. Nyt va l gre glement, omfattende bl.a. Ku n s t n e rs a m f u ndets 

valg til Akademiet og til Ju ryen, bl ev vedtaget af Akademiraadet 

den 16. juni 2004. Ud over re gler om Ku n s t n e rsamfundets va l g 

o m f atter va l gre glementet også retningslinier for Akademiets valg af 

medlemmer til Akademiraadet samt re gler for Raadets valg af medlemmer 

til Ju ryen, valg af fo rmand, æresmedlemmer og raads-va l gte 

medlemmer. 

Re gl e rne for Ku n s t n e rsamfundets va l g, gældende fra og med 

valgene pr. 1. april 2005, kan ses på Akademiraadets hjemmeside 

( w w w.akademiraadet.dk) under Ku n s t n e rsamfundet eller re k v i re re s 

fra Akademiraadets kontor. 

N o r m for Udstillingssammenslutningernes 

s t e m m e ret fra 1987 er ophævet 

I fl g. Lov om Billedkunst fra 2001 bortfaldt Ju ryens tildelinger af tilskud 

til sammenslutningerne fra og med 2002, og bevillingen ove rgik 

til Billedkunstrådet. Ju ryen kunne derfor ikke længere på baggrund 

af Normen meddele stemmeret til udstillingssammenslutning 

e rn e. Der var ikke i Lov om Billedkunst taget højde fo r, hvem der 

f re m over skulle meddele stemmeret til sammenslutningern e. 

Efter over en længere periode at have drøftet pro bl e m e rne med 

bl.a. Ku l t u r ministeriet og Ju ryen skrev Raadet den 2. maj 2003 til 

Ku l t u r ministeriet, Ku n s t n e rs a m m e n s l u t n i n g e rnes Samråd, Ku n s t - 

hallen Brandts Klædefabrik, Billedkunstnernes Fo r bund, Billedkunstrådet, 

Ju ryen samt de 13 udstillingssammenslutninger, som Ju ryen i


1999, 2000 og 2001 havde meddelt stemmeret, at Normens bestemmelser 

ikke længere stod ved magt. 

Kunstakademiets Fællesudvalg og Fællesudvalgets Fa g u d va l g 

I Raadsfo rmand Sys Hindsbo og repræsentanter for de øvrige institutioner 

under Kunstakademiet deltog i et møde i Ku l t u rm i n i s t e r i e t 

den 23. august 2001, hvor det bl ev aftalt, at Akademiraadet kunne 

stå som den fo rmelle ejer af kunstsamlingen, under forudsætning af 

at der udarbejdes et regelsæt for ansva r, og at Ko n s e r vat o rskolen og 

B i blioteket fo r t s at arbejder med samlingens konservering og re g is 

t rering samt udlånsadministration. Desuden skulle søges bev i l l i nger 

til fo rm å l e n e. 

På et møde den 10. oktober 2003 mellem re k t o re rne for Ku n stakademiets 

3 skoler: Sven Fe l d i n g, Arkitektskolen, Elise Marie Bukdahl, 

Billedkunstskolerne og René Larsen, Ko n s e r vat o rskolen samt 

ove r b i bliotekar Patrick Kragelund og raadsfo rmand Ka ren Zahle, 

bl ev ve d t a g e t . 

R egler for Kunstakademiets institutioners vare t agelse af Ku n s t a k a d e m i - 

ets Samling og Charl o t t e n b o rg Slot. 

I re gl e rne hedder det bl . a . : 

“§ 1. Kunstakademiets institutioner er: 

Det Kongelige Akademi for de Skønne Ku n s t e r, Akademiraadet 

Det Kongelige Danske Kunstakademi, Ark i t e k t s k o l e n 

Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolern e 

Det Kongelige Danske Kunstakademi, Ko n s e r vat o rs k o l e n 

Det Kongelige Danske Kunstakademi, Danmarks Ku n s t b i bl i o t e k . 

§ 2. Tidligere var Kunstakademiets Samlinger og fredede byg n i n g e r 

efter deres historiske oprindelse knyttet til alle institutioner på Ku n stakademiet 

og ansva ret for samlingerne og byg n i n g e rne bl ev va retaget 

af institutionslederne gennem et udvalg “Udvalget for Ku n stakademiets 

Samlinger og fredede bygninger” med rep r æ s e n t a n t e r 

for alle institutionern e. 

Efter opløsningen af Kunstakademiets Fællesadministration har 

Ku l t u r ministeriet i 2001 ove rdraget ejerskabet af og ansva ret fo r 

Kunstakademiets Kunstsamling til Akademiraadet. 

En del ark i t e k t e rs medlems-, re c eptions- og medaljestykker samt 

enkelte portrættegninger med tilknytning til Kunstakademiets Bibl iotek 

er bl evet udtaget af Kunstsamlingen og er ove rgået til Samlin- 


gen af Arkitekturtegninger ved Danmarks Ku n s t b i bliotek under fo rudsætning 

af, at de ikke uden Fællesudvalgets tilslutning ove rl a d e s 

til anden institution. Tilsva rende har Ku l t u rministeriet i 2001 plac 

e ret ansva ret for bygningsdriften på Charl o t t e n b o rg Slot hos Ku n stakademiets 

Billedkunstskoler. 

F æ l l e s u d v a l g 

§ 3. For at tilgodese alle institutionernes historiske og fælles intere sser 

i samlingen og Charl o t t e n b o rg Slot nedsættes en styre gr u p p e, 

“ F æ l l e s u d val get ved Kunstakademiet”. Udvalgets opgave er at medv 

i rke til va retagelsen af ansva r, fo rpligtelser og rettigheder i fo r h o l d 

til fælles anligg e n d e r, herunder brugen af Kunstakademiets segl , 

kunstsamlingen og Charl o t t e n b o rg Slot. 

§ 4. Fællesudvalget ved Kunstakademiet består af lederne for de 5 

institutioner: Akademiraadets fo rmand, de tre skolers re k t o rer samt 

ove r b i bl i o t e k a re n . 

Stk. 2. Akademiraadets fo rmand, som tillige er præsident for Det 

K gl. Akademi for de Skønne Ku n s t e r, er fo rmand for Fællesudva lg 

e t . 

Stk. 3. Akademiraadets kontor er sekre t a r i at for Fællesudva l g e t . 

Stk. 4. Fællesudvalgets fo rmand indkalder udvalgets møder. Fællesu 

d valget afholder normalt mindst et møde om året. Ekstraord i n æ re 

møder skal afholdes, når mindst 3 af Fællesudvalgets medlemmer 

skriftligt anmoder herom. Fo rmanden for Fa g u d valget for Samlingen 

og Charl o t t e n b o rg Slot, eller andre medlemmer af Fa g u d va lget, 

kan indkaldes til Fællesudvalgets møder. 

Stk. 5. Der udarbejdes re f e r at fra Fællesudvalgets møder. Re f e r at e rne 

skal tilgå såvel Fællesudvalgets som Fa g u d valgets medlemmer. 

Stk. 6. Afgørelser i Fællesudvalget søges normalt truffet ved konsens 

u s. I tilfælde af uenighed i udvalget er fo rmandens stemme afgøre nde 

i sager, der angår samlingen, og Billedkunstskolernes re k t o rs 

stemme i sager, der angår Charl o t t e n b o rg Slot. 

Fagudvalg for Kunstakademiets Samling og Charlottenborg Slot 

§ 5. Fællesudvalget nedsætter et Fa g u d valg for Ku n s t a k a d e m i e t s 

Kunstsamling og Charl o t t e n b o rg Slot. Fa g u d valget va retager i henhold 

til de af Fællesudvalget godkendte retningslinier tilsyn og 

r å d g i v n i n g s o p gaver ve d r. Charl o t t e n b o rg Slot samt for kunstsamlingens 

vedkommende sager om tilsyn, re g i s t re r i n g, opbeva r i n g, ve dl 

i g e h o l d e l s e, udlån m.v. …”


Den 17. december 2003 bl ev seniorfo rsker Claus M. Smidt 

udpeget som fo rmand for Fællesudvalgets Fa g u d valg indtil 1. januar 

2006, og professor Gre g e rs Algreen-Ussing bl ev udpeget som 

n æ s t fo rmand. Fa g u d valgets øvrige medlemmer er konservat o re rn e 

Mikkel Sch a r ff og Ingelise Nielsen, arkitekten Te resa Surzycka, bill 

e d h u gg e rne Erik Va rming og Bjørn Nørga a rd samt Billedkunstskol 

e rnes sekre t a r i atsleder og akademisekre t æ re n . 

Jubilæum i 2004 

Kunstakademiet fejrede i 2004 sit 250-års jubilæum. 

Kunstakademiets Ju b i l æ u m s u d valg bl ev nedsat i 1999, og midler fra 

Ku l t u rministeriet mu l i gg j o rde oprettelse af et særligt sekre t a r i at fo r 

j u b i l æ e t . 

Ju b i l æ u m s u d valget havde følgende medlemmer: Arkitekten Ka - 

ren Zahle – der fungerede som fo rmand for udvalget – maleren Sys 

Hindsbo og akademisekretær Tove Lerga a rd, Akademiraadet. Re ktor 

Sven Fe l d i n g, Kunstakademiets Ark i t e k t s k o l e. Rektor Else Marie 

Bukdahl, Kunstakademiets Billedkunstskoler. Rektor René Lars e n 

og konservator Beate Knuth Fe d e rspiel, Kunstakademiets Ko n s e rvat 

o rs k o l e. Ove r b i bliotekar Patrick Kragelund og seniorfo rs k e r 

Claus M. Smidt, Kunstakademiets Bibliotek. Mag. art., re d a k t ø r 

Em-ma Salling. Filminstruktør Nils Vest, Nils Vest Film. Sekre t æ r 

for jubilæumsudvalget var cand. phil. Eva Müller. 

Der bl ev gennemført mange aktivitet i forbindelse med jubilæet, 

og der bl ev udsendt en folder over aktivitetern e. Her skal nævnes: 

3 - b i n d s v æ rke t “Kunstakademiet 1754-2004” som bl ev udgivet den 

1. april 2004 (3. bind dog først i efteråret 2004). Værket indeholder 

også et kapitel om Akademiraadets virke i de seneste 50 år, skreve t 

af arkitekten Allan de Waal: “Selvfo rståelse og samfundseffekt”. Desuden 

konkurrencer om jubilæumsfrimærke og plakat, afholdelse af 

e k s t e rne udstillinger på bl.a. Charl o t t e n b o rgs Udstillingsbyg n i n g : 

“Med Kærlig Hilsen”, Statens Museum for Kunst: “Clinch”, Ku ns 

t i n d u s t r i museet: “Design Danmark”, Th o r valdsens Museum: 

“Gensyn med Th o r valdsens Afstøbningssamling”. På Ark i t e k t s k olen 

bl ev i fo r å ret 2004 arr a n g e ret en meget interessant og ve l b e s ø g t 

udstilling: “Tid og rum – Inspiration og læring på Ku n s t a k a d e m i e t 

i 250 år”. Billedkunstskolerne vil i efteråret 2004 re k o n s t r u e re en 

del af Charl o t t e n b o rgs Festsal, som den så ud i guldalderen: “Spej- 


linger i Gips”, Ko n s e r vat o rskolen udarbejdede en planch e u d s t i l l i n g 

om Eckers b e rgs maleri af Th o r valdsen, som skolen re s t a u re rede i 

forbindelse med jubilæet, og Biblioteket viste over tre udstillinger 

tegninger af danske arkitekter fra det 20. århundre d e. På skolern e 

er afholdt fo re l æ s n i n g s r æ k k e r, og Fo l k e u n i ve rsitetet har fo relæsningsrækker 

om Kunstakademiets Historie og om af-støbninger. 

Desuden skal nævnes en dokumentarfilm af Nils Vest om “Eigtved 

og Kunsten”, særnu m re af fagtidsskrifterne “A rkitektur”, “Byplan” 

og “Landskab”, istandsættelse af Kuppelsalens møblement og 

af Billedhugg e r h aven. Endvidere opnåedes bevillinger til udenlandske 

gæstelære re på Kunstakademiets skoler. 

Samtlige aktiviteter har kun ladet sig re a l i s e re takket være støtte 

fra en lang række fo n d e. Alle sponsorer og alle jubilæumsaktivitet 

e rne kan indtil videre ses på Ju b i l æ u m s u d valgets hjemmeside: 

w w w. k a 2 5 0 . d k . 

Ju b i l æ u m s fe s t 

På selve jubilæumsdagen, den 31. marts 2004, bl ev Akademiets stiftelsesfest 

afholdt om fo rmiddagen, mens samtlige Ku n s t a k a d e m i e t s 

institutioner gennem Ju b i l æ u m s u d valget indbød jubilæets ære s p r æ sidium, 

alle fastansatte ved institutionern e, sponsore r, medaljemodt 

a g e re m.fl. til en fest for i alt ca. 1.000 pers o n e r, der bl ev a f -h o l d t 

på Statens Museum for Kunst. Der var bl.a. festtale af fo r f at t ere n 

Suzanne Brøgg e r, og – som en gave til Kunstakademiet – opførte 4 4 

s t u d e rende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 2 5 0 

m i nu t t e rs musik fl e re steder i museet, skrevet af komponistern e E d ina 

Hadziselimovic, Anders Brødsga a rd og Pelle Gudmu n d s e n - 

H o l m green. 

Side 24-25: C l i n c h, Statens Museum for Kunst: Thomas Bang (side 25) gik i clinch 

med Cornelius Norbertus Gijsbrechts værker (side 24). Kuratorer: Else Marie Bukdahl 

og Allis Helleland. 

Side 26-27: Spejlinger i Gips, Charlottenborg. Kuratorer: Bjørn Nørgaard, Pontus Kjer - 

rman og Jan Zahle. Foto: Kunstakademiets Billedkunstskoler. 

Side 28-29: Tid & Rum – inspiration og læring på Kunstakademiet i 250 år, Kunsta - 

kademiets Arkitektskole. Kuratorer: Jens Bertelsen i samarbejde med Peder Duelund 

Mortensen. Foto: Jens Lindhe.


Akademiraadets andel af udgifterne til denne meget ve l l y k k e d e 

aftenfest beløb sig til ca. 120.000 kr. 

Ju b i l æ u m s u d valget har ladet fremstille en DVD-film om aktivit 

e t e rne på selve jubilæumsdagen. 


A rkitekten Ka ren Zahle har lige siden 1999 lagt et stort arbejde i 

fo r b e re d e l s e rne af jubilæet, og ved Akademiets Stiftelsesfest den 31. 

marts 2004 takkede dirigenten Ka ren Zahle, og nævnede at hun “ t i lmed 

havde vist sig at være en aldeles gl i m rende “fundraiser”. O m - 

kring 18 mio. kr. er det lykkedes Ju b i l æ u m s u d val get, som Ka ren Zahle 

er fo rmand fo r, af få som sponsorering til jubilæets mange aktivit 

e t e r.” Derefter ove rrakte dirigenten en medalje, modelleret af Bjørn 

N ø rga a rd, til Ka ren Zahle med følgende motive r i n g : 

“Akademiraadet tildeler dig Akademiets Jubilæumsmedalje som 

en påskønnelse og tak for din store indsats i arbejdet med fo r b e redelsen 

og gennemførelsen af Kunstakademiets 250 års jubilæum i 

å r. Et arbejde, der allerede nu tegner til at give så fo r t r æ ffelige re s u lt 

at e r. Tak. ” 

N e t re f e r at e r 

Fra juni 2003 er der udarbejdet notater af Akademiraadets møder, 

der lægges på Raadets hjemmeside, når et re f e r atudkast er godkendt 

på det efterfølgende møde, se under Raadsmøde på www. a k a d e m i ra 

a d e t . d k . 

Ku n s t s a m l i n g e n 

Fra Kunstsamlingen er et vægtæppe, der var ophængt på repos ud 

for Akademiraadets kontor, stjålet i maj 2003. Tæppet var udført af 

v æ ve ren Anne Th o m m e s e n . 

I beretningsperioden har fl e re værker fra samlingen været udlånt 

til udstillinger i ind- og udland. 

AK A D E M I E T S M Ø D E V I R K S O M H E D 

Under dette afsnit omtale af: 

Møde med Ku n s t n e rsamfundet 

S t i f t e l s e s fester med præsidentberetning 2002, 2003 og 2004 


A k a d e m i raadets møder og besigtigelser 

Ko n t a k t u d v a l g e t 

Ku n s t n e rsamfundet, møde den 9. januar 2002 

Til stede var ca. 125 medlemmer. Præsidenten Ka ren Zahle re d eg 

j o rde bl.a. for revision af optagelsesbetingelserne til Ku n s t n e rs a mfundet; 

de fleste senere indlæg ved mødet vedrørte disse re gl e r. Præsidenten 

sagde bl . a . : 

“ Kort sagt består “konsensusordningen” – der rent faktisk trådte 

i kraft den 1. april 1999 – i, at nye medlemmer i Bkf i fo r vejen skal 

v æ re optaget i Ku n s t n e rsamfundet. Dvs. at den faglige sammenslutning 

Bkf har sat en uafhængig kva l i t ativ vurdering – nemlig Ju rye n s 

– som forudsætning for optagelse af nye medlemmer i Bkf. 

For at hæve den samlede kunstnerstands anseelse og for at styrke 

de sociale, økonomiske og juridiske betingelser for faget, tilsluttede 

Akademiraadet sig i oktober 1995 – noget utraditionelt – Ko nt 

a k t u d valgets opfo rdring til medlemmerne i Ku n s t n e rs a m f u n d e t s 

m a l e r- og billedhugg e rsektioner om at melde sig ind i Bkf. 

Det bl ev ved ordningens indførelse unders t reget, at den kun gælder 

i billedkunstens møde med stat og andre offentlige my n d i g h ed 

e r, da det dér er vigtigt at tale med én stemme for at stå stærkt i 

arbejdet for at hæve standens anseelse. I ordningen indgå r, at et kont 

a k t u d valg drøfter og fo rdeler sager ud fra hove d p r i n c i p p e rn e : 

Akademiraadet: Alle kunstneriske og æstetiske spørgsmål og sager. 

Bkf: Alle sociale, økonomiske , juridiske og ophav s retlige spørg s m å l . 

S a m m e n s l u t n i n g e r nes Samrå d: Især fo rm i d l i n g s s p ø rgs mål og sager. 

Efter at hove d p u n k t e rne i konsensusordningen var vedtaget af 

alle parter, bl ev der i Akademiets Vedtægter indføjet, at Ju ryen udvides 

fra 12 til 15 medlemmer, og at Ju ryen skal tilstræbe, at alle kva-

3 2 AK A D E M I E T S M Ø D E V I R K S O M H E D 

l i f i c e rede kunstnere anerkendes til optagelse. I samarbejde mellem 

Akademiraadet og Bkf – Samrådet afstod fra at deltage i fo r h a n dl 

i n g e rne – bl ev der udarbejdet nye optagelsesre gler for medlemmer 

i Ku n s t n e rs a m f u n d e t . 

I disse optagelsesre gler (som kan læses i Beretningen side 202) 

bl ev der indført re gler om, at også andre kunstneriske autoriteters 

v u rderinger skulle tages i betragtning som vejledning af Ju ryen ve d 

v u rderingen af kandidater til billedkunstsektionerne – de såkaldte 

“meritpoint”, og – med nogen tøven af hensyn til “treenigheden” – 

godkendte Akademiraadet også, at endelig afgørelse om optagelse 

bl ev udlagt til hver sektion i Ju ryen. Optagelsesre gl e rne havde virkning 

fra 1. april 1999 og i re gl e rne bestemmes det, at Akademiraadet 

skal tage re gl e rne op til revision efter den 1. april 2002. 

På et møde i Ko n t a k t u d val get den 23. oktober 2001 er det aftalt 

med Billedkunstnernes Fo r bund, at Akademiraadet færd i ggør sin 

revision af optagelsesre gl e rne senest den 1. maj 2002, da Bkf på en 

g e n e r a l fo rsamling omkring dette tidspunkt skal træffe afgørelse om 

o rdningens mulige fo rlængelse – også på baggrund af de justeringer 

Raadet måtte fo retage i re gl e rne for optagelse i Ku n s t n e rs a m f u ndet. 

Ju ryen har i efteråret 2001 eva l u e ret de nye optagelsesre gl e r, og 

ved Ju ryens fo re l æ ggelse og anbefalinger til Akademiraadet hero m 

ved et møde den 28. november sidste år, var Ju ryens konklusion, at 

Ju ryen anbefaler fo rlængelse af “konsensusordningen” – det vil sige 

aftalen om, at et nyt medlem i Bkf skal være optaget i Ku n s t n e rs a mfundet 

– dog med følgende ændringer/tilføjelser i Akademiraadets 

o p t a g e l s e s re gler for nye medlemmer i Ku n s t n e rsamfundet: 

En klar fokusering på Ju ryens kommissorium og opgave r. Herunder 

at indkredse nye medlemmer via udstillingstilskud til både 

y n gre billedkunstnere og yngre ark i t e k t e r. 

En fo renkling af ve d t æ g t e r, re gler og praksis, således at de fagfo 

re n i n g s o r i e n t e rede aspekter fjernes til fo rdel for en orientering 

mod styrkelsen af Ku n s t n e rsamfundets rolle som en tværfaglig institution. 

Herunder at Ju ryens afgørelser igen fo re går som fl e r t a l s b eslutninger 

i den samlede Ju ry. 

Ju ryen anbefaler, at det åbne system med ansøgningsfo rm e n 

o p retholdes med de fo reslåede justeringer til ansøgningsskema, herunder 

at point-tælling ikke gøres til en permanent ord n i n g, og i 

AK A D E M I E T S M Ø D E V I R K S O M H E D 3 3 

øvrigt at meritpointsystemet kun er ve j l e d e n d e. 

På Akademiraadets møde den 28. november 2001 erk l æ rede et 

flertal af Raadet sig principielt enig i Ju ryens anbefalinger…” 

Stiftelsesfester 2002, 2003 og 2004 

Akademiraadet har holdt det løfte, som professor Pilo gav Kong Frederik 

V i 1754, og mark e rer Frederik V’s fødselsdag den 31. marts 

som Akademiets fødselsdag. Af praktiske års a g e r, kan det dog være 

n ø d vendigt at flytte lidt på dagen for festligholdelsen. 

Hendes Majestæt Dronningen gjorde Akademiet den glæde at 

deltage i festerne i 2002 og 2004 og Hans Kongelige Højhed Prinsen 

i 2003 og 2004. 

Fe s t e rne i 2002 og 2003 var aftenarrangementer i Festsalen på 

C h a rl o t t e n b o rg, der sluttede med en let servering i Charl o t t e n b o rg s 

ø s t fløj. 

Festen i 2004 bl ev på grund af Kunstakademiets 250 års jubilæum 

afholdt om fo rmiddagen. Ved hver af de tre fester deltog ca. 

200 gæster. 

S t i f t e l s e s festen den 22. marts 2002 

Efter dirigenten Boje Lundga a rds velkomst, aflagde præsidenten 

Ka ren Zahle bere t n i n g. Manuskriptet til beretningen – som præsidenten 

muligvis afveg fra på enkelte punkter – va r : 

“ D e res Majestæt, mine damer og herre r. Den danske stat s m a g t s 

holdning til kunsten har været “hot stof ” i de indenlandske medier 

i de sidste tre uger. 

De mange beskæringer placerer os langt fra den holdning, der 

kom til udtryk, da landet gik stat s b a n k e rot i 1813. Grønthøsteren – 

eller s n a re re leen – bl ev også dengang brugt overalt, og alle udg 

i f t s p o s t e r på stat s budgettet bl ev skåret ned. 

Illustrationer på følgende opslag: 

Side 34: Demonstration foran Charlotteborg ved Stiftelsesfesten den 22. marts 2002. 

Foto: Jens Bloch. 

Side 35: Stiftelsesfesten den 22. marts 2002. Første række fra venstre: Stig L. Anders - 

son, Søren Robert Lund, Øivind Nygård, Finn Reinbothe, Viera Collaro, Nils Erik 

Gjerdevik, Peter Bramsen. Foto: Jens Bloch.


Men én institution bl ev skånet, og fik endda sit budget øget – 

nemlig: Det Kongelige Akademi for de Skønne Ku n s t e r. Det skyldtes 

en fantastisk indsats fra Akademiets førstemand eller præses – 

Prins Christian Frederik. Han modgik finansministerens angreb på 

Akademiet med de berømte ord: “Fattige og elendige er vi, lad os 

nu bl i ve dumme til, så kan vi gerne høre op at være en stat”. 

Man bøjede sig for – og godtog – den påstand, at uden en selvstændig 

kunst holder et land simpelthen op med at være selvstændigt. 

Det maner til eftertanke. Der fo retages nu et angreb på kunsten, 

som er ufo rståeligt når man ser på den økonomiske situation som 

sådan – aldrig har Danmark været økonomisk bedre stillet. 

For billedkunstens vedkommende er nedskæringerne på tilskudsområdet 

– ud over store beskæringer af driftsbevillinger – i større l s e so 

rdenen 22 mio. på finansloven fra 2001 til 2002. 22 mio. kr. frat ages 

således direkte billedkunstnern e. Både i billedkunsten og ark it 

e k t e rnes ve rden er råd & nævn nedlagt. 

3 af de orga n e r, som Akademiraadet udpeger medlemmer til, er 

ikke mere eksistere n d e, skønt der her – med kunstkyndiges medvirken 

– også var sikret en uvildig vurdering som supplement til de sikkert 

enga g e re d e, men selv implicerede daglige fo r va l t e res syn på 

sagen. Det skal nævnes, at det drejer sig om Klassificeringsudva l g e t , 

B ygningsplejerådet ve d r. de kongelige slotte og Dyre h ave u d va l g e t . 

Man må håbe, at de funktioner, som bl ev va retaget her, bl i ve r 

genoptaget på anden – og lige så nu a n c e ret og kva l i f i c e ret – måde i 

en af de ny styre l s e r, som til gengæld er oprettet – Ku l t u r a r v s t y re lsen 

f. e k s. For også Boligministeriet – som tidligere sammen med Ku lt 

u r-ministeriet tog mange gode initiat i ver til fremme af ark i t e k t u rkunsten 

– er bl evet nedlagt. 

Før alt bl ev på gyngende grund er livet gået sin mere va n l i g e 

ga n g, og Akademiraadet har levet op til sin opgave som stat s r å d g iver 

i kunstneriske spørgsmål: virket og givet råd, adspurgt eller uopfo 

rd ret på eget initiat i v, om mange fo rskellige forhold som i det følgende 

er ordnet i det nat i o n a l e, det regionale og det lokale. 

Re s u l t at af det udviklingsarbejde, der bl ev udført i det såkaldte 

“ O h r t u d valg”, som Ku l t u rministeriet nedsatte i 1996 for at få anal 

y s e ret og vurd e ret behovet for en lov om billedkunst, bl ev Love n 

om Billedkunst, som bl ev vedtaget den 15. maj 2001. Udkast til den- 


ne lov har Raadet drøftet her i huset, og kommenteret – både i møde 

med Folketingets Ku l t u r u d valg og med andre politikere. 

Fra Akademiraadets side pegede vi bl.a. på det urimelige i ove rf 

ø rsel af udsmy k n i n g s o p gaver fra Statens Ku n s t fond til det fo re s l å e - 

de Billedkunstråd – altern ativt at udsætte en sådan ove r f ø rsel til Billedkunstrådet 

havde fundet sin fo rm – Et råd som bl ev fulgt. Desuden 

beklagede man den upræcise fo rmulering af Billedkunstrådets 

o p gave som billedkunstfaglig rådgive r, der jo kan opfattes om en 

ove rlapning af Akademiraadets beføjelser; især da man samtidigt i 

forbindelse med lovgivningen mark e re d e, at det ikke med Billedkunstrådets 

oprettelse var hensigten, at ændre Akademiraadets status 

som statens rådgiver i kunstneriske spørg s m å l . 

De gr æ n s ep ro bl e m e r, som ligger tilbage, har man i øvrigt henstillet, 

at de 3 institutioner – Ku n s t fonden, Akademiraadet og Billedkunstrådet 

selv forhandler sig til rette om løsning af. Men, lige 

for tiden står det imidlertid ikke helt klart, hvad den i sidste uge af 

m i n i s t e ren fremlagte struktur for kunststøtten kommer til at betyd e 

for re l at i o n e rne mellem institutionern e. 

I fl g. fo rslaget vil den ove ro rdnede styring af de områder, der tidl 

i g e re bl ev va retaget af Statens Musikråd, Te at e rrå det, Litterat u rr ådet 

og Billedkunstrådet, ove rgå til et organ, der indtil videre kaldes 

et “Kunstråd”, der fo retager den ove ro rdnede prioritering af økonomi, 

indsatsområder og koordinering – i samspil med Ku l t u rm i n isteriet. 

Dette Kunstråd skal have 8 medlemmer. Statens Ku n s t fo n d s 

Repræsentantskab skal udpege 2 af disse 8 medlemmer. Ku l t u rm in 

i s t e ren skal udpege 2 medlemmer, og så er de fire fagudva l g s fo rmænd 

fødte medlemmer – dem har ministeren også selv udpeget. 

Fo rslaget om Kunststøtteområdet indebære r, at områdets penge 

vil bl i ve “udmøntet” via 4 fagudvalg: 1 udvalg for billedkunst, 1 fo r 

musik, 1 for teater og 1 for litterat u r. Hvert af disse fagudvalg skulle 

få 5 medlemmer, hvoraf 3 er valgt af Repræsentantskabet – som bl iver 

fælles for Kunstrådet og Statens Ku n s t fond, men hvis sammensætning 

fo rmentlig også skal tages op til ove r vejelse – og 2 medlemmer 

udpeget af kulturm i n i s t e ren. Ministeren vælger hve r t 

u d valgs fo rmand. 

Hertil må jeg sige, at inden for billedkunsten, vil vi nok i fo r b i ndelse 

med den konkretisering af fo rslaget, som nu skal finde sted, 

anmode om, at i hvert fald et flertal af de fem medlemmer af fagud-


valget for billedkunst bl i ver anerkendte danske billedkunstnere – 

fagets egne udøve re. 

Også i forbindelse med debatten om Loven om Billedkunst va r 

fl e re aktuelle fo rslag karakteriseret af, at der fo relå en dominans af 

ministerudpegede medlemmer, hvo r ved man fraviger det fine arm sl 

æ n g d ep r i n c i p, hvo refter politikere i hvert fald lader kunstnere udpege 

flertallet af de kunstnere, som skal administre re de midler, som 

p o l i t i k e rne fastlægger omfanget af, ud fra deres ideologiske opfat t e lse 

af kunstens betydning i national sammenhæng. 

I fo rslag til ny struktur på kunststøtteområdet fraviges arm sl 

æ n g d eprincippet som nævnt også. Det fo re l i ggende fo rslag til sammensætning 

af et kunstråd vil faktisk betyd e, at det ove ro rd n e d e 

o rgan for dansk kunststøtte, vil kunne komme til at bestå af 6 ministerudpegede 

medlemmer og de 2 medlemmer, som rep r æ s e n t a n tskabet 

udpeger. Det ligner lidt for meget en desavouering af kunstn 

e rnes egen indfl ydelse – af det kunstneriske selvstyre, som man i 

D a n m a rk – i hvert fald inden for billedkunstområdet – har haft så 

gode erfaringer med gennem mange år. 

Og har man i øvrigt ove r vejet, hvo rdan et rep r æ s e n t a n t s k a b, der 

dækker fl e re fagområder end dem, der er re l evante for et Ku n s t - r å d , 

skal kunne bl i ve enige om at udpege blot 2 medlemmer til et Ku n stråd, 

der har 4 fagområder: musik, billedkunst, litteratur og teat e r ? 

H vo r for ikke lade Repræsentantskabet udpege alle 4 af de i alt 8 

m e d l e m m e r, som ikke i fo r vejen er ministerudpegede udva l g s fo rmænd? 

Så hvert fag kan få sit repæsentantskabsudpegede medlem. 

Selv uden en direkte udpegning af ekstra 2 medlemmer til Ku n s t r ådet 

er en ministers politiske indfl ydelse i fo r vejen stor – Ministere n 

skal jo udpege de 4 udva l g s fo rmænd samt Kunstrådets fo rm a n d 

blandt de 8 medlemmer – og ministeren skal også godkende de fl erårige 

handlingsplaner for Kunstrådets virksomhed. Og i sidste – 

eller første – ende er det jo også ministeren, der sætter de økonomiske 

rammer, og alene det giver meget stor politisk indfl yd e l s e. 

Desuden skal Kunstrådet – ifl g. fo rslaget – også være rådgive r 

for kulturm i n i s t e ren i kunstfaglige og kunstpolitiske spørgsmål. Men 

det må da vist – hvis Kunstrådets sammensætning bl i ver som fo re - 

slået – bl i ve rådgivning i allerbredeste fo rstand. Til specifik rådgivning 

inden for enkeltområderne billedkunst, teat e r, musik og litter 

at u r, vil et Kunstråd på 8 medlemmer nok ikke besidde tilstrække- 


lig faglig indsigt. 

I øvrigt mener Akademiraadet stadigvæk, at udsmy k n i n g s o m r ådet 

bør fo r bl i ve i Statens Ku n s t fond. Og man må undre sig ove r, at 

et udvalg for bygningskunsten ikke indgår i konceptet. Der er et 

stort behov for midler også til udstillinger af unge ark i t e k t e rs værk 

e r, især i dette land, der ikke – som alle de lande vi plejer at sammenligne 

os med – har et ark i t e k t u rmuseum . 

B l i ver det nye strukturfo rslag eff e k t u e ret – således som skreve t 

står i Lov om Billedkunst – vil Billedkunstudvalget under Ku n s t r ådet 

skulle yde støtte til produktion af kunstværk e r, både til mat e r i aler 

og honorare r, endvidere også støtte til udstillinger og honorare r 

til kunstnere for deres medvirken her. Man skulle således med Bill 

e d k u n s t u d valget få en institution hvis hove d fo rmål er pro d u k t i o n 

og fo rmidling af kunstværk e r. 

Mens Statens Ku n s t fond støtter kunstnernes udviklingsarbejde 

uden nødvendigvis tilknyttet fo r ventning om produktion. Noget som 

blandt andet sker med tildeling af legater og stipendier, samt va retagelse 

af udsmykningsområdet. Hvor Akademiraadet rådgive r 

b redt om alle kunstneriske spørgsmål i – næsten – enhver fo r b i n d e ls 

e, der er af betydning for almenheden. Om kunstnerisk kvalitet på 

alle skalatrin fra ove ro rdnede planer, til for eksempel et enkelt værk s 

kunstneriske værdi, udpegning af personer til va retagelse af kunstneriske 

skøn; og endelig fo restår uddeling af samfundets påskønnelse 

med uddeling af medaljer. 

På det ove ro rdnede plan skal i denne forbindelse nævnes, at 

a f s k r i v n i n g s l oven og mulighed for fo rdeling af større enkelt-indkomstposter 

over fl e re år, er noget man med glæde har noteret sig også i 

Akademiraadet, da vi er af den ove r b ev i s n i n g, at det vil fremme kunsten. 

Og Akademiraadet va retager kunstens fremme – kunstnern e s 

f remme er de faglige orga n i s at i o n e rs sag. 

Men det har givet anledning til en genopblussen af debatten om 

a f grænsningen af kunsterstanden. Dette knytter sig også til de 

b e t r a g t n i n g e r, der nu gøres om den pågående evaluering af den 

såkaldte konsensusord n i n g, som udmønter sig i særlige aftaler om 

optagelse i Billedkunsternes Fa g fo r bund via Akademiraadets og 

Ku n s t n e rsamfundets Ju ry. Et fo rsøg som har va ret i tre år og nu er 

bl evet eva l u e ret af Akademiraadets og Ku n s t n e rsamfundets Ju ry. 

Det er sket med henblik på Akademiraadets stillingtagen til en eve n


tuel fo r t s æ t t e l s e, som vil bl i ve besluttet i det Akademiraad, som tiltræder 

den 1. april. 

Med de allerseneste udmeldinger om den planlagte ændring i 

a f s k r i v n i n g s l ove n, hvo refter alle anskaffelser af værker – udført af 

alle kunstnere – af erhve r v s v i rksomheder kan afskrives over en 

å rrække – på lignende måde som inve n t a r a n s k a ffelser – fo re l i gg e r 

muligvis nye forudsætninger for denne vanskelige diskussion om at 

d e f i n e re kunstnerstanden, som har været ført siden 1993. 

På det nationale niveau må også den nu eff e k t u e rede bespare lsesplan 

for Nat i o n a l museet og ikke mindst Statens Museum fo r 

Kunst ind og beklages også fra vor side. Det går hårdt ud over Afstøbningssamlingen 

og Ko bb e rstiksamlingen, som er intern at i o n a l t 

a n e rke ndte institutioner. De mister deres lederstillinger; og Afstøbningssamlingen 

gøres tilsyneladende næsten helt utilgængelig. 

Vi unddrages derved denne adgang til fo rståelse af vo res fo r t i d 

og udviklingens historie, og udelukkes fra enestående visuel nærk o ntakt 

med fremragende afstøbninger af skulpture r, som befinder sig 

langt væk, dér ofte placeret dårligt belyst og lidet synlige. 

L oven om regionale faglige kulturmiljøråd fra 1998 tilsigter, at 

k u l t u rmiljøet indgår med større vægt i beslutningsprocessen, og at 

øge offentlighedens inddragelse i frednings- og beva r i n g s s p ø rg s m å l , 

samt at styrke arbejdet med de beva r i n g s v æ rdige byg n i n g e r. 

H vert amt skal have sit kulturmiljøråd og 14 er oprettet. Herfra 

fo reslog vi i 1996, at man – med henblik på, at kunstens dimension 

bl ev va retaget – skulle lov f æ s t e, at også et medlem fra lokalområdet, 

som kan rådgive med æstetiske arkitektoniske betragtninger i re l at ion 

til nationale og intern ational målestok, bl ev udpeget. 

En lovændring sidste efterår har medført, at Akademiraadet nu 

skal udpege et sådant medlem til hvert kulturm i l j ø r å d . 

I Lov om Billedkunst gives ligeledes mulighed for oprettelse af 

a m t s k o m munale Billedkunstråd, som skal virke for lokale initiat i ve r, 

med tildelinger fra det, som nu vil komme til at hedde Billedk 

u n s t u d valget. Men om det stadig står ved magt, når det nye strukt 

u r fo rslag er “konkre t i s e ret”, ved vi ikke. 

På dette niveau er det i øvrigt et ønske fra Akademiraadets side, 

at følge planlægningen, for i regionplanlægningen tegnes udviklingsp 

e rs p e k t i ve rne helt ove ro rdnet. Man kan nu have fo r ventning om, 

at de regionale faglige kulturmiljøråd vil orientere sig om og vurd e- 


re også forhold af kunstnerisk karakter i disse planfo rs l a g, og eve ntuelt 

gå i dialog med Akademiraadet. 

Samme mulighed for at fremkomme med kunstnerisk vurd e r i n g 

sker landsdækkende i anledning af fo rslag til lokalplaner. Dem lave s 

der ca. 3000 af om året i Danmark, og det er nat u rligvis kun et fåtal, 

som vi tager op til behandling, eventuelt efter fo r b e redende arbejde 

i et af Raadets udva l g. Medlemmer af Akademiet, som er bosat ude 

omkring i landet, orienterer Raadet om væsentlige lokalplanfo rs l a g 

og benytter denne mulighed for en vurdering i armslængdes afstand. 

I beretningsperioden – dvs. siden 1. april 2001 – har Raadet – 

efter henvendelse fra lokaltboende eller andre lokalt orienterede – 

haft lejlighed til at diskutere lokalplaner med fl e re prov i n s bye r ; 

u d valgt fo rdi man har vurd e ret, at uers t attelige kvaliteter ville bl i ve 

ødelagt, eller blot fo rringet. Men Raadet modtager også løbende fra 

o p m æ rksomme og intere s s e rede folk andre sager, hvor fo r b e d r i n g e r 

– med konstruktiv kritik herfra – kan opnås; ofte ligger der også 

kimen til en debat af mere principiel karakter, som så yd e rl i g e re 

udløses i henvendelser til ministerier om revision i lov v æ rket. Om 

p r æ c i s e r i n g, om udbyg n i n g, om nye krav eller større rummelighed. 

Alle københavnske lokalplaner kommer til Raadets orientering i 

fo rm af re s u m e e r, og gør det muligt her at følge begive n h e d e rne på 

nært hold. 

Operahusets realisering på Dokøen krævede således et tillæg til 

det fo re l i ggende lokalplanfo rslag for Holmen. Raadets tidligere 

e n gagement og rådgivning til Staten i denne sag – som der før er 

bl evet redegjort for – gavens betyd n i n g, interessen i befo l k n i n g e n , 

den faglige debat og bygningens større l s e, har nat u rligvis medført 

en udtalelse, baseret på behandling i Raadet, som var omfat t e n d e 

og nu a n c e ret, og hvor såvel æstetiske som miljømæssige aspekter indgik 

i vurderingen. 

Udtalelsen til Ko m munen berørte både placeringen, pro p o r- t i oner 

– herunder højden – re l ationen til Frederiksholm, boligbebygg 

e l s e s fo rslaget, adga n g s forhold og parkering samt den fo r t s atte proc 

e d u re. Pro c e d u remæssigt fo reslog vi, at der bl ev lavet en model i så 

stort et mål, at den under sagens behandling ville sætte Borg e rrep 

r æ s e n t ationens medlemmer i stand til at vurd e re rumlighedern e. 

Kopi af en sådan skrivelse gik – ud over til Ko m munen – også til 

samtlige øvrige parter, der er invo l ve ret i sagen.


K ø b e n h avn ser vi ud i fra alle vinduer, havnen har vi langs med 

facaden – Raadet har ydet sit bidrag med udtalelse om Københav n s 

Ko m mu n eplan, og drøftet udviklingen i havnen med rep r æ s e n t a nter 

for Ko m munen, og skuespilhusets placering med Ministeriet. 

Lokalt har Raadet været inddraget i sager om vurdering af hensyn 

til kunstværker i bygninger som stod for ændret brug.Den mest 

u d b redte kontakt med lokalsamfund har dog klart Raadets Udva l g 

for Kirkekunst, som rådgiver for de kirkelige myndigheder og fo r 

menighedsråd om kunst i kirk e rne og kirk e rnes omgive l s e r. 

Dette Udvalg – og Raadets mange andre udvalg og sekre t a r i atet 

– skal takkes for deres store indsats i bere t n i n g s p e r i o d e n . 

Det var noget om det vi har gjort – og vil følge op på. Vi har fo r 

nyligt i Raadet drøftet et område, hvor vi føler, at der må gøres noget 

m e re nu – nemlig fre d n i n g s b e s t e m m e l s e rne og det åbne land. Med 

de seneste udmeldinger om planer for nye muligheder for bl . a . 

b e byggelse i skovområder og inden for kystfre d n i n g s zonen, vil Raadet 

gerne fo rs t æ rke sin indsats inden for disse områder – men det er 

en aktivitetsudvidelse, og det bl i ver vanskeligt at va re t a g e, såfre m t 

de udmeldte økonomiske nedskæringer for Raadet, gennemføre s 

som planlagt. 

Lad mig slutte positivt. Det er en fo r nøjelse når man kommer 

på Christiansborg, i Den Røde Bygning med tilligg e n d e, og i vo re s 

eget Ku l t u rministerium, at se al den kunst, som findes der. I kontore 

r, udva l g s v æ relser og i alle korr i d o rer findes både malerier, skulpt 

u rer og grafik, som fanger opmærksomheden, og er re s u l t at af 

b e t ydningsfulde kunstneres arbejde. Og det i rum som er skabt af 

landets bedste arkitekter fra 1721 til i dag. 

Denne daglige omga n g, med hvad der i medaljesproget her i 

huset kaldes den “frie” og den “bundne” kunst, som hve rken politik 

e re eller embedsmænd kan undgå at se og berøres af, må sætte sig 

sine spor; og bestyrker mig i, at der også blandt dem bør være fo rståelse 

for den betydning man må tillægge Villy Sørensens udsagn 

om, at “hvad drømmen er for den enkelte, er kunsten for samfund 

e t ” . 

D i rektør Hans Edva rd Nørre gå rd-Nielsen bl ev udnævnt til ære smedlem 

af Akademiet, og motive r i n g e rne for følgende medaljetilkendelser 

bl ev oplæst: 


C . F. Hansen Medaillen til Hanne Kjærholm og Grethe Meye r. 

Th o r valdsen Medaillen til Kirsten Ortwed. Eckers b e rg Medaillen 

til Stig Lennart Andersson, Søren Robert Lund, Øivind Nygå rd , 

Finn Re i n b o t h e, Viera Collaro og Nils Erik Gjerd evik. Th o r va l d 

Bindesbøll Medaljen til Peter Bramsen, Peter Johansen og Niels Borch 

Jensen. 

N.L. Høyen Medaljen til Bodil Kaalund, Carsten Thau og Henrik 

Sten Møller (der ikke selv var til stede). 

K ø b e n h avns Tr æ bl æ s e rkvintet spillede “Walden” af Hans Abrah 

a m s e n . 

Fe s t fo relæsningen ’Den borg e rlige offentlighed’ (bragt som kronik 

i Po l i t i ke n den 30.3.) af Louisianas direktør Poul Erik Tøjner sluttede 

med følgende: 

“Også en kulturpolitik må nemlig tage de ændrede ve rd e n s p o l itiske 

forhold ad notam og re a l i s e re, at et liberalt grundsyn ikke læng 

e re alene kan udmøntes i at fo rs va re den enkelte mod det fælles, 

men nu tillige er henvist til at fo rs va re den enkelte gennem det fæll 

e s. Og det er i denne sammenhæng ikke en fælles smag, men stærke 

og åbne institutioner i det fælles rum, der engang hed den borg 

e rlige offentlighed.” 


Dirigenten Boje Lundga a rd bød velkommen, og præsidenten Ka re n 

Zahle aflagde bere t n i n g. 

M a nus til præsidentberetningen var: “Deres Kongelige Højhed, 

D e res Exc e l l e n c e r, mine damer og herre r. Lad mig starte med et 

c i t at: “Fri og uafhængig kunst er en fundamental forudsætning fo r 

et stærkt og levende demokrati”. Noget bedre kan man vel ikke ønske 

sig sagt om kunst og samfund; og det er endda en vedtagelse i Fo lketinget, 

en vedtagelse af 11. april 2002 – jeg gentager: “Fri og uafhængig 

kunst er en fundamental forudsætning for et stærkt og leve nde 

demokrat i ” . 

Folketinget fortsætter med følgende: “Folketinget tilslutter sig 

Regeringens ønske om at udvikle dansk kulturliv i et samspil med 

k u l t u rens og kunstens skabere, fo rm i d l e re og brugere, med henbl i k 

på at skabe bedst mulige rammer for det nye århundredes kunst og 

kultur”. Disse store ord er målsætningen for den nye kunststøttes 

t r u k t u r, som er blandt de sager, som Akademiraadet har brugt


megen tid og kræfter på i det fo rløbne arbejdsår. 

Ministeriets fo rslag om en ny struktur for kunststøtte med et 

Kunst-råd, hvor repræsentanter for udøve re og fo rm i d l e re af mu s i k , 

l i t t e r at u r, teater og billedkunst, har ansva ret for helheden: Til fre mme 

af kunstens udvikling – for billedkunstens vedkommende gennem 

støtte til produktion og udstilling, samt udfo rmning af årl i g e 

h a n d l i n g s p l a n e r. Et 10-pers o n e rs Kunstråd med fire 5-pers o n e rs 

Fa g u d valg – et for hver kunstart (samt et ekstra udvalg for billedkunstens 

udlandsre l at i o n e r ) . 

Akademiraadet og de øvrige faglige billedkunstparter fandt ikke 

umiddelbart, at dette var en nødvendig og ønskelig forbedring af 

k u n s t s t ø t t e s t r u k t u ren. Vi fandt her, at tingene – dvs. tilskudsord n i ngerne 

til billedkunst – fungerede godt efter, at det længe savnede Billedkunstråd 

var bl evet oprettet som supplement til Statens Ku n s tfonds 

udva l g. 

Men skulle det nu være, tilføjede Akademiraadet yd e rl i g e re en 

række ændringsfo rs l a g, der vedrørte repræsentantskabets art og 

s t ø rre l s e, samt kunstens frihed og uafhængighed sikret med “arm sl 

æ n g d eprincippets” fastholdelse ved udpegning af medlemmer. 

Også Billedkunsts-fagudvalgets arbejdsopgave r, udva l g e n e s 

kompetencer og deres udpegning i øvrigt – og fortsættelse af Center 

for Dansk Billedkunsts virksomhed, i et særskilt Udvalg for fo rm i dling 

af dansk kunst i udlandet bl ev kommenteret herfra. 

Det vi ønskede, var et “udlandsudvalg” med kompetence og 

b ev i l l i n g, som kunne vurd e re den billedkunstneriske kvalitet – også 

i den helt aktuelle nutidige og unge kunst – med personlig indsigt i 

de skabende pro j e k t e rs pro c e d u rer og udfo rd r i n g e r, som tilfældet 

har været i CDB, der har skabt stor respekt om sit eff e k t i ve netv 

æ rk s a r b e j d e. 

side 45: Stiftelsesfest 31. marts 2003. Jean Nouvel og Karen Zahle.


Endelig påpegede Akademiraadet igen i forbindelse med fo rs l aget 

til Kunstrådet, at behandlingen af kunst i det offentlige rum, bu rd 

e fo r bl i ve i Statens Ku n s t fo n d . 

Med fl e re breve, i fl e re møder og med fo retræde for Fo l k e t i n g e t s 

Ku l t u r u d va l g, har Akademiraadet begrundet ændringsfo rslagene – 

og er i fl e re tilfælde bl evet hørt. 

Nu er loven vedtaget, men enkelte uafk l a rede pro blemer er der 

dog stadigt, med stor bekymring i billedkunstneriske kredse til følge. 

Det gælder ganske særligt det intern ationale område og sikring af 

billedkunstnerisk rep r æ s e n t ation i Kunstrådet, nemlig ved en billedkunstner 

som fo rmand for fagudvalget. 

Nu kører toget i øvrigt hurtigt: Første Rep r æ s e n t a n t s k a b s m ø d e 

bl ev kalenders at før loven var vedtaget, og indstillinger af mænd og 

kvinder til de 36 pladser i Kunstrådets selvstændige Rep r æ s e n t a n tskab 

har fundet sted fra de mange invo l ve rede orga n i s ationer m.v. 

Den første fo rmand for det første Kunstråd er som bekendt også 

udpeget af Regeringen, og et stort, komplekst apparat bygges op som 

i hvert fald ikke bl i ver billigere end det hidtidige system – man må 

h å b e, det bl i ver bedre. 

I stor enighed med fl e re andre intere s s e red e parter, deltog Akademiraadet 

med indlæg for beva relse af de amtslige faglige kulturmiljøråd, 

som er oprettet for at sikre, at kulturmiljøet kan indgå med 

s t ø rre vægt i my n d i g h e d e rnes beslutninger. Rådene er primært re ttet 

mod den levende virkelighed. Planen om at blande mu s e u m s - r å d 

og kulturmiljøråd, – hvortil Akademiraadet netop fra 2002 udpeger 

et medlem til hvert – bl ev heldigvis skrinlagt, og megen vilkårl i g h e d 

fo r venter vi kan undgås med faglig vægt og lokalpolitisk uafhængighed. 

Udpegninger har fundet sted og tilbagemeldinger er positive. 

Vi er glade fo r, at højt kva l i f i c e rede personer landet over har 

påtaget sig hve r vene i kulturmiljørådene – men hvo r for er der ikke 

s at midler af til honorering af medlemmernes arbejde? En økonomisk 

skævhed er der her, som næsten alle steder, hvor både frie, selvstændige 

kunstnere og fastlønnede har samme ombud. En økonomisk 

ulighed, som bu rde fjernes for at sikre lige vilkår og højst mu l i g 

k valitet i arbejdet med de bedste kræfter. 

Ændringer af betydning for kunsten og kunstnerne er i bere tningsperioden 

yd e rl i g e re nu gennemført i lignings og afskrivningsl 

oven. Her bl ev endeligt opnået det utroligt positive, at hæders l e ga- 


ter bl ev skat t e f r i e, o g at erhvervs virksomheder – om end over l a n g 

tid – kan afskrive kunst, der førs t e ga n g s e r h ve r ves fra “kilden” i l i ghed 

med andre nya n s k a ff e l s e r. I tvivlstilfælde vurd e rer Akademi-raadet, 

om der er tale om kunst. 

Men fo reløbig gælder det altså, at arbejder af medlemmer af 

Ku n s t n e rsamfundet og Billedkunstnernes Fo r bund vurd e res generelt 

som kva l i f i c e rede – så selv om man ikke efter 3 års fo rsøg og 

d e b at opnåede konsensus om én indgang til faget, nemlig via Akademiraadets 

Ju ry til medlemskab først af Ku n s t n e rsamfundet og derefter 

Billedkunstnernes Fo r bund, er tilhørs forholdet til de to orga n is 

ationer i denne sammenhæng lige gy l d i g e. 

Ko n t a k t u d valget mellem Raadet, BKF og Ku n s t n e rs a m m e ns 

l u t n i n g e rnes Samråd – som oprindeligt opstod som led i “konsens 

u s b es t r æ b e l s e rne” – fortsætter i øvrigt, og her drøftes emner af fælles 

int e resse for – som det er fo r mu l e ret i hensigtserklæringen: “at 

f remme kunsten og kunstnernes vilkår i et bredt samarbejde mellem 

alle kunstve rdenens aktører (…) for at kunne handle klogt og 

k o o rd i n e ret i forhold til det stadigt skiftende kulturpolitiske ve j r- l i g. ” 

Følgelig vil man også fo rsøgsvis åbne døren til Ko n t a k t u d valget fo r 

den ny s t i f t e d e, og allerede rep r æ s e n t at i o n s b e rettigede Fo rening af 

Unge Ku n s t n e re og Ku n s t fo rm i d l e re (UKK). 

Sagen om Operahuset i København har jo som bekendt længe 

holdt Akademiraadet i ånde, uden at man dog har haft mu l i g h e d 

for – som fl e re gange ønsket – at komme i virkelig dialog med bygh 

e rren og få egentlig afgørende indfl ydelse på bygningens endelige 

f remtræden. 

Det er et yd e rst utilfredsstillende fo rløb denne sag har haft.Vi 

vedstår nat u rligvis vort råd om at modtage gaven – endda i alt væsentligt 

på de vilkår give ren stillede. Nemlig beliggenhed, ark i t e k t e n 

og et karakterfuldt og kunstneriske skitsemæssigt fo rs l a g. Men vi havde 

en række forbehold, som gjord e, at vi udtrykte ønske om at følge 

sagen op. Det bl ev ikke kommenteret og er ikke imødekommet i tilf 

redsstillende omfang, og vo re henstillinger er der kun i stærkt begrænset 

omfang lyttet til. 

Paradoksalt har i denne proces været, at vi synes, at vi mødte 

m e re fo rståelse hos politikerne end hos de invo l ve rede ark i t e k t e r. 

Po l i t i k e rne vidste vi desuden, hvor vi havde; vo res egen kolleger har 

fo rs t y rret med tve t ydige signaler og modstridende udtalelser – iføl-


ge pressens fortolkninger i hvert fald. 

Kort sagt: Vi sagde ja til en idé og en fo rm, men det er en væsentlig 

anden facade i strid med det oprindelige koncept, som nu bygges 

færd i g, skønt arg u m e n t ation imod den var klar, enkel og let fo rs 

t å e l i g. Nu ligger bygningen der – og alle kan have deres privat e 

mening – uden at en tøddel kan ændre s. Og dog: Netop nu er vi bl eve 

t i nv i t e ret af byg h e rrens repræsentant til et møde i operaen, hvo r 

man vil fo re l æ gge os et lettere ændret facadefo rs l a g. Håbet er stadig 

l y s e gr ø n t . 

I øvrigt finder jeg grund til at nævne følgende: At mange kræfter 

– ved hjælp af teleobjektiver – er brugt på at forvrænge opleve l s e n 

fra vest og Marm o rk i rke-siden af Salys ry t t e rs t atue med den nye 

opera som baggrund. Det er uinteressant. For det første er det ikke 

den flotteste og vigtigste vinkel. For det andet kan enhver selv kons 

t at e re, at Frederik den Femte til hest stadig ses mod himlen allerede 

30 m før man kommer til selve Slotspladsen, netop når afstanden 

til figurgruppen er bl evet så lille, at man virkelig kan se denne 

enestående skulpturs bev æ g e l s e, gestik, symbolik og fine detaljer. 

Nå – men nu ve rs e rer en ny sag om Opera – denne gang i Aarh 

u s, også i havnen, og ligeledes til debat både byæstetisk og ark i t e ktonisk; 

en del af det store projekt om de by n æ re hav n e a re a l e r, som 

Raadet nat u rligvis intere s s e rer sig alvo rligt fo r. 

S t atens Museum for Kunst er ligeledes – som en stor off e n t l i g 

institution, og fysisk ramme om den billedkunstneriske historie – et 

sted vi beskæftiger os med, ja faktisk til stadighed! Der er bl a n d t 

andet nogle helt konkrete forhold, vi gerne så ændret, og som vi har 

en aftale om at drøfte med Museets direktør ved snarlig lejlighed. 

Især forhold som ve d r ø rer institutionens værdi som studiested fo r 

k u n s t n e re. Det glæder vi os til at tale om på stedet og at tyd e l i gg ø re 

med eksempler. 

Også Rigsark i vets fl y t n i n g, landskabsplan for Kro n b o rgs omgive 

l s e r, Odense Te at e rs udbyg n i n g, risiko for Munkegå rd s k o l e n s 

va n d a l i s e r i n g, har været genstand fo r, og er stadig punkter på Akademiraadets 

dagsorden og udva l g s a r b e j d e, besøgt på ekskurs i o n , 

a n a l y s e ret på rekognoscering m.m. 

Noget så uskyldigt som en tryksag med titlen: “Revision af Cirk 

u l æ re om Vedligehold af Statens Bygninger”, som tilsyneladende 

blot tilsigtede en modernisering af spro g, fo renkling af klassifikat i- 


onssystem og færre bygningssyn (men længere rækkende planlægning), 

viste sig at indebære fundamentale angreb på den hæderværdige 

kongelige byg n i n g s i n s p e k t ø ro rdning som sådan; tilsidesættelse 

af inspektøre rnes beføjelser og skøn og i stedet letsindig imødekommelse 

af brugernes behov og selvstændige håndtering. 

Fl e re forhold bl ev ændret som følge af Akademiraadets henstill 

i n g e r. Vi fo rmu l e rede os ove ro rdnet om vort syn på sagen i august 

2002 således: 

“Den langsigtede va retagelse af vedligeholdelse og beskyttelse 

af statens bygninger i deres fo r t s atte brug, kræver folk, som kan tage 

et langsigtet ansva r. Det vil sige, folk der kan tage ansvar i langt pers 

p e ktiv med indsigt, kunnen og dertil mulighed for opbygning af 

erfaring samt dannelse af en kyndig, herunder re s t a u re r i n g s k y n d i g 

stab ” 

Og videre: “Det drejer sig om det bedste vi har, og opgaven bør 

l æ gges i hænderne på dem, der vil være de bedste til at løse opgave 

n . ” 

Vigtigt finder vi det derfo r, at Raadet fo r t s at vil bl i ve hørt i fo rbindelse 

med indstillinger; nat u rligvis specielt om ansøgernes fagl ige 

re f e re n c e r. 

Af lige så uroskabende karakter i re l ation til den kulturarv som 

har været omtalt i de sidste punkter var “Ændring af lov om fo l k ek 

i rke ns kirk e bygninger og kirk e gå rde”. Hensigten var “at fastsætte 

og styrke udviklingen i retning af størst mulig lokal handlefrihed og 

beslutningskompetence i fo l k e k i rke n”, og ifølge fo rslaget skulle alene 

menighedsrådene fre m over træffe bestemmelse om anlæg, udvidelse 

og nedlægning af kirk e gå rde samt om kirk e gå rdes indre t n i n g 

og fældning af træer. 

Om fo rslaget til lovændring følte Udvalget for Kirkekunst – der 

bistår de kirkelige myndigheder med rådgivning om billedkunst i og 

omkring kirker samt – sammen med stifternes kirk e gå rd s k o n s u l e nter 

– i spørgsmål om anlæg og udvidelse af kirk e gå rd e, og som også 

r å d g i ver menighedsråd om planer om udsmykninger i kirker – det 

som sin pligt “at gøre ministeren opmærksom på de konsekve n s e r, 

det kan have for kulturarven, at lægfolk kan træffe beslutninger og 

tage ansva r, uden fo r u d gående at have sikret sig en uvildig og professionel 

rådgivning” og videre “kirken er historisk set en nat u rl i g 

del af omgive l s e rn e. Kirk e byg n i n g, inve n t a r, såvel inde som ude, og


k i rk e gå rd udgør en enhed, dette er det særlige ved kulturarven. De 

u æ n d rede kompetencer der i lov fo rslaget gælder for arbejder i fo rbindelse 

med kirk e rne og deres inventar for at sikre den værd i f u l d e 

k u l t u r a r v, bør nat u rligvis også omfatte kirk e gå rden og dens inve nt 

a r ” . 

U d valget for Kirkekunst var ikke alene om kritik, og ændringsfo 

rslaget bl ev trukket tilbage. 

Men der er også pro blemer i andre af Udvalget for Kirk e k u n s t s 

a r b e j d s o m r å d e r. En af de mere kuriøse – men principielt skræmmende 

– sager fra det fo rløbne arbejdsår i Udvalget kan nævnes her. 

U d valget kunne ikke anbefale en Stiftsøvrighed at godkende ansøgning 

fra et menighedsråd på Bornholm om tilladelse til at genåbne 

3 apsisvinduer og deri indsætte gl a s m o s a i k k e r, som et lokalt gl as 

k u n s t f i rma ville skænke kirken. Udvalget mente ikke, at gl a s m o s ai 

k k e rne rummede den kunstneriske kvalitet, som måtte kræve s. Stiftet 

godkendte imidlertid, at de fo reslåede glasmosaikker bl ev indsat 

i de re t a bl e rede vinduer, idet Stiftet ikke tillagde det afgørende betydn 

i n g, at fo rslaget “ikke har den fo rnødne kunstneriske kva l i t e t ” . 

H vad Stiftet derimod fandt afgørende for godkendelsen var: “at der 

er tale om et projekt udarbejdet af anerk e n d t e, lokale håndværk e re, 

og at der indgår ve l valgte kristne symboler i ud-smykningen.” Hvis 

denne fo rm for vurdering får lov at vinde indpas, vil det bl i ve endnu 

s v æ re re for billedkunstnere at slå igennem med kunstnerisk kva l i t e t 

i kirk e rne – og det vil kunne bl i ve til stor skade for denne store, fælles 

kulturarv. 

På det allersidste har Akademiraadet udtalt sig om nye re gl e r 

for ansættelse af bl.a. pro f e s s o rer ved uddannelsesinstitutionern e 

under Ku l t u rministeriet. Det gælder inden for vort område Ark it 

e k t s k o l e rne og Billedkunstskolern e. For Ark i t e k t s k o l e rnes ve d k o mmende 

har Raadet ikke i mange år haft indfl ydelse ved udnævnelse 

af pro f e s s o re r, men Raadet virker gennem sin udpegning af censorer 

til afga n g s b e d ø m m e l s e r, som statens garant for uddannelsens 

kunstneriske kvalitet. 

For Billedkunstskolernes vedkommende har Akademiraadet 

ingen del i bedømmelsen af uddannelsen, men derimod indtil nu 

udpeget 2 medlemmer til fagkyndige indstillingsudvalg for pro f e s s or 

at b e s æ t t e l s e r, og dermed bidraget til, at også kunstve rdenen uden 

for institutionen fik et væsentligt ord at sige. Men de nye re gler læg- 


ger al magt i Skolernes hånd, og endda i én pers o n s, nemlig re k t o rs 

hånd. Det mener Raadet er en uheldig udvikling, som vil kunne åbne 

mulighed for “selvsving” i et lukket miljø. 

G e n e relt finder Akademiraadet i øvrigt, at den ensre t n i n g, som 

et sådant fælles, enslydende re glement for så mange fo rskellige instit 

u t i o n e r, som der her er tale om, i sig selv er en reduktion, som ikke 

kan gennemføre s, uden at man i effektivitetens og fo re n k l i n g e n s 

n avn, fo r fladiger og mindsker mangfoldighed i dansk kunsts udvikl 

i n g, og dermed i et stærkt og levende demokrati – jævnfør mit indl 

e d n i n g s c i t at. 

Akademiraadets unive rs og rådgivning er begrænset til Ko ngeriget, 

men sagsmængden er utroligt facetteret. Kort sagt rører det 

sig om punkter, linier og fl a d e r. For det første om enkeltstående begivenheder 

eller værk e r. For det andet om forbindelser og strukture r. 

Og for det tredje om planlægning og lovgivning på alle nive a u e r. 

Artsrigdommen er fascinere n d e, og emnerne strækker sig i skala 

inden for blot et år udover det allerede nævnte fra Københav n s 

trafikale pro blemer over lokalplanfo rslag om Esplanaden, om Sologrunden 

i Sønderborg, om Israels Plads, om Metroen på Østamager, 

og om idrætsanlæg på Østerbro. 

Helt ned til de tilsyneladende små og ikke særligt betyd n i n g s f u ld 

e, men principielt interessante og kunstneriske vigtige præcedenss 

a g e r, som ove rmaling af et gavlmaleri, vinduesudskiftning på et Fred 

e r i k s b e rg ’sk boligbyggeri og flytning af Niels Juels stat u e. 

Når man til fo r b e redelse af denne beretning gennemgår mødere 

f e r at e rne endnu enga n g, må man trods alt konstat e re, at indsatsen 

ny t t e r, selvom mange – herfra set – ve l b e grundede fo rslag og 

ændringer ikke følges, så er der i fl e re tilfælde lyttet til vo re råd, og 

æ n d ret i ove rensstemmelse med vo res anbefalinger. 

Det er, hvad vi vil: bl i ve hørt, fo rstået og fulgt. Men dialogen i 

sig selv er under alle omstændigheder vigtig: Skriftlig og mu n d t l i g, i 

fo re -t r æ d e, og i høring – en faglig udfo rdring for os til at kommu n ik 

e re og begre b s l i gg ø re ku nst og kvalitet. 

Stort som småt, altid en balancegang mellem tradition og fo rnyelse 

på stedets og kunstens vilkår. En indsats som også va re t a g e s 

af de mange kunstnere, som Akademiraadet udpeger til bestyre l s e r 

og udvalg uden for huset. Hvad vi oplever gang på gang og må erk 

e n d e, er at ord sat sammen i love, bekendtgørelser og cirk u l æ re r


kan få – ofte aldeles utilsigtede, men i længere perspektiv – kat a s t ro - 

fale følger for de menneskeskabte fysiske omgive l s e r. Ødelægg e, hva d 

har eksisteret og været va rsomt og kyndigt behandlet i århundre d e r. 

Som Akademiraad må vi derfor gøre meget for at gennemskue ord enes 

mening, og de muligheder de rummer – gode som slette – og 

fo rsøge at fo rmidle fo rståelse for de værd i e r, som er i fare – eller 

omvendt kunne opstå. 

Og ved siden af alt dette tænker vi i disse år meget på, hvo rd a n 

vi kan synligg ø re det 250 årige Kunstakademi og kunstens betydning 

i samfundet bedst – og med fest – til næste år. Ku l t u rm i n i s t e r iet 

har støttet os siden vi begyndte at planlægge jubilæet, og mange 

s p o n s o rer har siden bidraget storslået. Der er et stykke vej igen, men 

vi håber og arbejder på, at der – med bøger, udstillinger, film, fo rel 

æ s n i n g e r, fo redrag og et særfrimærke – kan skabes større fo rs t å e l s e 

for kunstens og dens institutioners – Kunstakademiets og herunder 

Akademiraadets – betyd n i n g, idet det som Folketingets har ve d t aget, 

gælder at “ Fri og uafhængig kunst er en fundamental fo r u d s æ tning 

for et stærkt og levende demokrati”. Husk det!” 

C . F. Hansen Medaillen bl ev ove rrakt til Jørn Palle Schmidt. Th o rvaldsen 

Medaillen til Ingvar Cro n h a m m a r. Eckers b e rg Medaillen 

til Nille Ju u l - S ø rensen, Erik Sørensen, Torben Sch ø n h e rr, Eva Ko ch , 

Peter Bonde og Mogens Gissel. Th o r vald Bindesbøll Medaljen til 

Jane Reumert og Michael Jensen (der ikke selv var til stede). N. L . 

H ø yen Medaljen til To rsten Bløndal og Poul Vad (der ikke selv va r 

til stede). 

For aftenens musikalske indslag stod komponisten Ilja Berg h , 

der på fl ygel spillede eget værk “Fire n ze ” . 

Den franske arkitekt Jean Nouvel bl ev udnævnt til ære s m e d l e m , 

og Jean Nouvel holdt aftenens festfo relæsning (tolket). 


Stiftelsesfesten i 250-året for Akademiets oprettelse bl ev på gr u n d 

af andre jubilæumsfestligheder afholdt om fo rmiddagen i Fe s t s a l e n 

på Charl o t t e n b o rg med efterfølgende frokost på Hotel D’Angl e t e rre. 

Efter velkomst ved dirigenten Carsten Hoff, aflagde Ka ren Zahle 

præsidentens bere t n i n g. Manuskriptet til beretningen var: 

“ D e res Majestæt, Deres Kongelige Højhed, hr. kulturm i n i s t e r, 


mine damer og herre r. Fa r ve, fo rm, rum, krop og stof er centrale og 

fundamentale fælles begreber i den virksomhed, som Akademiraadets 

tre faggrupper – ark i t e k t e r, billedhugg e re og malere – har udd 

a nnet sig til, og som de, med hver deres øvrige særprægede dimensioner 

og bindinger, afprøver i det daglige; med egne hænder eller 

planlagt og orga n i s e ret til industriel produktion i to, tre eller fire 

d i m e n s i o n e r. Primært vurd e ret med øjet, men sekundært appellerende 

til alle vo res øvrige sanser. 

At tale til ve rden, at præge udviklingen, at deltage i samfundets 

d e - b at med farver fo rm e r, rum, krop og stof. At udtrykke sig med 

b i l l e d e r, med skulpture r, og med rum – fra bye r og byrum over boligområder 

og mødesteder, til stole og lamper – er det, vi alle sammen 

helst vil give os af med. 

Men her i Akademiet mødes vi så med denne fælles baggr u n d , 

for sammen i Akademiraadet at sætte ord på, hvad kunst er, og give 

s t aten råd i kunstneriske spørgsmål, som de præsenteres for os i allerede 

udførte mat e r i a l e r, i tegnede projekter eller beskrevet i ord, som 

planer eller lov fo rs l a g. 

D e rmed sættes vi – i den forholdsvis lille virksomhed, Akademiraadet 

er – i den situation, at måtte vælge og prioritere mellem 

de mange pro bl e m e r, der til stadighed opstår i den stærkt accelererende 

virksomhed: Danmark. Med eller mod det politiske flertal og 

med eller mod den til enhver tid siddende Regeringens syn, er det, 

som en uafhængig og kunstneriske rådgive r, vo res pligt at pege på, 

h vad der efter vor mening vil kunne gøre væsentlige dispositioner 

b e d re kunstnerisk set i et langt pers p e k t i v. Vo re våben er faglig indsigt, 

ove r b evisende arg u m e n t ation og evne til at fo rmidle indsigten 

og arg u m e n t ationen. 

Følgende opslag: 

s. 54: Fra Festsalen den 31. marts 2004. Fra venstre forrest: Sven Felding, René Lar - 

sen, Patrick Kragelund, Else Marie Bukdahl, Tobias Faber, Benjamin og Lars 

Marcussen samt Emma Salling. 

s. 55: Festsalen den 31. marts 2004. Fra venstre: Troels Wörsel, Jeppe Aa-gaard 

Andersen, Dorte Mandrup-Poulsen, Martin Erik Andersen, Søren Jensen, Leif Kath, 

Ole Jensen og Malene Hauxner.


Væksten i Akademiets domæne har i årenes løb medført, at det 

er bl evet fo rdelt mellem fl e re parter. Hvis Statens Ku n s t fond står fo r 

midler til det eksperimentelle – fagenes gr u n d fo rskning – og Ku n strådets 

Fa g u d valg for Billedkunst med støtte til værker og udstilling 

e r, så står vi tilbage med rådgivning om kunst i samfundet og vurdering 

af det bedste. Vi kan ikke veje og vægte enhver lokalplan, 

men må sondre mellem stort og småt. I betydningsmæssig fo rs t a n d 

gå efter de sager, som fx giver anledning til påpegning af sva g h e d e r 

i lov g i v n i n g, i administration, i grundlaget for kunstnerisk pro d u k t ion, 

i uddannelserne og i den almene undervisning, og altid med det 

kunstneriske aspekt for øje. 

Akademiraadet har netop for første ga n g, på opfo rd r i n g, afl everet 

en årsrapport for 2003 til Ku l t u rministeriet. Heri re d e g ø res i 

k o r t f attet og skematisk fo r m for faglige visioner og mål, her analys 

e res og vurd e res faglige re s u l t at e r, og her afl æ gges re g n s k a b. Efter 

vo res mening ove r fl ø d i ggør dette imidlertid ikke, at vi over for fo rsamlingen 

her med nogle eksempler giver et indtryk af den karakter 

Akademiraadets arbejde har. 

Akademiraadets møder og skrivelser er i dette – det tohundrede 

og halvtre d s i n d s t y vende år – tilsammen en kæde af behandlinger 

af spørgsmål, som udfo rd rer os eller andre, der henvender sig til 

os om udtalelser. Det kan være ministerier, kommu n e r, amter, styre 

l s e r, nævn, Akademi- eller Ku n s t n e rsamfundsmedlemmer eller 

u d e n fo rs t å e n d e, agtpågivende enkeltpers o n e r, som henleder vo re s 

o p m æ rksomhed på, at vi fo r venteligt kan medvirke til, at fo r h i n d re 

eller fremme noget, som de tro r, at netop vi har en særlig baggr u n d 

for at vurd e re og afgive skøn om. 

Det kan for det første dreje sig om behandling af kunstværk e r : 

Fra Kongelige slotte til skulpturer i det offentlige rum, som generøst 

og tillidsfuldt er efterladt i vor va retægt med henblik på en videre g ivelse 

i bedst mulig tilstand og sammenhæng til kommende slægter. 

Det kan for det andet dreje sig om aktuelle, konkrete pro blemer fo r 

kunsten i dag, fra aktuel administration af lov g i v n i n g, over rådgivning 

om kunst i kirk e r, til vurdering af en lokalplan. Samt for det 

t re d j e, de sager, der sætter rammer og udstikker gr æ n s e r, som på 

godt og ondt har indfl ydelse på muligheder og oplevelser i fre m t iden. 

Fra planer til bekendtgørelse og cirk u l æ re r. 


Den første gruppe: Sikring af kulturarv med særlig kunstneriske 

v æ rdi eller betydning – har medført engagement i arg u m e n t at i o n 

og fo rmulering for eksempel om: Amager Strandpark, bevaring af 

Niels Ju e l - M o numentet på dets plads i Holmens Kanal, Munkegå 

rdsskolens bevaring og Kongens Have i Odense. 

Den sidste sag, som nåede helt til tops i fredningssystemet, handlede 

om ny byggeri i parken, hvor det fredede Odense Slot ligg e r 

midt i byen. Pa rken var ikke fredet, men det fo reslåede byggeri – en 

ønskelig udbygning til Odense Te ater – ville efter Akademiraa-dets 

mening være meget uheldigt. Den ville opleves som et vo l d s o m t 

fysisk og visuelt indhug i Slottets frirum, og dermed også opleve s 

som en manglende respekt for den fredede byg n i n g. Kongens Have 

rummer mange historiske spor, som efter Raadets opfattelse va r 

b eva r i n g s v æ rd i g e. 

P rotester indløb heldigvis i stort omfang fra andre, fx fo re n i nger 

og særligt sagkyndige. Det var især en tre fløjet lindehæk, store 

f u l d k ronede træer og en eve n t y rlig hængebøg og bygningens sammenhæng 

med omgive l s e rn e, man pegede på også fra andet fagl i g t 

hold. Regionalt bl ev et fre d n i n g s fo rslag afvist i Fyens Fre d n i n g snævn, 

men Nat u rklagenævnet inv i t e rede Akademiraadet med de 

a n d re, som tidligere havde udtalt sig i sagen, til en fælles besigtigelse 

og fre m l æ ggelse af yd e rl i g e re synspunkter – i styrtregn – på stedet 

med efterfølgende møde på Slottet med udsigt til parken. 

Re s u l t atet af Nævnets senere ove r vejelser var ophævelse af 

beslutningen om “ikke-fredning” af Kongens Have, og et pålæg til 

Fredningsnævnet for Fyns Amt om at behandle sagen på ny og at 

g e n n e m f ø re fre d n i n g, idet Nat u rklagenævnet fandt, at Ko n g e n s 

H ave: 

“ Var et vigtigt re k re ativt område i bymidten. At Slot og park var en 

kulturhistorisk helhed af national betyd n i n g. At haven sikrer det nødvendige 

frirum omkring slottet, og slutteligt: At Nat u rk l a g e n æ v n e t 

ved afvejning af de modstående hensyn, herunder teat e rets be-hov 

for udvidelse, fandt, at Kongens Have bu rde fredes efter Nat u r b es 

k y t t e l s e s l ovens bestemmelser, hvo r ved en varig beskyttelse af have n 

og den kulturhistoriske sammenhæng med Slottet opnås. ” 

Den anden gruppe sager, som er af betydning aktuelt for kunstnerisk 

udfo l d e l s e, omfatter blandt andre:


Trafik ved den nye Operabygning i København, Østamagerbanen, 

Lokalplaner for Værftsområdet i Helsingør og for Kv æ s t h u sb 

roen i København, Skot mellem Kunstrådet og Statens Ku n s t fo n d s 

a d m i n i s t r ation og Fo rslag til Helhedsplan for de by n æ re hav n e a re aler 

i Århus. 

Raadet fandt at helhedsplanen – som var et re s u l t at af en bearbejdning 

af et konkurre n c ep rojekt – kræve d e, at man så fo r h o l d e n e 

med egne øjne. Et par repræsentanter fra Akademiraadet bl ev på 

s t a d s a rkitektens kontor yd e rl i g e re orienteret, besøgte en meget 

i n s t r u k t i v, offentlig udstilling om planen i en bygning på Hav n e n , 

og besigtigede de områder, som var omfattet af helhedsplanen. I en 

s e n e re skriftlig udtalelse re d e g j o rde Raadet for sit syn på det fo rel 

i ggende mat e r i a l e, og sluttede med at prise initiat i vet – dvs. konk 

u rrence og plan – som man fandt var et eksempel til efterfølgelse i 

de mange danske bye r, der som følge af samfundsudviklingen med 

re d u c e ret søværts transport – og dermed færre traditionelle hav n efo 

rmål – har helt nye muligheder for at placere større bygninger og 

boliger på én gang centralt og attraktivt beligg e n d e. 

Til den tredje gruppe af spørgsmål, som Akademiraadet har behandlet 

i bere t n i n g s å ret – og som kan siges at være af særlig betydning 

for oplevelse og udfoldelse af kunstnerisk virksomhed i fre m t iden 

– hører ikke mindst lov g i v n i n g, og af og til manglende lov g i vn 

i n g. Eksemplerne i år: Regionale faglige Ku l t u rmiljøråd, Hav - v i n dm 

ø l l e - p l a c e r i n g, Beplantning ved motorveje – og så Christiania, hvis 

s æ rl ov er ved at udløbe. Det har som bekendt medført et ministerielt 

udva l g s a r b e j d e, som for nylig er re s u l t e ret i en helheds- og handlingsplan, 

suppleret med et fo rslag til en ny lov for Christiania. 

(Behandles vist i dag i Folketinget?). Repræsentanter for Akademiraadet 

har 2 gange haft fo retræde for Christiania-udvalget, og bl a n d t 

andet baseret sine synspunkter på tanker, som stammer fra den amerikanske 

professor Rich a rd Florida, som opfatter Christiania som et 

s æ rligt interessant sted, også i intern ational sammenhæng. 

R i ch a rd Florida, som er en anset fo rsker og bl.a. kendt for bogen 

“The Rise of the Cre at i ve Class”, siger, at det for vor tid er 

karakteristisk, at “den moderne borger fascineres af opleve l s e r ” . 

Denne konstatering fører Rich a rd Florida videre til at påstå, at et 

samfunds åbenhed, mangfoldighed og tolerance er afgørende fo r 

e r h ve r v s l i vets innovation. Jo fl e re etniske bu t i k k e r, fritænkerm i l j ø e r, 


ga d ep l a n s k u n s t n e re, cafeer, spillesteder, skat e b o a rd-baner desto 

b e d re. For det er den slags træk ved tilværelsen, fremtidens kre at i ve 

og værdiskabende medarbejdere sætter pris på. Omvendt vil lukked 

e, konfo rme og intolerante samfund få svært ved at vokse i fre m t idens 

økonomi. Det tiltrækkende ved steder, byer og kommende 

e r h ve r v s - c e n t re er tilstedev æ relsen af “det bløde”. Det er kulture n 

og at m o s f æ ren , der får mennesker og virksomheder til at slå sig ned 

“ nye steder”. Byer og steder, som har betingelserne for at folk kan 

l eve deres liv, som de hver især ønsker det. 

Påvist er det, at den kre at i ve klasse har klare fællestræk. De værd 

i e r, som de sætter højt er individualisme, præstation og dive rs i t e t . 

Et ek-sempel: IT-bølgens mekka: Silicon Va l l ey. Dér er solskin, og 

dér er gode unive rs i t e t e r. Det er der også mange andre steder. Nej, 

det særlige er, at man i Silicon Va l l ey har været åben over for de 

s æ re s t e, underl i g s t e, skæveste og mest fo rs k e l l i gartede typer mennes 

k e r. 

Danske eksperter siger om de lokale forhold i Danmark: Det er 

den kre at i ve klasse, der driver udviklingen. Moderne vidensarbejd 

e re lever livet i mange miljøer, hvorfra de tager inspiration med 

sig: Viden, provo k ation, holdninger og indsigter. I bedste fald kan 

bymiljøet befrugte og stimu l e re virk s o m h e d e rne til kre ativitet, produktudvikling 

og ny t æ n k n i n g, mener også den danske pro f e s s o r 

Steen Hildebrandt fra Ko m p e t e n c e r å d e t . 

Sådanne ove r vejelser indgår blandt andre i Akademiraadet 

bedømmelse af Christiania-sagen. I Christiania har man et sted, 

h vor mangfoldighed, eksperiment, talent, plads og tolerance ove r 

for afvigelser fra normalitetskriterier ikke alene findes, men værds 

æ t t e s. Efter Akademiraadets opfattelse et inspire rende eksempel på 

et alsidigt boligområde med en kulturel udfoldelse og ikke mindst 

musikalske tilbud på højeste niveau. 

På en høring, Akademiraadet foranstaltede den 12. marts i år, 

bl ev hele Christiania-pro bl e m atikken uddybet med afl æ ggelse af 11 

v i d n e s by rd af en række fagfolk – idet hashhandlen dog i videst mu l i g t 

omfang bl ev udelukket af debat t e n . 

D i rektør Frederik Preisler fra Re k l a m e f i rmaet Pro p a ga n d a 

McCann sagde bl.a.: “Christiania står for det modsatte af norm a l is 

e r i n g. En bevidst blæsen på re gl e rne for at nå et højere mål. Og det 

har vist sig utroligt effektivt. På samme måde som IT revo l u t i o n e n


brød med vanetænkningen, sætter Christiania spørgsmål ved, om 

det hele nu skal ensre t t e s, for at vi alle kan bl i ve lykkeligere” – Han 

sagde videre: “Det er nemt nok at rive ned. At kræve tilpasning og 

n o rm a l i s e r i n g. Det er straks svære re at turde springe ud af norm a l iteten, 

tænke det utænkelige. Sige det usigelige. Tu rde noget andet 

end den slagne vej. Men det er sjovt nok dansk erhvervslivs evne til 

at tænke anderl e d e s, der er vo res væsentligste konkurre n c e - p a r a m et 

e r. En evne til nytænkning som gr u n d l æ gges i vo res ungdom, og en 

evne som præger resten af vort liv.” – sagde re k l a m e d i re k t ø re n . 

J ø rgen Nordquist, direktør for Byg n i n g s k u l t u relt Råd, sagde 

blandt andet: “Fredningskriterier kan også baseres på mu l i g h e d e n 

for at aflæse funktions- og situationsudviklingen i en ejendom”. 

“Christianias arkitektur skal ses under denne synsvinkel. Vi har fre dninger 

af fo r t i f i k ationer og af de huse, der hørte til. Fredningen fo rtæller 

os om tiden, hvor liv og ejendom kunne beskyttes bag vo l d e 

og tykke mu re. Det er godt, at vi har de fre d n i n g e r, for vo l d a n l æ gg ene 

og husene fra dengang har både æstetiske og arkitektoniske kval 

i t e t e r, der rækker langt ud over deres nominelle værdi. Tilsva re n d e 

er det afgørende nødvendigt at fo rstå, at det sociale og ark i t e k t o n iske 

eksperiment, der har udspillet sig i fo r t i f i k ationen i mere end 30 

å r, på mange måder er noget af det væsentligste, der er sket i fro n tlinjen 

i dansk ark i t e k t u r. Vi d e re: Ikke nødvendigvis i elitær fo rs t a n d , 

men som udtryk fo r, hvad man kunne kalde “situationens ark i t e ktur”. 

En ark i t e k t u r, der opstår som forudsætning for og som konsek 

vens af måder at indrette sig på – som man kan und-res eller 

b e g e j s t res over – men som har været dikteret af den helt usædva n l ige 

fo r u d s æ t n i n g, at den i sin vægtløse mangel på forankring i normer 

og re gl e r, både bar troen og skrøbeligheden i eksperimentet i 

s i g.” “Christianias bebyggelse bør selvfølgelig bedømmes med den 

viden og den fo rståelse og kritik, som al anden ark i t e k t u r, der besidder 

usædvanlighed bedømmes af, nemlig Det Særlige Byg n i n g s s y n ” 

– sagde dire k t ø ren for Byg n i n g s k u l t u relt Råd. 

Vi c e d i rektør Hans Christensen, By og Byg sagde bl.a.: “Der er 

brug for fl e re, ikke færre usædvanlige boligområder, hvor de menn 

e s k e r, der ikke kan fungere i mere almindelige boligområder kan 

få et fristed til at leve på egne præmisser. Hvis my n d i g h e d e rne ønsker 

at “norm a l i s e re” disse områder, må det gøres i en liberal ånd. 


U s æ d vanlige boligområder fungerer som boligmarkedets sikkerhedsventil. 

Sådanne skal man som bekendt passe på med. Skrues de hård t 

i – giver det eksplosioner” sagde sociologen fra By og Byg. 

Med disse tre citater fra høringen den 12. marts – en høring vi også 

indkaldte til for selv at få mere nu a n c e rede synspunkter fremlagt at 

kyndige folk inden for andre felter, og debat t e ret i et inv i t e ret fo r u m 

med et politiker-panel – vil jeg slutte med klip fra Akademi-raadets 

udtalelse af 25. marts i år om helheds- og handlingsplan for Christiania 

– en skrivelse adre s s e ret til Fo rs va rs m i n i s t e r i e t : 

“Akademiraadet betragter Fristaden Christiania som et betydningsfuldt 

byeksperiment, og er af den opfat t e l s e, at det helt væsentlige 

er Christianias dynamik og indre sammenhængskraft, manifes 

t e ret i evnen til at orga n i s e re de fysiske og institutionelle rammer 

for egne liv og til at pro d u c e re kva l i f i c e rede kulturelle tilbud til det 

øvrige samfund. 

Akademiraadet er ove r b evist om, at Christianias kollektive 

b r u g s - ret og selvfo r valtningprincippet er uløseligt fo r bundet med 

denne kre at i ve ev n e, og at en amputation af kollektiv brugsret og 

s e l v fo r valtning vil berøve Christiania dets egenart og kraft. Raadet 

skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på den præcedens 

for særs t at u s, som for eksempel kolonihave b evægelsen nyd e r, hvo r 

der råder mere liberal og selvfo r valtende praksis med stort held. 

I n d f ø relse af den private ejendomsret vil intro d u c e re spekulat ive 

elementer i udvekslingen og opbygningen af boliger, og skabe 

museale tilstande for de oprindelige byg n i n g e r, som bl i ve r 

t i l b a g e.Raadet skal på denne baggrund henstille, at der arbejdes 

v i d e re med Fondsscenariet som beskrevet i Christianiaudvalgets helhedsplan, 

idet fondsmodellen rummer mulighed for bevaring af fælles 

brugsret og ikke er til hinder for opfyldelse af lov fo rslagets øvrige 

målsætninger. ” 

Disse 3 mere udførligt beskrevne eksempler på karakteren af 

Akademiraadets arbejde i det fo rløbne år, er et valg mellem mange 

– og mit personlige va l g. 

Meget andet er på vej, og positiv rapport kan måske til næste år 

a fl æ gges – om bedre arbejdsvilkår for ark i t e k t e r, om Krøye rs Plads, 

h vor et vinderp rojektet vil nødve n d i gg ø re ændring af kommu n ep l anens 

bestemmelser om Københavns profil, om, hvo rdan Stat e n s 

Ku n s t fonds livsvarige ydelser skal fo rs t å s, – og måske også om bed-


re momsre gler for billedkunstnere og meget andet. 

Til orientering om jubilæumsaktiviteterne er omdelt en bro ch ure 

med praktiske oplysninger, som forhåbentlig kan guide mange 

derhen, hvor det fo re gå r, og på den måde være med til at udbre d e 

fo rståelse for kunstens betydning før og nu, og medvirke til at man 

ø n s k e r, at fo rm e r, farve r, rum, krop og stof også i fremtiden skal 

u d fo rd re os og berige vo res tilvære l s e. Ikke kun for kunstens skyld, 

men for samfundets.” 

Ka ren Zahle fik ove rrakt den jubilæumsmedalje, Raadets øvrige 

medlemmer havde tilkendt hende for arbejdet i forbindelse med 

Kunstakademiets 250 års jubilæum. 

C . F.Hansen Medaillen bl ev ove rrakt til Gutte Eriksen og Po u l 

Ingemann. Th o r valdsen Medaillen til Troels Wörsel. Eckers b e rg 

Medaillen til Jeppe Aaga a rd Andersen, Dorte Mandrup-Po u l s e n , 

Martin Erik Andersen, Søren Jensen, Leif Kath og Olafur Eliasson 

samt Claus Carstensen (de to sidste var ikke til stede). Bindesbøll 

Medaljen bl ev ove rrakt til Ole Jensen. N.L. Høyen Medaljen til 

Malene Hauxner, John Hunov, Bente Scavenius og Lars Marc u s s e n . 

Efter medaljeove rrækkelser holdt kulturminister Brian Mikkelsen 

en kort tale som en hilsen til Kunstakademiet i anledning af jubilæet. 

Ministerens manuskript – som han muligvis afveg fra på enkelte 

punkter – var: 

“ D e res majestæt, Deres kongelige højhed, fru præsident, medlemmer 

af akademiet, mine damer og herre r. Det er bl evet sagt, at 

“Akademiet er vigtigt. Det er her, fortiden møder fremtiden i nu t id 

e n . ” ( B j ø rn Nørga a rd). Det er en rammende fo rmu l e r i n g. Fo r t i d e n s 

kunst og kunstnere lever videre i akademiet, og nutidens malere, 

a rkitekter og billedhugg e re er led i en ubrudt kæde, der i sig rummer 

kimen til fremtidens billedkunst og byg n i n g s k u n s t . 

S e l ve begrebet akademi går helt tilbage til den skole, der bl ev 

gr u n dlagt af Platon i Athen omkring år 385 før vor tidsre g n i n g. Danm 

a rk var ikke det første land, der etabl e rede et akademi for de skønne 

kunster i mere moderne fo rstand. Det første egentlige akademi 

for maleri og skulptur var Pariserakademiet, der bl ev grundlagt i 

1648, og som bl ev kongeligt stadfæstet i 1655. Og i 1671 kom der 

også et fransk akademi for ark i t e k t u r. 

Men vi fik vo res eget Kongelige Danske Skildre-, Bildhugg e r- 


og Byg n i n g s a c a d e m i e, som var akademiets første navn, i 1754, og 

det var da i det mindste 14 år før akademiet i London bl ev stiftet. 

Akademiet har været gennem mange storme i historien. Adskillige 

er de kunstnere, som i tidens løb har gjort oprør og opponere t 

mod akademiets monopol på den højere undervisning i og fo rm i dling 

af kunst, som var rådende i 1800-tallet. Og siden har der jævnligt 

fra kunstnerne været beskyldninger mod akademiet om selvtilf 

redshed, træghed og manglende fo rståelse for nye kunstneriske re tn 

i n g e r. 

Sådan må det nødvendigvis være, når der er – og skal være – en 

k u nstens institutionalisering, i hvert fald til en vis grad. Men nat u rligvis 

er der en stærk modsigelse mellem institutionalisering med 

f i n a n s l ov b ev i l l i n g, administration og sekre t a r i at på den ene side, og 

så kunstens subjektivitet og anarkistiske mentalitet på den anden. 

Niels Bohr sagde: “Den berigelse, som kunsten kan give os, beror 

netop på dens evne til at minde os om harmonier udenfor system 

atiske unders ø g e l s e rs rækkevidde”. Han talte om fo rskning som et 

eksempel på systematiske unders ø g e l s e r. Man kan også drage en 

parallel på samme måde mellem kunsten og institutionaliseringen. 

Kunstens harmonier ligger hinsides fo r valtning og sagsakter. Men 

det har jo vist sig, at begge dele udmærket kan eksistere side om side. 

Jeg ved faktisk ikke, hvo rdan vi ellers skulle orga n i s e re en fo rn e m 

kunstens øve rste instans, hvis opgave er at rådgive om æstetiske 

s p ø rgsmål. 

Nu er det lidt af et eksistensvilkår for et kunstakademi, at det 

u v æ rg e rligt får en vis konserve rende ro l l e. Men det afgørende er, at 

akademiets virke ikke drives af snæve rsyn eller egenintere s s e, og at 

det er kunstnere og andre sagkyndige, der træffer beslutningern e. 

Så bl i ver det i dialogen og diskussionen med det omgivende samfund, 

at akademiet står sin endelige prøve og beviser sin eksistensb 

e re t t i g e l s e. Og sådan er situationen heldigvis i dag, hvor akademiet 

kan se tilbage på 250 års virke for dansk kunst og kunstnere. 

Kunstakademiets skoler er for længe siden bl evet selvstændige 

i n s t i t u t i o n e r. Billedkunstskolern e, arkitektskolen og konservat o rs k olen 

er højere lære a n s t a l t e r, hvor vi kan tilbyde den bedst tænkelige 

undervisning og fo rskning indenfor de re s p e k t i ve områder. 

O rganiseringen af jubilæet har vist, at skolerne og akademiet


kan arbejde godt sammen, og at det gamle tilhørs forhold og enheden 

ikke er glemt, tværtimod. 

Vi ved allesammen, at det efter uddannelsen er svært at få økonomien 

til at hænge sammen for mange kunstnere. Jeg ønsker, og 

det ønske deles af de fleste kunstnere, tror jeg, at kulturp o l i t i k k e n 

skal bidrage til, at kunstnerne kan leve af deres erhve r v, så vidt det 

ove r h ovedet er muligt. Det er velkendt for de fleste her, at kunstnere 

r h ve r vet ikke passer ind i mange af de re gl e r, som det øvrige 

e r h vervs-liv skal rette sig efter. Det er derfo r, at vi i regeringen har 

b e s t r æ b t os på at indføre re gl e r, som bedre passer til de vilkår, som 

dansk kunst skabes under. En indsats vi vil fortsætte i den kommende 

tid. 

250 årsjubilæet er bl evet anledningen til en lang række aktivitet 

e r, som hver især yder deres bidrag til at mark e re begive n h e d e n . 

Som vi om lidt skal høre mere om, udgives der i dag i anledning af 

jubilæet et fo rnemt bogværk med titlen “Kunstakademiets Historie 

1754-2004”. 

Men desuden gennemføres der en meget lang række jubilæumsa 

rrangementer og aktiviteter. Der er og bl i ver kunstudstillinger på 

C h a rl o t t e n b o rg Udstillingsbyg n i n g, Statens Museum for Kunst, Ku n s t - 

i n d u s t r i museet, Th o r valdsens Museum og Den Frie Udstillingsbygn 

i n g. 

Der er en udstilling af dansk arkitektur om inspiration og læring 

på Kunstakademiet gennem 250 år på arkitektskolen på Holmen og 

en udstilling om bevaring af kulturarven på Ko n s e r vat o rskolen. 

Og der er meget mere i gang: film, et jubilæumsfrimærk e, fo re l æ s - 

n i n g s r æ k k e r, tidsskrifter, konkurre n c e r, masterclasses o. s. v. 

Jeg synes, at akademiet har gjort en meget stor og fo rnem inds 

ats for at jubilæet skal bl i ve så godt mark e ret, som det på nogen 

måde er muligt, og jeg vil gerne sige præsidenten, arkitekt Ka re n 

Z a h l e, og medarbejderne tak for en flot indsat s. 

Men uden generøse bidrag fra sponsorer og andre ville det være 

u muligt at fejre akademiet på en så imponerende og omfat t e n d e 

m å d e. Derfor vil jeg også gerne rette en va rm tak for hvert bidrag, 

der er ydet fra de mange private fonde og institutioner, der ve l v i l l i g t 

har stillet midler til rådighed. 

Til akademiets fremtidige arbejde vil jeg sige med billedkunstn 

e ren Louise Bourgois’ ord: “ Det, der udfo rd rer mig, er det, der 


modarbejder mig.” Lad til stadighed dialogen og diskussionen være 

et væsentligt kendetegn for arbejdet i akademiet. 

Med disse ord vil jeg ønske Det Kongelige Danske Akademi fo r 

de Skønne Kunster hjerteligt tillykke med de 250 år og jeg vil ledsage 

disse ord med håbet om et fo r t s at fre m gangsrigt virke til gavn fo r 

dansk billedkunst og ark i t e k t u r. 

Hjerteligt tillykke. ” 

Philippe Benjamin Skow (violin) og Jakob Lore n t zen (fl ygel og 

cembalo) spillede Händel og Kre i s l e r. Mag.art. Emma Salling, raadsvalgt 

medlem af Akademiet, holdt festfo relæsning “År efter år …”. 

På Raadets møde i april var der enighed om, at det havde været et 

meget vellykket arrangement, men at den “normale” aftenfest dog 

må fo re t r æ k k e s. 

(Øvrige jubilæumsaktiviteter er omtalt under afsnit om adminis 

t r at i o n ) . 


M ø d e rne indledes normalt med sektionsvise møder, og på fo r å rsm 

ø d e rne vælger sektionerne desuden medlemmer til Akademiraadet. 

På det efterfølgende møde i Akademiet indledes med en orientering 

om de sager, som hver sektion har drøftet, hvo refter emner af 

fælles interesse drøftes. 

17. oktober 2001 

Ju ryen og dens arbejdsopgave r, Raadets deltagelse i debat om 

u d s my k n i n g e r, Statens Museum for Kunst og det ønskelige i fo r t s at 

udstilling hvert 3. år af Statens Ku n s t fonds indkøb. 

27. fe b r uar 2002 

S t ø rre kontakt mellem Akademi og Raad, Operahus i Københav n , 

Billedkunstrådet og Ku l t u rministeriets planer om ny struktur på tilskudsområdet 

og Statens Museum for Ku n s t . 


Aftale om oprettelse af Kunstråd, afskrivningsloven, stemmeret til 

s a m m e n s l u t n i n g e rn e, Statens Museum for Kunst samt operahus i 

K ø b e n h av n 

5. marts 2003 

D o m i n e rer ark i t e k t u ren – når man ser bort fra de senere års ret


“tunge” sager af kunstpolitisk tilsnit – den kunstfaglige diskussion i 

Raadet. 


G u l d m e d a l j e k o n k u rre n c e r, re gler for ansættelse af pro f e s s o rer på 

Kunstakademiets Billedkunstskoler samt pro blemer i det åbne land. 

3. marts 2004 

Er CopyDans afgifter ved at bl i ve en hæmsko for kunstfo rm i d l i ngen? 

Ku n s t s t y relsen og Ku n s t fondens sekre t a r i at. Anvendelse af fredede 

byg n i n g e r. Og der udspandt sig – på baggrund af bl.a. konkurre 

n c ep rojekt til Krøye rs Plads – en debat om det ark i t e k t o n i s k e 

u d t ryk i mange nye projekter (mere billede end indhold?). 

F l e re møder i Akademiet 

Et fo rslag om afholdelse af fl e re møder i Akademiet – evt. sektionsmøder 

– bl ev drøftet i Raadet den 12. juni 2002. Raadet mente, 

at der hve rken var behov eller tids- og sagsmæssig basis for fl e re skemalagte 

sektionsmøder, og desuden vil evt. beslutninger ved sektionsmøder 

ikke kunne binde raadsmedlemmer ved de beslutninger, 

som skal træffes i Akademiraadet. 

A k a d e m i r a a d e t 

Akademiraadet holder ca. 10 møder årligt og Akademiraadets Fo rre 

t n i n g s u d val g et tilsva rende antal møder til fo r b e redelse af de sager, 

der skal drøftes i Raadet. Møderne i Raadet afholdes normalt i Ku ppelsalen 

på Charl o t t e n b o rg, dog er nogle møder afholdt i fo r b i n d e lse 

med besigtigelser (Bilbao i november 2003, Gl. Holtega a rd i april 

2004, Århus i maj 2004). 

Den 3. oktober 2001 holdt Raadet et temamøde, hvor bl.a. en handlingsplan 

og Raadets prioritering af opgaver bl ev drøftet. 

B e s i g t i g e l s e r 

Raadet fo retog en meget interessant besigtigelsesrejse til Bilbao og 

San Sebastian den 14.-17. november 2003, og den 12.-13. maj 2 0 0 4 

besigtigede Raadet mu s e e r, udsmykninger m.v. i Århus og Holsteb 

ro. 

s. 66: Niels Reumert og Ingvar Cronhammar på Raadets kontor den 5. marts 2003 

foran portrættet af Arveprinsen – Jens Juels medlemsstykke til Akadamiet.


Ko n t a k t u d va l g e t 

Ko n t a k t u d valget mellem Akademiraadet, Billedkunstnernes Fo rbund 

(Bkf) og Ku n s t n e rs a m m e n s l u t n i n g e rnes Samråd (se Bere t n i n g 

1995-98 s.120) har afholdt møder om emner af fælles intere s s e. 

På møder i Ko n t a k t u d val get den 23. oktober 2001 og 27. februar 

2002 bl ev bl.a. drøftet: Nedskæringer i tilskud til billedkunstneriske 

fo rmål, stemmeret til sammenslutningern e, momsre gler og 

a f s k r i v n i n g s l oven. Desuden var der enighed om, at hvis konsensuso 

rdningen ikke kan fo rlænges bør Ko n t a k t u d valget, arbejdsfo rd e l i ngen 

m.v. opre t h o l d e s, og mu l i g h e d e rne for en afgrænsning af kunstn 

e rstanden bør fo r t s at drøftes i fællesskab. 

Efter et møde den 8. maj 2002, hvor bl.a. Raadets nye re gler fo r 

optagelse i Ku n s t n e rsamfundet bl ev drøftet, bl ev – efter fo r u d gå e nde 

godkendelse af Raadet – følgende fælleserk l æ r i n g, dat e ret maj 

2002, fra Raadet, Bkf og Samrådet unders k revet af Raadets fo rm 

a n d : 

H e n s i g t s e rklæring om det fortsatte samarbejde mellem Akademira a d e t , 

B i l l e d k u n s t n e r nes Fo r bund og Ku n s t n e rs a m m e n s l u t n i n g e r nes Samrå d . 

“Efter mødet i kontaktudvalget den 8. maj 2002 konstat e re d e 

de invo l ve rede parter, at konsensusprojektet, med udløbet af den 

t reårige fo rs ø g s p e r i o d e, sandsynligvis ikke lader sig gennemføre. 

S e l vom konsensusprojektet ser ud til at falde til jorden, er det imidlertid 

de undertegnede orga n i s at i o n e rs hensigt at fortsætte og udvikle 

det påbegyndte samarbejde i bestræbelserne på at fremme kunstens 

og kunstnernes vilkår i Danmark . 

Vi vil bestræbe os på at præcisere de invo l ve rede orga n i s at i on 

e rs særlige funktioner og kompetencer, så vi mest effektivt kan supp 

l e re hinanden i bestræbelserne på, at fremme kunstens og kunstn 

e rnes vilkår i Danmark . 

Samarbejdet skal helt konkret fo re gå igennem det allerede etabl 

e rede kontaktudva l g, og det bør have en fo r pligtende karakter. Vi 

fo restiller os kontaktudvalget som et centralt element i et bredt samarbejde 

mellem alle kunstve rdenens aktøre r. 

Modstående side: Raadets besigtigelsestur november 2003. Bilbao


Akademiraadets møde d. 13. november 2002 i Kuppelsalen. Dirigenten Boje Lundga- 

ard og formanden Karen Zahle. 

Substansen i samarbejdet skal være at indhente og udveksle info 

rm ationer og ideer, som gør os i stand til at handle klogt og koord 

i n e ret i forhold til det stadigt skiftende kulturpolitiske ve j rl i g. ” 

På de øvrige møder (24. februar 2003, 29. september 2003, 15. 

december 2003 og 4. maj 2004) i Ko n t a k t u d valget er aktuelle emner 

drøftet, og Ko n t a k t u d valget bl ev i 2003 udvidet med rep r æ s e n t at ion 

fra Unge Ku n s t n e re og Ku n s t fo rm i d l e re (UKK). 

SAG E R B E H A N D L E T A F AK A D E M I R A A D E T 

Omtale af de sager, Akademiraadet i beretningsperioden 1. juli 

2001-30. juni 2004 har behandlet, er søgt opdelt inden for følgende 

h ove d gr u p p e r : 

Lovgivning og administra t i o n 

O ve ro rdnet planlægning 

M o n u m e n t e r, byg n i n g e r, pladser og parker m.v. 

A n d re kunstneriske vurd e r i n g e r, rådgivning m.v. 

Men en helt klar og konsekvent opdeling er på grund af sagern e s 

karakter og indhold vanskelig at fo re t a g e. Der henvises i øvrigt til 

s t i k o rd s register bagest i Bere t n i n g e n . 

Inden for hvert hovedafsnit er sagerne fo rsøgt omtalt i den rækkef 

ø l g e, hvori de bl ev behandlet. 

Mange af sagerne er desuden kommenteret af præsidenten ved de 

å rlige stiftelsesfester.

LOVG I V N I N G O G A D M I N I S T R AT I O N 

De omtalte sager ve d r ø rer: (Tallene i parentes er journ a l nu m re) 

B i l l e d k u n s t rådet, nedsættelse og nedlæggelse (30.02.19) 

Nedskæringer og strukturændringer ved institutioner under Ku l t u r m i n i s t er 

i e t 

Ny struktur for kunststøtte (05.17): 


Lov om Ku n s t rå d e t 


Ku n s t s t y re l s e n 

N e d l æ ggelse af: 

B yg n i n g s p l e j e rådet (35.02.08), af 

Klassificeringsudvalget (35.02.20) 

“ D y re h a veudvalget” (35.02.01) 

A f s k r i v n i n g s l o ven (25.06.16) 

R egionale faglige kulturm i l j ø råd (35.02.18) 

Moms (25.04) 

Statens Museum for Ku n s t : 

Afstøbningssamlingen (25.06.15) 

Principielle ove rvejelser – kronik (25.06.15) 

C e n s o rer ved statens ark i t e k t s koler (30.01.07) 

B e ke n d t g ø relse for statens ark i t e k t s koler (30.01.07) 

C i rk u l æ re om vedligeholdelse af statens bygninger (25.06.04) 

C i rk u l æ re om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri (25.06.04) 

B e ke n d t g ø relse om ansættelse på visse uddannelsesinstitutioner 

( 2 5 . 0 3 . 0 2 ) 

G y m n a s i e re fo rm, undervisning i billedkunst (25.03) 

Christiania, ko m m e n t a rer og høring (25.02.19) 

Tilplantning omkring motorveje (25.02.a.) 

Kongelige byg n i n g s i n s p e k t ø rer (25.06.02) 

S t ru k t u rre fo r m “Det Nye Danmark” 2004 (05.17 + 25.03.05) 

D i s t r i butionstilskud (40.02.01) 

Antennemaster (25.08) 

LO V G I V N I N G O G A D M I N I S T R A T I O N 7 3 

Billedkunstrådet, nedsættelse og nedlægg e l s e 

I Beretning for 1998-2001 (side 45-65) er Akademiraadets komment 

a rer til Lov om Billedkunst fra 2001 re f e re re t . 

Ved et møde den 24. august 2001 med Ku l t u rministeriets dep a rt 

e m e n t s chef drøftede Raadets Fo rre t n i n g s u d valg bl.a. opgave fo rd elingen 

mellem Akademiraadet og Billedkunstrådet. 

Billedkunstrådet bl ev nedsat i oktober 2001, men medlemmerne 

bl ev først beskikket i januar 2002, og i beskikkelsesbrevene tog 

m i n i s t e ren forbehold fo r, at der kunne ske ændringer i beskikkelsesperioden 

på grund af en fo restående gennemgang af råd og nævn 

m . v., som Regeringen ville iværk s æ t t e. 

Den 9. april 2002 holdt Raadets Fo rre t n i n g s u d valg møde med 

4 medlemmer af Billedkunstrådet, hvor man bl.a. drøftede opgavefo 

rd e l i n g, afskrivningslov, stemmeret og tilskud til udstillingssamm 

e n s l u t n i n g e rne og planerne om at indføre en ny struktur for kunstst 

ø t t e n . 

Billedkunstrådet bl ev nedlagt ved indførelsen af Lov om Ku n s t - 

rådet i april 2003. 

Nedskæringer og strukturændringer ved 

institutioner under Ku l t u rm i n i s t e r i e t 

Efter regeringsskiftet i november 2001 fremlagte kulturminister Brian 

Mikkelsen planer om strukturændring, fo renkling og bespare l s e. 

Den 6. februar 2002 orienterede Raadets fo rmand om møder i 

Ku l t u rministeriet den 29. januar og den 4. februar. 

Ved mødet den 29. januar 2002 var orienteret om de nedskæringer, 

der var fo retaget på finanslov fo rslaget for 2002. Der var tale om re t 

s t o re generelle besparelser på driftsudgifter, men endnu større på 

tilskudsområdet. Fl e re aktiviteter beskæres meget eller skæres helt 

væk. 

Ved mødet den 4. februar 2002 med dep a r t e m e n t s chefen va r 

r a a d s fo rmanden ledsaget af tidl. raadsfo rmand Sys Hindsbo og akad 

e m i s e k re t æ ren. Min isteriets repræsentanter orienterede om de fo reløbige 

tiltag omkring planerne for en ny struktur på kunstinstitutio 

n e rn e, som for tiden drøftes med de berørte parter. Dep a r t e m e ntet 

ville udarbejde et oplæg til ny, fo renklet struktur, der fo rm e n t l i g 

vil omfatte alle kunstarterne under ét – og man ville fo rmentlig tage


forbillede i eksempler fra England (Arts Council), Norge og Sve r i g e. 

R a a d s rep r æ s e n t a n t e rne gav ved mødet udtryk fo r, at billedkunsten 

bu rde fastholdes som et særligt område, og at udsmy k n i n g s o m r å d e t 

bu rde fo r bl i ve i Ku n s t fonden. At tilskud til billedkunstområdet bu rde 

have mange indgange som nu, og at arm s l æ n g d eprincippet va r 

væsentligt at bibeholde. Ønske om en ny bevilling til yngre ark i t e kt 

e rs udstillingsvirksomhed bl ev fre m s at, men Ministeriets rep r æ s e ntanter 

mente, at dette område bl ev dækket andetsteds. Raadsrep r æ se 

n t a n t e rne nævnede desuden, at Statens Ku n s t fonds udvalg ikke 

h avde kunnet arbejde siden 1. januar 2002, og at Billedkunstrådet 

e n d nu ikke havde haft mulighed for at give tilsagn om tilskud til 

k u n s t n e rs a m m e n s l u t n i n g e rnes udstillinger. 

Ny struktur for kunststøtte 


(Af pladshensyn er samtlige kommentarer fra Raadet om ændring i 

k u n s t s t ø t t e s t r u k t u ren ikke medtaget i deres helhed. Ord l yden af 

Raadets skrivelser af 21. august 2002 og 22. november 2002 kan 

re k v i re res fra Raadets kontor. ) 

Den 14. marts 2002 udsendte Ku l t u rministeriet en plan for ny 

kunststøttestruktur med et Kunstråd med fl e re fagudva l g. Ka re n 

Zahle kommenterede dette fo rslag i sin beretning ved Stiftelsesfesten 

den 22. marts 2002, og Raadet kommenterede fo rslaget i en 

s k r i velse af 18. april 2002 til Ku l t u rm i n i s t e r i e t : 

“Akademiraadet har med stor interesse gennemgået de fo re l i ggende 

fo rslag til ny struktur for kunststøtten, og Raadet har fo rs t å e lse 

for ministerens ønske om at fo renkle nogle administrat i ve strukt 

u rer på området. Dog er ændringer på billedkunstområdet efter 

Akademiraadets opfattelse ikke umiddelbart påkrævet, idet de eksis 

t e rende “fo rdelingskanaler” for tilskud til billedkunst – efter opre ttelsen 

af det længe savnede Billedkunstråd – bu rde kunne fungere 

t i l f re d s s t i l l e n d e. 

Akademiraadet er ikke ganske enig i fo rslagets udsagn om, at 

“ forandringer i de kunstneriske landskaber de seneste tiår har ført 

til, at en række projekter og kunstneriske udviklingstendenser i dag 

falder mellem de bevilgende instanser”. 


Det er Raadets opfat t e l s e, at de tidligere fo rdelingsinstanser på 

billedkunstområdet også har fo rmået at tage højde for sådanne 

gr æ n s e t i l f æ l d e, og Raadet henviser til sine kommentarer hero m 

under afsnit om fagudvalg for billedkunst. Raadet har med tilfre d shed 

noteret sig, at der i det nye strukturfo rslag gives udtryk fo r, at 

kunststøtte også fre m over skal tildeles efter faglige kva l i t e t s v u rd er 

i n g e r. Dette bør absolut fastholdes ved “udmøntningen” af fo rs l aget, 

både i afgrænsningen af den støtte, “der kræver armslængde og 

ove r for den kunststøtte, der fo rdeles efter andre kriterier”. 

Hvis billedkunstområdet sammenlægges med teat e r-, litterat u rog 

musikområdet i et “Kunstråd”, bør der tages hensyn til følgende 

b e m æ rk n i n g e r, der vil kunne fastholde de gode erfaringer for fo rd eling 

af tilskud til billedkunsten efter den faglig kva l i t e t s v u rd er i n g, 

som man har haft gennem mange år, og som også tager højde for den 

hastige udvikling, der har fundet sted inden for området: 

R e p r æ s e n t a n t s k a b e t 

S å f remt kulturm i n i s t e ren ove r vejer sammensætningen af Rep r æ s e ntantskabet 

for Statens Ku n s t fond i forbindelse med gennemføre l s e 

af en ny struktur for kunststøtten, vil Akademiraadet gerne have lejlighed 

til at kommentere et ændringsfo rs l a g. 

Ku n s t ra a d e t 

A r b e j d s o p g a v e r: Det foreslåede Kunstråds arbejdsopgaver vil formentligt 

principielt kunne sammenlignes med de opgaver, der er tillagt Bestyrelsen 

for Statens Kunstfond. Indstilling fra Kunstrådet om ændringsforslag 

til de fastsatte bestemmelser, eller øvrige spørgs-mål der ønskes forelagt 

kulturministeren, bør derfor først forelæg-ges Repræsentantskabet. 

S a m m e n s æ t n i n g : Den fo reslåede sammensætning af Kunstrådet med 

4 fagudva l g s fo rmænd (der er valgt af kulturm i n i s t e ren) samt 2 udpeget 

af Repræsentantskabet og 2 af kulturm i n i s t e ren, der også udpeger 

fo rmanden, er efter Akademiraadets opfattelse uhensigtsmæssig. 

Der gives med fo rslaget ikke sikkerhed fo r, at medlemmern e s 

kompetence som fagkyndige på områderne bl i ver tilstrækkelig fo r 

alle fire fagområder. Desuden er det vigtigt for at fastholde “arm sl 

æ n g d eprincippet”, således at en kulturminister ikke direkte og ind 

i rekte udpeger de 6 af de i alt 8 medlemmer. 

Akademiraadet anbefaler i stedet følgende sammensætning af 

Kunstrådet: 4 medlemmer udpeget af Repræsentantskabet (et fra


h vert “fag”), da Repræsentantskabets sammensætning af kunstnere 

og politikere tilgodeser både det specifikt kunstfaglige og de politiske 

i n t e re s s e r på områderne – samt 4 fagudva l g s fo r mænd. Efter Raadets 

opfattelse bør det ove rlades til Kunstrådet blandt sine medlemmer 

at udpege sin egen fo rm a n d . 

R å d g i v n i n g : Kunstrådet bør ikke være rådgiver for kulturm i n i s t e re n 

i kunstfaglige spørgsmål, men udelukkende i kunstpolitiske spørg smål, 

der ve d r ø rer kunststøtteområdet, da et Kunstråd med den begrænsede 

rep r æ s e n t ation fra hvert fag fo rmentlig ikke vil besidde tilstrækkelig 

indsigt i de enkelte fagområder. 

Et fagudvalg for billedkunst 

A r b e j d s o m rå d e r: Fa g u d valget for billedkunsts opgaver bør være billedh 

u gg e r- og malerkunst samt tilgrænsende kunstarter, og udva l g e t 

skal, som tilfældet er med det nu v æ rende Billedkunstråd, kunne støtte 

såvel produktion som fo rmidling af billedkunst. Desuden bør også 

de øvrige tilskudsordninger (div. driftstilskud, tilskud til amtskommunale 

billedkunstråd m.v.), som nu påhviler Billedkunst-rådet, 

overtages af det nye fagudva l g. 

Fa g u d valget for billedkunst vil fo rmentlig overtage samtlige Billedkunstrådets 

nu v æ rende arbejdsopgave r, hvo r for Raadet i denne 

forbindelse vil gøre opmærksom på, at Akademiraadet er stat e n s 

r å d g i ver i kunstneriske spørgsmål. Den rådgivning, som et fagudva l g 

for billedkunst evt. skal va re t a g e, bør derfor begrænses til r å d g i v n i n g 

om billedkunstens vilkår og til spørgsmål, som ikke henhører under 

Akademiraadets re s s o r t . 

A n s ø g e re om midler til tværfaglige projekter vil primært opfat t e 

sig som knyttet til et af de pågældende fagudvalg under Ku n s t r å d e t , 

og derfor nat u rligt stile deres ansøgninger til det pågældende udva l g. 

I tvivlstilfælde afgøres sådanne sager af Kunstrådet (som i Ku n s t fo ndens 

Bestyre l s e ) . 

S a m m e n s æ t n i n g : I ministerens oplæg til sammensætning af fagudva lgene 

skal 3 medlemmer ud af et fagudvalgs 5 medlemmer udpeges 

d i rekte af Repræsentantskabet. 

Dette fo rekommer – i hvert fald for billedkunstområdet – ikke 

hensigtsmæssigt, da de forholdsvis få fagrepræsentanter i Rep r æ s e ntantskabet 

også vil have meget stor indfl ydelse ved udpegelse af 

medlemmer til Kunstrådet samt til udvalgene under Statens Ku n s tfond. 

Det bør derfor være andre repræsentanter for de udøve n d e 


k u n s t n e re end Repræsentantskabet, der udpeger til fagudva l g e n e ; 

under alle omstændigheder til et udvalg for billedkunst. 

Til et fagudvalg for billedkunst finder Akademiraadet – der er 

s t atens rådgiver og direkte valgt af Ku n s t n e rsamfundets medlemmer 

– det nat u rligt at skulle udpege medlemmer, ligesom tilfældet 

nu er til Billedkunstrådet. Desuden finder Raadet det væsentligt i et 

b i l l e d k u n s t u d val g at fastholde et medlem fra Ku n s t museer og Ku n sthaller 

– som i Billedkunstrådet. 

Akademiraadet anbefaler derfor følgende sammensætning af 

f a g u d valget for billedkunst – idet det unders t re g e s, at medlemmerne 

bør være i Danmark bosiddende billedkunstnere / k u n s t h i s t o r i k ere 

med indsigt i, hvad der rører sig i det danske kunstliv, og at medl 

e m m e rne udpeges som enkeltpers o n e r, og ikke som rep r æ s e n t a n t e r 

for de udpegende institutioner: 

2 udpeges af Akademiraadet (1 billedhugger og 1 maler). 2 udpeges 

af kulturm i n i s t e ren, (billedkunstnere fra Ku n s t n e rs a m f u n d e t ) . 

Den ene af de ministerudpegede er fo rmand for Fa g u d valget. 1 

udpeges af Fo reningen af Danske Ku n s t museer og Fo reningen af 

kunsthaller i Danmark (i fællesskab). 

I n t e r national fo r midling af billedkunst 

I fo rslaget til ny struktur fastslås, at “der skal sikres en samlet og slagkraftig 

indsats på det intern ationale område, som baserer sig på stærk 

f a glighed og effektiv koordinering i forhold til de fo rskellige kunstområder 

(horisontalt) og de fo rskellige niveauer (ve r t i k a l t ) ” . 

Udviklingen i en intern ational dialog vil givetvis eskalere, og 

Akademiraadet vil anbefale, at der for billedkunstens ve d k o m m e nde 

under den fo reslåede styre gruppe for intern ational kulturudve ksling 

– bestående af repræsentanter for Ku l t u rministeriet og Udenrigsministeriet 

samt fo r manden for Kunstrådet – holdes fast ved et 

s æ rskilt udvalg til at va retage den nutidige og nye kunst; et udva l g, 

som kan vurd e re den billedkunstneriske kvalitet (såvel med hensyn 

til fo rmidling af dansk kunst i udlandet som med udvælgelse af danske 

kunstnere til deltagelse i Biennalen i Venedig og andre off i c i e l l e 

kunstudstillinger i udlandet). 

Et sådant udvalg bør kunne va retage området på samme kva l if 

i c e rede måde som Center for Dansk Billedkunst, som besidder den 

fo rnødne specialindsigt, og som på meget kort tid har kunnet opre tte 

det nødvendige “netværk”, der kan behandle dette nye og ekspan-


d e rende område på en konstruktiv og tidssva rende måde. 

Præciseringen af organisering af det intern ationale kulturudveks-lingsarbejde 

er – også for billedkunsten – et meget væsentlige 

punkt i en ny struktur for kunststøtte, og bør ikke, som det beskrive s 

i op-lægget, betragtes som et administrativt spørgsmål for Ku n s t s ek 

re t a r i atet, men bør drøftes indgående med kulturo m r å d e r n e s 

u d ø ve re. 

Statens Ku n s t fond, Billedkunstudvalget 

Akademiraadet vil fo r t s at anbefale, at ministeren i forbindelse med 

g e n n e m f ø relsen af denne strukturændring ophæver tidligere beslutning 

om, at Statens Ku n s t fond ikke længere skal va retage området 

ve d r ø rende kunstneriske udsmy k n i n g e r. 

A rkitektur og Design 

Sluttelig finder Akademiraadet anledning til at udtrykke ønske om, 

at også arkitektur og design får adgang til støttemu l i g h e d e r, sva re nde 

til de øvrige kunstarter. 

Akademiraadet uddyber meget gerne de her fre m s atte anbefalinger 

ved et møde med ministere n . ” 

Repræsentanter for Raadet holdt den 14. maj 2002 møde med kult 

u rminister Brian Mikkelsen om fo rslaget, og Raadet har gennem 

s a g s fo rløbet deltaget i fl e re møder med andre af billedkunstens institutioner 

om strukturfo rs l a g e t . 

Ved Raadets møde den 14. august 2002 orienterede kontorch e f 

Jane Pade fra Ku l t u rministeriet om planerne for oprettelse af et 

Kunstråd fra 2003 og oplyste, at Ministeriet fastholdt, at udsmy kningsområdet 

fra 2005 skulle ove r flyttes fra Statens Ku n s t fond til 

det nye Ku n s t r å d . 

Raadet kommenterede Ministeriets “Baggr u n d s n o t at om Ku n s t - 

rådet” af 21. august 2002 i skrivelse af 16. september 2002 på bl . a . 

følgende punkter: 

– Fælles repræsentantskab for Kunstråd og Ku n s t fond kan ikke 

a n b e f a l e s, men i givet fald større rep r æ s e n t ation fra Akademiraadet. 

– Kunstrådet kan evt. ers t attes af et fo rm a n d s k a b / b e s t y re l s e. 

– Sammensætning af fagudvalg for billedkunst bør absolut 

æ n d re s. 


– Accep t a ble honorarer til råds- og udvalgsmedlemmer nødve 

n d i g. 

– Center for Dansk Billedkunst bør opre t h o l d e s. 

– Statens Ku n s t fond bl ev oprettet med det fo rmål at fremme 

u d s my k n i n g e r, og området bør absolut fo r bl i ve i Ku n s t fondens 

re g i . 

Den 1. oktober indgik Folketingets partier en aftale om en ny 

struktur for kunststøtten og for etablering af et Kunstråd. Aftalen så 

efter Raadets opfattelse noget bedre ud end de oprindelige fo rs l a g, 

idet der skulle nedsættes et særskilt rep r æ s e n t a n t s k a b, og ud-smy kningsområdet 

skulle fo r bl i ve i Statens Ku n s t fond. 

Ku l t u rminister Brian Mikkelsen sva rede den 28. oktober 2002 

med bl.a. henvisning til den indgåede politiske aftale. Et udkast til 

fo rslag til Lov om Kunstrådet bl ev udsendt til høring, og Raadet 

k o m m e n t e rede dette udkast i skrivelse af 22. november 2002 på bl . a . 

følgende punkter: 

– I lovteksten bør indføjes, at støtte skal ydes på baggrund af 

kunstnerisk kva l i t e t . 

– Akademiraadet er fo r t s at statens rådgiver i billed- og byg - 

ningskunst. 

– Udlandsområdet bør beskrives i handlingsplanen, og bør tage 

u d gangspunkt i CDB-konstruktionen. Udvalget bør være permanent, 

og den noget “svævende” kompetence mellem et Ku n s tråd, 

Ku n s t s t y relsen og Ku l t u r- og Udenrigsministeriets styre 

gruppe bør afk l a re s. 

– Fa g u d valg for billedkunst og udvalg for billedkunst i udlandet 

bør sammensættes som det nu v æ rende Billedkunstråd, og 

det ene af de to medlemmer ministeren udpeger til Fa g u d va l - 

get og de medlemmer der udpeges af repræsentantskabet skal 

v æ re billedkunstnere. Fo rmanden for fagudvalget bør være bill 

e d k u n s t n e r. 

– Ministerens kompetence til at sammensætte kredsen af udpegn 

i n g s b e rettigede orga n i s ationer til Kunstrådets rep r æ s e n t a n t - 

skab bør være betinget af, at ændringer udsendes til høring. 

– Billedkunstrep r æ s e n t ationen i Kunstrådets repræsentantskab 

bør udvides; Raadet ønsker at udpeget 2 medlemmer. 

L ov fo rslag bl ev fre m s at i Folketinget den 15. januar 2003. Fo rslaget 

var ændret på nogle punkter i forhold til høringsve rs i o n e n .


Bl.a. skulle på finanslovene afsættes øre m æ rkede midler til de fo rskellige 

hovedområder (litterat u r, teat e r, billedkunst og musik), og i 

perioden 2003-2005 afsættes en tværgående pulje til Ku n s t r å d e t s 

disposition. Det var præciseret i bemærk n i n g e rn e, at Kunstrådet skal 

a nvende sin delegationsbeføjelse på områder, hvor sager entyd i g t 

h ø rer under et fagudvalgs område, med mindre der fo re l i gger særl ige 

grund til at behandle sagerne i Kunstrådet. Der var dog politisk 

enighed om at fastholde, at Kunstrådet har det ove ro rdnede ansva r 

for hele kunststøtten. Repræsentantskabet for Kunstrådet skulle have 

36 medlemmer, hvoraf Akademiraadet skulle udpege 1. 

Den 19. februar 2003 havde Akademiraadet (rep r æ s e n t e ret ve d 

Ka ren Zahle, Elisabeth To u b ro og Niels Reumert) på anmodning 

fo retræde for Folketingets Ku l t u r u d valg for at gøre opmærksom på 

n o gle punkter, som Raadets fandt absolut bu rde indføjes i loven. 

Disse ændringer beskrives i notat af 3. februar, som bl ev afl everet 

til Ku l t u r u d va l g e t : 

“1. Fo rmandsposter i udvalgene ve d r. billedkunst: 

Der bør indføjes bestemmelser, der – som under de nu v æ rende ordninger 

– sikre r, at fo rmændene for både Fa g u d valget for Billedkunst 

og Udvalget for dansk kunst i udlandet er billedkunstnere. 

(I gældende Lov om Billedkunst: “Fo rmanden skal være billedkunstner”, 

og i gældende Vedtægter for Center for Dansk Billedkunst: 

“Ku l t u r m i n i s t e ren udpeger bestyrelsens fo rmand, der skal 

v æ re aktiv kunstner”.) 

Hvis ikke dette fo r t s at sikre s, vil billedkunstområdet og dets faglige 

“ s e l v s t y re” kunne bl i ve langt ringere stillet end under de nu v æ - 

rende o rd n i n g e r. 

2. Udvalget for dansk kunst i udlandet, kompetence og bev i l l i n g e r: 

Akademiraadet finder bestemmelser omkring den intern ationale fo rm 

i d l i n g, herunder Udvalget for dansk kunst i udlandet og dets opgave 

r, noget uklare, hvo r for følgende skal unders t re g e s : 

U d valget for dansk billedkunst i udlandet må være et udva l g, 

som en kulturminister skal (ikke blot “kan”) nedsætte. Udvalget, hvo r 

fo rmanden som nævnt bør være billedkunstner, bør ikke udelukkende 

være rådgivende for Kunstråd og Fa g u d va l g, men Udvalget skal 

h ave kompetence og bevilling til suverænt at uddele tilskud til d a nske 

billedkunstneres udstillingsvirksomhed i udlandet, samt til at træffe 

afgørelser i de øvrige sager, som det nu v æ rende Center for Dansk 


Billedkunst (CDB) hidtil har va retaget på så gl i m rende vis. 

At det i de almindelige bemærkninger til lov fo rslaget nævnes, at 

m e d a r b e j d e re i CDB vil bl i ve integre ret i Ku n s t s t y relsen, modificerer 

ikke dette krav om selvstændig kompetence til Udvalget, idet det 

er CDBs bestyrelse (der består af 5 billedkunstnere – inkl. fo rm a nden 

– og 4 fo rm i d l e re), og ikke CDBs medarbejdere, der nu træff e r 

de endelige beslutninger i CDB. Det må under ingen omstændigheder 

fre m over bl i ve Ku n s t s t y relsens pers o n a l e, der afgør sager, som 

CDBs bestyrelse nu va retager under den gældende ord n i n g. 

Akademiraadet kan således principielt tilslutte sig indholdet i 

udtalelse af 22. januar 2003 fra Fo reningen af Unge kunstnere og 

Ku n s t fo rm i d l e re til Folketingets Ku l t u r u d valg (Ku l t u r u d valgets bilag 

7 ) . ” 

Af kulturm i n i s t e rens kommentarer til Ku l t u r u d valget om Raad e t s 

n o t at af 3. februar 2003 fremgik, at ministeren ikke fandt anledning 

til at efterkomme Raadets krav om billedkunstnere som udva l g s-fo rmænd, 

og ministeren oplyste, at “udlandsudvalget” ikke gøres permanent, 

men at der er mulighed fo r, at Kunstrådet kan delegere 

midler og kompetence til udva l g e t . 

Raadet kommenterede dette svar den 12. marts 2003 over fo r 

Folketingets Ku l t u r u d valg: 

“L 128 Fo rs l a g til Lov om Ku n s t rådet, Ku l t u r udvalgets Bilag 18 og 

B i l ag 35: 

Akademiraadet har modtaget kulturm i n i s t e rens svar til Fo l k e t i n g e t s 

Ku l t u r u d valg (Bilag 35) på Raadets henvendelse af 3. februar 2002 

(bilag 18). 

Raadet skal udtrykke sin glæde ove r, at kulturm i n i s t e ren vil 

f remsætte ændringsfo rs l a g, der mu l i ggør beslutningskompetence til 

U d valget for Dansk Billedkunst i Udlandet. 

Men kulturm i n i s t e ren må have ove rset, at der er væsentlige fo rskelle 

i arbejdsopgave rne i et billedkunstudvalg under Ku n s t fo n d e n 

og et billedkunstudvalg under Kunstrådet, og Raadet håber, at det 

må bero på en misfo rs t å e l s e, når kulturm i n i s t e ren ikke finder gr u n d 

til at efterkomme Raadets krav om, at i hvert fald fo rmanden fo r 

Fa g u d valget for Billedkunst under Kunstrådet skal være billedkunstn 

e r. 

Fa g u d valget for Billedkunst under Kunstrådet overtager ar-


b e j d s o p gave rne fra det nu v æ rende Billedkunstråd, som er beskreve t i 

L ov om Billedkunst. Kravene i loven om sammensætningen af det 

nu v æ rende Billedkunstråd er: 2 billedkunstnere udpeget af Ku l t u rm 

i n i s t e ren. 1 udpeget af Akademiraadet (p.t. en billedhugger). 1 

udpeget af Statens Ku n s t fonds Repræsentantskab (p.t. en maler). 1 

udpeget af Ku n s t museer og Kunsthaller i fo rening (p.t. en mu s e u m sd 

i rektør). Ku l t u rm i n i s t e ren udpeger Billedkunstrådets fo rm a n d 

blandt medlemmern e, fo rmanden skal være billedkunstner. 

Denne sammensætning af det nu v æ rende Billedkunstråd bl ev 

fastlagt efter drøftelser med og krav fra billedkunstnernes institutioner; 

og det har vist sig, at Billedkunstrådet med denne sammen-sætning 

med 4 billedkunstnere og 1 fo rmidler har fungeret yd e rst tilf 

re d s s t i l l e n d e. 

I et Fa g u d valg for Billedkunst under Kunstrådet vil arbejdet således 

– i modsætning til udvalg under Ku n s t fonden – for en stor dels 

vedkommende fx bl i ve vurdering af tilskud til billedkunstnerisk produktion. 

I Loven om Billedkunst hedder det: “Rådet kan yde tilskud 

til billedkunstnerisk produktion. Tilskud der skal være med til at 

dække de omkostninger, der medgår til værk e rnes udfærd i g e l s e, herunder 

honorering af kunstneren”, og denne bestemmelse bl i ver ikke 

æ n d ret med Ku n s t fo n d s l ove n . 

M i n i s t e ren giver udtryk fo r, at fo rs k e re, kritikere eller lign. kan 

v æ re i besiddelse af den nødvendige sagkundskab for medlemskab i 

u d valg under Kunstrådet. Men Raadet finder, at kun fagets egne 

u d ø ve re kan have tilstrækkelig indsigt i aktuelle pro c e d u rer ve d r. 

kunstnerisk produktion. 

Der bør derfor i Fa g u d valget for Billedkunst (som i det nu v æ re nde 

Billedkunstråd) være et flertal af fagets egne udøve re – billedk 

u n s t n e re – og det bør være et ufravigeligt krav, at i hvert fald fo rmanden 

for Fa g u d valget for Billedkunst skal være billedkunstner – 

hvilket også vil have den positive virk n i n g, at billedkunsten i hve r t 

fald er sikret dette medlem i selve Ku n s t r å d e t . 

Det er Akademiraadets håb, at dette minimu m s k r av vil kunne 

bl i ve gennemført ved Ku l t u r u d valgets fo r a n l e d n i n g. ” 

Lov om Ku n s t rå d e t 

L oven bl ev vedtaget den 21. marts 2003 med ikrafttræden den 1. 

juli 2003. Kapitel 2 i loven om Kunstrådets organisering og sammenhæng 

lyder: 


§ 6. Til Kunstrådet knyttes et fagudvalg for litterat u r, et fagudva l g 

for teat e r, et fagudvalg for billedkunst og et fagudvalg for mu s i k . 

M i n i s t e ren kan endvidere nedsætte et udvalg for dansk billedkunst i 

udlandet. 

Stk. 2. Kunstrådet består af 10 sagkyndige medlemmer. Fa g u d va lgene 

består hver af 5 medlemmer. Fa g u d valget for musik består dog 

af 7 medlemmer. Fo rmændene for de fire fagudvalg er fødte medlemmer 

af Kunstrådet. Ved nedsættelse af et udvalg for dansk billedkunst 

i udlandet består dette af 5 medlemmer. 

Stk. 3. Ku l t u r m i n i s t e ren udpeger 2 medlemmer til hvert fagudva l g. 

Repræsentantskabet, jf. kapitel 3, udpeger 3 medlemmer til hve r t 

f a g u d va l g. For så vidt angår fagudvalget for musik, udpeger kulturm 

i n i s t e ren dog 3 medlemmer, og repræsentantskabet udpeger 4 

m e d l e m m e r. Ved nedsættelse af et udvalg for dansk billedkunst i 

udlandet udpeger ministeren 2 medlemmer, og rep r æ s e n t a n t s k a b e t 

udpeger 3 medlemmer. Ku l t u rm i n i s t e ren udpeger tillige fo rm a n d e n 

for hvert fagudvalg blandt medlemmerne samt fo rmanden for udva lget 

for dansk billedkunst i udlandet. 

Stk. 4. Ku l t u rm i n i s t e ren udpeger 5 medlemmer til Ku n s t r å d e t , 

h voraf fo r mændene for de fire fagudvalg udgør de fire. Rep r æ s e ntantskabet 

udpeger 5 medlemmer. Ku l t u rm i n i s t e ren udpeger tillige 

fo rmanden blandt medlemmern e. 

Stk. 5. Medlemmer af Kunstrådet og fagudvalgene beskikkes af 

m i n i s t e ren for 4 år. Ved nedsættelse af et udvalg for dansk billedkunst 

i udlandet beskikkes medlemmerne heraf for 4 år. Umiddelbar 

genbeskikkelse kan ikke finde sted. Afgår et medlem inden udløbet 

af sin beskikkelsesperiode, fo retages nybeskikkelse for den re s t erende 

del af perioden. 

Stk. 6. Medlemmer af Kunstrådet, Kunstrådets fagudva l g, udva l g e t 

for dansk billedkunst i udlandet samt Kunstrådets rep r æ s e n t a n t s k a b 

kan i 3 år efter beskikkelsesperiodens udløb ikke beskikkes til et andet 

af de nævnte orga n e r. Medlemmer af Statens Ku n s t fonds udva l g 

samt af repræsentantskabet for Statens Ku n s t fond kan ligeledes ikke 

i 3 år efter beskikkelsesperiodens udløb beskikkes til Kunst-rådet og 

t i l h ø rende orga n e r. Medlemmer af Kunstrådet og tilhørende organer 

kan ikke samtidig være medlem af andre af Kunstrådets organer 

eller af Statens Ku n s t fond og tilhørende orga n e r. Dette gælder 

dog ikke fagudva l g s fo rmændenes medlemskab af Kunstrådet, jf. s t k .


2 . E n d v i d e re skal medlemmer udpeget af Folketingets partier til 

repræsentantskabet for Kunstrådet, jf. § 10, samtidig være medlem 

af repræsentantskabet for Statens Ku n s t fond. 


R a a d s fo rmandens brev af 9. februar 2004 til kulturminister Brian 

Mikkelsen lød: 

“I pressemeddelelse af 12. december 2003 omtaler du den kunsts 

t ø t t e u n d e rs ø g e l s e, som Økonomistyrelsen har fo retaget, bl.a. om 

fo rdelingen af Statens Ku n s t fonds midler. 

Akademiraadet drøftede på sit sidste møde undersøgelsens indhold, 

og havde fo rståelse for ønsket om, at man lader allerede fo retagne 

uddelinger kontro l l e re, og Raadet var desuden enig med minis 

t e ren i, at det er vigtigt at skabe størst mulig åbenhed omkring uddel 

i n g e rne fra Statens Ku n s t fond. Raadet var derimod ikke enig i, at 

det kan betragtes som en “systemfejl”, at modtagere af livsva r i g e 

yd e l s e r, også er tildelt arbejdslegat e r. 

De livsvarige anerk e n d e l s e r, som Statens Ku n s t fonds Rep r æ - 

sentantskab tildeler, kan ikke sammenlignes med de arbejdslegat e r, 

som et af Ku n s t fondens udvalg uddeler. Det er to helt fo rs k e l l i g e 

yd e l s e r, og en modtager af en livsvarig ydelse – “hæders gave” som 

de bl ev benævnt tidligere – bør ikke udelukkes fra at modtage 

a r b e j d s - l e gat e r, der kan gøre dem i stand til at udøve og udvikle dere s 

kunst. 

Raadet hæftede sig også ved ministerens udtalelserne om udarbejdelsen 

af en ny bekendtgørelse om Ku n s t fondens virk s o m h e d , 

“ h vori der stilles krav om en større gennemsigtighed ve d r ø re n d e 

ansøgerfelt, modtagere og tildelingskriterier”. Akademiraadet vil 

g ø re opmærksom på, at man meget gerne deltage i drøftelserne med 

Ku n s t fonden omkring eventuelle ændringer af bestemmelserne fo r 

S t atens Ku n s t fonds uddelinger. ” 

M i n i s t e ren sva rede bl.a., at han havde bedt Ku n s t fonden om 

fo rslag til nye modeller for de livsvarige yd e l s e r. 

Ku n s t s t y re l s e n 

Raadets Fo rre t n i n g s u d valg havde den 20. april 2004 en drøftelse 

med fo rmanden for Fa g u d valget for Billedkunst under Ku n s t r å d e t 

og fo rmanden for de billedkunstneriske udvalg i Statens Ku n s t fo n d 


bl.a. om mu l i g h e d e rne for at fo r b e d re sekre t a r i at s forholdene for Statens 

Ku n s t fo n d . 

Efter et møde i Repræsentantskabet for Statens Ku n s t fond den 

30. april 2004 bl ev dog udsendt en pre s s e m e d d e l e l s e, hvori det hed, 

at Repræsentantskabet med tilfredshed havde konstat e ret de skete 

præciseringer af strukturen i Ku n s t s t y relsen. Raadet tog derfor ikke 

yd e rl i g e re initiat i ver i sagen. 

N e d l æ gg e l s e r 

Raadet har med beklagelse måttet tage til efterre t n i n g, at følgende 

r å d g i vende organer – hvortil Raadet havde udpeget medlemmer – 

bl ev nedlagt i januar 2002: 

– Bygningsplejerådet ved de kongelige slotte m.v. 

– Klassificeringsudvalget for statens byg n i n g e r 

– Udvalget for driften af Jægers b o rg Hegn – “Dyre h ave - 

u d va l g e t ” . 

A f s k r i v n i n g s l ove n 

I sidste Beretning (side 75-79) re d e g ø res for § 44 i Afskrivningslove n 

fra 2001, hvo refter Raadet skulle ajourføre en liste over de ca. 4.000 

k u n s t n e re, hvis værker på forhånd var godkendt til skat t e m æ s - s i g t 

fradrag for udsmykninger i erhve r v s bygg e r i . 

I april 2002 havde Akademiraadet ingen kommentarer til et 

æ n d r i n g s fo rslag til loven, som bl ev gennemført. Med ændringen 

o p h æ vedes listen over forhåndsgodkendte kunstnere, idet alle uds 

mykninger og kunstindkøb (med visse begrænsninger) betragtes som 

a f s k r i v n i n g s b e rettigede for virk s o m h e d e rn e. Skat t e my n d i g h ed e rn e 

kan i tvivlstilfælde indhente en vurdering fra Akad emiraadet. S a m t idig 

bl ev gennemført en ændring i Ligningsloven, hvo refter hæders 

l e gater bl ev skat t e f r i . 

Raadet vedtog den 4. december 2002 følgende retningslinier fo r 

b e s va relse af henvendelser om ord n i n g e n :


“ Ved henvendelser fra skat t e my n d i g h e d e rne om en vurd e r i n g 

a f, hvorvidt lødigheden i en udsmykning kan kva l i f i c e res som kunst, 

vil Akademiraadet som hove d regel kunne sva re, at de uden videre 

som afskrivningsberettigede kan betragte de udsmykninger – såve l 

indføjede som opstillede og ophængte – der er udført af kunstnere, 

der er medlem af Ku n s t n e rsamfundet (KS) eller af Billedkunstnernes 

Fo r bund (Bkf), da disse alle er optaget efter en kunstfaglig vurd 

e r i n g. 

Er tvivl om afskrivningsberettigelse opstået i forbindelse med en 

u d s my k n i n g, der er udført af en kunstner, der ikke er medlem af 

h ve rken KS eller Bkf, er det for Akademiraadet nødvendigt at fo retage 

en konkret vurdering af den pågældende udsmy k n i n g. 

Det samme gælder i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt der 

er tale om et originalt kunstværk. En vurdering kan ske på baggr u n d 

af modtagne fo t o s, beskrivelser m.v. samt om nødvendigt ved en 

b e s i g t i g e l s e. 

Hvis en virksomhed måtte ønske på forhånd at sikre sig, at en 

planlagt udsmykning kan kva l i f i c e re til afskrivning, vil Akademiraadet, 

mod et mindre honorar og refusion af evt. udgifter til besigtig 

e l s e, kunne fo retage en fo r h å n d s v u rdering af fo rslaget; normalt er 

en vurdering af værker udarbejdet af medlemmer af KS og Bkf dog 

ikke nødve n d i g. ” 

I juni 2003 modtog Raadet en henvendelse fra Grafittiga l l e r i e t , 

der ønskede en udtalelse om, hvorvidt de billeder, der sælges fra ga lleriet, 

var fradragsbere t t i g e d e. Raadet sva re d e, at man ikke kan “fo rhåndsgodkende 

et galleris kunstnere ej heller en bestemt kunstnerisk 

udtry k s fo rm, men Raadet vil på anmodning fra skat t e my n d i gheder 

kunne fo retage en konkret vurdering af et konkret projekt eller 

u d s my k n i n g.” Herudover har der i beretningsperioden ikke være t 

h e nvendelser om ord n i n g e n . 

Det kan tilføjes, at skat t e m i n i s t e ren og kulturm i n i s t e ren i en 

p ressemeddelelse fra april 2004 har oplyst, at man har planer om at 

lempe re gl e rn e, “således at virk s o m h e d e r ne fre m over også kan 

a f s k r i ve kunstkøb, selv om de bor i ejendomme, hvor der også er privat 

b o l i g e r. Tidligere forbød re gl e rn e, at virksomheder kunne afskrive 

kunstkøb, hvis de delte hus med privat b o l i g e r. ” 


Regionale faglige kulturm i l j ø r å d 

I sidste beretning (side 85-86) omtaltes fo rslag til ændring i bl.a. Bygn 

i n g s f re d n i n g s l oven, hvo refter Akademiraadet fre m over skulle udpege 

2 medlemmer til hvert af de amtslige regionale kulturm i l j ø r å d . 

Under behandlingen af fo rslaget i efteråret 2001 bl ev der indført 

visse ændringer, bl.a. at Raadet kun skal udpege 1 medlem til 

h vert råd, der skal nedsættes ved museumsrådenes fo r a n s t a l t n i n g. 

De medlemmer, som Raadet i beretningsperiode har udpeget, er 

opført under afsnit om Akademiets sammensætning. 

På Raadets fo re s p ø rgsel oplyste Ku l t u r a r v s t y relsen i juli 2002, 

at man måtte fo r ve n t e, at der ville bl i ve fre m s at ændringsfo rs l a g, der 

ville medføre, at kulturmiljørådene bl ev nedlagt, og deres opgave r 

overført til mu s e u m s r å d e n e. Raadet anbefalede den 11. sep t e m b e r 

2002 kulturminister Brian Mikkelsen og miljøminister Hans Chr. 

S chmidt at opretholde kulturm i l j ø r å d e n e. 

I brev af 20. december 2002 sva rede kulturm i n i s t e ren, at de 

d r ø f t e l s e r, som Ministeriet og Ku l t u r a r v s t y relsen havde ført, var konk 

l u d e ret i, at det ikke var rigtigt at nedlægge eller omstrukture re kult 

u rmiljørådene på nu v æ rende tidspunkt. 

Men i september 2003 bl ev et ændringsfo rslag til bl.a. Lov om 

Ku l t u r miljøråd udsendt til høring. Hove d fo rmålet med lov æ n d r i ng 

e rne var at gøre oprettelse af museumsrådene frivillig. Som konsek 

vens heraf skulle beslutning om kulturmiljøråds oprettelse ove rgå 

fra museumsråd til amtsråd. 

Raadet sva rede i brev af 18. september 2003 til Ku l t u rm i n i s t eriet: 

“Akademiraadet har i skrivelse af 11. september 2002 over fo r 

k u l t u rm i n i s t e ren og miljøministeren anbefalet opretholdelsen af de 

regionale faglige kulturmiljøråd og anbefalet, at deres faglige kompetencer 

yd e rl i g e re bl ev styrket, bl.a. ved at indføre honorar for medl 

e m m e rnes store, tidkrævende arbejde i rådene. 

Nu fo re l i gger der fo rslag om at gøre nedsættelsen af de amtslige 

museumsråd (som nu nedsætter kulturmiljørådene) frivillig, og som 

følge deraf at ove rlade beslutning om nedsættelse af regionale fagl ige 

kulturmiljøråd til amtskommu n e rn e. 

Akademiraadet må stærkt fraråde den fo reslåede frivilligg ø re l s e 

af mu s e u m s r å d e n e, ikke mindst fo rdi man må fo rm o d e, at mange 

regioner desværre vil fravælge at oprette et museumsråd, hvilket vil 

b e t yde en alvo rlig svækkelse af koordinering af det mu s e u m s f a gl i g e


a r b e j d e. 

Akademiraadet må desuden fryg t e, at en frivilligg ø relse af mu s eu 

m s -rådene vil medføre, at der fre m over ikke bl i ver nedsat et kulturmiljøråd 

i hver re g i o n . 

En af begr u n d e l s e rne for fo rslaget om frivilligg ø relsen er, at en 

l o k a l myndighed “selv kan afgøre, hvem der skal rådgive den, og 

hvilken rådgivning, den har behov fo r. ” 

Men de områder, hvo rom kulturmiljørådene nu rådgiver amter, 

k o m muner og regioner: – fo r t i d s m i n d e r, fredede og beva r i n g s v æ rdige 

bygninger og by m i l j ø e r, landskabshistorie, kulturhistoriske elementer 

i landskabet, kulturhistoriske sammenhænge og helheder og 

landskabstræk – har en så væsentlig betydning på nationalt plan fo r 

k u l t u r a r ven, nat u ren samt landskabet og dets planlægning, at det 

ikke bør ove rlades til lokale myndigheder at afgøre, om de har behov 

for rådgivning på disse områder. Det skal derfor sikre s, at kulturm i ljørådenes 

vurderinger fo r t s at kan indgå med vægt i my n d i g h e d e rnes 

beslutninger. 

Hvis man trods alt måtte beslutte at gennemføre frivillighed ve d 

mu s e u m s r å d s - n e d s æ t t e l s e r, må det være en absolut fo r u d s æ t n i n g, at 

“frivilligheden” for nedsættelse af Ku l t u rmiljøråd ophøre r, så det 

bl i ver et krav, at der i hver region oprettes et kulturm i l j ø r å d . ” 

Ændringen bl ev imidlertid ve d t a g e t . 

I Ku l t u r ministeriets orientering i sommeren 2004 om den nye 

s t r u k t u rre fo rm oplyses, at de amtslige kulturmiljøråd fo r ventes nedlagt, 

men at kommu n e rne evt. vil kunne oprette nye råd, hver fo r 

sig eller gr u p p ev i s. 

M o m s 

I februar 2002 henviste Raadet – ifl g. den i Ko n t a k t u d valget aftalte 

“ a r b e j d s fo rdeling” – en konkret sag om Told og Skats definition af 

kunstgenstande som grundlag for momsberegning til Billedkunstn 

e rnes Fo r bund. Der bl ev afsagt kendelse i sagen i Landsskat t e re tten 

i februar 2004, og Raadet drøftede over fl e re møder i fo r å re t 

2004 – og ved et møde med repræsentant for Skat t e d i re k t o r atet – 

mu l i g h e d e rne for at få gennemført en revision af momsre gl e rn e. 

R a a d s fo rmand Elisabeth To u b ro og sekre t æ ren deltog i et møde 

den 15. juni 2004 i Ku l t u rministeriet om pro bl e m e rn e. Raadet drøftede 

derefter igen den samlede pro blemstilling på sit møde den 16. 


juni, hvo refter skrivelse bl ev sendt til Ministeriet den 18. juni 2004. 

Det hed bl . a . : “… Akademiraadet anbefaler, at momsre gl e rne ændre 

s, således at re gl e rne for kunst også kommer til at gælde fo t o k u n s t , 

lyskunst, installat i o n e r, happenings m.v. 

H vad angår portrætfotos (herunder pas-, skole-, bry l l u p s fo t o 

m . v.) er Raadet enig i, at momsre gl e rne herfor ikke skal ændre s. 

Derimod bør signerede fo t o k u n s t v æ rker i et begrænset antal ( f x 

30 stk.) betragtes som kunst. Fotografiske værker, video, lys, instal-lationer 

m.v., hvis udgangspunkt er et billedkunstnerisk udtry k , og som 

er udført af medlemmer af Ku n s t n e rsamfundet, Billedkunstnern e s 

Fo r bund, Unge Ku n s t n e re og Ku n s t fo rm i d l e re (UKK), Danske Bill 

e d k u n s t n e res Fa g fo rening og kunstnere, der har gennemgået en 

uddannelse på Kunstakademiets Billedkunstskoler bør automat i s k 

kunne henføres under kunst-momsre gl e rn e. 

I tilfælde, hvor skat t e my n d i g h e d e rne måtte være i tvivl om, hvo rvidt 

et værk kan henhøre under kunst-momsre gl e rn e, vil Akademiraadet 

kunne fremsætte udtalelser hero m . ” 

Raadets drøftelser om sagen fortsætter efter bere t n i n g s p e r i odens 

udløb. 

S t atens Museum for Ku n s t 

A f s t ø b n i n g s s a m l i n g e n 

Raadet sendte den 24. april 2002 følgende skrivelse til kulturm i n ister 

Brian Mikkelsen. 

“Meddelelsen om, at den Kongelige Afstøbningssamling fra 1. 

maj 2002 kun vil være tilgængelig den sidste onsdag i måneden, modtages 

med største beklagelse i Akademiraadet. 

Studiesamlingen, som belyser den europæiske skulpturs udvikl 

i n g s h i s t o r i e, betyder meget i undervisning og studier på mange 

n i ve a u e r. Blandt de besøgende er både skoleeleve r, studerende på 

Akademiet og unive rsitetet, billedkunstnere og ark i t e k t e r. Her kan 

man måle kunstværker i forhold til sig selv og studere detaljer og 

s a m m e n h æ n g e, som ikke eksisterer i tre dimensioner noget andet 

sted. Det intern ationale samarbejde og deraf følgende udveksling af 

gips-afstøbninger har mu l i ggjort re t a blering af helheder, som ellers 

kun findes i fragmentariske dele og spredt på hundredervis af lokaliteter 

og museer rundt om i Euro p a . 

I afstøbningssamlingen, som har sin oprindelse her på Akade-


miet, kan man også på nært hold se detaljer, som ofte ikke var og er 

synlige med det blotte øje i den oprindelige placering, for eksempel 

anbragt højt og utilgængeligt. 

Mange af de originale værker er i dag på grund af tidens tand, 

l u f t fo r u re n i n g, hærværk eller krigsulykker beskadigede, så gipsafs 

t ø b n i n g e rne er langt bedre beva re d e. 

Det drejer sig i mange tilfælde om skulptur, som har været integre 

ret i bygninger som udsmykning eller dekoration og som med 

dem har udgjort gesamt-kunstværk e r. 

Den udmeldte disposition med minimal åbning og afskedigelse 

af det særligt fagkyndige personale betyder i realiteten lukning af 

samlingen. Man skal herfra råde ministeren til, at der for almenheden, 

skoler, studerende og kunstnere fo r t s at, i det mindste i et omfang 

som hidtil, bl i ver adgang til denne skatkiste og vigtige konkrete dokum 

e n t ation af en vital del af vo res kunst og kulturhistorie. ” 

Ku l t u rm i n i s t e ren sva rede den 8. juni 2002, at ledelsesansva re t 

er hos mu s e u m s d i re k t ø ren, der havde oplyst, at besparelser er udmøntet 

således, at Museets kerneområder såvidt muligt friholdes. 

Museet har valgt at lade Afstøbningssamlingen komme i anden række 

i forhold til samlingerne af originale værker i hove d byg n i n g e n , 

og Ministeriet fandt ikke anledning til at anfægte dire k t ø rens dispos 

i t i o n e r. 

Principielle pro blemstillinger i forbindelse med en udstilling 

En kronik af raadsfo rmanden – udarbejdet på baggrund af Raadets 

ove r vejelser og drøftelser ved fl e re møder – bl ev bragt i B e rl i n g s k e 

Tidende den 15. juni 2004 – under ove rskriften “Firmaer bruger 

kunsten som bagtæppe” som var tilføjet af redaktionen. 

I kronikken hedder det bl.a.: “(…)Men man kan – set på baggrund 

af de offentlige midler, der samtidig går til Museets drift – fo rl 

a n g e, at den private sponsorering sker på kunstens og Museets 

præmisser og fører til større kvalitet af Museets hele virk s o m h e d , 

ganske som udlicitering skal føre til bedre kva l i t e t . 

Og her er det så, at de principielle ove r vejelser i anledning af 

G e o rg Jensen udstillingen kommer ind i billedet. Udstillingen adskiller 

sig fra praksis ved, at man har ladet et privat firma købe sig til 

en udstilling, uden at Museet som udgangspunkt har haft en kunstf 

a glig vision med den.”(…) 


“Måden, der kurat e res på, er vigtig. Hvis et museums udstillinger 

er tilfældigt valgte og dårligt kurat e re d e, risikerer museet med 

tiden at nedbryde sin egen pre s t i g e, og udstillingerne kan i værs t e 

fald udvikle sig til en noget finere udgave af messer på Bella Cent 

re t . 

Folketingets kulturp o l i t i k e re bør være opmærksomme på den 

gl i d e b a n e, det kan føre til, hvis man ikke anerk e n d e r, at mængden 

af besøgende på et museum ikke i sig selv er udtryk for en positiv 

u d v i k l i n g. 

Kvaliteten af det der udstilles, og måden det udstilles på, kva l i t eten 

af den fo rskning der fo re går og kvaliteten af restaurant og boghandel 

på et museum skal alt sammen være helt i top, hvis denne deltagelse 

på markedets præmisser skal betale sig på lidt længere sigt. 

Det er vigtigt, at man politisk og i offentligheden får diskutere t 

gr æ n s e rne for sponsore r i n g. Når Ku l t u r ministeriet indgår sin 5-årige 

re s u l t atkontrakt med Museet næste ga n g, må det nøje ove r ve j e s, 

h vor grænsen går for firm a e rs råderum på en statslig institution. 

H vor er grænsen fo r, hvilken indfl ydelse sponsoren kan have på 

udstillingens indhold og udfo rmning? Hvem ønsker man skal have 

l ov til at være sponsor, og hvo rledes sikrer man, at udstillingerne bl iver 

kurat e ret, så de højner Museets fo rs k n i n g, fo rmidling og pre s t ig 

e ? 

Og hvo r for skal samfundet støtte en sponsor, hvis kunsten mister 

sit erkendelsespotentiale på grund af kontekstens merkantile ove r t on 

e r ? ” 

C e n s o rer ved statens ark i t e k t s k o l e r 

De af Raadets udpegede censorer til ark i t e k t s k o l e rne fre m går af 

afsnit om Akademiets sammensætning. 

I efteråret 2001 bad Raadet de to arkitektskoler oplyse, om de 

fandt det fo rmålstjenligt, at Raadet til censork o rpset også udpegede 

enkelte billedkunstnere. 

Kunstakademiets Arkitektskole sva rede den 11. oktober 2001, 

at man fandt det mest reelt, hvis der kun bl ev udpeget arkitekter til 

k o rp s e t . 

A rkitektskolen i Aarhus sva rede den 7. november 2001, at der 

s t rengt taget ikke var det store behov for billedkunstnere i censorgruppen, 

men AAA mente, at der manglede censorer til bedømmel-


se af afga n g s p rojekter om IT- re l at e ret fo rmgivning og design. 

Raadet sva rede den 5. december 2001 de to skoler, at selv om 

c e n s o re rne hovedsageligt skal udpeges blandt arkitektfagets udøvere, 

vil Raadet fo r t s at udpege et mindre antal billedkunstnere til cens 

o rk o rpset. Med hensyn til censorer med erfaring inden for IT- re l at 

e ret design m.v. kan sådanne jo eventuelt også udpeges af den stud 

e rende eller afdelingen; men Raadet vil dog have pro bl e m s t i l l i ng 

e rne in mente ved kommende udmeldelser af censork o rp s e t . 

I brev til Raadet af 30. januar 2002 fra et medlem af censork 

o rpset, arkitekten Allan de Waal, hedder det bl.a. : 

“ Rollen som censor udpeget af Akademiraadet, konfro n t e re t 

med en studerende som gidsel for sine steder uorga n i s e rede skoleforhold 

eller utilstrækkelig undervisningskompetence, er utilfre d ss 

t i l l e n d e, og jeg skal derfor fo reslå, at Raadet ove r vejer supplere n d e 

indsigt i skolernes internt gældende kva l i t e t s n o r m e r.” Raadet sendte 

henvendelsen til udtalelse hos Afga n g s u d valget på Ku n s t a k a d emiets 

Ark i t e k t s k o l e, og rektor Sven Felding sva rede den 2. maj 2002 

bl . a . : 

“De af Akademiraadet udpegede censorer har, som udga n g spunkt 

for deres vurderinger i afga n g s s i t u ationen, dels deres egne 

p e rsonlige faglige kva l i f i k ationer og dels beskrivelse af Ark i t e k t u ddannelsen 

i ministeriets uddannelsesbekendtgøre l s e, skolernes stud 

i e o rdning og de enkelte studieafdelingers studiep l a n e r. 

Skolen er i sit kontraktforhold med ministeriet endvidere underl a g t 

en løbende evaluering af kvaliteten af skolens uddannelse og fo rs kn 

i n g. 

Det skal imidlertid stå klart, at Arkitektskolen ønsker en fo r t s at 

åben dialog med Akademiraadet og med Akademiraadets rep r æ s e n - 

tanter i afga n g s u d valget om Raadets fo rdring til uddannelsens kvalitet 

som baggrund for Akademiraadets udpegning af sine censore r 

til Ark i t e k t s k o l e rn e. ” 

B e k e n d t g ø relse for statens ark i t e k t s k o l e r 

I forbindelse med en høring om Ku l t u rministeriets fo rslag til ny 

b e k e n d t g ø relse for arkitektuddannelsen sendte rektor Peter Kjær, 

AAA, den 16. maj 2002 en re d e g ø relse om skolens synspunkter på 

c e n s o rk o rpset til Raadet. 

Akademiraadets høringssvar til Ku l t u rministeriet af 23. maj 


2002 til ny bekendtgørelse om arkitektuddannelsen lød: 

“Akademiraadet har behandlet det med Ku l t u rministeriets skrivelse 

af 3. maj 2002 fremsendte udkast til ny bekendtgørelse om ark itektuddannelsen 

ved Kunstakademiets Arkitektskole i Københav n 

og ved Arkitektskolen i Aarhus. 

En ny strukturering af uddannelsen, der integre rer denne i det 

e u ropæiske uddannelsessystem ved indførelse af bach e l o r / k a n d i d ats 

t r u k t u r, kan Akademiraadet fuldt ud tilslutte sig. At den nye uddannelse 

i sin opbygning også dermed befo rd rer en intensivering af det 

k o n k rete studiefo rløb for den enkelte studere n d e, fo rekommer nødvendigt 

og rigtigt. 

Ko n k ret skal Akademiraadet kommentere følgende: I bekendtg 

ø relsens § 1 sættes fo rmålet med uddannelsen for uambitiøst. Derfor 

fo reslås i stedet: Fo rmålet med arkitektuddannelsen er, på kunstnerisk 

og videnskabeligt grundlag at kva l i f i c e re den studerende til 

med indsigt i samfundets historie, tilstand og udvikling at fre m s æ t t e 

k va l i f i c e rede fo rslag til udfo rmning og forbedringer af vo re fysiske 

o m g i ve l s e r. 

I § 4, stk. 2 nævnes indsigt i produktionstekniske og økonomiske 

f æ rd i g h e d e r, som om de var ligev æ rdige med de æstetiske og funktionelle 

færd i g h e d e r. Det er Akademiraadet opfat t e l s e, at det æstetiske 

og funktionelle gr u n d l æ ggende er så omfattende for en ark i t e k t 

at kva l i f i c e re sig i forhold til, så det i sig selv tager fem års koncent 

re ret uddannelse – eller endnu mere – at opnå fo r t rolighed med 

eller beherske disse begre b e r, hvo r for de må have højere prioritet i 

en uddannelsessammenhæng. 

I § 11, stk. 5 om bedømmelse af afga n g s o p gaven. Akademiraadet 

fo re s l å r, at bedømmelseskomiteen ved afga n g s o p gaver på begge skoler 

skal bestå af 4 personer: 

– Censor, og fo rmand for bedømmelseskomiteen er afdelingens 

s t u d i e l e d e r. 

– Censor, udpeget af Akademiraadet. 

– Censor, mindst på lektorn i veau fra en anden afdeling på 

s k o l e rn e. 

– Censor, udefra kommende arkitekt evt. med specialkomp 

e t e n c e.


A f ga n g s b e d ø m m e l s e rne bør være nu a n c e re d e, og kræver derfo r 

re s s o u rc e r. De har alle dage været en vigtig del af studiet, og ove rv 

æ res af mange studere n d e, som her kan orientere sig om ud-dannelsens 

faglige kva l i t e t s n o r m e r. Det er også Raadets opfat t e l s e, at 

det er af største vigtighed, at bedømmelsen fo re går ensartet ved de 

to skoler. 

Ve d r. censorer udpeget af Akademiraadet. Alle de bedst kva l i f ic 

e rede arkitekter er optaget i Ku n s t n e rsamfundet. Herfra vælger 

Akademiraadet et rummeligt og nu a n c e ret censork o rp s, der stilles 

til rådighed for skolernes afga n g s b e d ø m m e l s e. 

Vi går ud fra, at Ku l t u rministeriets beskikkelse vil basere sig på 

den mangeårige praksis, der har været for dette, og fo r t s at vil ove rlade 

Akademiraadet denne censorudpegelse som Ku l t u rm i n i s t e r i e t s 

r å d g i ve r. 

Efter Akademiraadets opfattelse indebærer Ku l t u r m i n i s t e r i e t s 

fo rslag ve d r. censorer ved afgangsbedømmelser den mulighed, at 

grundlaget for arkitektuddannelsen fjerner sig fra det kunstneriske 

hen imod et videnspecifikt mere åbent felt, der kan ligge perifert 

uden for faget, som vi kender det. 

Ifald Ku l t u r ministeriet fastholder det fremlagte udkast, vil Akademiraadet 

fo re l æ gge pro bl e m atikken for Danske Ark i t e k t e rs Landsfo 

r bund, for hermed at rejse en principiel diskussion om ark i t e k t f agets 

og uddannelsens fremtidige gr u n d l a g. 

A rkitekten er den person, der i en kompleks proces og på et kunstnerisk 

grundlag kan sammenfatte alle elementer til et ark i t e k t o n i s k 

udsagn. Det er Raadets hensigt at hævde faget som en kunstart, som 

har en meget lang tradition og fre m t i d . ” 

Den endelige bekendtgørelse bl ev ændret noget, bl.a. skal bedømmelse 

fo retages af 2 lære re udpeget af skolen og 2 censorer beskikket 

af Ku l t u rministeriet. Den ene censor beskikkes efter indstilling 

fra Akademiraadet (dvs. vælges fra censork o rpset) den anden 

efter indstilling fra skolen. 

C i rk u l æ re om vedligeholdelse af statens byg n i n g e r 

På sit møde den 14. august 2002 behandlede Raadet et fo rslag til 

æ n d ret cirk u l æ re om vedligeholdelse af statens byg n i n g e r. 

Raadets kommentarer til fo rslaget bl ev afsendt til Slots- og Ejend 

o m s s t y relsen den 19. august 2002: “Sva ret ve d r ø rer især gruppe 1 


byg n i n g e r, som Akademiraadet har fulgt gennem rep r æ s e n t ation i 

B ygningsplejerådet og Det særlige Byg n i n g s s y n . 

Akademiraadet finder, at det fo re l i ggende udkast til cirk u l æ re 

er uheldigt og vil indtrængende adva re mod dets ikraftsættelse, fo rdi 

det – hvis de indbyggede frihedsgrader misbruges – på lang sigt 

kan komme til at koste det danske samfund dyrt og medføre ødel 

æ ggelse af uers t attelige værdier i den byggede kulturarv. 

Det erk l æ rede fo rmål er tilsyneladende stadigt at sikre langsigtet 

beskyttelse og fo r t s at beny t t e l s e, samt at dette sker med en til bygn 

i n g e rnes kulturelle betydning sva rende arkitektonisk kvalitet – rat ionelt 

og økonomisk fo rs va rl i g t . 

1. Det drejer sig om det bedste vi har, og opgaven bør lægges i 

h æ n d e rne på dem, der vil være de bedste til at løfte opgaven. Her 

finder Akademiraadet det indlysende fo r t s at at lade de højest kva l if 

i c e rede arkitekter fo restå arbejdets koord i n e r i n g, og som totalrådgive 

re i nødvendigt omfang sva rende til den aktuelt fo re l i ggende opgave 

tilknytte de bedst egnede ingeniørr å d g i ve re. Dette er erfaringsmæssigt 

en god løsning. Udpegningen af arkitekter bør – efter Akademiraadets 

mening – fo r t s at kræves gennemført “efter- fo r h a n dling 

med Akademiraadet”, der med sin brede orientering i ark i t e kt 

ve rdenen, har bedst mulig baggrund for den faglige vurd e r i n g. Det 

skal videre påpeges, at den hævdvundne titel “Kongelig byg n i n g s i nspektør” 

efter Akademiraadets opfattelse er en betegnelse, som har 

en egen nimbu s, og efter sigende ligefrem opleves som en vægtig om 

end symbolsk støtte i arbejdet. 

2. Når det økonomiske aspekt fl e re steder påpeges, skal der erind 

res om, at det fl e re gange er påvist, at byg n i n g s i n s p e k t ø ro rd n i ngen, 

som den fungere r, er uove r t r u ffen i sammenligning med alle 

a l t e rn at i ve r. Dette skal dog ikke afholde Akademiraadet fra at beny tte 

lejligheden til at unders t rege den betydning det har, at arbejde 

med disse bygninger honore res rimeligt og herunder hæves over konk 

u rrence på laveste pris for honore r i n g. Det er væsentlig, at stillingen 

ikke udpines, og at også om – og tilbyg n i n g s o p gaver bl i ver i 

i n s p e k t o r at e rn e. Hvo r ved sikre s, at de bedste kræfter søger stillingen, 

så det ikke udvikler sig til rene “ve d l i g e h o l d e l s e s s t i l l i n g e r ” . 

3. De nye friheder som cirk u l æ re revisionen lægger op til, kan få 

fo r u roligende og vilkårlige konsekvenser fx: “Selvudført ydelse” som 

d i ve rse styrelser og ministerier kan påtage sig, som det allerede er


tilfældet i praksis på de kongelige slotte i Slots-og Ejendoms-styre lsens 

regi, vil ikke længere bl i ve vurd e ret af et Bygningsplejeråd, som 

jo er nedlagt, eller af anden sagkyndig og uvildig instans. Der er således 

tale om en sammenblanding af “udøvende” og “dømmende” 

m a g t . 

a. Adgang til almindeligt udbud, i henhold til almindelige 

u d bu d s re gl e r, skal nu kunne finde sted uden nogen fo rpligtelse til at 

få udbudskriterier og vægtningen af disse kriterier godkendt af enten 

Slots- og Ejendomsstyrelsen, Akademiraadet, Ku l t u r a r v s t y re l s e n 

eller Det særlige Byg n i n g s s y n . 

b. Fre d n i n g s myndigheder skal ikke længere, som det nu er tilfældet, 

orienteres med rapport efter syn. 

c. Der vil ikke længere være fo rpligtelse til at udføre opmålinger 

og beskrivelser af bygningsdele “hvor der er fare for nedbryd n i n g ” , 

hvilket vil va n s k e l i gg ø re eller fo r h i n d re rekonstruktion. 

4. Den omtalte fo renklede klassifikation af statens bygninger i 

kun to grupper finder Akademiraadet rimelig men konstat e re r, at 

der savnes præcisering af, hvo rledes og af hvem klassificeringen skal 

fo re t a g e s, nu da Klassificeringsudvalget er nedlagt. Akademiraadet 

vil anbefale at søge assistance til klassificering i Ku l t u r a r v s t y re l s e n . 

En særlig vejledning af brugerne af byg n i n g e rne om deres fo rp l i gtelser 

i henhold til cirk u l æ rets fo rmål og bestemmelser, vil både her 

og i det hele taget være nødve n d i g. 

5. Akademiraadet finder det sluttelig nødvendigt at opsummere 

sin holdning til udkastet i følgende henstilling: Den langsigtede va retagelse 

af vedligeholdelse og beskyttelse af statens bygninger i dere s 

fo r t s atte brug kræver folk, som kan tage et langsigtet ansva r. Det vil 

sige folk, der kan tage ansvar i langt perspektiv med indsigt, kunnen 

og dertil muligheder for opbygning af erfaring samt dannelse af en 

kyndig herunder re s t a u reringskyndig stab. På denne måde har de 

Kongelige byg n i n g s i n s p e k t ø rer indtil nu fungeret, og man kan fra 

Akademiraadets side ikke anbefale de meget uove rskuelige konsort 

i e o rd n i n g e r, som det fo re l i ggende fo rslag lægger op til. Man frygter 

ansva rs fo r fl yg t i g e l s e, manglende kompetenceopbygning og uoprettelige 

arkitektoniske tab. Der er behov for kontinuitet og konsistens 

i behandling af disse følsomme bygg e s a g e r. Det tager tid at 

komme ind i fo r valtningen af denne kulturarv. Lange ansættelsesperioder 

er nødve n d i g e, for at byg n i n g s i n s p e k t ø re rne kan lære byg- 


n i n g e rne og deres brugere at kende og som kunstneriske va re t a g e re 

og ve d l i g e h o l d e re a f statens ejendomme fungere optimalt. 

O vennævnte synspunkter vil Akademiraadet meget gerne snarest 

uddybe på et møde med cirk u l æ rets fo r f at t e re. ” 

Der bl ev den 26. august 2002 afholdt et møde med Slots- og 

E j e n - d o m s s t y relsen, hvor Raadets kommentarer bl ev uddy b e t . 

I Finansministeriets cirk u l æ re af 20. december 2003 er fl e re af 

Raadets ændringsfo rslag indarbejdet; bl.a.: Betegnelsen “kongelig 

bygningsinspektør” opre t h o l d e s, og inspektøre rne har fo r t s at det 

a rkitektoniske og tekniske vedligeholdelsestilsyn med de byg n i n g e r, 

som er klassificeret i gruppe 1. Slots- og Ejendomsstyrelsen fastl 

æ gger antal og fo restår udvælgelse af de kongelige byg n i n g s i n s p e kt 

ø re r, men skal i forbindelse med udvælgelsen fo r t s at indhente udtalelser 

fra Raadet om rådgive r f i r m a e rnes faglige re f e rencer på det 

a rkitektoniske område. 

C i rk u l æ re om kunstnerisk udsmykning i statsligt bygg e r i 

I forbindelse med udpegelse af konsulenter til Statens Fo rs k n i n g s - 

og Uddannelsesbyg n i n g e r, S-Fo U, (tidl. Bygg e d i re k t o r atet), bl ev Akademiraadet 

opmærksom på, at bestemmelsen i cirk u l æ re om 1 % til 

kunstnerisk udsmykning fra og med 2001 ikke anvendes af Ministeriet 

for Vi d e n s k a b, Teknologi og Udvikling. Der var i stedet fra 2001 

på Finansloven afsat en årlig pulje på godt 5 mio. kr. til kunstnerisk 

u d s my k n i n g. Raadet gjorde – i henhold til den i Ko n t a k t u d va l g e t 

aftalte arbejdsfo rd e l i n g, Billedkunstnernes Fo r bund opmærksom på 

dette forhold. Fo r bundet sva re d e, at de ville inddrage den konkre t e 

sag i deres ove r ve j e l s e r. 

Udkast til et nyt cirk u l æ re om kunstnerisk udsmykning af stat sligt 

byggeri bl ev udsendt til høring i januar 2004. 

Raadet sva rede den 14. januar 2004 Erhvervs- og Boligstyre lsen, 

at Raadet på alle punkter kunne tilslutte sig de ændringsfo rs l a g 

og kommentare r, der var fre m s at af Billedkunstnernes Fo r bund i 

b rev af 14. januar 2004, og det bl ev tilføjet, at Raadet tillige kunne 

ønske en fo rm for re g i s t rering af de udsmy k n i n g e r, der udføres inden 

for cirk u l æ rets bestemmelser. 

Nyt cirk u l æ re bl ev udstedt af Erhvervs- og Boligstyrelsen den 

17. februar 2004. I følgebrev gør Styrelsen bl.a. opmærksom på, at 

b e re g n i n g s grundlaget dels er ændret til håndværkerudgifter uden


m o m s, dels forhøjet til 1,5%. SEA-ordningen (styrelser med konto 

på finanslov til kunstneriske udsmykninger) er indarbejdet i det ny 

c i rk u l æ re. 

B e k e n d t g ø relse for ansættelser på visse 

u d d a n n e l s e s i n s t i t u t i o n e r 

Ku l t u r ministeriet fremsendte i marts 2003 udkast til ny bekendtg 

ø relse om ansættelse på visse uddannelsesinstitutioner under Ku lt 

u rministeriet. Ifl g. fo rslaget – der modern i s e rer re gl e rne i ove re n s - 

stemmelse med tilsva rende re gler på unive rs i t e t e rne – skal skolern e s 

rektor nedsætte et bedømmelsesudvalg med en fo rmand og derudover 

2 eller 4 pers o n e r. Mindst 1 medlem af et udvalg på 3 pers o n e r, 

og mindst 2 medlemmer af et udvalg på 5 pers o n e r, skal være pers 

o n e r, der ikke er ansat ved den pågældende institution. 

I fl g. de gældende re gler for Billedkunstskolerne (fra 1996) udpegede 

Raadet 2 og Fa grådet 3 medlemmer (mindst 2 faste lære r ) . 

Raadet kommenterede fo rslaget den 21. marts 2003: “A k a d e m i raadet 

har drøftet udkastet på sit møde den 19. marts, og må here f t e r 

indstændigt henstille, at udkastet ændre s, således at Akademiraadet 

fo r t s at skal udpege medlemmer til de fagkyndige indstillingsu d va l g 

ve d r ø rende besættelse af pro f e s s o r ater på Kunstakademiets Billedk 

u n s t s k o l e r. 

Den sammensætning af fagkyndige bedømmelsesudva l g, der 

fo reslås gennemført med bekendtgørelsesudkastets § 5, åbner mu - 

lighed for på længere sigt at skabe en uddannelsesanstalt, der vil kunne 

udvikle sig i et lukket og selvtilstrækkeligt miljø. 

Det særlige samarbejde, som indtil nu har fundet sted mellem 

Akademiraadets og Billedkunstskolernes repræsentanter i fo r b i n d e lse 

med indstillinger til pro f e s s o r at e r, har været berigende. I Akadem 

iraadet har treenigheden sin sidste bastion, og det tværfaglige forums 

mangesidige orientering i kunstve rdenen, sikrer inspiration fra kunstve 

rdenen uden for institutionen, gennem Raadets udpegelser til inds 

t i l l i n g s u d va l g. 

Den fo reslåede centralisme med meget store magtbeføjelser alene 

hos institutionens rektor kan medføre uønsket ensre t n i n g. I f a g, 

h vor subjektive kva l i t at i ve ove r vejelser er afgøre n d e, og hvor det er 

den enkelte kunstner, som er til drøftelse, ligger dynamikken ne-t o p 

i, at Akademiraadet, som kunstens andet offentlige rum, også er 


rep r æ s e n t e re t . 

Desuden er hele målsætningen efter Raadets mening fo rkert. At 

ville gøre alting ensartet, er reduktion af mangfoldighed, mu l i g h eder 

og kre ativ rigdom.” 

Ku l t u r ministeriet sva rede den 9. april, at ændringsfo rs l a g e n e 

ville indgå i ove r ve j e l s e rn e. 

Den endelige bekendtgørelse fik virkning fra 15. juni 2003, og 

det fastsættes heri, at det er institutionernes re k t o r, der nedsætter 

b e d ø m m e l s e s u d va l g. Akademiraadet skal herefter ikke længere 

udpege medlemmer til fagkyndige indstillingsudvalg ve d r. besættelse 

af pro f e s s o r ater på Kunstakademiets Billedkunstskoler. 

G y m n a s i e re fo rm, undervisning i billedkunst 

I brev af 2. maj 2003 til Folketingets Undervisningsudvalg med kopi 

til undervisningsminister Ulla Tørn æ s, støttede Raadet va rmt en 

udtalelse fra “Gymnasiets Lære re i Billedkunst og Design” af 4. 

marts 2003 om vigtigheden af undervisning i billedkunst. Udtalelsen 

fra lære rne slutter således: 

“I vo res moderne billedforbrugende samfund kan gy m n a s i e t 

ikke undvære et fag, der giver visuel fo rståelse og træner billedmæssige 

færd i g h e d e r. 

Billedkunst er et vigtigt almendannende fag, hvor eleve rn e 

udvikles personligt i mødet med kulturarven og i diskussionen af 

visuel og kunstnerisk kva l i t e t . 

Billedkunst giver studiekompetence gennem metodebev i d s t h e d , 

selvkritisk arbejdsfo rm og billedteoretisk viden. 

Billedkunst giver et intern ationalt udsyn. 

Billedkunst indgår nat u rligt i tværfagligt samarbejde med mange 

andre fag. 

Billedkunst har stor erfaring med pro j e k t a r b e j d s fo rm e n . ” 

C h r i s t i a n i a 

Udviklingen på Christiania (Bådsmandsstrædes Ka s e rne) har Akademiraadet 

– som det kan ses i tidligere beretninger – fulgt og komm 

e n t e ret fra 1976 og fl e re år frem. Regeringens re d e g ø relse af 6. 

maj 2003 om Christiania bl ev drøftet på Raadets møde den 14. maj 

2003, og området bl ev besigtiget den 3. juni. 

Den 19. maj 2003 skrev Raadet til fo rs va rsminister Svend Aage

1 0 0 LO V G I V N I N G O G A D M I N I S T R A T I O N 

Je n s by og stillede sig til rådighed for Regeringen og ministeren med 

r å d g i v n i n g, såfremt det måtte ønskes, og Raadet anmodede om at 

måtte bl i ve orienteret om “de planer for ændringer af Christianias 

s t atus quo, der – ud over re d e g ø relsen af 6. maj 2003 – måtte fo rel 

i gge fra Regeringens og/eller Fo rs va rsministeriets side”. 

Fo rs va rsministeriets Fæstnings- og Nat u rs e k re t a r i at takkede og 

oplyste i brev af 19. juni, at det Christianiaudva l g, der skulle udarbejd 

e fo rslag til en ove ro rdnet helhedsplan for den fremtidige udvikling 

af området, var nedsat, og Raadets tilbud var videresendt til 

dette Christianiaudva l g. 

Det bl ev i pressen oplyst, at Christianiaudvalget agtede at udskrive 

en idékonkurrence for området senere på sommeren. Denne konk 

u rrence bl ev udskrevet med svarfrist den 21.november 2003. 

I et møde med Christianiaudvalget den 25. september 2003 deltog 

fra Raadet: Ka ren Zahle, Carsten Hoff, Tage Lyneborg og Niels 

Reumert. I re f e r at af dette møde (udarbejdet af Christianiaudva lget) 

hedder det: 

“Akademiraadet takkede indledningsvis for inv i t ationen til 

mødet og re d e g j o rde kort for at rådet siden Christianias etabl e r i n g 

har intere s s e ret sig for stedet. 

Christiania – befæstning og bye k s p e r i m e n t 

Efter Akademiraadets opfattelse er der to centrale elementer ve d 

Christiania: som del af byens fæstningsring og som bye k s p e r i m e n t . 

Christiania udgør således sammen med bl.a. Tivoli og Botanisk Have 

et af de områder, hvor det historiske voldanlæg omkring Københav n 

kommer til syne og det er for Akademiraadet afgørende at områdets 

s æ regne karakter som fæstningsringens eksperimentelle b o s æ t n i n g safsnit 

beva re s. Området skal derfor først og fremmest betragtes ud 

fra en landskabelig hovedsynsvinkel, og man bør helt undlade at 

bringe byudvikling ind i re l ation til befæstningsanlægget, der skal 

ses som et fredet park- og landskabsområde i bye n . 

Med til Christiania som byeksperiment hører efter Akademiraadets 

opfattelse Christianias selvfo r valtning og den succes man har 

haft med at skabe udvikling baseret på en demokratisk dialog, som 

den traditionelle byudvikling og arkitektur med dens “monokulturer” 

har haft svært ved at håndtere. På Christiania er det med selvfo 

r valtningsmodellen lykkes at integre re bolig, erhve r v, institutioner 

ligesom begreber som byøkologi og genbrug har været centrale. 

LO V G I V N I N G O G A D M I N I S T R A T I O N 1 0 1 

Området har på disse punkter fungeret som inspiration for både 

danske og udenlandske ark i t e k t e r. Byeksperimentet skal have lov til 

at leve og vise sig i sin fremtidige styrk e / s va g h e d . 

Akademiraadet havde noteret sig dels kritikken af SAV E - re g is 

t rering af byg n i n g e rne på Christianiaområdet, dels udvalgets åbenhed 

ove r for løbende at rev i d e re denne re g i s t rering på baggrund af 

nye oplysninger. 

Christianias selvfo r v a l t n i n g 

Akademiraadet var af den opfat t e l s e, at selvfo r valtning og Christiania 

som byeksperiment er centralt og bør indgå i succeskriteriern e. 

E n d v i d e re pegede Akademiraadet på behovet for at inddrage fagd 

o m m e re – også i fo rm af sociologer eller antropologer – i bedømmelsen 

af de indkomne fo rs l a g, ligesom der efter rådets opfat t e l s e 

bu rde være christianitter rep r æ s e n t e ret i bedømmelsesudva l g e t . 

C h r i s t i a n i a u d valget pegede på, at idékonkurrencen er fo rs ø g t 

lagt så åbent og demokratisk op som muligt. Det er ikke udva l g e t s 

fo r ve n t n i n g, at ét pro j e k t fo rslag vil kunne implementere s, men at de 

bedste af de indkomne fo rslag kan tjene til inspiration i fo r b i n d e l s e 

med udarbejdelse af en helhedsplan for området. 

U d valget har fo rsøgt at indlede en dialog med ch r i s t i a n i t t e rn e 

blandt andet ved fl e re skriftlige henve n d e l s e r, men uden succes. 

U d valget pegede endvidere på den gennemførte interviewunders 

ø g e l s e, som blandt andet har søgt at kortlægge erfaringerne med 

s e l v fo r valtning og konsensusdemokrati, som har vist sig ude af stand 

til at håndtere hashhandlen og dens følgekriminalitet. 

Hashhandlen er et pro blem, man er nødt til at forholde sig til, når 

man diskuterer Christianiaområdets fre m t i d . 

Den åbenlyse hashandel 

Det var Akademiraadets opfat t e l s e, at hashhandlen er et pro bl e m , 

som Folketinget eller politiet må løse, og at det således ikke er en 

o p gave arkitekter eller by p l a n l æ gg e re kan forholde sig til. Akademiraadet 

undrede sig ove r, at regeringen ikke har sat ind for at løse 

h a s h p ro blemet og dens følgekriminalitet, før man er gået i gang med 

de øvrige Christiania-spørgsmål. 

D e rmed ville pushernes dominans bl i ve svækket og betingelserne 

for en konstruktiv dialog med ch r i s t i a n i t t e rne fo r b e d re t .


Ko n k u r re n c e n 

Akademiraadet pegede på, at idékonkurrencen om en helhedsplan 

for Christianiaområdet har skabt associationer til rydningen af “Bygg 

e ren” og et indtryk af, at man vil afvikle Christiania og gennemf 

ø re en eller anden fo rm for traditionel by u d v i k l i n g. Derfor fo rl yd e r 

det, at en række kva l i f i c e r ede tegnestuer har modvilje mod at deltage 

i konkurrencen. 

C h r i s t i a n i a u d valget pegede på, at det er for nemt at stille problemet 

op som et valg mellem at beva re eller rydde Christiania, det 

reelle valg ligger et sted mellem disse yd e rl i g h e d e r. Der er kun én 

gr u p p e, som har interesse i at stille det op som for eller imod Christiania 

– det er pusherne – da det er dem, der har mest at tabe ve d 

e n h ver ændring af status quo. Hvad angår den fremtidige udvikling 

er der ikke lagt noget fast på forhånd – det er netop derfor idékonk 

u rrencen er udskreve t . 

U d valget var enig med Akademiraadet i, at vo l d a n l æ gget er af 

enestående betydning og må beva re s. Udvalget har derfor viet en 

b e s k r i velse af vo l d a n l æ gget betydelig plads i konkurre n c ep ro gr a mmet 

og har eksplicit bedt konkurre n c e d e l t a g e rne forholde sig til dets 

b e t ydning og de konfl i k t e r, der rejser sig i som følge af den nu v æ re nde 

anve n d e l s e. Der er de sidste 10 år sket en udbygning med ca. 30 

pct. af byggeri på selve vo l d a n l æ gget i modstrid med intentionern e 

i den gældende lokalplan. Hvis der fo r t s at skal være en selvfo r va l tning 

i området, er det derfor nødvendigt med en ansva rl i gg ø re l s e. 

U d valget tilkendegav endvidere, at der i arbejdet med en helhedsplan 

meget vel kan bl i ve tale om at trække på de erfaringer, der 

er gjort i andre bydele i København med kva r t e rl ø f t s p ro j e k t e r. 

Tidsplanen for udvalgets arbejde 

Akademiraadet udtrykte bekymring over den meget pressede tidsplan 

for udvalgets arbejde og anså det for usandsynligt, at en gennemarbejdet 

helhedsplan kunne være færdig inden 1. januar 2004. 

E n d v i d e re opfattedes rådets direktør Allan Andersens deltagelse i 

u d valgsarbejdet som et tegn på, at regeringen havde et ønske om at 

frasælge arealer til byudvikling og ny bygg e r i . 

C h r i s t i a n i a u d valget oplyste, at udvalget afrapporterer til re g eringen 

først i det nye år, men at selve helhedsplanen i sagens nat u r 

må afvente bedømmelsen af idékonkurrencen. Endvidere kunne 


u d valget afvise, at det skulle være hensigten at anvende Christianiaområdets 

værdier til finansiering af andre udgifter. Dette er også tidl 

i g e re meddelt Christianias kontaktgruppe skriftligt (jf. udva l g e t s 

b rev af 12. august til advo k at e rne Fo l d s cha ck & Fo rch h a m m e r, som 

l i gger på udvalgets hjemmeside). 

Det økonomiske aspekt i forhold til områdets fremtid er med vilje 

holdt ude af konkurrencen, da det ikke har været muligt for udva lget 

at opnå de fo rnødne info rm ationer om f. e k s. byg n i n g e rnes ve dligeholdelsestilstand 

og dermed istandsættelses- og re n ove r i n g s b eh 

ove t . 

U d valget pegede dog på, at der vurd e res at være et betyd e l i g t 

i nve s t e r i n g s b e h ov på Christianiaområdet, hvis der skal ske en geno 

p retning af infrastrukturen, brandsikring, re n overing og fre m t i d i g 

vedligeholdelse af de mange tidligere fredede og andre beva r i n g sv 

æ rdige byg n i n g e r. Dette inve s t e r i n g s b e h ov kan ikke håndtere s 

inden for den nu v æ rende konstruktion. Akademiraadet mente, at 

m i d l e rne hertil måtte kunne findes, hvis målet var at lade Christiania 

leve videre. 

Akademiraadet unders t re g e d e, at tiden også var en væsentlig 

f a k t o r, og at der bør tilvejebringes et grundlag for det videre arbejd 

e, der er bre d e re end konkurrencens; herunder bl.a. en sociolog 

i s k / a n t ropologisk undersøgelse af Christianias værd i . 

Afslutningsvis bl ev det drøftet, hvorvidt Akademiraadet ville 

tage initiativ til at afholde et debatmøde om den fremtidige udvikling 

af Christianiaområdet med deltagelse af blandt andet Christian 

i a u d valget. Akademiraadet afl eve rede en kopi til udvalget af en 

artikel om økonomen og by fo rs k e ren Rich a rd Floridas tanker (Kreativ 

økonomi “Lad Christiania Blomstre”), som bl ev bragt i M a n d ag 

M o rg e n n r. 27, 2003.” 

På Raadets møde den 22. oktober 2003 bl ev nedsat en arbejdsgruppe 

(Ka ren Zahle, Carsten Hoff, Tage Lyneborg, Bjørn Nørgaa 

rd og Søren Ankarfeldt) med mandat til at arr a n g e re en høring om 

Christiania i Akademiraadets regi. Ka ren Zahle og Carsten Hoff 

deltog i et nyt møde med Christianiaudvalget den 11. februar 2004, 

h vor der bl ev orienteret om den kommende rapport fra udva l g e t , 

og hvor Raadets repræsentanter bl.a. gjorde opmærksom på, at der 

ikke bu rde bygges nyt på selve kasern e o m r å d e t . 

A r b e j d s gruppen va retog det store arbejde med tilre t t e l æ gg e l s e


af Christiania-høringen, der bl ev afholdt den 12. marts 2004 i Fe s tsalen 

på Charl o t t e n b o rg for ca. 150 tilhøre re. 

I det udsendte pro gram for høringen hed det bl . a . : 

Høringens indhold: Da det er Akademiraadets opgave at rådgive staten 

i kunstneriske anligg e n d e r, har Raadet fundet det væsentligt at 

afholde en høring, der kan belyse emner inden for Akademiets kerneområde: 

Bygnings- og billedkunsten og de områder, der gr æ n s e r 

op hertil. 

Høringens fo r m : Der indkaldes en række “vidner”, der efter tur ud 

fra faglige udgangspunkter fre m l æ gger deres synspunkter for et panel 

af politikere og salens tilhøre re … 

O rd s t y rer: Billedhugg e ren Bjørn Nørga a rd 

Pa n e l e t : Panelet udgøres af de politiske partiers re s p e k t i ve ord f ø re re 

for Christianiaspørg s m å l e t : 

Ulrik Kragh MF, V 

Poul Qvist Jørgensen MF, S 

Per Dalga a rd MF, DF 

Villy Søvndal MF, SF 

Line Barfod MF, EL 

Morten Helveg Pe t e rsen MF, RV 

V i d n e r: Akademiraadet har ønsket de særlige sagsområder, som det 

beskæftiger sig med, rep r æ s e n t e ret og præsenterer følgende vidner: 

J ø rgen Nordqvist, dire k t ø r, Byg n i n g s k u l t u relt Råd 

Jens Kvo rn i n g, arkitekt, professor Kunstakademiets Arkitektskole 

C a rsten Hoff, arkitekt, medlem af Akademiraadet 

Julius Lund, fo reningen Christianias naboer 

Frederik Pre i s l e r, Re k l a m e f i rmaet Pro p a ganda McCann 

Allan de Waal, arkitekt, fo r f at t e r 

Hans Kristensen, fo rs k n i n g s ch e f, vicedire k t ø r, By og Byg 

Trine Ro s s, mag.art. kunstkritiker 

L a rs H.U. G, musiker og billedkunstner 

P reben Brandt, dr.med. fo rmand for Rådet for Socialt Udsat t e 

I n v i t e rede til salen: Høringen er lukket for at sikre en bred sammensætning 

af deltagere. Akademiraadet har ved udvælgelse af delt 

a g e re lagt vægt på, at det politiske liv og kulturl i vet bl i ver rep r æ se 

n t e ret, ligesom særligt intere s s e rede samt beboere i Christiania er 

i nv i t e re t . ” 

B j ø rn Nørga a rd udarbejdede en plakat, og der bl ev trykt et hæf- 


te med indlæggene ved høringen. Hæftet kan re k v i re res fra Raadets 

k o n t o r, så længe oplag have s. Omtale af høringen bl ev dagen efter 

bragt i fl e re av i s e r, og i tidsskriftet “A rkitekten” bl ev høringen 

u d f ø rligt re f e re re t . 

Samme dag som Raadets høring bl ev afholdt, havde Re g e r i ngen 

pressemøde om Christianiaudvalgets rapport om Christianias 

Fremtid – helhedsplan og handlingsplan. 

Raadet sendte den 25. marts 2004 følgende kommentarer til 

Fo rs va rs m i n i s t e r i e t : 

Fo rs l a g til “Lov om ændring af lov om anvendelse 

af Christianiaområ d e t ” 

Akademiraadet fastholder de i møder med Christianiaudvalget fre m - 

førte synspunkter, således som de citeres på side 15 i Handlingsplanen, 

og finder grund til at udtrykke sin forundring og beklagelse ove r 

ikke at være medtaget på Fo rs va rsministeriets høringsliste. Ikke 

mindst i lyset af Akademiraadets rolle som statens rådgiver i kunstneriske 

spørgsmål og den betydning Raadet har tillagt denne sag. 

Raadet har således i dagspressen måttet orientere sig om fristen fo r 

modtagelse af udtalelser om lov fo rs l a g e t . 

Raadet finder høringsfasen på 14 dage urimelig kort, i betragtning 

af den interesse Christianiaspørgsmålet har i offentligheden og 

det omfattende bilagsmat e r i a l e, som en udtalelse må baseres på. At 

tidsplanen desuden, som det fre m går af dagspressen, kun levner 2 

dage til den politiske gennemgang af de indkomne høringsudtalels 

e r, finder Akademiraadet ligefrem parlamentarisk betænkeligt. 

Akademiraadet har studeret Helheds- og Handlingsplanen og 

ø n s k e r, situationen taget i betragtning, udelukkende at kommentere 

væsentlige og ove ro rdnede elementer i planen. Akademiraadet har 

således hæftet sig ved det omfattende ny byggeri, som man i alle tre 

scenarier lægger op til. Noget sådant vil efter Raadets opfattelse være 

til ubodelig skade for de særegne landskabelige kva l i t e t e r, som alle – 

og ikke mindst naboerne – har givet udtryk fo r, er af særlig værdi fo r 

de omliggende kva r t e re r. Med henblik på samme vil en “bl ø d ” 

re s t a u rering af vo l d a n l æ ggene ligeledes tælle positivt. 

Akademiraadet skal i øvrigt erindre om, at genindførelse af fre dning 

fo r u d s æ t t e r, at samtlige byggesager og ny v u rderinger fo re l æ gg e s 

Det Særlige Bygningssyn til afgøre l s e.


Akademiraadet betragter Fristaden Christiania som et betydningsfuldt 

byeksperiment og er af den opfat t e l s e, at det helt væsentlige 

er Christianias dynamik og indre sammenhængskraft, manifes 

t e ret i evnen til at orga n i s e re de fysiske og institutionelle rammer 

for egne liv og til at pro d u c e re kva l i f i c e rede kulturelle tilbud til det 

øvrige samfund. 

Akademiraadet er overbevist om, at Christianias kollektive brugsret 

og selvfo r valtningprincippet er uløseligt fo r bundet med denne 

k re at i ve ev n e, og at en amputation af kollektiv brugsret og selvfo rvaltning 

vil berøve Christiania dets egenart og kraft. Raadet skal i 

den forbindelse henlede opmærksomheden på den præcedens fo r 

s æ rs t at u s, som for eksempel kolonihave b evægelsen nyd e r, hvor der 

råder mere liberal og selvfo r valtende praksis med stort held. 

I n d f ø relse af den private ejendomsret vil intro d u c e re spekulat ive 

elementer i udvekslingen og opbygningen af boliger, og skabe 

museale tilstande for de oprindelige byg n i n g e r, som bl i ver tilbage. 

Rådet skal på denne baggrund henstille, at der arbejdes videre med 

Fondsscenariet som beskrevet i Christianiaudvalgets helhedsplan, 

idet fondsmodellen rummer mulighed for bevaring af fælles brugsret 

og ikke er til hinder for opfyldelse af lov fo rslagets øvrige målsætn 

i n g e r. Akademiraadet medvirker gerne i den videre drøftelse af 

Fondsscenariet og ve d l æ gger som yd e rl i g e re dokumentation for vægten 

af sine synspunkter de udsagn, som bl ev fremført af indsigtsfulde 

vidner på den høring, 

Akademiraadet afholdt 12. marts i år som bidrag til en mere 

s a glig og nu a n c e ret debat om Christiania som eksperimentelt bosted. 

Et materiale som i udbygget fo rm vil bl i ve publ i c e ret snarest mu l i g t . ” 

Fo rs va rsministeriet sva rede den 2. april 2004 bl.a.: 

“ Fo rs va rsministeriet har i forbindelse med fremsættelsen af lov fo rslaget 

udtalt, at regeringen med lov fo rslaget ønsker at fastlægge ramm 

e rne for en varig og holdbar løsning for Christianiaområdet, således 

at behovet for en særlig Christianialov fo rsvinder inden for en 

å rr æ k k e. Der er i den forbindelse ikke tale om en nedlæggelse af 

Christiania, men om at området skal være omfattet af den almindelige 

lov g i v n i n g, de beva r i n g s v æ rdige bygninger skal sikre s, og vo l d ene 

skal oprettes og sikres som åbne, re k re at i ve are a l e r. 

L ov fo rslaget fastlægger ikke den fremtidige ejerfo rm, da en 

a fklaring heraf skal ske i dialog mellem staten, Københavns Ko m- 


mu n e, beboerne på Christiania og deres naboer. ” 

L ov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet 

bl ev vedtaget den 1. juni 2004. 

Tilplantning omkring motorve j e 

Efter fo r b e redelse af et medlem af “ståbigruppen”, arkitekten Preben 

Skaarup, sendte Raadet den 4. september 2003 enslydende skrivelser 

til Ve j d i re k t o r atet og Fødeva reministeriet om den tilplantning, 

der er sket af motorvejenes næro m g i ve l s e r, hvo r ved mange motorve 

j s s t r æ k n i n g e r, eksempelvis Hors e n s - S k a n d e r b o rg, mister dere s 

k va l i t e t e r. Raadet spurgte Ve j d i re k t o r atet, hvo rledes det kan sikre s, 

at bl.a. denne strækning ikke udelukkes for kontakt med landskabet, 

og Raadet anbefaler Fødeva reministeriet, som administre rer de 

o ffentlige tilskud til læplantning, at der stilles krav om kva l i f i c e re t 

æstetisk vurdering af alle tilplantningspro j e k t e r, der gennemføre s 

med offentligt tilskud, således at det sikre s, at der ikke går væsentlige 

landskabelige kvaliteter eller muligheder tabt. 

Ministeriet for Fødeva re r, Landbrug og Fiskeri sva rede den 29. 

s eptember 2003, at man havde noteret sig Raadets anbefaling og 

“vil lade den indgå i ove r ve j e l s e rne i forbindelse med fre m t i d i g e 

ændringer af læplantningsord n i n g e n . ” 

Ve j d i re k t o r atet re d e g j o rde i svar af 19. november 2003 for bestræbelser 

og prioriteringer ved opretholdelse af strategien for smu kke 

ve j e, og skrev videre: “Pro blemer med at vejrummet lukkes mod 

det omgivende landskab som følge af vejens naboer planter læhegn 

s yd, nord, øst og vest for vejen, har Ve j d i re k t o r atet ingen indfl yd e lse 

på. Denne tilplantning giver nat u rligvis pro blemer i forhold til 

ønsket om de smukkest mulige motorve j s fo rløb i landskabet, men 

det giver for Ve j d i re k t o r atet også pro blemer i re l ation til trafikant 

e rnes sikkerhed – påkørsel af faste genstande – når de gældende 

a f s t a n d s k r av for placering af træer i forhold til vejens trafikanter ikke 

overholdes som følge af for tæt beplantning langs ve j - a re a l . ” 

Kongelige byg n i n g s i n s p e k t ø re r 

Slots- og Ejendomsstyrelsen bad i brev af 10. oktober 2003 om Raadets 

vurdering af de arkitektoniske re f e re n c e r, som er oplyst i ansøgn 

i n g e rne om prækva l i f i k ation til inspektorat e rn e. Styrelsen oplyser, 

at SES om muligt ifl g. EU-re gl e rne skal prækva l i f i c e re 5 rådgive re


til hvert inspektorat . 

I Raadets svar af 20. oktober 2003 med kunstnerisk og ark i t e k tf 

a glig vurdering af ansøgerne hed det bl . a . : 

“I forbindelse med fremtidige inspektorat-besættelser vil det 

v æ re ønskeligt at afk r æ ve ansøgerne en karakteriserende “hensigtserklæring” 

for den befuldmægtigede, og til støtte for bedømmelsen 

e n d v i d e re et re f e re n c e m ateriale fra den befuldmægtigede, hvo r a f 

det også billedmæssigt fre m gå r, hvilke arkitektoniske kva l i t e t e r, der 

er opnået i hidtidige arbejder. 

Ønskeligt er et specifikt curriculum for den befuldmægtigede, 

herunder liste over de arbejder, som vedkommende har fo re s t å e t 

p e rs o n l i g t / v æ ret sagsbehandler på. 

Akademiraadet må endvidere henstille, at man – næste ga n g, 

der i forbindelse med en kvalificeringsrunde skal afgives vurd e r i n g 

af det ark i t e k t f a glige re f e re n c e m ateriale – afsætter mindst en uge 

dertil.” 

Raadets indstilling bl ev af tre medlemmer af ark i t e k t f a ggr u ppen 

uddybet ved et møde med repræsentanter for Slots- og Ejend 

o m s s t y relsen den 22. oktober. 

Slots- og Ejendomsstyrelsen oplyste i brev af 11. februar 2004, 

at EU-udbud af de 5 inspektorater fik følgende re s u l t at for perioden 

1 . 3 . 2 0 0 4 - 3 1 . 1 2 . 2 0 0 7 : 

1. Erik Møllers Tegnestue og Moe & Brødsga a rd med Jens Fre d s - 

lund som befuldmægtiget. 

2. Fogh & Følner, Birch & Kro g b o e, Dausga a rd & Nyboe, Moe & 

B r ø d s ga a rd og Eduard Tro e l s ga a rd med Johan Fogh som befuldm 

æ g t i g e t . 

3. Hvidt & Mølga a rd og COWI med Peter Holsøe som befuldmægt 

i g e t . 

4. Karsten Rønnows Tegnestue og Jørgen Nielsen, Lemming & Eriksson 

og Birch & Krogboe med Gunilla Rønnow som befuldmægtiget. 

5. Kjær & Rich t e r, Birch & Krogboe med Niels Vium som befuldm 

æ g t i g e t . 

F i re af de befuldmægtigede var fre m h æ vet af Raadet i fo r b i ndelse 

med prækva l i f i k ationen. Raadet sendte den 25. februar en fo res 

p ø rgsel til Slots- og Ejendomsstyrelsen om baggrunden for udpegelsen 

til det inspektorat, hvor den udvalgte ikke var blandt de af 

Raadet indstillede ved prækva l i f i k at i o n e n . 


Slots- og Ejendomsstyrelsen sva rede den 31. marts 2004 bl.a. : 

S æ rligt med hensyn til dette inspektorat kan “det meddeles, at 2 af 

de totalrådgive rgr u p p e r, som Akademiraadet anbefalede, faktisk 

bl ev prækva l i f i c e ret og afgav tilbud. 

Vi finder, at Akademiraadet i det hele har spillet en stor rolle fo r 

vo res beslutningsproces og endelig vurd e r i n g. Vi har været meget 

glade for bistanden, herunder den ark i t e k t f a glige vurd e r i n g, men 

ikke mindst den meget smidige og fl e k s i ble tilgang til opgaven – også 

set i lyset af den forholdsvis korte tid, der var til gennemgangen af 

m at e r i a l e t . ” 

S t r u k t u rre fo rm, “Det Nye Danmark ” 

Raadet fo r venter at drøfte konsekve n s e rne af en re fo rm i den kommende 

periode. Den 18. juni 2004 besva rede Raadet en fælles henvendelse 

af 7. juni 2004 fra Det Jyske og Det Fynske Ku n s t a k a d e m i 

således: “Akademiraadet har den 16. juni drøftet jeres fælles henve ndelse 

af 7. juni om Regeringens plan for en ny kommu n a l re fo rm, og 

h v i l k e k o n s e k venser det kan få for Det Fynske og Det Jyske Ku n s t ak 

a d e m i . 

Også Raadet har nat u rligvis visse forbehold over for kulturm in 

i s t e ren s udtalelse i re d e g ø relsen for opgave fo rdelingen efter strukt 

u rre fo rmen: “De uddannelser, der især er udsprunget af lokalt init 

i at i v, og som især har en lokal fo r a n k r i n g, får et entydigt kommunalt 

ansva r. Det statslige økonomiske bidrag til Det Fynske Ku n s t akademi 

i Odense og Det Jyske Kunstakademi i Århus ove rlades derfor 

til kommu n e rne én gang for alle. ” 

Vi mener, at mu l i g h e d e rne for fl e re indgange til kunstnerisk 

uddannelse på højt niveau principielt bør fastholdes (det udelukkes 

ikke helt med fo rslagets ord l yd), og placering af ansvar for uddannelse 

og økonomi ved Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Ku n stakademi 

bør efter Raadets opfattelse ikke bl i ve et “entydigt kommunalt 

ansva r. ” 

Men Akademiraadet har ikke – i hvert fald på nu v æ rende tidspunkt 

– i sinde selv at rejse delspørgsmålet om de billedkunstneriske 

uddannelse efter strukturre fo rmen over for Ku l t u rm i n i s t e r i e t . 

Der er mange andre punkter i strukturre fo r m - fo rslaget, som Raadet 

n æ rer betænkelighed ved, og vi vil i givet fald ove r veje at udarb 

e j d e en samlet kommentar.


Vi hører dog gern e, hvo rledes jeres skoler har re a g e ret over fo r 

“ b e s l u t n i n g s t a g e rne” på Ku l t u rministeriets planer, så vi kan vurd ere, 

om der er punkter i de pro bl e m s t i l l i n g e r, I selv har sat op, som 

Raadet eventuelt kan bakke op om.” 

P S. “Vi er bekendt med, at Århus Ko m mune over for Fo l k e t i ngets 

Ku l t u r u d valg har gjort opmærksom på, at “Det Jyske Ku n s t akademi, 

der som SU-berettiget billedkunstuddannelse ikke bør være 

en kommunal opgave. Tværtimod bør Ku l t u rministeriet ove r t a g e 

h ove d a n s va ret for denne institution i lighed med de andre uddannelser 

på kunst- og kulturo m r å d e t . ” 

D i s t r i bu t i o n s t i l s k u d 

I forbindelse med Finansloven 2004 bl ev Trafikministeriets portopulje 

nedlagt, og kulturm i n i s t e ren fre m s atte i november 2003 et fo rslag 

til oprettelse af en pulje til fo rdeling til distribution af visse periodiske 

blade og tidsskrifter. 

Raadet kommenterede den 5. december 2003 fo rslaget over fo r 

Folketingets Ku l t u r u d va l g, idet man gjorde opmærksom på, at også 

kunst- og kulturtidsskrifter, der udkommer med lange og ure g e l - 

mæssige mellemrum på grund af vanskelig økonomi, bør kunne få 

t i l s k u d . 

En anmodning om en anbefaling af en ansøgning til puljen måtte 

Raadet i januar 2004 af principielle grunde afstå fra at give. 

A n t e n n e m a s t e r 

I efteråret 2003 undersøgte Raadet Masteloven, der finder anve ndelse 

ved fælles udnyttelse af master og opsætning af antennesystemer 

på bygninger i både landzo n e, sommerhusområder og by zo n e. 

Fo rmålet med loven er “gennem fælles udnyttelse af master opstillet 

til radiokommu n i k at i o n s fo rmål og opsætning af antennesystemer på 

bygninger og andre høje konstruktioner at sikre optimal radiokommu 

n i k ation samtidig med, at det samlede antal master og disses 

p åv i rkning af omgive l s e rne begrænses mest muligt.” 

M a s t e l oven fastlægg e r, at ejere (herunder kommu n e r, men ikke 

politi og kirker) af bygninger eller andre høje konstruktioner ove r 

8,5 m. som udgangspunkt er fo rpligtet til at imødekomme alle anmodninger 

om opsætning af antennesystemer på den pågældende 

byg n i n g, konstruktion eller mast. Te l e o p e r at ø re rne skulle ifl g. det 


oplyste tilsammen have købt licens til antenneopsætning for knap 4 

mia. kr. 

Raadet måtte dog i december 2003 konstat e re, at man desværre 

ikke havde re s s o u rcer til at tage de principielle pro blemer omkring 

M a s t e l ovens bestemmelser op.

OV E RO R D N E T PL A N L Æ G N I N G 

Under dette afsnit omtale af sager der ve d r ø rer: (Tallene i pare n t e s 

er journ a l nu m re ) 

O p e ra i København (25.02.38) 

Ko m p re s s o rstation – gastransport (25.08) 

Lokalplaner som bya rkitektonisk redskab (25.02.38) 

L a n d s p l a n re d eg ø relse (25.02.a) 

R i g s a rk i vets placering (05.17 – ch e ck nr. ) 

Pa rken og Østerbro idrætsanlæg (25.02.28) 

K ro n b o rg – landskabsplan (25.02.39) 

O p e rahus på Århus Havn – Helhedsplan for de by n æ re havnearealer i 

Århus (25.02.39) 

M e t rocityring (35.02.39) 

Fre d e r i k s s u n d m o t o rvej – Ve s t s ko ven (25.08) 

H o ve d s t ru k t u ren i Københavns Ko m m u n eplan – Wilders Plads, 

K r ø ye rs Plads (25.02.32) 

L o k a l p l a n fo rs l ag m.v. : 

W i l d e rs Plads – Krøye rs Plads (25.01.11) 

Vindmøller ved Skårup (25.08) 

M e t roens 3. etap e, Østamager (25.02.32) 

Kommunehospitalet, København (25.02.28) 

I s raels Plads, København (25.02.08) 

U n i ve rs i t e t s p a rken, København (25.02.28) 

S o l o - g runden, Sønderborg (25.02.28) 

K ro n b o rg og Værftsområdet (25.02.28) 

Esplanaden, København (25.02.11) 

Tegl v æ rkshavnen, København (25.02.11) 

Kv æ s t h u s b roen, København (25.02.38) 

E l v æ rk s grunden, København (25.02.38) 

Nyboder Skole og Den Frie Udstilling, København (25.02.38) 

OV E R O R D N E T P L A N L Æ G N I N G 1 1 3 

Opera i Københav n 

Akademiraadets kommentarer af 28. september 2001 til fo rslag til 

tillæg til lokalplan “Holmen II” var medtaget i sidste beretning (side 

1 0 7 ) . 

Den 1. november 2001 sendte Raadet følgende skrivelse om pro - 

jekt til opera på Dokøen til Københavns stadsarkitekt med kopi til 

Ku l t u rministeriet, A.P. Møllers Fond og arkitekten Henning Lars e n : 

“Akademiraadet har senest i bemærkninger af 28. september 2001 

til fo rslag til tillæg for lokalplanen for Holmen II kommenteret projektet 

til nyt operahus på Dokøen. 

Raadet må derfo r, i forbindelse med det ved pressemøde den 16. 

okt. o ff e n t l i ggjorte prospekt, udtrykke sin skuffelse over den uheldige 

bearbejdning, der siden har fundet sted af operahusets foye r- fo rm 

og vestfacadens karakter. 

P rojektets oprindelige idé var baseret på et ønske om, at operabygningen 

mod havnen bestod af en stor, visuelt sammenhængende 

“ l o ggia”, som i et indre og yd re foye r- a real favner hav n e r u m m e t , 

t ydeligt unders t reget af den udkragede, svævende tagskive. 

Den nu illustre rede løsning bryder efter Rådets opfattelse radikalt 

med den oprindelige tanke, idet såvel krumningen af facaden, den 

viste tillukkede karakter og hele proportionering er ude af trit med 

p rojektets idé. 

Facaden mellem den indre og yd re foyer bør undero rdne sig bygningens 

samlende længdesnit under det store tag, hvo r for en facad 

e, som “skyder ryg” mod havnerummet, fo rekommer fo rk e r t . 

En glasfacade fremstår i sig selv som et fo rståeligt udgangspunkt – 

også som materialitet mod havnen. I hvilket omfang glasfacaden kan 

g ø res mere lukket, vil være et spørgsmål om arkitektonisk bearbejdn 

i n g. Raadet kunne fo reslå, at man ove r vejer en fac adeløsning, hvo r 

facadens transparens og spejling kunne skifte karakter, og tilpasse 

sig års t i d e r, døgnrytmer og begivenheder i huset. 

Der er mange løsninger herpå. 

Man kunne for eksempel fo restille sig, at man på glassets yd e rside 

placerede en fo rm for lys- og ove r flademæssigt “filter”, som kunne 

tilpasse sig fo rskellige situat i o n e r. Herved kan bygningen til tider 

afspejle sit lysende foye r- i n d re med salens fo r m som point de vue, 

og til andre tider fremstå delvist – eller helt – tillukket, med større 

visuel ro mod Amalienborg - k o m p l e k s e t .


Akademiraadet vil således opfo rd re til at udvikle andre facademod 

e l l e r, som styrker projektets ove ro rdnede idé, og stiller sig som statens 

rådgiver til rådighed for drøftelser af projektets videre udvikl 

i n g. ” 

Raadet modtog i efteråret 2001 et par kommentarer om Raadets 

rådgivning i denne sag, som man ikke fandt anledning til at 

b e s va re. 

Den 29. oktober 2002 bl ev nedenstående skrivelse sendt til ove rb 

o rgmester Jens Kramer Mikkelsen og til borgmester Søren Pind – 

med kopi til Ku l t u rministeriet, A.P. Møllers Fond, arkitekten Henning 

Larsen og pressen. 

“Med udgangspunkt i de i pressen den 18. oktober 2002 off e n tl 

i ggjorte illustrationer af operahusets seneste bearbejdning har Akademiraadet 

drøftet sagen; ikke alene i Raadet, men også den 23. okt. 

på et møde i Akademiet, hvor ca. 45 af Akademiets medlemmer va r 

til stede, da denne sag bl ev drøftet. 

Akademiraadet har i samtlige sine udtalelser om sagen tilbu d t 

sin assistance i fo rløbet, og under alle omstændigheder ønsket at bl ive 

orienteret om projektets udvikling. Dette har man (byg h e rre og 

a rkitekt) ikke ønsket at efterk o m m e, og Akademiraadet var ej h e l l e r 

i nv i t e ret til de to præsentationer for dele af pressen i oktober 2 0 0 1 

og 2002. 

Dette meddeles for at beklage, at Raadet kun har indblik i projektets 

seneste udvikling via den nævnte pre s s e o m t a l e. Den fre m l a gte 

p ro j e k t u d fo rmning giver imidlertid Raadet anledning til at udtry kke 

sin dybe bekymring for projektets hele arkitektoniske fre m t o n i n g, 

o g, hvis ikke der sker radikale ændringer af særligt hav n e f a c a d e n s 

u d fo rm n i n g, må Raadet trække sin støtte til projektet tilbage. 

I Raadets første udtalelse af 3. september 2000 til Ku l t u rm i n isteriet 

om projektet: “Bygningen fremstår afk l a ret og letopfattelig i 

et meget enkelt arkitektonisk gre b, hvor det store svævende tag, som 

f avner havnerummet, fo rekommer at være en smuk idé, om end e n dnu 

ikke tilstrækkelig bearbejdet til, at man med sikkerhed kan vurd 

e re slutre s u l t atet. Raadet finder, at projektet i sin nu v æ rende fo rm 

helt ove r vejende har sine kvaliteter mod havnen, mens huset mod 

Frederiksholmens værdifulde bygninger og nye funktionssammenhænge 

fremstår re l ativt lukket – på kanten af det afvisende. ” 

Og videre i skrivelsen af 3. september 2000: “Sammenfattende er 


det Akademiraadets opfat t e l s e, at det fo relagte idéprojekt i hove d - 

trækkene fremstår som et prægnant bud på en ro l i g, afk l a ret operau 

d fo r mning af stor visuel værdi for havnerummet, og at pro j e k t e t 

idémæssigt gr u n d l æ ggende udviser tilstrækkelige værdier til, at Raadet 

kan anbefale løsningen. 

Men samtidig må vi pointere, at projektet i sin nu v æ rende skitse 

fo r m på en række felter endnu ikke rummer tilstrækkelig tyd e l i ghed 

i udfo rmningen. Det gælder øens og bygningens pro p o r t i o n e r, 

re l ationen til Holmen, adga n g s forhold, facade- og tagudtryk samt 

hele den materialemæssige behandling. Akademiraadet har tiltro til, 

at disse forhold af arkitekten Henning Larsen vil kunne bearbejdes 

t i l f re d s s t i l l e n d e, m en står til rådighed for en supplerende udtalelse, 

når ovennævnte bearbejdning fo re l i gg e r. ” 

I Raadets næste udtalelse af 23. september 2001 til Københav n s 

Ko m mune ve d r. fo rslag til tillæg til lokalplanen, hedder det: “Debatten 

om det fremlagte fo rslag til lokalplantillæg er præget af stor u s i kkerhed 

om, hvo rdan operabygningen rent faktisk vil fremtræde i fo rholdet 

til havnerummet, set fra Amalienborg, Frederiksholm m.v. 

Der er fremlagt fo rskellige fo rsøg på at visualisere disse forhold via 

p e rspektivtegninger og computeranimat i o n e r. Det er også bl eve t 

fo reslået at rejse en mock-up i 1:1 på stedet. 

Det er Akademiraadets opfat t e l s e, at man hve rken via tegninger 

eller mock-up får den rette fo rnemmelse af bygningens karakt 

e r, idet mange forhold omkring lys/skygg e, materialitet, spejling 

m v. ikke vil fremstå med den rette tydelighed. Raadet vil i stedet – 

med henblik på Borg e rrep r æ s e n t ationens behandling af indkomne 

i n dsigelser og før endelig vedtagelse af lokalplantillægget – anbefale, 

at der udarbejdes en model i så tilpas stor skala, at man med egne 

øjne kan vurd e re ru mlighedern e. Denne model bør udføres i mindst 

1:200, og skal omfatte alle betydende naboforhold, inkl. A m a l i e nb 

o rg, havneløbet og Fre d e r i k s h o l m . 

Afslutningsvis gør Akademiraadet – som statens rådgiver i kunstneriske 

spørgsmål – opmærksom på sin fo r t s atte interesse i at bl i ve 

inddraget i det videre fo rl ø b. ” 

I Raadets seneste udtalelse af 1. november 2001 til stadsark i t e kten 

i København hedder det endvidere: “(..skrivelse af 1. nove m b e r 

2001 citere s. . ) . 

“ På baggrund af bl.a. disse skrivelser tilføjede Bygge- og Te k-


n i k u d valget i sin indstilling om lokalplanen følgende: “Indstillingen 

bl ev herefter anbefalet, idet udvalget finder, at operaens foyer mod 

h avnen bør fremtræde åbent.” 

Med udgangspunkt i ovennævnte fo rl ø b, kan det næppe undre, 

at Akademiraadet opfatter det nu fremlagte og fremsendte pro j e k t 

som værende i direkte modstrid med Raadets anbefalinger. 

Vestfacaden er nu udfo rmet som en hævet, dobbeltkrum, opstribet 

skærm, som i sig selv fo rekommer ganske uden æstetisk samhørighed 

med det øvrige byg n i n g s a n l æ g, dvs. med tvivlsom pro p o rt 

i o n ssammenhæng med det svagt buede tagudhæng og de to lukkede 

s i d e -fl ø j e. Når dertil lægg e s, at store dele af facaden består af va n dre 

t t e, 60 cm høje lukkede bånd, har foye rrummet mistet sin s t o rslåede 

visuelle forbindelse ud i havnerummet, ligesom bygningens eksteriør 

nu fremstår nærmest afvisende og uden mulighed for tyd e l i g 

o p f attelse af foye rrum og det bagved liggende sal-vo l u m e n . 

Den dobbeltkrumme foyerfacade fremstår således helt ude af 

trit med ideen om det arkitektonisk dominerende tag som eksponeres 

i et kæmpe udhæng mod havnen. Den valgte fo rm og dens bearbejdning 

er derfor i direkte modstrid med hele projektets ove ro rdnede 

idé. 

Oprindeligt var projektet materialemæssigt beskedent beskrevet, 

og Raadet ønskede også her at bl i ve inddraget i det videre arbejd 

e. Som det nu er oplyst, fo rekommer den eksteriørmæssige stofl i ghed 

uden æstetisk sammenhæng: Nat u rsten på de lukkede fl ø j e, aluminium 

på tag og scenetårn samt foye rens va n d rette lukkede partier 

i rustfrit stål, vil stærkt medvirke til, at projektets idé falder fra 

hinanden. Hertil vil desværre nu også hele den kompositoriske disponering 

bidrage. Oplevet fra Marm o rk i rken er et aluminiumsbeklædt 

scenetårn i øvrigt en uacceptabel stoflighed. 

Raadet må derfo r, trods det fre m s k redn e tidspunkt, stærkt opfo rd 

re til at finde andre løsninger, som i højere grad udspringer af det 

oprindelige koncept, fx som beskrevet i Akademiraadets brev af 1. 

n ovember 2001. I modsat fald må Akademiraadet som nævnt trække 

sin anbefaling af projektet tilbage. Som man vil fo rstå, tillægg e r 

Akademiraadet denne sag meget stor betyd n i n g. Her er tale om en 

institution og en byg n i n g, som i enhver henseende er meget central 

i en lang tid fre m ove r. 

At Akademiraadet i sin tid kunne anbefale staten at modtage 


d o n ationen af et operahus på Dokøen – trods betænkeligheder ve d 

akse-placering og adga n g s forhold – var begrundet i idé og kva l i t e t e r i 

Henning Larsens projekt. Og projektets oprindelige idé var netop 

b a s e ret på, at operabygningen skulle fremstå re l ativt lukket mod de 

t re kanaler, mens den markant skulle åbne sig mod havnen, hvor en 

s t o r, visuelt sammenhængende “loggia” i et indre og yd re foye r- a real 

skulle favne hav n e r u m m e t . 

Men det fo re l i ggende fo rslag er efter Akademiraadets opfat t e l s e 

et bidrag til kulturarven, som ingen kan være tjent med bl i ver re a l is 

e re t . ” 

Ved et møde den 31. oktober 2002 orienterede Ka ren Zahle og 

Boje Lundga a rd borgmester Søren Pind om baggrunden for Raadets 

udtalelse af 29. oktober. Borg m e s t e ren oplyste bl.a., at Ko mmunen 

havde accep t e ret den ny udfo rmning af facade og mat e r i al 

e r. Efter mødet med borg m e s t e ren sendte raadsfo rmanden følgende 

til skibsre d e re n : 

“ K æ re skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, Akademiraadet 

har glædet sig over re d e rens enestående donation, som – også på 

grund af valget af arkitekt – vil berige Hove d s t a d e n . 

Raadets skrivelse af 16. december 1999 til A.P. Møller og Hustru 

Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Fo rmaal, er udtry k 

for at Raadet længe har haft den største interesse i, at bebygg e l s e n 

på Dokøen får en kva l i f i c e ret behandling. 

Raadet har støttet projektet til operahuset, som det bl ev fre mlagt 

for os i august 2000, og har fl e re gange udtrykt vor interesse i 

at følge sagen. Vi må derfor beklage, at vi først nu, ret sent i pro c e ssen, 

har fået lejlighed til at kommentere det fo re l i ggende pro j e k t . 

P rojektet er nu langt fre m m e. Byggeriet er i ga n g, og placeringen 

i aksen og hele den ove ro rdnede disposition står ikke til diskussion. 

Raadets bekymring drejer sig derfor udelukkende om udfo rmningen 

af operahusets vestfacade mod havnen og derudover den 

m aterialemæssige behandling. 

Med henblik på en mere nu a n c e ret vurdering af projektet vil vi 

d e r for meget gerne have lejlighed til at besigtige de fo re l i gg e n d e 

m o d e l l e r, herunder den mock-up af et facadeudsnit, som for ny l i g t 

har været gengivet i pre s s e n . 

Efter en sådan indhentning af større indsigt i projektets aktuelle 

stade vil det være meget ønskeligt for Akademiraadet at få lejlighed


til at fo re l æ gge vo re synspunkter for Dem, med henblik på mere 

nu a n c e ret at udtrykke og fo rk l a re, hvo rdan man vil kunne opnå det 

optimale arkitektoniske re s u l t at af denne for samfundet væsentlige 

o p gave. 

Da vi fo rs t å r, at sagen er hastende, stiller Akademiraadet sig 

umiddelbart til rådighed for et sådant møde efter Deres ønske. ” 

I svar af 5. november 2002 fra skibsreder Mærsk Mc-Kinney 

M ø l l e r, bl.a.: “Jeg har modtaget Deres brev af 31. oktober. Vo re erfaringer 

med Akademiraadet i forbindelse med Amaliehaven var ikke 

s æ rligt ch a rm e re n d e. Deres Fo renings udtalelser som nyligt re f e reret 

i pressen ej heller. Men repræsentanter for Akademiraadet skal 

v æ re velkomne på bygg ep l a d s e n ” … 

Den 22. november 2002 sendte Raadet følgende skrivelse til 

b o rg-mester Søren Pind:“I fortsættelse af tidligere korre s p o n d a n c e 

og møde skal det oplyses, at repræsentanter for Akademiraadet, som 

følge af en henvendelse til skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, den 

19. november havde lejlighed til – sammen med blandt andre ark itekten 

Henning Larsen og direktør Bo Wildfang – at besigtige såve l 

operaens bygg eplads som de senest udarbejdede hove d t e g n i n g e r 

samt skalamodel visende operahusets nu v æ rende fremtræden. Endelig 

bl ev de helt lokale trafikforhold berørt. 

På baggrund af denne besigtigelse skal der ikke herske tvivl om, 

at Raadet har stor tiltro til, at bygningens hele interiørmæssige disponering 

vil byde på mange værdifulde rumlige og lysmæssige opleve 

l s e r, hvor ikke mindst operasalen, som den nu begynder at tegne 

s i g, må kunne bl i ve et smukt og kraftfuldt rum. 

Ved besigtigelsen bl ev også fremvist prøver på de lukkede vo l um 

i n e rs yd re mat e r i a l e b e k l æ d n i n g. De fo rekommer ove r b ev i s e n d e, 

og også Raadets betænkeligheder ved scenetårnets aluminiumskarakter 

dæmpes, idet tårnets fremtræden i høj grad skærmes af det 

meget store tag. 

Derimod er der efter Raadets opfattelse stadig tale om pro bl em 

atiske løsninger for så vidt angår havnefacaden. Raadet er helt 

o p m æ rksom på, at der er sket visse ændringer af facaden i fo r h o l d 

til den model, som bl ev fo relagt pressen den 17. oktober 2002, men 

Raadet opfatter disse ændringer som utilstrækkelige i forhold til tidl 

i g e re indvendinger – til trods for at arkitekten Henning Larsen ve d 

besigtigelsen gav udtryk for sin tilfre d s h e d . 


Raadet har tidligere været ufo rstående over for den valgte krumme 

foye r fo rm, men har fo rståelse for fo rmen ud fra en interiørm æ ssig 

vurd e r i n g, selv om re l ationen mellem salens yd re, spændstige kurvatur 

og foyerfacadens betydelig mere uklare plangeometri, k u n n e 

bearbejdes yd e rl i g e re. 

V æ rre er det imidlertid, at de va n d rette nu 40 cm høje stålbånd 

fo r t s at ødelægger oplevelsen af havnerummet inde fra foye ren, som 

netop på grund af den krumme facade ikke bare orienteres mod 

A m a l i e n b o rg, men vil kunne favne hele det lange hav n e fo rløb i en 

180 grader vinkel. Det fo rekommer derfor ufo rståeligt, at det nu 

indførte større glasparti på 1. sal kun åbner sig mod Amalienborg, 

og at den øvrige facades va n d rette bånd fo r t s at dominerer alt fo r 

meget i betragtning af foye rens helt enestående beliggenhed. 

Det gælder tilsva rende i eksteriøret. På modellen ses tydeligt, at 

man i tagfladen har indskåret et krumt ovenlys parallelt med salens 

yd re fo rm. Meningen hermed må være netop at unders t rege salens 

fo rm, også i eksteriøret. Derfor er det direkte i modstrid med denne 

d i s p o n e r i n g, at skære denne mulige oplevelse i stykker med de mange 

va n d rette bånd. Raadet må derfor anbefale, at de va n d rette bånd 

m i n i m e re s, subsidiært gøres mobile. 

Modellen illustre rer også, at foyerfacadens møde med det øvrige 

hus er utilpasset. Som nævnt ved besigtigelsen bu rde højderne på 

foyerfacaden og nat u rstensfacaden harm o n i s e re s. 

Det må sluttelig nævnes, at det efter Akademiraadets opfat t e l s e 

er ove ro rdentligt ønskeligt, at fo rpladsen fre d e l i gg ø res ved ensre tning 

af trafikken, og dermed gives mulighed for også at kunne tilgodese 

blandt andet re k re at i ve fo r m å l . 

Når Raadet ve d va rende må fastholde disse bekymringer og synsp 

u n k t e r, er det ikke for at være besværl i g. Raadet har stor re s p e k t 

for de mange beslutninger, som et hus af denne dimension indeb 

æ re r, men mener, at det netop på grund af bygningens store betydning 

i mange år fre m ove r, sammenholdt med den for byen helt enestående 

og væsentlige placering, er værd at gøre sit yd e rste fo r, at 

s l u t re s u l t atet bl i ver så lykkeligt som mu l i g t . 

Raadet vil fo r t s at gøre opmærksom på, at man gerne ser sig inddraget 

for yd e rl i g e re drøftelse eller uddybelse af ove n s t å e n d e. ” 

Denne raadsudtalelse om Operahusets vestfacade og trafikfo rhold 

på fo rpladsen bl ev re f e re ret i fl e re dagbl a d e. Da det ikke havd e


v æ ret muligt at komme i dialog med byg h e rren, fandt Raadet det 

ikke hensigtsmæssigt at fremsætte yd e rl i g e re kommentarer over fo r 

p re s s e n . 

Den 20. december 2002 oplyste borgmester Søren Pind, at Raadets 

synspunkter var taget til efterretning i Ko m munens Bygge- og 

Te k n i k u d va l g. 

Ved et møde den 4. april 2003 fik ark i t e k t f a ggruppen fo re l a g t 

n o gle ændringer i operahusets facade, der havde baggrund i tekniske 

pro blemer med buet gl a s. 

Ko m p re s s o rs t ation – ga s t r a n s p o r t 

Raadet sendte den 19. december 2001 en skrivelse til Miljøministeriets 

Landsplanafdeling om placering af planlagte kompre s s o rs t at io 

n e r, der efter Raadets opfat t e l s e, så vidt det ove r h ovedet er mu l i g t , 

bør placeres i områder, som i fo r vejen er præget af industrielle anlæg. 

Det anbefales, at man i “Jylland vælger ledningsdublering fra 

E g t ved, således at man undgår at placere en kompre s s o rs t ation i det 

meget følsomme landskab ved Egtved. At man på Fyn vælger at plac 

e re kompre s s o rs t ationen ved det planlagte industriområde i Lang 

e s k ov frem for i det meget mere sårbare landskab ved Højby. 

Endelig vil Raadet på det kraftigste anbefale, at man på Sjælland 

vælger den åbenlyst logiske og æstetisk ukomplicerede løsning 

at lægge kompre s s o rs t ationen på Ave d ø re Holme, frem for i det åbne 

agerbrugslandskab på Stevns tæt på landsbyer og kirk e t å rn e. ” 

Lokalplaner som bya rkitektonisk re d s k a b 

Raadets skrivelse af 28. maj 2001 til miljøministeren er re f e re ret i 

sidste beretning (side 119). På et møde den 23. november 2001 med 

Miljøministeriets Landsplanstyrelse uddybede repræsentanter fra 

Raadet og Udvalget for Bygningskunst de stillede fo rs l a g. 

L a n d s p l a n re d e g ø re l s e 

Miljøministeriets oplæg “Et Danmark i Balance” fra januar 2001 

bl ev gennemgået i Udvalget for Bygningskunst. 

Raadet har i brev af 11. april 2002 fremsendt Udvalgets betragtninger 

som bidrag til den indledende og gr u n d l æ ggende debat i fo ro 

ffentlighedsfasen om indholdet i ny landsplanre d e g ø re l s e. I skrive lse 

af 11. april hedder det bl.a.: “Det er Akademiraadets opfat t e l s e, 


at spørgsmålet om en balanceret udvikling i højere grad må orient 

e res mod at dy rke og udvikle de kva l i t e t e r, der allerede findes i de 

fo rskellige dele af landet, således at den balancerede udvikling bl iver 

et spørgsmål om udvikling af kva l i f i c e rede og mark e rede fo rs k e ll 

e, der gør det attraktivt for fo rskellige grupper med fo rskellige præfere 

n c e r, at leve i landets fo rskellige egne. 

En sådan politik, der udvikler de lokale kva l i t e t e r, som de fo rekommer 

i landskaberne og i byer af fo rskellig større l s e, ville det være 

p e rspektivrigt at fo rmu l e re som en central politik i en kommende 

L a n d s p l a n re d e g ø re l s e. ” 

R i g s a rk i ve t 

Raadet meddelte i brev af 9. juni 2002 kulturm i n i s t e ren, at man ud 

fra ove ro rdnede landsplanmæssige synspunkter fandt det uhensigtsm 

æ s s i g t at flytte Rigsark i vet bort fra hovedstadsområdet. 

Pa rken og Østerbro idrætsanlæg, Københav n 

En henvendelse fra beboerfo reningen for Brumleby om idéoplæg til 

udvidelse af Pa rken og Østerbros idrætsanlæg til et kultur- og sportscentrum 

bl ev behandlet i Udvalget for Bygningskunst. 

I skrivelse af 7. oktober 2002 kommenterede Raadet fo rs l a g e t 

over for borgmester Søren Pind. Det hed bl . a . : 

“Et anlæg af en sådan størrelse og betydning for København bør 

udvikles på højeste arkitektoniske plan. Med den radikalitet idéopl 

æ gget fre m l æ gg e r, er der andre oplagte disponeringer af funktion 

e rne indenfor Pa rkens område, som utvivlsomt vil afføde andre 

bygningsmæssige udfo rm n i n g e r. 

Desuden bu rde det være en given forudsætning at re s p e k t e re 

B r u m l e bys og kirkens skalaforhold, for nu blot at komme ind på én 

af betænkelighederne ved oplægget. En ark i t e k t k o n k u rrenc e der, ud 

over at behandle de byfunktionelle og arkitektoniske muligheder fo r 

en udvidelse, også omfatter en vurdering af den øgede trafikbelastn 

i n g, vil være det bedste grundlag for en stillingtagen til, om planen 

kan re a l i s e re s. 

B o rg m e s t e ren sva rede den 22. oktober bl.a., at “indtil Borg e rrep 

r æ s e n t ationen har taget stilling, må det videre planmæssige fo rløb 

betragtes som ganske uafk l a re t ” .


Det kan tilføjes, at det i august 2004 i pressen fremgik, at Pa rkens 

fo rslag endnu ikke er godkendt, og at planer om en multihal fx 

i Ørestaden drøftes. 

K ro n b o rg, landskabsplan 

I brev af 6. september 2002 til Helsingør Ko m mune oplystes, at Raadet 

og Udvalget for Landskabs- og Havekunst :“indgående har fulgt 

fo rløbet af de seriøse bestræbelser, der i fremlagte skitsefo rslag fo r 

land- og vandområdet mellem slottet og byen, gøres for at sikre Kron 

b o rg på fo rnemst mulige måde som et historisk og ark i t e k t o n i s k 

m o nument af højeste intern ationale klasse og i et samspil med en 

p u l s e rende by”, og det tilføjes, at man inden længe vil fre m k o m m e 

med en udtalelse hero m . 

I udtalelsen af 4. oktober 2002 hed det bl.a.: “…Udvalget finder 

det rigtigt, at Kro n b o rgs beliggenhed yd e rst på en pynt fre m h æ ve s, 

og at der skabes et stort, åbent rum omkring anlægget, enten i fo rm 

af en ubrudt va n d fl a d e, eller med en lav strandeng som fo rland. 

U d valget finder det i særdeleshed vigtigt, at den yd re vo l d gr av, 

som fo reslået re t a bl e res med mu re stående frit i vandet, idet den 

e k s i s t e rende vej med tilhørende parkering af biler og forankring af 

både fjern e s. 

Derimod er det Udvalgets opfat t e l s e, at den fo reslåede ve j fo rbindelse 

til Nord re Mole samt den re k o n s t r u e rede ravelin er mind 

re ove r b evisende i den viste udfo rm n i n g. 

A realet mellem den nye yd re vo l d gr av og havnebassin op til Helsingør 

by, herunder fo rløbet af kajstrækning, bør yd e rl i g e re bearbejdes 

og afk l a re s. Muligheden for opankring bør minimeres nærm e s t 

K ro n b o rg, idet både og master udgør en visuel barr i e re. 

Akademiraadet kan tilslutte sig ovennævnte synspunkter, men 

det skal nævnes, at af de udarbejdede altern at i ve kortbilag/fo rs l a g, 

finder Akademiraadet, at fo rslag af 17. juni Plan 1, kommer nærmest 

en løsning. Det er dog væsentligt, at man, såfremt den viste ve jforbindelse 

fastholdes, sørger fo r, at vejen til og fra Scholtens Ravelin 

over vo l d gr aven får karakter af lette bro fo r b i n d e l s e r. ” 

Operahus på Århus Hav n 

Helhedsplan for De Bynære Hav n e a realer i Århus 

Den 29. oktober 2002 bad Raadet borg m e s t e ren i Århus om nær- 


m e re oplysninger om planer for et operahus på Århus Havn. Borg - 

m e s t e ren sva re d e, at Århus Byråd havde fået fo relagt et sådant fo rs 

l a g, og at mere konkrete oplysninger kunne indhentes fra Magistratens 

2. Afdeling. Magistratsafdelingen oplyste, at ansøgning om tilladelse 

til opførelse af operahus først ville bl i ve behandlet, når helhedsplan 

for de by n æ re hav n e a realer var på plads. 

Fo rslag til helhedsplan for de by n æ re hav n e a realer bl ev ud-sendt 

til høring, og det bl ev gennemgået ved et møde i Århus mellem 

repræsentanter fra Raadet og stadsarkitekt Ole Østerga a rd. 

Den 24. april 2003 kommenterede Raadet planen over for stadsa 

rkitektens kontor med bl.a.: “Fo rslagets realisering synes efter Akademiraadets 

mening at rumme store kva l i t e t e r. Man vil over tid kunne 

opnå en kraftig styrkelse af byens særlige udviklingspotentiale i 

denne henvendelse mod havnen og va n d e t . 

To forhold synes dog herfra at give anledning til bemærk n i n g e r, 

med henblik på opnåelse af hovedsigtet med planen. 

For det første har Akademiraadet noteret sig, at Byrådet i sin ve dtagelse 

af handlingsplanen 2001 har besluttet, at mu l i g h e d e rne i fo rbindelse 

med en hel eller delvis fjernelse af Pier 1 skulle unders ø g e s. 

Det fo rekommer Akademiraadet, at eventuel bebyggelse – som 

d e -m o n s t re ret i altern at i ve fo rslag i helhedsplanen – vil være uheldig 

e. De vil spærre for udsigten fra by til vand på et meget centralt 

sted. De vil fo r h i n d re oplevelsen af frihed, friskhed, udsigt og udsyn 

til det åbne vand fra de by n æ re hav n e a re a l e r. 

Det synes afgørende for helhedsplanens kvalitet, at man beslutter 

sig for at fjerne Pier 1. Akademiraadet vil anbefale, at dette sker 

s n a rest muligt for en sikkerheds skyld. 

Det andet pro blem, hvis løsning Akademiraadet finder af helt 

a f g ø rende betydning for opnåelse af det tilsigtede, er Grenåbanen. 

Den nu v æ rende togtype og dertil hørende indhegning virker som en 

både visuel og fysisk barr i e re mellem by og havn. Det må tilrådes, 

at andre mu l i g h e d e r, for eksempel let bane ove r ve j e s. Det vil være 

af hel fundamental betydning for hele ideen, at man arbejder for på 

alle måder at lette tilgængeligheden fra by til havn og vice ve rs a . 

O p retholdelse af et gitter langs jern b a n e s p o r, som går på tværs af 

trafikken, mellem Midtbyen og de by n æ re hav n e a re a l e r, fo re k o mmer 

ganske urimelig. 

Man må derfor håbe, at jern b a n ep ro bl e m atikken tages op til en


t i l bu n d s gående ove r ve j e l s e, og løses i ove rensstemmelse med helhedsplanens 

intentioner. 

I øvrigt ønsker Akademiraadet at udtrykke sin glæde over de 

bestræbelser og det perspektiv for byens udvikling, som er tegnet 

med det fo re l i ggende fo rs l a g. Dette giver også grund til at have store 

fo r ventninger til et fo r t s at samarbejde mellem stadsark i t e k t e n s 

kontor og konsulenten, arkitekt Knud Fladeland Nielsen. 

Akademiraadet finder det endvidere særdeles positivt, at Århus 

by så ansva rs b evidst fo r valter planlægningen af byen ved vandet, og 

således på forbilledlig vis fo re går andre danske hav n e byer med et 

godt eksempel.” 

Helhedsplanen bl ev endeligt vedtaget i begyndelsen af 2003. I 

p ressen kunne man i april 2004 læse, at Århus Ko m mune har afvist 

at tage stilling til et operahus på havnen før efter 2012. 

M e t ro c i t y r i n g 

Trafikministeriet indbød repræsentanter fra Akademiraadet til et 

møde den 22. juni 2004. Mødets fo rmål var dels en orientering om 

det iga n g v æ rende arbejde, dels at få nyttige input og kommentare r 

til det videre udre d n i n g s a r b e j d e. Carsten Hoff, Tage Lyneborg, Jeppe 

Aaga a rd Andersen, Sophia Kalkau og Niels Reumert deltog i 

mødet, hvor linieføring, stationstyper og enkeltstat i o n e rs indpasning 

bl ev drøftet. 

Trafikministeriet oplyste, at næste fase er en såkaldt konkre t i s erings- 

og konsekve n s v u rd e r i n g s f a s e, hvor en første etape fra Københ 

avn H over Østerport til Nørre b ro vurd e res nærm e re, ligesom der 

fo retages beregninger for to eksempler på en Metro c i t y r i n g. Denne 

fase fo r ventes afsluttet i fo r å ret 2005. Raadet vil få lejlighed til senere 

at kommentere fo rslaget i forbindelse med en offentlig høring. 

Fre d e r i k s s u n d m o t o r vejen – Ve s t s k ove n 

Raadets brev af 18. juni 2004 til trafikminister Flemming Hansen 

(kopi til Albertslund og Glostrup Ko m muner): “Akademiraadet har 

som statens kunstneriske rådgiver med stor interesse fulgt debat t e n 

om den strækning af ve j forbindelsen til Frederikssund, som går fra 

M o t o rring 3 til Ringvej 3. Det har særligt været den betydning ve j u dl 

æ gget ville få for Ve s t s k oven, der har optaget Akademiraadet. 

Her har Akademiraadet været bekymret over afskæringen af de ga n- 


ske omfattende skova realer (40 ha), som den oprindelige plan medf 

ø r t e. Værdien af grønne områder i denne del af vestegnen kan ikke 

ove rd r i ves med deres tilskud til re k re at i ve og særligt opleve l s e s m æ ssige 

kva l i t e t e r. Derfor er det med gl æ d e, man nu er bl evet bekendt 

med de tre af Rambøll/Nyvig fremstillede altern at i ver til ve j f ø r i n g 

og udfo rmning i Jy l l i n g evej-traceet, som man synes på meget bedre 

måde tilgodeser stedets særlige karakter. Man er dog klart mest positivt 

stemt ove r for den viste motortrafikvejsløsning og skal derfo r 

anbefale den til gennemføre l s e. ” 

Trafikministeriet takkede på vegne af trafikministeren, og medsendte 

ministerens svar til Folketingets Tr a f i k u d valg den 1. juni 2004 

ve d r. altern at i ve linjeføringer. Det hedder bl.a. i sva re t : 

“ Ve j d i re k t o r atet vurd e re r, at de tre fo rslag fra kommu n e rne har 

den fo rdel, at indgrebet i Ve s t s k ove n i vid udstrækning undgå s, og 

de støjmæssige konsekvenser vurd e res også at være mindre, end det 

i VVM-fo rslaget fremlagte fo rslag til linjeføring. Ve j d i re k t o r atet kan 

dog på baggrund af den fo retagne gennemgang af de tre fo re s l å e d e 

løsninger ikke anbefale de tre fo rslag som altern ativ til Ve j d i re k t or 

atets fo rslag til linjeføring. ” 

Side 126-128: Bebyggelse på Krøyers Plads, København, tegnet af det hollandske arki - 

tektfirma Erick van Egeraat associated architects (EEA). Set fra Strandgade og fra 

K v æ s t h u s b r o e n .


H ove d s t r u k t u ren i Københavns Ko m mu n eplan – Krøye rs Plads 

Ø k o n o m i fo r valtningen i Københavns Ko m mune indkaldte i fo r å re t 

2004 synspunkter om ændring af Ko m mu n eplanens bestemmelser 

om, at byens karakteristiske profil generelt skal fastholdes med 4-5 

etages bebygg e l s e, kun afbrudt af tårn e, spir og kupler i de historiske 

byd e l e. Baggrunden va r, at projektet til bebyggelse på Krøye rs 

Plads (ved arkitekten Erick van Egeraat) ifl g. Ko m munen passer med 

h ove d s t r u k t u rens krav om udbud og kvalitet, men kræver en supplering 

ve d r ø rende byens profil på grund af byggeriets anderl e d e s 

k a r a k t e r. 

I Raadets skrivelse af 18. marts 2004 til Økonomifo r va l t n i n g e n 

i Københavns Ko m mune hed det bl.a.: “Med sine sparsomme oplysninger 

giver det fremlagte materiale imidlertid kun begr æ n s e d e 

muligheder for en vurd e r i n g. I tre små billeder fo k u s e res på en skulpt 

u rel fo rm ation af bygningslignende vo l u m e n e r, som fremkalder fl att 

e rende spejlbilleder i havnerummets va n d flade – ingen planer, intet 

målbart ve d r ø rende skalaforhold. Af annoncens tekst fre m gå r, at 

p rojektet til bebyggelsen på K r ø ye rs Plads imødekommer de ove ro 

rdnede mål i henhold til Ko mmu n eplan 2001, hvad angår bevaring 

og fo rnye l s e, et værdifuldt bymiljø med at t r a k t i ve udbud af boliger 

samt at der er tale om ny byggeri af høj arkitektonisk kva l i t e t . 

Ifølge annoncen er det således alene “hove d s p ø rgsmålet”, hvo r v i d t 

man igennem et supplement til Ko m mu n eplanen skal imødekomme 

ny byggeriets anderledes karakter i forhold til byens pro f i l . 

På den baggrund ønsker Akademiraadet at tilkendegive sin fo rundring 

over den arkitektoniske kvalificering af bebygg e l s e s fo rs l a g e t 

helt frigjort fra spørgsmålet om sammenhængen mellem bebygg e lsen 

og dens placering i forhold til Christianshavn og hav n e n . 

Det er Raadets opfat t e l s e, at der reelt er tale om et fo rs l a g, der 

med Christianshavns værdifulde og afdæmpede bebygg e l s e s s t r u k t u r 

som baggrund, ubeskedent sættes i fokus på bekostning af byd e l e n s 

enestående historiske særp r æ g. Fre m m e d e, ansigtsløse volumener i 

t å rnagtig skikkelse med spidse saddeltage fra 35 m op til 55 m 

p r æ t e n d e rer at associere til byens karakteristiske profil. Placeringen 

af det højeste af tårnene (ca. 18 etager i forhold til områdets ca. 5 

etager) som modpart til Christianskirken i Strandgades akse, dokum 

e n t e rer fo rslagets på-trængende idégr u n d l a g.


Akademiraadet fraråder en videre pro c e d u re med sigte på re alisering 

af projektet, der i givet fald vil føje sig til rækken af de senere 

års utilpassede enkeltbyggerier langs hav n e f ronten. I dette tilfælde 

gælder det iscenesættelse af almindelig beboelse i konkurre n c e 

med byens hævd v u n d n e, monumentale steder. ” 

Raadet modtog kommentar af 26. maj 2004 fra direktør Allan 

A n d e rsen, Freja ejendomme A/S . Da Raadets udtalelse imidlertid 

var fre m s at til Københavns Ko m mune på baggrund af det mat e r i al e, 

der var tilgængeliggjort af Ko m munen i forbindelse med “høringen” 

fandt Raadet ikke anledning til at sva re direktør Allan Andersen. 

Fo rslag til tillæg nr. 1 til lokalplan for Wi l d e rs Plads II, der skal 

mu l i gg ø re opførelsen af projektet til Krøye rs Plads, er fremlagt med 

indsigelsesfrist den 1. oktober 2004. 

Ko m m e n t e rende Lokalplanfo rs l a g 

W i l d e rs Plads – Krøye rs Plads 

Raadets indsigelse til fo rslag til tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 308 “Wi ld 

e rs Plads II” med tilhørende fo rslag til tillæg til Ko m mu n ep l a n 

2001 bl ev afsendt den 29. september 2004 til Københavns Ko m mun 

e. Skrivelsen lød: 

“Akademiraadet har den 18. marts 2004 kritisk kommentere t 

det m at e r i a l e, som Københavns Ko m mune off e n t l i gg j o rde i fo r b i nd 

e l s e med høringen om planerne for Krøye rs Plads. 

K ø b e n h avns Ko m mune har nu fremlagt fo rslag til kommu n eplantillæg 

og lokalplan med baggrund i det vindende projekt om bebyggelse 

af Krøye rs Plads. Akademiraadet har studeret og drøftet 

det off e n t l i ggjorte mat e r i a l e, men har ikke set projektet udviklet eller 

a n s k u e l i ggjort på en måde, som afgørende ændrer Rådets tidligere 

f remførte kritik. 

Det ove ro rdnede mål i Ko m mu n eplan 2001, som går ud på “at 

b eva re og fo rny København som en by med et værdifuldt by m i l j ø 

med bl.a. et attraktivt udbud af boliger og ny byggeri af høj ark i t e ktonisk 

kvalitet”, har Akademiraadets fulde tilslutning. Raadet finder 

det derfor beklageligt, at Ko m munen ikke fastholder sin egen målsætning 

ove r for et projekt som det fo re l i gg e n d e, der ikke re s p e k t e re r 

a f g ø rende bestemmelser i Ko m mu n eplanen, f. e k s. om byg n i n g s h ø jd 

e r. 


P rofilen med den lave by med de opragende tårne er en af Køb 

e n h avn s mange herl i g h e d e r. Og når havneløbets store dimensioner 

udfo rd rer kre ativiteten, må det ikke fo rlede til bygg e r i e r, der skaber 

ubalance og øver vold mod de bagve d l i ggende kva r t e re r. At der 

a l l e rede er sket store fejltagelser langs havneløbet med uskønne 

m a s t o d o n t bygninger og inddragelse af va n d a re a l e r, bør netop inspire 

re til kultive ret mådehold. 

Akademiraadet er ikke blind for fascinationskraften i det skulpt 

u relle projekt. Men trods dets ove rskridende og ove rraskende udfo 

rmning finder man ikke, at det udspringer af ve l g e n n e m t æ n k t e 

nye opfattelser af, hvo rdan man kan bo, bygge hus, by etc. Med den 

s p e k t a k u l æ re fo r m – uden re f e rence til den omgivende bebyggelse – 

v i rker det tværtimod, som om projektets mest påtrængende ærinde 

er at gøre opmærksom på sig selv. 

Og hvad er konsekvensen af kompositionen i det nære by r u m , 

på ga d eplan? Det får man kun lidt at vide om; eksempelvis indeholder 

materialet ikke de snit, der kunne tyd e l i gg ø re byg n i n g e rnes indby 

rdes mål-re l at i o n e r. Set fra Nyhavn udtrykker sammenstillingen 

af “boligtårne” lethed og gennemsigtighed, bl.a. fo rdi plinten her 

flader ud i kaj-niveau. Men virkeligheden i Strandgade er en helt 

anden, hvor plinten rejser sig til 4,5m og lukker for udsynet. 

Akademiraadet hilser det velkomment, at vi i Danmark får værker 

af begavede udenlandske ark i t e k t e r. Men Raadet skal opfo rd re 

til, at Ko m munen med langsigtede betragtninger over byens fre mtid 

fastholder sine mål trods kommercielle pre s. ” 

Af Ku l t u r a r v s t y relsens hjemmeside den 4.oktober 2004 fre mgår 

at Ku l t u r a r v s t y relsen også har gjort indsigelse. Borg e rrep r æ s e nta-tionen 

kan dermed ikke vedtage fo rslaget, idet der først skal opnås 

enighed med Ku l t u r a r v s t y relsen om fo rslagets indhold. Kan parterne 

ikke nå til enighed, kan sagen fo re l æ gges Miljøministeriet til endelig 

afgøre l s e. 

Vindmøller ved Skåru p 

En henvendelse fra Fyens Stift om et lokalplanfo rslag for vindmølleområde 

ved Skårup i Sve n d b o rg Ko m mune besva rede Raadet den 

10. september 2001. Raadet fandt opstilling af de tre fo reslåede 75 

m høje vindmøller uacceptabel af hensyn til landskabet.


M e t roens 3. etape – Østamag e r, ændring af lokalplan 

Raadet anbefalede den 3. oktober 2001, at metroens 3. etape nedgr 

aves for at opnå den bedst mulige sammenhæng mellem by- og 

s t r a n d o m r å d e rn e. 

Raadets kommentar til høring ve d r. ændring af lokalplanfo rs l a g 

bl ev fremsendt i brev af 27. september 2002 til Københavns Ko mmune 

med kopi til borg m e s t e ren i Tå rn by og til pressen: “A k a d emiraadet 

er af den opfat t e l s e, at Metroens 3. etape i sin helhed bør 

n e d gr aves i en tunnel. Anlægget af metroen hen over Amager Fælled 

har vist, at en metro på dæmning er en meget stor fysisk og visuel 

barr i e re. Den del af Amager, som kunne nyde godt af det pragtfulde 

nat u rområde omkring Grønjordssøen, er henvist til passager 

enten ved stationen eller nord og syd for dæmningen. 

E r f a r i n g e r ne fra S- og Kystbane ved Østerbro viser, at det selv 

ikke efter 100 år har været muligt at skabe rimelig forbindelse mellem 

byen og vandet. Det er helt afgørende for Amager, at byd e l e n 

har gode og mange forbindelser ud til Øresund; forbindelser der 

k o bler sig nat u rligt på byens struktur og ve j p l a n . 

Den fo re l i ggende plan indebærer trods forbedringer og delvis 

placering af metroen i en åben gr av, stadig en stor nord - s yd - gå e n d e 

b a rr i e re. Såvel bane på terræn, på dæmninger som i åben gr av medf 

ø rer en sådan fysisk og i mange tilfælde også en visuel deling af Amag 

e r. 

De fo reslåede stenfyldte dæmninger og indfat n i n g s v æ gge beplantet 

med slyngplanter fo rekommer at være en billig og tarve l i g 

u d - fo rm n i n g, der ikke er med til at opgr a d e re et i øvrigt slidt områd 

e. 

Det er Akademiraadets opfat t e l s e, at en tunnel er den eneste rigtige 

løsning for et område, der er i rivende udvikling. En ny strandp 

a rk, fl e re boliger i området og udsigten til rent vand i Øresund fo rudsætter 

en åben by med et fint fo rgrenet netværk af veje og stier, 

hvis de skal være til glæde for befolkningen.” 

Raadet fandt anledning til på ny at kommentere sagen om 

m e t roens fo rløb på Amager i breve af 1. juli 2003 til Københav n s 

Ko m mu n e, Tå rn by Ko m mu n e, Københavns Amt og Øre s t a d s s e lskabet: 

“Akademiraadet har i forbindelse med de seneste kommun 

eplaner for København Ko m mune gjort opmærksom på, at der er 

så store forandringer undervejs på Østamager, at der, for at få den 


bedst mulige udnyttelse af Østamagers potentialer, bu rde iværk s æ ttes 

en mere omfattende sammenfattende og offensiv planlægning af 

hele Østamager, end det, der er indeholdt i kommu n eplanen fo r 

K ø b e n h av n . 

Akademiraadet har senest i forbindelse med lokalplanen fo r 

“ Ø s t a m a g e r-banen”, der fastlægger metroens fo rløb på Østamager, 

igen gjort opmærksom på, at der ikke tages tilstrækkelig hensyn til 

de eksisterende kvaliteter og de potentialer, der er til stede på Østam 

a g e r. Akademiraadet må nu – efter den endelige vedtagelse af 

lokalplanen – notere, at disse henstillinger og udtalelser ikke har haft 

nogen eff e k t . 

I det vedtagne fo rslag for linjeføringen og indretning af de enkelte 

afsnit af metrostrækningen sker der en række meget pro bl e m at iske 

blokeringer af eksisterende forbindelser og afbrydelser af visuelt 

og identitetsmæssig markante og betydningsfulde sammenhænge. 

Eksempelvis er afbrydelsen af Italiensvej et uacceptabelt indgreb 

over for en af de få vigtige og arkitektonisk markante fo r b i ndelser 

mellem Stranden og Ka s t r u p ve j - A m a g e r b ro ga d e. 

Det er for Akademiraadet ufo rståeligt, at de ansva rlige my n d i gheder 

omgår byens ark i t e k t o n i s k e, historiske og betyd n i n g s b æ re n d e 

k valiteter med en sådan ligegyldighed, som der her er tale om.” 

Kommunehospitalet, København, lokalplanfo rs l a g 

Raadets kommentarer af 5. december 2001: “Ko m mu n e h o s p i t a l e t 

f remstår som et meget karakterfuldt og helstøbt kompleks. Det er e t 

monumentalt og aksialt anlæg, hvor samspillet mellem de fredede bygninger 

og haverum er et meget afgørende træk. 

Akademiraadet skal derfor fraråde at gennemføre den påtænkte 

u d bygning af auditorieafsnit på den i lokalplanfo rslaget fo re s l å e d e 

m å d e, da samspillet mellem bygning og udeareal herved vil bl i ve ø d elagt. 

At den ændrede brug af anlægget kan fo rd re nye byg n i n g s m æ ssige 

tilføjelser kan være fo rståeligt, men Raadet opfo rd rer til, at 

a n d re muligheder unders ø g e s, herunder at auditorieanlægget nedgr 

ave s. 

Det viste fo rslag vil på ingen måde berige det gamle anlægs idé 

og ark i t e k t u r. ”


I s raels Plads Nord, København, lokalplanfo rs l ag 

Efter fo r b e redelse i Udvalget for Bygningskunst har Raadet den 14. 

februar 2002 fre m s at bl.a. følgende kommentarer: “A k a d e m i r a a d e t 

glæder sig over initiat i vet til genetablering af torvehandel på Israels 

P l a d s. Raadet vil dog anbefale en rev u rdering af torve h a l l e r n e s 

u d fo rm n i n g, da man finder tagfoden urimelig høj, både i re l at i o n 

til de omliggende bygninger og med hensyn til den enkle funktion 

som hallerne skal have: at skærme kunderne og salgsboderne mod 

vind og ve j r. 

En mere beskeden udfo rmning end den fo reslåede ville efter 

Raadets opfattelse klæde pladsen bedre. ” 

U n i ve rs i t e t s p a rken, København, lokalplanfo rs l a g 

Indsigelse af 8. marts 2002, der var fo r b e redt af Udvalget for Landskabs- 

og Havekunst: “Akademiraadets Udvalg for Landskabs- og 

H avekunst har besigtiget området, og Akademiraadet kan på baggrund 

heraf udtale: At der er langt fra Kaj Gottlob og G. N. Brandts 

gamle plan, om en – fra områdets sydlige ende til nordspidsen – 

grøn samlende kile med enkelte, fritvoksende træer i kanten, til 

dagens virk e l i g h e d . 

Den eneste del, der i dag har kvalitet, er strækningen fra Zoologisk 

Museum hhv. auditoriet og ned til Per Kirk e bys skulptur, hvilket 

er ca. 1/4 af strækningen. Her er fo rs k e l l i ga r t e d e, enk eltstående 

træer på plænen ud mod byg n i n g e rne samt smalle og rette stifo rl ø b. 

Området fremtræder i dag pauvert med plankev æ rk e r, trådhegn, 

anmassende bil- og cykelpark e r i n g, besynderlige terrænspring samt 

misligholdt eller ligegyldig bep l a n t n i n g. Dele af grønningen fre mtræder 

i højere grad som baggå rd s a real til de enkelte bygninger end 

som del af en samlende helhed. 

Det er nødvendigt, at der med sagkyndig bistand udarbejdes en 

ny, grøn helhedsplan, der redegør fo r, hvo rdan græssletten – i hve r t 

fald på en del – kan bl i ve et sammenhængende fo rl ø b. Endvidere 

skal en sådan plan angive fældninger, beskæring og ny p l a n t n i n g e r, 

re d e g ø re for park e r i n g s forhold, sanering af hegn og plankev æ rk e r 

m.m. ” 


S o l o - g runden i Sønderborg, lokalplanfo rs l ag 

H a d e rs l ev Stift bad Raadet om en udtalelse om lokalplanfo rs l a g e t , 

h vo r for to raadsmedlemmer besigtigede området. Raadet sva re d e 

den 15. august 2002 Stiftet bl.a.: “Strækningen langs havnen fra 

S ø n d e r b o rg Slot til Sct. Marie Kirke er et værdifuldt bymæssigt parti 

præget af bygninger i to etager mod havnen. I det fremlagte lokalp 

l a n fo rslag er vist tre op til ni etagers bygninger i karreens indre. 

Disse bygninger fremstår i fo rslagets illustrationer som fre mmedelementer 

i det samlede prospekt for området. Akademiraadet 

kan ikke anbefale dette fo rs l a g, da en opførelse af disse byg n i n g e r 

vil virke meget ødelæggende for området, og ikke mindst for den 

n at u rlige og historiske position, som Sct. Marie Kirke skal have i 

o m r å d e t . 

Den viste randbebyggelse finder Akademiraadet fo rs t å e l i g, og 

denne bebyggelses proportioner kunne fo rmodentlig ove r f ø res til 

bygninger langs smøger i karreens indre. 

Akademiraadet skal endvidere opfo rd re til, at re l evante byg n i nger 

fra det gamle produktionsanlæg søges beva ret – ikke mindst 

fabrikshallen foran havnen, opført 1929-31 – således at de kan indgå 

i den kommende bebyggelse af området.” 

K ro n b o rg, lokalplanfo rs l ag 

I kommentarer af 18. september 2003 til fo rslag til lokalplan for Byggefeltet 

på Værftsområdet, fo r b e redt af et medlem af ståbigr u p p e n 

(se Raadets udvalg), arkitekten Svend Algre n : 

“Akademiraadet finder, at man kan fastholde byggefeltet, men 

at det er ove ro rdentlig vigtigt indledningsvis at anlægge kva l i t at i ve 

betragtninger på en undersøgelse og belysning af – eventuelt igennem 

en ark i t e k t k o n k u rrence – hvor og hvor store byg n i n g s vo l u m iner 

det vil være muligt og rigtigt at placere på værftsarealet under 

hensyn til dets yd e rst krævende beliggenhed mellem by og slot. 

Akademiraadet synes umiddelbart, at det angivne maximale 

udviklingspotentiale i m2 og etager ikke kan være fo ren eligt med d e 

b e rettigede ønsker, som findes om at åbne op omkring slottet og skabe 

udsigt til det – også fra de nærmeste store ve j forbindelser i bye n . 

Den pro c e s, der med lokalplanens udsendelse er lagt op til – hvo refter 

man først fastlægger en række bestemmelser for bygg e f e l t e t s 

u d nyttelse i lokalplanen og derefter udskriver en ark i t e k t k o n k u rre n-


ce om bygninger og frirums udfo rmning – fo rekommer Akademiraadet 

bagvendt Det er Akademiraadets opfat t e l s e, at det derimod ville 

være rigtigt at begynde med – i konkurre n c e fo rm – at indkalde 

fo rslag til belysning af bebygg e l s e s mu l i g h e d e r ne på værftsare a l e t . 

Her tænkes ikke mindst på en belysning, som inddrager de hensyn, 

der ved nyt byggeri må tages til Kro n b o rg og dets omgive l s e r. 

Planlægningen af fremtidig udnyttelse af værftsarealet er ikke 

kun en kommunal opgave, og vurderingen af de mu l i g h e d e r, som en 

a rk i t e k t k o n k u rrence vil kunne fre m b r i n g e, bør efter Akademiraadets 

mening ske på højest mulige niveau i en dommerkomité, hvo r 

både nationale og intern ationale fagfolk inv i t e res til at medvirk e. ” 

Esplanaden, København, lokalplanfo rs l a g 

Indsigelse af 15. august 2002: “Akademiraadet ønsker med denne 

indsigelse at adva re mod vedtagelsen af det fo re l i ggende lokalplanfo 

rs l a g. 

I sin nu v æ rende fo rm åbner lokalplanfo rslaget op for at genn 

e m f ø re et byggeri, som fo rekommer ude af sammenhæng med stedets 

særlige bygningsmæssige stemning, og som hvad angår bebyggelsens 

fo rm, højder, proportioner og materialekarakter langt fra 

v i rker ove r b ev i s e n d e. 

Lokalplanen omhandler et i København følsomt areal på ove rgangen 

mellem Frederiksstaden og Kastellet, hvor hensynet til såve l 

k a r a k t e ren af Amaliega d e, afslutningen mod Esplanaden og To l dboden, 

men nat u rligt også A.P. Møllers hove d s æ d e, må indgå i en 

k o o rd i n e ret, afvejet helhed. 

B e byg gelsen fo rekommer i alle disse sammenhænge ufo rl ø s t , 

h vor særligt afslutningen mod Esplanaden – med en uafk l a ret, tilbagetrukket 

gavlfacade og en lave re mellembygning mod hove d s ædet 

– ikke rummer tilstrækkelig bya rkitektonisk prægnans mod 

Kastellet, og den danner således ej heller den nødvendige intro d u ktion 

til Amaliega d e - fo rløbet og Fre d e r i k s s t a d e n . 

Det fo rekommer ufo rståeligt, at man ikke benytter lejligheden 

til i højere grad at afslutte bydelen i harmoni med kva r t e rets øvrige 

præcise byg n i n g s grænser mod Kastellet, som illustrationsskitsen i 

lokalplanenes side 10 så tydeligt viser. 

I den valgte udfo rmning vil ny byggeriet både danne en uharmonisk 

introduktion til Amaliega d e - fo rløbet med 5 fo rskellige byg- 


ningshøjder og samtidig fo rs t y rre det eksisterende hovedsædes re t l inede 

fo rløb langs hav n e n . 

Det vigtige “hjørne” mod krydset Amaliegade/Esplanaden er 

med komposition af 3 bygningshøjder af en rumlig uheldig beskaffenhed, 

som lokalplanens illustration ikke behandler. 

Det samlede facadeudtryk fo rekommer hve rken i harmoni med 

k a r a k t e ren af Amaliegadehusene eller eksisterende hove d s æ d e, hvo rfor 

begge re l ationer er pro bl e m at i s k e. Det virker snare re, som om 

den nye re, mod syd beliggende bygning (Energ i s t y relsen) har være t 

i n s p i r at i o n s k i l d e, hvilket ikke skal opfattes specielt positivt. 

Den beskrevne materialekarakter fo rs t æ rker indtrykket af et 

u h a r monisk byg n i n g s p rojekt. Nat u rs t e n s f a c a d e r, aluminiums vinduer 

og coated glas har intet med kva r t e ret at gøre, og vil sammen 

med bebyggelsens hele struktur og proportionering unders t rege den 

m a n glende tilpasning. 

Akademiraadet står ufo rstående over fo r, at et projekt med denne 

væsentlige og krævende beliggenhed ikke medfører en mere kval 

i f i c e ret arkitektonisk tolkning, og Raadet må på denne baggr u n d 

kraftigt opfo rd re til, at Ko m munen undlader at vedtage dette lokalp 

l a n fo rs l a g. ” 

Tegl v æ rkshavnen, København, tillæg nr. 2 til lokalplan 

Den 26. september 2003 sendte Raadet følgende kommentarer til 

t i l l æ g s fo rslaget: “Akademiraadet har ingen indvendinger mod det 

f remlagte lokalplantillæg. Tværtimod finder Raadet det opløftende, 

at et af de mere visionære initiat i ve r, som Københavns planmy n - d i gheder 

har taget i forbindelse med revitalisering af Havnen, nu får 

mulighed for at bl i ve re a l i s e ret. En ny bydel på vandet vil være en 

stor attraktion for dem, som skal bo og arbejde der, og for byen som 

h e l h e d . 

Akademiraadet håber, at de planlagte byg n i n g e rs ark i t e k t o n i s k e 

k valitet lever op til det spændende plangr u n d l a g. Idéen med at rækkehusene 

i karre rne skal udtry k k e, at man bor i eget hus gennem 

individuel fremtræden af det enkelte hus, finder Akademiraadet også 

s p æ n d e n d e. Man håber dog ikke, at det bl i ver re a l i s e ret på samme 

måde som på Java Island i Amsterdam. Her viser det sig, at hva d 

der i første omgang fremtræder som et va r i e ret facadebillede med 

en collage af vidt fo rskellige facader gentages i de næste ga d e r. Noget


som fo rekommer ødelæggende for “eget hus ideen”, der altså dér 

blot er noget, som simu l e re s. ” 

Kv æ s t h u s b roen, København, lokalplanfo rs l a g 

I skrivelse af 13. november 2003 fre m s atte Raadet følgende komm 

e n t a rer: “Akademiraadet har gennemgået fo rslaget til lokalplan 

for “Kv æ s t h u s b roen”, der bl.a. omhandler opførelse på Kv æ s t h u sb 

roen af ny skuespilscene til Det Kongelige Te at e r, underj o rdisk parkeringsanlæg 

for enden af Sankt Annæ Plads samt fo rs i n k e l s e s b a ssin 

i lokalplanområdet. 

Akademiraadet værd s æ t t e r, at lokalplanfo rslaget indeholder en 

meget omhyggelig beskrivelse af forholdene i området, samt af de 

k va l i t e t e r, der lægges særligt vægt på. Akademiraadet finder det i 

denne sammenhæng positivt, at lokalplanfo rslaget i høj grad baseres 

på et dispositionsplan-fo rs l a g, som opnåede førs t epræmie i en 

s t o r, intern ational konkurre n c e, der alsidigt belyste fo rskellige løsn 

i n g s muligheder for placering og udfo rmning af et skuespilhus i 

o m r å d e t . 

Akademiraadet finder, at den valgte placering og skuespilhusets 

skala er i fin ove rensstemmelse med kva r t e rets bebygg e l s e. Selv om 

Akademiraadet i almindelighed finder det kritisabelt at inddrage 

va n d a re a l e r, som det i disse år sker ved næsten enhver lejlighed, så 

finder Raadet, at det i netop dette tilfælde tjener til yd e rl i g e re at fo rs 

t æ rke og mark e re ove rgangen fra det åbne havnerum til det smalle 

hav n e l ø b. 

Lokalplanen giver dog anledning til følgende kommentarer: Ifølge 

lokalplanfo rslaget kan opføres nogle pavillon-lignende byg n i n g e r 

på Kv æ s t h u s b roen. I indledningen til samme lokalplan beskrive s, at 

de skal knyttes til nedgangene til det underj o rdiske park e r i n g s a nl 

æ g. Det samme fre m går ikke af selve lokalplanfo rslaget. Akademiraadet 

finder den i indledningen omtalte betingelse hensigtsmæssig. 

Raadet finder bolværk e t s, bryggens og rampernes udfo rmninger i 

stor og lille skala vigtige for havneløbets karakter, under hensyntagen 

også til den udsatte placering i et havnemiljø. Den ønskelige 

ro busthed fre m går ikke umiddelbart af det fo re l i ggende mat e r i a l e. 

R a m p e r nes fo rløb har i de fo re l i ggende fotos efter Raadets 

o p f attelse den uheldige effekt, at de visuelt får bygningen til at “kænt 

re”, når de ses i re l ation til teat rets i øvrigt meget vellykkede hove d- 


fo rm og disposition. 

Akademiraadet kan tilslutte sig de i NOAHs skrivelse af 8. oktober 

2003 anførte og dokumenterede betragtninger om park e r i n g sanlægs 

betydning for trafikken i den indre by. Ifl g. Ko m mu n ep l a n e n 

bør bygning af parkeringshuse desuden, bortset fra udvidet park er 

i n g s b e h ov i forbindelse med ny byggeri, medføre nedlæggelse af et 

t i l s va rende antal parkeringspladser på ga d eplan. Når det desuden 

(side 26, pkt.8, stk. 5) i lokalplanfo rslaget fre m gå r, at der ikke er 

b e grundelse for yd e rl i g e re parkeringspladser af hensyn til skuespilhuset, 

og at et sådant anlæg kun motive res med operabyg n i n g e n s 

b e h ov, fo rekommer dette projekt urimeligt. Ikke mindst fo rdi det er 

sandsynligt, at et underj o rdisk parkeringsanlæg på den ene side af 

h avnen – med ga n g forbindelse over havnerummet til den anden side 

– næppe vil friste operabygningens publikum. 

Raadet er meget skeptisk over funktionaliteten i dette arr a n g ement, 

der vil medføre en øget trafik til stor gene for kva r t e ret. En 

s h u t t l e - forbindelse med bus og båd fra henholdsvis Christianshav n s 

To r v, Hove d b a n e gå rden og Kongens Nytorv som tilslutning til offentlige 

transportmidler fo rekommer mere fo r målstjenligt for oper 

a bygningens gæster. 

Raadet må også forholde sig kritisk til oplysninger i lokalplanfo 

rslaget for Elværk s grunden om, at finansieringen af en bro fo r b i ndelse 

skal ske ved indtægter fra park e r i n g s a n l æ g. Udbygningen af 

K ø b e n h avns infrastruktur med bl.a. meget ønskelige faste fo r b i ndelser 

over – eller under – havnen, motive rede som de er af den udv 

i k l i n g, som har fundet sted, og efter planerne yd e rl i g e re vil finde 

sted med institutions- og boligbebyggelse på Holmen og Dokøen, 

bør ikke basere sig finansielt på parkeringsanlæg i andre byd e l e. 

Akademiraadet finder endelig anledning til at udtrykke sin bekymring 

for den konflikt, som synes at være til stede mellem – på 

den ene side ønsket om udsigt fra skuespilhuset over inderhav n e n 

og det åbne havnerum hen over den næsten ubebyggede Kv æ s t h u smole 

– og på den anden side de ønsker om en bro fo r b i n d e l s e, m idt 

i denne udsigt, som man nu inv i t e rer til belysning af i konkurre n c efo 

rm . ” 

E l v æ rk s grunden, København, lokalplanfo rs l a g 

Indsigelse af 13. november 2003 lød: “Akademiraadet har gennem-


gået fo rslaget til lokalplan for “Elværk s grunden”, der bl.a. omhandler 

opførelse at et parkeringshus med 200-500 parkeringspladser og 

k o bl i n g s s t ation m.m. på Elværk s grunden i Borg e rga d e. 

Indledningsvis ønsker Akademiraadet at fre m h æ ve, at Raadet 

l æ gger vægt på, at beva r i n g s v æ rdige bygninger i områderne Bb og 

Bc, som er et særdeles ch a rm e ren de element i denne del af Gothers 

ga d e, så vidt muligt ove r h ovedet ikke ændre s. 

D e rnæst finder Raadet det ønskeligt, at kobl i n g s s t ationen som 

nævnt placeres i turbinehallerne og de udlejede byg n i n g e r. Dette 

ikke mindst, fo rdi det også kunne mu l i gg ø re et mindre boligbygg e r i 

langs Adelgades østside, som ville oplive kva r t e ret og bidrage til de s å 

e f t e rs p u rgte boliger i centrum. 

Akademiraadet kan tilslutte sig de i NOAHs skrivelse af 8. oktober 

2003 anførte og dokumenterede betragtninger om park e r i n g sanlægs 

betydning for trafikken i den indre by. Ifl g. Ko m mu n ep l a n e n 

bør bygning af parkeringshuse for det første – bortset fra udvidet park 

e r i n g s b e h ov i forbindelse med ny byggeri – medføre nedl æ ggelse af 

et tilsva rende antal parkeringspladser på ga d eplan. For det andet 

bør det fortrinsvis ske under jord e n . 

Fulgte man i Ko m munen Ko m mu n eplanens hensigtserk l æ r i n g, 

ville man her få mulighed for oven på det underj o rdiske park e r i n g sanlæg 

at bygge meget centralt beliggende og at t r a k t i ve b oliger, der 

ville tilføre området kva l i t e t e r, som beskrevet ove n fo r. 

En yd e rl i g e re fo rdel for Borg e rga d e - k va r t e ret ville være, om man 

k o n s e k vent fjernede ga d ep l a n s p a rkering på pladsen ved Dro n n i ng 

e gå rden, hvo r ved omfattende frirum og arealer kunne tilve j e b r i nges 

til udendørs funktioner. 

Slutteligt skal nævnes, at det af lokalplanfo rslaget for Kv æ s t h u sb 

roen fre m gå r, at der ikke er begrundelse for yd e rl i g e re park e r i n g spladser 

af hensyn til skuespilhuset, hvo r ved man må fo rstå, at park 

e r i n g s a n l æ ggene på Kv æ s t h u s b roen og i Borg e rgade således motive 

res alene med operabygningens behov. Pa rk e r i n g s a n l æ ggene planl 

æ gges at finansiere en ga n g b ro over hav n e n . 

Raadet har i sin indsigelse til lokalplanfo rslaget for Kv æ s t h u sb 

roen unders t reget, at parkeringsanlæg for enden af Sankt Annæ 

Plads fo rekommer urimeligt, ikke mindst fo rdi det ikke fo re k o m m e r 

sandsynligt, at et underj o rdisk parkeringsanlæg på den ene side af 

h avnen – med ga n g forbindelse over havnerummet til den anden side 


– vil friste operabygningens publikum. Udbygningen af Københav n s 

infrastruktur med bl.a. meget ønskelige faste forbindelser over eller 

under havnen, motive rede som de er af den udvikling, som har fundet 

sted – og efter planerne yd e rl i g e re vil finde sted – med institutions- 

og boligbebyggelse på Holmen og Dokøen, bør ikke basere sig 

finansielt på parkeringsanlæg i andre byd e l e, som derved vil bl i ve 

belastet med støj- og luftfo r u re n i n g. ” 

Nyboder Skole og Den Frie Udstilling, lokalplanfo rs l a g 

I Raadets indsigelse af 12. januar 2004 hed det bl.a.: “Opføre l s e n 

af en stor multihal til brug for skolen, og i tilknytning hertil et vo l uminøst 

“boldbur”, fo rek ommer på meget uheldig vis at fortætte b ebyggelsen 

og fo rs t y rre den visuelle oplevelse af den fredede udstill 

i n g s byg n i n g, som ellers for nærværende stadig fre m t r æ d e r, også fra 

s yd og sydøst set, både skulpturel rig og som et fritligg e n d e v æ rk . 

Sagen er blandt andet, at boldbu r-hegnet kun vil opleves nogenlunde 

transparent, når man ser vinkelret ind på netfladen, mens det 

for trafikanter på Øster Vold og Kro n p r i n s e s s e gade vil fre m t r æ d e 

som en lukket væg, der spærrer for udstillingsbygningens syd f a c a d e, 

og samtidig reelt – på grund af sit omfang – vil fratage byg n i n g e rn e 

i området det frirum, som er med til at gøre dem “fritliggende”. 

( … ) “Akademiraadet noterer sig desuden, at der med lokalplanen 

åbnes mulighed for opførelse af en 40 m2 café-pavillon mellem 

u d s t i l l i n g s byg ningen og Øster Vo l d ga d e. Da der ud over en række 

k valitetsmæssige fo rskrifter ikke oplyses noget mere præcist om denne 

byg n i n g, henstilles det, at en egentlig stillingtagen i dette spørg smål 

henstår, indtil konkrete planer samt fre d n i n g s my n d i g h e d e rn e s 

indstilling til udvidelsesfo rslaget fo re l i gg e r. 

Akademiraadet finder det derfor ikke på det fo re l i ggende gr u n dlag 

muligt eller hensigtsmæssigt at anbefale fo rslaget, idet Raadet 

ikke kan se, at den ove ro rdnede vurdering og de krav, som ifølge den 

bør stilles til at fastholde og unders t rege områdets karakter med fritstående 

bygninger beliggende i et åbent, grønt område kan opfyldes 

med fo rslaget – og ganske særligt fo rdi oplevelsen af den fre d ede 

udstillingsbygning i et rimeligt frirum ødelægg e s.


Akademiraadet skal derfor henstille, at man helt undlader at 

bygge yd e rl i g e re i området mellem Den Frie Udstillingsbygning og 

Nyboder Skole, og at man i hvert fald undlader opførelsen af det 

fo reslåede “boldbu r ” . ” 

MO N U M E N T E R, B YG N I N G E R, P L A D S E R 

O G PA R K E R M.V. 

Under dette afsnit omtale af sager der ve d r ø rer: (Tallene i 

p a rentes er journ a l nu m re ) 

Århus Unive rs i t e t s p a rk (25.08) 

D y s s eg å rd s p a rken, Gentofte (25.08) 

Evt. udvalg ve d r. bykultur (05.07) 

Vinduesudskiftning, Fre d e r i k s b e rg (25.08) 

Niels Juel-monumentet, Holmens Kanal, København (25.02.04) 

Odense Teater og Kongens Have, Odense (25.08) 

M u n keg å rd s s kolen, Gentofte (25.08)’ 

C h r i s t i a n s b o rg Slot, ventilationsanlæg (25.06.04) 

A m ager Stra n d p a rk, fredning (25.02.a) 

Gammel Holteg å rd, skitse til nyt orangeri (25.08) 

Fre d e n s b o rghusene og Utzon-hus ved Furesøen (25.08) 

Hellebo og Birke b o, Helsingør (25.08) 

Århus Unive rs i t e t s p a rk 

Den 19. december 2001 sendte Raadet kommentarer fra Udva l g e t 

for Landskabs- og Havekunst til C.F. Møllers Te g n e s t u e, Århus Unive 

rsitets Tekniske Fo r va l t n i n g, stadsgartner Henning Looft og Naturhistorisk 

Museum. Ko m m e n t a re rne vedrørte udviklingen i Unive 

rs i t e t s p a rken. og det hed bl . a . : 

“Det er Udvalgets opfat t e l s e, at der nu efter 25 år er behov fo r 

udarbejdelse af en helhedsplan, som lang tid fre m over kan sikre parken. 

En sådan helhedsplan vil det være nat u rligt at udarbejde i park 

u d valgets regi, fo r u d s at nat u rligvis at udvalgets arbejdsgr u n d l a g 

fo rm a l i s e res med den sammensætning det har nu og om muligt supp 

l e ret med en uvildig faglig rep r æ s e n t at i o n . 

Akademiraadet har i sin henvendelse af 20. marts 1998 til Aarhus 

Unive rsitet og Undervisningsministeriets Bygg e d i re k t o r at efterlyst 

en løsning på pro blemet. Udvalget vil tillade sig at fo reslå, at 

der endnu engang afholdes et møde med park u d valget, denne ga n g

1 4 4 MO N U M E N T E R, B Y G N I N G E R, P L A D S E R O G P A R K E R M.V. 

med det helt konkrete mål at diskutere fo rmalisering af samarbejdet 

om parkens sikring og vedligeholdelse og udarbejdelse af en helh 

e d s p l a n . ” 

A rkitekten Mads Møller fra C.F. Møllers Tegnestue sva rede den 

29. januar 2002 bl.a.: “Under forudsætning af godkendelse fra Statens 

Fo rsknings- og Uddannelsesbyg n i n g e rs side vil undertegnede 

g e rne tage initiativ til udarbejdelse af en helhedsplan som også fre mover 

vil kunne sikre unive rs i t e t s p a rkens udfo rmning og idé og efterfølgende 

indkalde til møde med Akademiraadets udvalg for landskabs- 

og havekunst for her at re d e g ø re for dette arbejde. ” 

U d valget for Landskabs- og Havekunst takkede og tilbød at drøfte 

udarbejdelse af en helhedsplan, når det bl ev aktuelt. 

I juni 2003 konstat e rede et medlem af Raadet, at der var udført 

mange fo r b e d rende arbejder i Ve n n e l y s t p a rk e n . 

D y s s e gå rd s p a rken, Gentofte 

Efter forarbejde i Udvalget for Landskabs- og Havekunst sendte Raadet 

den 9. marts 2002 en skrives til borg m e s t e ren i Gentofte, hvo r i 

man udtrykte betænkelighed ved den planlagte tilplantning i Dyssegå 

rd s p a rke n: “For det første er det generelt set ringe, at man for at 

o m gå eller at løse et fre d s k ov s - p ro blem ved Kildeskovshallen, fl y t t e r 

det til en fredet park, og dér så iværksætter en fo rstlig tilplantning. 

Dels giver det slet ikke mere friareal i kommunen, og dels er det i dette 

tilfælde direkte ødelægg e n d e. ” 

B o rg m e s t e ren sva rede den 21. marts 2002 med en re d e g ø re l s e 

for Ko m munens valg af parken som ers t at n i n g s a real for det nedlagte 

f re d s k ova real i Kildeskoven. Ko m munen “har noteret sig Raadets 

betænkelighed, men er dog fo r t s at af den opfat t e l s e, at den begr æ nsede 

æstetiske fo rringelse af parken i høj grad opvejes af de re k re at ive 

kva l i t e t e r, som parken efterfølgende vil kunne tilføre s. ” 

Evt. udvalg ve d r. bykultur 

Fo reningen til Hove d s t atens Fo rskønnelse fo reslog i april 2002, at 

Raadet deltog i fo reningens bestræbelser på at fo r b e d re “by k u l t uren” 

bl.a. på Strøget (tøjstat i ve r, skilte m.v.) – fx ved at nedsætte et 

u d va l g. Raadet mente imidlertid, at det ikke var fo rmålstjenligt med 

et specielt udva l g, men at man kunne tage konkrete sager op. 

MO N U M E N T E R, B Y G N I N G E R, P L A D S E R O G P A R K E R M.V. 1 4 5 

En henvendelse fra fo reningen om reklameskilte m.v. på Strøget, 

b e s va rede Raadet den 22. maj 2003 med, at Raadet fandt det rigtigst 

at afvente evalueringen af den iga n g v æ rende fo rs ø g s o rd n i n g 

med fo r bud mod va reudstilling og re k l a m e s k i l t e. 

Vi n d u e s u d s k i f t n i n g, Fre d e r i k s b e rg 

Den 6. juni 2002 opfo rd rede Raadet ejeren af ejendommen Engtoft 

evej 1-3 på Fre d e r i k s b e rg til at ove r veje en istandsættelse af de 

oprindelige vinduer i stedet for isætning af nye. 

Niels Ju e l - m o numentet, Holmens Kanal, København 

S k r i velse af 10. september 2002, til borgmester Søren Pind, København: 

“Akademiraadet er af Vej & Pa rk i maj i år efter fo re s p ø rgsel orie 

n t e ret om, at projektudvikling for Kongens Nytorv er udvidet til at 

o m f atte hele Holmens Kanal. I den forbindelse skulle der være planer 

om en flytning af Niels Juel-monumentet for at give bedre forhold 

for de ret udsatte fodgængere og cyklister på dette trafikerede sted. 

Akademiraadet vil i denne anledning fremkomme med følgende 

b e m æ rkninger: Vi lever i en gl o b a l i s e ret ve rden, hvor nye teknologier 

m e d f ø re r, at alt flytter og bevæger sig med stadig større hastighed. 

Selv om der eksisterer en vis erkendelse af, at hastigheden har en pris 

miljømæssigt og menneskeligt, tyder intet på en umiddelbar ændring 

af dette moderne grundvilkår. 

En god by består af et komplekst mønster af mange kvaliteter og 

v æ rd i e r, som tilsammen udgør byens “ånd”. Det er samspillet mellem 

dem, der er afgørende. Netop i en by med en lang historie som København, 

er det vigtigt – i en tid, hvor alt flyttes og forandres – at der g i ve s 

n o gle punkter, nogle tunge klodser, der ikke flytter sig, så vi kan 

a flæse bevægelsen rundt om og mellem disse punkter. 

Den lille Havfrue, Salys rytterstatue af Frederik V, Christian V på 

Kongens Nytorv, Christian VII ved Christiansborg, Stork e s p r i n g va ndet, 

Caritas-gruppen, Frihedsstøtten – og i denne monu m e n t - r æ k k e 

også Niels Ju e l - m o num entet. Det er et fikspunkt, og tidens øjebl i k k elige 

trafikfilosofi må ikke forgribe sig på dette. 

I stedet for at ødelægge Niels Ju e l - m o numentet bør det bruges – 

lad monumentet som punkt – evt. hvis nødvendigt rykket et par meter 

– danne en helt ny trafikløsning, hvor man ikke har et kryd s, men et


særligt byrum, hvor cyklister og fodgængere prioriteres.” 

I svar fra borgmester Søren Pind af 26. september 2002 hed det 

bl.a.: “ Jeg skal ærligt indrømme, at jeg finder Deres brev ove rr a s k e nde 

set i lyset af, at Bygge- og Te k n i k fo r valtningen endnu ikke har 

f remlagt fo rslag til omlægning af Holmens Kanal. Jeg kan oplyse 

Dem om, at Bygge- og Te k n i k u d valget i oktober 2002 fo r ventes at 

drøfte omlægningen af Holmens Kanal, specielt muligheden for at 

æ n d re placeringen af monumentet. Først på dette tidspunkt, når der 

findes et konkret fo rslag til diskussion, vil jeg deltage i en debat om 

en eventuel fl y t n i n g. ” 

Den 19 oktober afholdt Vej og Pa rk et orienterende møde med 

deltagelse af Ka ren Zahle og Elisabeth To u b ro. På mødet bl ev orient 

e ret om planen om trafikregulering ved Holmens Kanal og en placering 

af Niels Ju e l - m o numentet foran Pe s ch i e rs Gård (Danske Bank) 

eller på ny havnepromenade. Raadets repræsentanter havde fastholdt, 

at monumentet ikke bu rde flyttes – og skulle Niels Juel trods alt vige 

for trafikken, ville en placering foran Pe s ch i e rs gå rd være at fo re t r æ kke. 

Den 4. december 2002 var Karen Zahle og Bjørn Nørgaard i foretræde 

for Bygge- og Te k n i k u d valget, hvor Raadets synspunkter bl ev 

forelagt politikerne. 

Den 8. april 2003 sendte Raadet en skrivelse til Det Særlige Bygningssyn, 

hvori Raadets brev af 10. september 2002 til borg m e s t e re n 

c i t e re s, og det hedder videre: “Akademiraadet har fra mu s e u m s d irektør 

Flemming Fr i b o rg, Ny Carl s b e rg Glyptotek, modtaget skrivelse 

af 26. marts 2003, hvori det hedder: 

“ Jeg vil her gerne give udtryk for min uforbeholdne opbakning 

bag fastholdelsen af Steins Niels Ju e l - m o nument på dets nu v æ re n d e 

plads ved Nationalbanken og Det Kgl. Te at e r. Udove r, at Th e o b a l d 

Stein er en væsentlig kunstner, der som elev af H.W. Bissen fuldgy ldigt 

rep r æ s e n t e rer generat i o n e rne efter Th o r valdsen og deres udvikling 

af dansk skulptur, bør man tvivle på gavnligheden af en fl y t n i n g 

ove r h ove det. De seneste års fo rskning i skulpturen har demonstreret, 

at Stein har sin klare plads i dansk kunsthistorie. Det vil være 

uheldigt, om nutiden tillod sig at se stort på kunstneren ud fra den 

m o d e rnistiske alen, som Stein og hele hans tid så ofte er bl evet bedømt 

negativt efter tidligere. 

M o numentet står fast fo r a n k ret i et byrum, som den oprindelig 

er tænkt til. Der er tale om en af få tilbagev æ rende 1900-talsskulp- 


t u re r, der fo r t s at gør det. Den er stadig et omdrejningspunkt på det 

specifikke sted – trods ændringer i vejføringen omkring den – og dermed 

en væsentlig del af det københavnske bybillede netop der. 

En placering på havnekajen giver ingen mening i forhold til 

s k u l p t u rens stedspecifikke karakter og løsriver den helt fra enhve r 

s k u l p t u re l - a rkitektonisk sammenhæng. ” 

Akademiraadet er enig i denne udtalelse, som tidligere herfra 

er fremsendt til Det Særlige Byg n i n g s s y n . 

Om billedhugg e ren Theobald Stein og hans Niels Ju e l - m o nu m e n t 

kan Akademiraadet i øvrigt tilføje: Theobald Steins billedhugg e rv 

æ rk hører hjemme i den sidste halvdel af 1800-tallet, en periode 

som er modernismens hadeobjekt par excellence; netop derfor er 

denne periodes kunstnere enten ugleset eller helt ove rs e t e. 

I Frankrig tog man denne periode op igen med åbning af mu s eet 

på Quai d´Ors ay, og diskuterede både dens kvaliteter og sva g h eder 

befriet for modernismens fo rd o m m e. Herhjemme er denne 

diskussion udover snævre kredse aldrig slået igennem – postmodernismen 

til trods; måske skyldes det vo res protestantiske trang til bill 

e d fo r bud , der lever videre. 

Det sene 1800-tals kunst er rep r æ s e n t at i v, teatralsk, monu m e ntalt 

indtil det pompøse, men er ikke uden kva l i t e t e r, og må fo rs t å s 

udfra sin tid. Det er det borg e rlige demokrati, der manifesterer sig 

igennem historiske monu m e n t e r, for at legitimere nat i o n a l s t at e n . 

Niels Juel ses i lyset af nederlaget i 1864 og behovet for national identitet, 

hvor netop søhelten Niels Juel peger på en heroisk tid i Danm 

a rk s h i s t o r i e n . 

Netop derfor har skulpturen af Niels Juel en autenticitet ud fra 

den tid, den bl ev skabt i, og er derfor vigtig for fo rståelsen af vo re s 

lands historie. Desuden er den monumentalt meget dygtigt gjort – 

skabt til at stå i et byrum – som et fikspunkt, og sammenstødet med 

A rne Jacobsens modernistiske Nationalbank er nærmest kongenial. 

Den står, hvor den bl ev sat. Her er den stor og monumental, ve d 

vandet falder den sammen, det ville være ironisk, hvis en fo r æ l d e t 

m o d e rnistisk tankega n g, der opfatter byen som en trafikmaskine, 

skulle fjerne en fremragende monumental skulptur. En skulptur som 

netop giver fo rståelse af, at byen også er erindring, historie, fo r t æ lling 

,sammenstød, brud. Det er utilgiveligt at censure re byens sjæl. 

P rofessor billedhugger Th. Stein var en fremragende billedhugg e r,


en kunstner, men han er i sjælden grad barn af sin tid, det er hans 

s t y rke og sva g h e d . 

Akademiraadet kan således støtte bestræbelserne for gennem en 

f redning at fastholde Niels Juel monumentet på den nu v æ rende placering 

i Holmens Ka n a l . ” 

Raadet fandt anledning til i brev af 24. juni 2003 til Kulturarvstyrelsens 

direktør at give udtryk fo r, at det fo rekom ufo rståeligt, at Ku lt 

u r a r v s t y relsen i sine bemærkninger til Det Særlige Bygningssyns indstilling 

underkender de kvalificerede vurderinger i sagen fra både Bygningssynet 

og Akademiraadet. 

Efter høringsperiodens udløb besluttede Ku l t u r a r v s t y relsen den 

3. november 2003 at frede monumentet med belægninger, omgive nde 

gitter samt to lyg t e s t a n d e re. Beslutningen bl ev i april 2004 stadfæstet 

af kulturminister Brian Mikkelsen. 

Odense Te ater – Kongens Have, Odense 

En henvendelse af 30. januar 2003 fra Lise Bendix Madsen om plan 

om udvidelse af Odense Te ater bl ev ove rg i vet til Udvalget for Landskabs- 

og Havekunst, hvis fo r mand undersøgte sagen, og sammen 

med Raadets fo rmand udarbejde Raadets kommentarer af 20. marts 

2003, der bl ev sendt til borg m e s t e ren i Odense: 

“Akademiraadet har erfaret, at man påtænker at udbygge Odense 

Te ater i Kongens Have, Odense som vist i hæfte af 11.2.2003 fra 

CFU ark i t e k t e r, og Akademiraadet og dets Udvalg for Landskabsog 

Havekunst har drøftet sagen. 

B e byg gelse i vo re bye rs centrale, gamle by p a rker er et stadigt 

t i l b a g evendende pro blem. Det er billige og bekvemme bygg e gr u nd 

e, men generelt er det både irreve rsibelt og meget lidt fremsynet at 

bygge sådanne steder – samt uden respekt for vo res kulturarv. I særdeleshed 

er det efter Akademiraadets opfattelse uacceptabelt at 

u d bygge Odense Te ater i Odenses Kongens Have, uanset hvilken 

retning man skulle vælge. 

Det var Frederik IV, der med Krieger som arkitekt lod det tidlig 

e re Sankt Hans Kloster ombygge til slot med en klassisk fransk have 

for at have en prov i n s re s i d e n s, hvor han kunne ove rn atte på sine re js 

e r, ligesom det var tilfældet på Ko l d i n g h u s, Sønderborg Slot og Aalb 

o rg Slot; men i Odense altså med en fin have. Det lindehækkransede 

haverum med bassin tegner den oprindelige have, og det er 


også i dette haverum, den populære staudehave ligg e r. 

Det er Akademiraadets opfat t e l s e, at Ko m munen bør finde en 

a l t e rn ativ placering for et udbygget Odense Te at e r, fo rdi: Den tiltænkte 

udbygning blandt andet skal rumme skole, værksteder m.m., 

h v i l k e t erfaringsvist indebære r, at yd e rl i g e re udbygning med tiden 

kan bl i ve aktuel. I modsætning hertil har man i Aalborg valgt at 

l æ gge et nyt musikhus (og afholde en ark i t e k t k o n k u rrence) ved havn 

e f ronten. 

Den viste teat e r u d bygning kommer betænkelig nær slottets bygn 

i n g s volumen og overtrumfer dette. I modsætning hertil arbejdes 

der aktuelt ihærdigt for en frilægning af Kro n b o rg Slot. 

Ved den viste udbygning fjernes den ene side af det lindehækomkransede 

haverum, som sammen med det eksisterende bassin tegner 

Kriegers haveplan, dvs. dette haverum ødelægges fuldstændigt. 

Om der måtte bl i ve en rest af staudehaven tilbage, er i så fald uint 

e ressant. Kriegers re k t a n g u l æ re b assin fo reslås ers t attet af et nordl 

i g e re, midt i staudehaven beligg e n d e, svunget bassin. 

Akademiraadet finder derfo r, at der i stedet bør findes en anden 

grund, som både rummer muligheder for fremtidige udbyg n i n g e r, 

og som er trafikalt egnet. Desuden kan Akademiraadet anbefale, at 

der udskrives en ark i t e k t k o n k u rrence om opgave n ” . 

D a n m a rks Nat u r f re d n i n g s fo rening rejste fredningssag for Ko ngens 

Have, og Akademiraadets skrivelse af 20. marts 2003 var bilag 

til fredningsindstillingen. I brev af 1. juli 2003 skrev Raadet til Fre dningsnævnet 

for Fyns Amt, at Raadet fuldt ud kunne tilslutte sig DNs 

fo rslag om og argumenter for en fredning af Kongens Have, ligesom 

Raadet tilsluttede sig DNs fo rslag til fre d n i n g s b e s t e m m e l s e r. 

Fredningsnævnets afgørelse om, at parken ikke skulle fre d e s, 

faldt den 12. august 2003, og i afgørelsen hed det bl.a.: “Efter en 

samlet vurdering af disse faktiske forhold er det fre d n i n g s n æ v n e t s 

o p f at t e l s e, at der ved den fo reslåede ændring af lokalplanen fo r 

området, hvo refter Odense Te ater får mulighed for en mindre udv 

i d e l s e, ikke mistes væsentlige re k re at i ve eller kulturhistoriske værd ie 

r, ligesom ændringen af lokalplanen findes begrundet i forhold, der 

er til gavn for teat e rl i vet på Fyn, og hvor andre løsninger ikke h a r 

v æ ret økonomisk mu l i g e. 

Fredningsnævnet har herefter enstemmigt besluttet, at der ikke 

skal ske fredning af Kongens Have, jf. nat u r b e s k y t t e l s e s l ovens § 33,


stk. 1, jf. § 1. Fredningsnævnet afviser derfor fre d n i n g s fo rs l a g e t . ” 

Det tilføjes i afgørelsen, at afvisningen ikke er udtryk fo r, at Ko ngens 

Have ikke senere kan fre d e s, hvis nye tiltag bringer væsentlige 

re - k re at i ve eller kulturhistoriske værdier i fare. 

D a n m a rks Nat u r f re d n i n g s fo rening påklagede Fre d n i n g s n æ v n e t s 

a f g ø relse til Nat u rklagenævnet, der udbad sig Raadets bemærk n i nger 

til sagen. I bemærk n i n g e rne af 21. oktober 2003 uddybes Raadet 

synspunkter. 

R a a d s fo r mand Ka ren Zahle og medlem af ståbigruppen, ark itekten 

Annemarie Lund, deltog i Nat u rklagenævnets besigtigelse 

den 3. november 2003. 

I Nat u rklagenævnets afgørelse af 6. november 2003 ophæve d e s 

Fredningsnævnet for Fyns Amts beslutning, og sagen bl ev hjemsendt 

til Fredningsnævnet til fo rnyet behandling og gennemførelse af en 

f redning af Kongens Have i Odense. 

M u n k e gå rdsskolen, Gentofte 

I september 2002 gjorde Raadet Det Særlige Bygningssyn opmærksom 

på, at det lå Raadet meget på sinde, at der ikke bl ev fo re t a g e t 

o m bygninger på Munkegå rdskolen (tegnet af arkitekten Arne Ja c o bsen), 

der ville være af ødelæggende virkning for skolens oprindelige 

a rkitektoniske udfo rm n i n g. 

I sva ret bl ev det oplyst, at Synet og Ku l t u r a r v s t y relsen begg e 

m e n t e, at skolen bu rde beva re s, som den står, og at der til væsentlige 

ændringsfo rslag skal indhentes tilladelse fra Det særlige Byg n i n g ss 

y n . 

Efter Arkitektsektionens møde i november 2002, hvor en ombygningsplan 

var beskrevet af et medlem, henstillede Raadet til Ku l t u ra 

r v s t y relsen, at alle berørte parter arbejder fo r, at der ikke bl ev give t 

tilladelse til ombyg n i n g e r, der kunne have ødelæggende virkning på 

den oprindelige ark i t e k t u r. 

Munkegaardsskolen blev tegnet af Arne Jacobsen og stod færdig i 1957. 

Forslaget til de ombygninger, som vises på side 151-153, er udarbejdet af Søren Robert 

Lund Arkitekter MAA FDA og Cebra Arkitekter.


Yd e rm e re skrev Raadet den 20. marts 2003 til borg m e s t e ren i 

G e n t o f t e, at man skarpt frarådede en gennemførelse af det fo re l i ggende 

ombyg n i n g s fo rs l a g, da det klart viser, “at der lægges op til en 

utilstedelig overtrædelse af, hvad man kan byde en fredet byg n i n g 

som dette hove d v æ rk i Ar ne Jacobsens pro d u k t i o n ” . 

Efter oplysninger i pressen om at Gentoftes borgmester havd e 

bedt kulturm i n i s t e ren mu l i gg ø re en ombygning af Munkegå rd s s k olen, 

gjorde raadsfo rmanden den 5. november 2003 kulturm i n i s t eren 

opmærksom på Raadets tidligere udtalelser om skolen. Breve t 

slutter: “At gennemføre en ændring af netop Munkegå rd s s k o l e n s 

bygning vil medvirke ikke alene til ødelæggelse af dette værk, men 

også til nedgøring af fre d n i n g s b e grebet som sådant. Akademiraadet 

håber således, at kulturm i n i s t e ren opretholder fredningen af Munk 

e gå rd s s k o l e n . ” 

M i n i s t e ren sva rede den 17. november 2003, at han i henhold til 

n o rmal praksis har sendt Gentofte Ko m munes ansøgning om at 

o p h æ ve fredningen videre til Det Særlige Bygningssyn via Ku l t u ra 

r v s t y re l s e n . 

Efter en offentlig høring besluttede Ku l t u r a r v s t y relsen i juni 

2004, at fredningen af Munkegå rdsskolen skal opre t h o l d e s. Ku l t u rm 

i n i s t e ren har i september 2004 stadfæstet denne beslutning. 

C h r i s t i a n s b o rg Slot, ve n t i l ationsanlæg 

S l o t s che fen for Christiansborg har over for Raadets fo rmand i maj 

2003 bekræftet, at de ve n t i l at i o n s t å rn e, der var opstillet i Prins Jørgens 

Gård, var midlertidige sikkerhedsfo r a n s t a l t n i n g e r, og at der 

arbejdedes med mere langsigtede (og pænere) fo r a n s t a l t n i n g e r. 

Amager Strandpark, fredning 

Akademiraadets kommentarer til selve park p rojektet fre m går af 

b e retning 1998-2001, side 111. 

Den 4. februar 2004 klagede Raadet til Nat u rklagenævnet ove r 

en kendelse afsagt den 15. december 2003 af Fredningsnævnet fo r 

K ø b e n h avns Amt. I klagen hed det bl.a.: “Akademiraadet kan ove ro 

rdnet tilslutte sig Danmarks Nat u r f re d n i n g s fo renings klage af 12. 

j a nuar 2004 over kendelsen. Også Akademiraadet finder det principielt 

uacceptabelt, at ophævelse af en fredning begrundes i en kommunes 

– eller anden myndigheds – behov for finansiering af et eller 


andet nok så sympatisk projekt. Stadfæstes denne kendelse, vil det 

reelt undergr ave fre d n i n g s b e grebet, og omdanne fredninger til en 

kapital for kommunale inve s t e r i n g e r. ” . 

Om placering af badeanstalten Helgoland hed det: “A k a d e m i - 

raadet skal desuden påklage Fredningsnævnets beslutning om, hvo r 

søbadeanstalten “Helgoland” må placeres og begrundelsen herfo r. 

Det er Raadets opfat t e l s e, at Helgoland i sin nu v æ rende udfo rmning 

og placering er et vigtigt pejlemærke af stor kulturhistorisk værdi, 

og Raadet skal opfo rd re til, at denne værdi kan fastholdes i et 

nyt, fritliggende badeanlæg. 

Rådet mener, at den visuelle sammensmeltning af mole og badeanstalt 

vil være arkitektonisk uheldig, dels fo rdi den vil sløre øens 

præcise afslutning mod nord, dels fo rdi badeanstalten vil miste sin 

karakteristiske lethed, når den ikke har åbent vand omkring sig. I 

forhold til den arkitektoniske værdi, der opnås ved et fritligg e n d e 

Helgoland, ser Raadet ingen pro blemer i, at udsigten fra øen brydes 

af badeanstalten.” 

N at u rklagenævnet afholdt besigtigelse den 21. april 2004, hvo r 

a rkitekten Annemarie Lund rep r æ s e n t e rede Raadet. Nat u rk l a g enævnet 

ve d t o g, at fredning på et delområde ikke skal ophæves og 

godkendte desuden den nye fre d n i n g, men med bl.a. den anbefalede 

ændring ve d r. Helgolands placering. 

Gammel Holtegå rd, skitse til nyt orangeri i parken 

I april 2004 fik Raadet på Gammel Holtegå rd en orientering om et 

s k i t s ep rojekt til et nyt orangeri, udarbejde af maleren Per Kirk e by. 

Raadets kommentarer til fo rslaget – bl.a. om størrelse og mat e r i a l evalg 

– bl ev fre m s at mundtligt over for museets dire k t ø r. 

Fre d e n s b o rghusene og Utzon-hus ved Furesøen 

I august 2993 kommenterede Raadet en tagre n overing af Fre d e n sb 

o rg h u s e n e, tegnet af Jørn Utzon, og den 2. juli 2004 har Raadet 

sendt følgende skrivelse til Søllerød Ko m mune om en bygning på 

D ro n n i n ggå rds Alle 42: “Akademiraadet er bl evet gjort opmærk s o m 

på en sag om mulig udstykning af en naboejendom til en villa tegnet 

af arkitekten Jørn Utzo n . 

U t zon-huset er blandt den serie af betydningsfulde villaer bygget 

i 50-ern e, og som siden er bl evet fredet. Fredningen af denne vil-


la, beliggende Dro n n i n ggå rds Allé nr. 42, er gennemført i 2001 og 

o m f atter “villaen og det åbne areal herunder”. 

Ejendommen er en smuk komposition mellem hus og det særl ige 

landskab, der om-giver det. Den ejendom, der påtænkes udstykket 

i to dele, er den sydøstlige naboejendom nr. 44A på Dro n n i n g - 

gå rds Allé. Akademiraadet har erfaret, at denne i udstykningsfo rslaget 

del 2 tidligere har været bebygg e t . 

Raadet kan ikke anbefale udstykning og nyt byggeri – idet 

b e byggelse af del 2 fo rmodentlig ikke vil tilføre den fredede ejendom 

yd e rl i g e re arkitektonisk kvalitet; men snare re vil medvirke til 

at fo rringe samspillet mellem det fredede hus og dets omgivelser – 

med mindre der fre m l æ gges et fo rslag til et nyt hus og en landskabelig 

behandling af dets omgivelser af helt særlig arkitektonisk kval 

i t e t . 

Skulle man beslutte sig til at tillade en opdeling af grunden og 

o p f ø relse af et nyt hus skal Raadet fo reslå, at der til tilladelsen kny ttes 

begr æ n s n i n g e r, der i videst muligt omfang beskytter fre d n i n g shensigten 

for ejendommen nr. 42: 

At karakteren af adga n g s vejen med hjulspor, gr æ s r a b atter og 

træplantning beva re s. 

At den tætte beplantning i den østlige del af skellet mellem de 

to ejendomme beva res eller omarbejdes. 

At der etabl e res en restriktiv bygg e l i n i e, der giver maksimal 

afstand mod nr. 42, og et byggefelt i 44 del 2s østlige del nærm e s t 

a d ga n g s vejen, der sikre r, at en evt. ny ejendom kan opføres rimeligt 

og ikke fo rringer fredningshensigten for ejendommen nr. 42. 

Akademiraadet udtaler sig gerne om kvaliteten af et fo re s l å e t 

nyt hus i forhold til fre d n i n g s h e n s i g t e n . ” 

Hellebo og Birkebo bebygg e l s e r n e, Helsingør 

Den 9. september 2004 skrev Raadet følgende til borgmester Pe r 

T æ rsbøl, Helsingør: “Akademiraadet er af beboere for nylig bl eve t 

gjort bekendt med planlagte bygningsmæssige ændringer i de to 

b e bygg e l s e r. 

Rådet har erfaret, at lokalplanpro c e d u re nu er afsluttet. Alligevel 

skal Raadet ved denne skrivelse fraråde at gennemføre de planlagte 

ændringer i den fo rm de er vist i lokalplan 1.103. 

De to bebyggelser er karakterfulde og helstøbte ark i t e k t u r v æ r- 


ker – tidskarakteristisk orga n i s e ret og udfo rmet i en såkaldt “skand 

i n avisk humanisme”. Bebygg e l s e rnes hoveddisponering og fo r h o ldet 

til landskabet er oprindelig tænkt og udfo rmet af arkitekten Jørn 

U t zon før han rejste til Syd n ey. 

H e refter er opgaven ove rdraget arkitekten professor Halldor 

Gunnløgsson, der i en konsekvent arkitektur re a l i s e rede bebygg e lsen. 

Udfo r mningen er en nøje gennemarbejdet behandling af fo rholdet 

mellem det private rum uden indblik og det fælles adga n g s - 

og haverum samt bebyggelsens hele indføjning i det store kystlands 

k a b, herunder graden af bebygg e l s e. 

Det er måske ikke almen erfaring at kunne sætte pris på et sådant 

a rkitektonisk udtryk, der ved en ove r fladisk eller ikke faglig beskuels 

e, kunne minde om så meget andet – den korte tidshorisont til 

b e byggelsens tilbl i velse i 1970 taget i betragtning. 

Men netop Helsingør – der med Kro n b o rg ejer et af ve rd e n s 

højest skattede kultur- og ark i t e k t u r v æ rk e r, og som med sin fo rs t a ndige 

re s t a u rering igennem en årrække af den gamle by k e rn e, kendt 

og beundret over hele Europa – bør fo rstå at føje Hellebo Pa rk og 

B i rkebo til rækken af fo r nemme ark i t e k t u r v æ rker som kommu n e n 

be-sidder og værner om. 

Det vil derfor ikke være klogt – for at opnå de fo reslåede udvidelser 

– at sætte dette ark i t e k t u r v æ rks autenticitet og hele fre m t r æden 

over styr. 

Hvis der absolut skal findes muligheder for udvidelse fo re s l å r 

Rådet: For Hellebo Pa rk at søge de udvidelsesmæssige behov dækket 

på anden vis – f. e k s. ved at bygge de ønskede boliger på den ikke 

meget brugte parkeringsplads nord for højhuset. For Birkebo dog at 

undlade at udfylde de markante “spalter” mellem byg n i n g s a f s n i t t ene 

eller lade udvidelsen lukke indre gå rde eller brede sig ud ove r 

planen mod syd ø s t . ” 

I brev af 17. september 2004 sva rer fo rmanden for Ejendomsog 

Miljøudvalget på vegne af borg m e s t e ren bl.a.: “Jeg er enig i, at 

de to bebyggelser hører til noget af det bedste byggeri vi har i kommunen 

fra den periode. Vo res vurdering har dog været anderl e d e s, 

idet vi i højere grad end Akademirådet har ladet hensynet til friarea 

l e rne spille en rolle og vurd e ret, at de fo reslåede byg n i n g s u d v i d e lser 

er behørigt tilpasset stedets arkitektur og i ove rensstemmelse med 

Helsingør Ko m munes ark i t e k t u rp o l i t i k .


Det er Akademirådet fremførte altern at i v, med bebyggelse på 

p a rkeringspladsen nord for højhuset, har netop været det, som Helsingør 

Ko m mune har villet undgå. Det ville have betydet et markant 

indhug i park a n l æ gget, idet ny byggeriet med park e r i n g s p l a ds 

e r, foruden etablering af ny parkeringsplads til ers t atning for den 

som fjern e s, fo rekommer helt uaccep t a b e l t . 

Med den nye lokalplan har Helsingør Ko m mune fået sikret friholdelsen 

af parkområdet for yd e rl i g e re bebyggelse samt at bygn 

i n g s u d v i d e l s e rne på de to bebyggelser fo re går på en styrket måde, 

der re s p e k t e rer d en oprindelige ark i t e k t u r. ” 

AN D R E K U N S T N E R I S K E V U R D E R I N G E R 

Under dette afsnit omtale af sager der ve d r ø rer: (Tallene i 

p a rentes er journ a l nu m re ) 

UD S M Y K N I N G E R A F PO U L GE R N E S O G PO U L GA D E G A A R D ( 2 5 . 0 2 . 0 2 ) 

SA L M E B O G E N, G R A F I S K T I L R E T T E L Æ G G E L S E ( 2 5 . 0 8 ) 

GA V L M A L E R I I LY N G B Y ( 2 5 . 0 8 ) 

SY N S- O G S K Ø N S M Æ N D ( 3 5 . 0 4 . 1 1 ) 

EJ E N D O M KO N G E V E J E N 14, SL A G E L S E ( 2 5 . 0 8 ) 

AV E R R O Ë S AK A D E M I ( 2 5 . 0 8 ) 

LY S P R O J E K T I KØ B E N H A V N S HA V N ( 2 5 . 0 8 ) 

SK U L P T U R FA N Ø KU N S T M U S E U M ( 2 5 . 0 8 ) ’ 

JU R Y F O R PA R K P R I S E N 2003 (25.08) 

SO N N I N G P R I S E N 2004 (05.15) 

UD S M Y K N I N G P Å DTU (25.08) 

UD V A L G E T F O R K I R K E K U N S T: 

A n b e falede udsmy k n i n g s fo rs l ag 

I k ke anbefalede udsmy k n i n g s fo rs l a g 


Høring om ændring af kirke l o ve 

Vu rdering af udsmy k n i n g 

På fo re s p ø rgsel fra TDC ve d r ø rende evt. nedtagning af dele af 

u d s mykninger i bygninger i Tåstrup (tidl. tilhørende Statens Te l etjeneste) 

sva rede Raadet den 8. november 2001, at både Poul Gadega 

a rds og Poul Gernes’ udsmykninger var beva r i n g s v æ rdige i dere s 

helhed. Da begge værker desuden var fine eksempler på, hvo rd a n 

a rkitektur og billedkunst er tænkt sammen, anbefalede Raadet, at 

b e gge værker beva re d e s. 

Salmebogen, grafisk tilre t t e l æ ggelse 

A rkitekten Arne Ka rlsen henledte i 2002 Raadets opmærk s o m h e d 

på, at den kommende udgave af Den Danske Salmebog ville have 

anden typografi m.v. end den tidligere udgave fra 1976, der var 

t i l rettelagt af Gunnar Biilmann Pe t e rsen.

1 6 0 AN D R E K U N S T N E R I S K E V U R D E R I N G E R 

Raadet bad Arne Ka rlsen og Austin Grandjean om at fo r b e rede et 

udspil herom fra Raadet. Det viste sig imidlertid, at trykningen va r 

så langt fre m m e, at kommentarer ikke kunne indarbejdes, hvo r fo r 

evt. ændringer må vente til en senere udgave. 

G avlmaleri i Lyngby 

I brev af 10. september 2002 til borg m e s t e ren i Lyngby - Tå r b æ k 

Ko m mune beklagede Raadet, at Sven Johansens gavlmaleri fra 

1 9 6 0 ’ e rne på Lyngby Hove d gade var bl evet malet over og anbefal 

e d e, at Ko m munen sikre d e, at dokumentation af maleriet bl ev opbeva 

ret. Borg m e s t e ren sva rede den 1. oktober bl.a. at Ko m munen ikke 

var i besiddelse af skitser eller lignende, men havde kendskab til, at 

der fandtes fotos af gavlen, som vil kunne beny t t e s, hvis ejeren ønsker 

at re e t a bl e re gav l m a l e r i e t . 

Syns- og skønsmænd 

I oktober 2002 fandt Raadet, at et skønstema om efterligning af figurer 

var uden for Raadets kommissorium. 

Til en retssag om afskrivning af litografier anbefalede Raadet i 

n ovember 2002 galleriejer Henrik Kampmann som syns- og skønsm 

a n d . 

Til en retssag om, hvorvidt en tat ov ø rs arbejde kan anses fo r 

kunstnerisk virksomhed, har Raadet i juni 2004 anbefalet billedhugg 

e ren Jesper Rasmussen som syns- og skønsmand; evt. i samarbejde 

med maleren Malene Landgre e n . 

D e k l a r ation, Ko n g evejen 14, Slagelse 

E j e ren af ejendommen oplyste i april 2004, at der i en deklarat i o n 

fra 1924 står, at ejeren har “Frihed til at bygg e, som han maa ønske 

det, dog maa Bebyggelse ikke virke skæmmende i Landskabet: Plan 

e rne og Te g n i n g e rne skal billiges af Ku n s t a k a d e m i e t . ” 

Raadet sva re d e, at man ikke var bekendt med deklarationen og 

var enig med ejeren i, at den bu rde afl y s e s. 

A n d re 

I januar 2002 anbefalede Raadet oprettelse af et Ave rroës Akademi fo r 

fo rskning og fo rmidling af arabisk-islamisk kunst og kultur i Danm 

a rk. 

AN D R E K U N S T N E R I S K E V U R D E R I N G E R 1 6 1 

I februar 2002 har Raadet henvist Fanø Ku n s t museum til Statens 

Ku n s t fond ve d r. en skulptur i mu s e u m s h aven. 

I september 2002 har Raadet udpeget arkitekten Marianne 

L evinsen til juryen for Pa rkprisen 2003. 

I juni 2003 kunne Raadet ikke anbefale et ly s p ro j e k t “ M e t ro p olights” 

til udførelse i Københavns Havn. 

I 2003 har Raadet indstillet en kvindelig billedkunstner til S o nningprisen 

2004, nemlig billedhugg e ren Louise Bourg e o i s, men 

prisen bl ev tildelt billedkunstneren Mona Hatoum. 

I december 2003 kunne Raadet – efter at have indhentet oplysninger 

fra rektor – konstat e re, at fjernelse af en u d s mykning i Bygning 

101 på DTU ikke gav anledning til kommentare r. 

U d valget for kirk e k u n s t 

Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst er rådgiver for Kirk e m i n isteriet, 

stiftsøvrighederne og andre kirkelige myndigheder i spørg smål 

ve d r ø rende kunstneriske udsmykninger i og omkring kirker og i 

s p ø rgsmål ve d r ø rende anlæg og udvidelse af kirk e gå rd e. 

K i rk e rn e, der er en betydningsfuld del af den fælles kulturarv, 

er væsentlige vidner om tidens kunstneriske udtryk og styrk e. Der 

påhviler derfor kirk e rnes administrat o rer og menighedsråd et stort 

kunstnerisk ansva r, der rækker langt ud over både det lokale og det 

t i d bu n d n e. 

Det er også Udvalget for Kirkekunsts opgave at støtte og rådgive 

menighedsråd, så disse fo r ventninger opfyldes, således at det 

kunstneriske udtryk i kirk e rne viser fl e re fo rskellige udtryk for vo r 

tid, og Udvalget kunne ønske, at langt fl e re – i kirk e s a m m e n h æ n g e 

u p r ø vede – kunstnere gives opgaver i vo re kirk e r, så både samtiden 

og eftertiden får glæde af den eksisterende kunstneriske talentmasse 

og mangfoldighed. 

Ikke så sjældent har Udvalget måttet konstat e re, at anbefalede 

k u n s t n e re til specifikke opgaver bl ev afvist enten uden begr u n d e l s e 

eller med henvisning til menighedsrådets usikkerhed over for brug 

af kunstnere, som ikke tidligere har udført opgaver i eller omkring 

k i rk e r. Udvalget kunne ønske en større tiltro til dels de fagl i g t 

b e grundede råd, dels til en dialog om ønsker og muligheder inden 

i gangsættelser af større kunstneriske projektet fandt sted. 

De neden for nævnte konkrete fo rslag til udsmykninger m.v. har


s t i f t s ø v r i g h e d e rne fo relagt for Udvalget for Kirkekunst til udtalelse i 

perioden 1. juli 2001-30. juni 2004. 

A n b e falede udsmy k n i n g s fo rs l a g 

U d valget har kunnet anbefale stiftsøvrighederne at godkende følgende 

til udføre l s e : 

N o gle fo rslag er behandlet over fl e re møder, nogle fo rslag er delvist 

anbefalet, eller anbefalet med bemærk n i n g e r, og i fl e re tilfælde 

er der tale om rev i d e red e fo rs l a g, som Udvalget ikke har modsat sig 

u d f ø relse af. 

2 0 0 1 

Skt. Johannes Kirke, Århus Stift 

A rne Haugen Sørensen: Glasmosaikruder. 

S t o re Binderup Kirke, Viborg Stift 

Erik Heide: Ko r- og alterudsmy k n i n g. 

Tå g e rup Kirke, Lolland-Fa l s t e rs Stift 

Jens Vilhelmsen: Fo rslag til helhedsplan. 

Fre j l ev Kirke, Aalborg Stift 

Per Kirk e by: Glasmalerier. 

2 0 0 2 

H a n d rup Kirke, Århus Stift 

S t e ffen Dam og Micha M. Ka rlslund: Altertav l e. 

Lyngsaa kirke, Aalborg Stift 

Poul Winther: Glasmosaikrude. 

S u n d k i rken, Københavs Stift 

Mogens Jørgensen: Altervægudsmy k n i n g 

G rete Balle: Dele af anden udsmy k n i n g. 

G rejsdal Kirke, Haders l ev Stift 

Erik Heide: Alterudsmy k n i n g. 

Frederiks Kirke, Viborg Stift 

Maja Lisa Engelhardt: Alterbillede. 

C h r i s t i a n s k i rken, Fredericia, Haders l ev Stift 

B j ø rn Nørga a rd: Altervægudsmy k n i n g. 

Sct. Ansgar Kirke, Bra m m i n g e, Ribe Stift 

A rne Haugen Sørensen: Altertav l e. 

2 0 0 3 

Hellum Kirke, Aalborg Stift 

Erik Heide: Alterbord . 

Sønderholm Kirke, Aalborg Stift 

B r ø gger Ark i t e k t f i rma: Alterbord og knæfald. 

Eltang Kirke, Haders l ev Stift 

Mogens Hoff: Alterbillede i tav l e. 

S ke j by Kirke, Århus Stift 

Ester Bové Reintoft : Kortæppe og farve s æ t n i n g. 

K i rke Værløse Kirkeg å rd, Helsingør Stift 

H j ø rdis Sørensen: Udvidelsesfo rs l a g. 

Sct. Ibs Kirke (Ibsker), Bornholm, Københavns Stift 

G e rd Hjort Pe t e rsen: Keramisk udsmy k n i n g. 

R u b j e rg Kirke, Aalborg Stift 

Erik Heide: Alterp a r t i . 

Gamtofte Kirke, Fyens Stift 

Peter Brandes: Glasmosaikvinduer. 

T i n g b j e rg Kirke, Københavns Stift 

L a rs Jensen: Nyindretning m. messingkors m.v. 

S ve n d b o rg, Vor Frue Kirke, Fyens Stift 

Tróndur Pat u rsson: Glasmalerier. 


2 0 0 4 

Havndal Kirke, Århus Stift 

Erik Heide: Alterp a r t i . 

S ve n d s t rup Kirke, Aalborg Stift 

B r ø gger Ark i t e k t f i rma og Erik Heide: Alter, alterbillede m.v. 

Ve j g å rd Kirke, Aalborg Stift 

Inge-Lise og Flemming Bau: Antependium. 

Vinding Kirke, Haders l ev Stift 

Erik Heide: Glasmosaik, alterbord m.v. 

I k ke anbefalede fo rs l a g 

Følgende fo rslag til udsmykninger m.v. har Udvalget for Kirk e k u n s t 

i beretningsperioden ikke kunnet anbefale stiftsøvrighederne at godkende 

til udførelse – enten fo rdi de ikke har haft en tilstrækkelig 

lødighed, ikke har været i harmoni med helheden, eller fo rdi noget 

v æ rdifuldt eksisterende fo r u d s attes ændret. 

S t i f t s ø v r i g h e d e rnes afgørelser er medtaget, hvor de er oplyst 

over for Udvalget, og i et enkelt tilfælde er uddrag af efterfølgende 

k o rrespondance med et stift citere t . 

U d valget for Kirkekunst har ikke fundet anledning til at ændre sin


hidtidige praksis med ikke at angive navne på ophavsmændene til 

de ikke anbefalede fo rs l a g. 

2 0 0 1 

Asaa Kirke, Aalborg Stift 

Vindue i kor. Stiftet fulgte i 2001 Udvalgets indstilling og afviste 

fo rslaget, men gav i fo r å ret 2002 tilladelse til, at der isættes en 

r u d e, udført af den pågældende kunstner. 

Strib Kirke, Fyens Stift 

Alterbillede i tav l e. Stiftet godkendte. 

Øster Ske rning Kirke, Fyens Stift 

A l t e r t av l e. 

Ø l s t y k ke kirkeg å rd, Helsingør Stift 

S k i t s e fo rslag til udvidelse i 2001 og projekt i 2002. Stiftet godkendte 

begg e. 

H ø rsholm Kirkeg å rd, Helsingør Stift 

U d v i d e l s e s fo rs l a g. Stiftet godkendte. 

2 0 0 2 

M aglebrænde Kirke, Lolland-Fa l s t e rs Stift 

A l t e r b i l l e d e. Stiftet godkendte efter omstændighedern e. 

Gudhjem Kirke, Københavns Stift 

Apsisruder med udsmy k n i n g. Stiftet godkendte. 

“Stiftsøvrigheden har således ikke tillagt det afgørende betydn 

i n g, at fo rslaget om re e t a blering ifølge Udvalget for Kirkekunst ikke 

har den fo rnødne kunstneriske kvalitet. Stiftsøvrigheden finder det 

derimod afgøre n d e, at der er tale om et projekt udarbejdet af anerk 

e n d t e, lokale håndværk e re, og at der indgår ve l valgte kristne symboler 

i udsmykningen. Stiftsøvrigheden finder således, at pro j e k t e t 

m e d v i rker til, at Gudhjem kirke danner den bedst mulige ramme 

om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige 

aktiviteter.” 

Dette kommenterede Udvalget i brev af 3.oktober 2003 til 

biskoppen over Københavns Stift, hvori det bl.a. hed: 

“ U d valget står imidlertid noget undrende over for disse udtalels 

e r. Godt håndværk, og bevidstheden om at værket indgår i den kristne 

kirk e, er i alle tilfælde en given fo r u d s æ t n i n g, som også Udva l g e t 

for Kirkekunst lægger stor vægt på; men det er ikke tilstrækkeligt. 

Den bedst mulige ramme for kirkelige handlinger skabes ved høj 

b evidsthed på alle nive a u e r, og derfor også ved anvendelsen af den 


y p p e rste kunst. Kravet om den allerbedste kunstneriske kvalitet bør 

v æ re en absolut forudsætning for alle kirkelige udsmy k n i n g e r, hvo rfor 

Udvalget fo r t s at stiller sig til rådighed for kirkelige my n d i g h ed 

e r, for i samarbejde at højne den kunstneriske kvalitet i de danske 

k i rk e r. ” 

Boholte Kirke, Roskilde Stift 

D ø b e fon t. Stiftet godkendte. 

S d r. Nærå Kirke, Fyens Stift 

Altertavle. Forslaget senere drøftet ved et møde i kirken, hvor to 

medlemmer fra Udvalget uddybede Udvalgets synspunkter. 

Stiftet tillod prøveopstilling (idet der blev lagt vægt på, at det er 

et enigt menighedsråd, der ønskede billedet, at billedet var udført 

og delvist betalt, samt at der var tale om en prøve o p s t i l l i n g, 

der giver mulighed for vurdering og funktion i kirk e r u m m e t ) . 

Sct. Clemens Kirke, Rømø, Ribe Stift 

A n t ependium. Stiftet afslog, men har senere godkendt (under 

forudsætning af, at farver afpasses efter kirkens farve r ) . 

Thomas Kingos Kirke, Fyens Stift 

D ø b e fon t. Stiftet godkendte (der bl ev lagt vægt på den kgl. 

byg n i n g s i n s p e k t ø rs udtalelse, på kirkens alder (under 100 år) 

samt at anskaffelsen finansieres af fo n d s m i d l e r ) . 

Ve j rum Kirke, Viborg Stift 

A l t e r b i l l e d e. Stiftet godkendte. 

Ny kirke i Grønnevang, Hillerød, Helsingør Stift 

A l t e r u d s mykning m.v. (Nyt fo rslag i efteråret 2004). 

2 0 0 3 

Måløv Kirkeg å rd, Helsingør Stift 

S k i t s e fo rslag til udvidelse. Stiftet godkendte. 

Faurholt Kirke, Viborg Stift 

Alterbillede og prædikestol. Stiftet tillod (under forudsætning af 

at visse elementer, bl.a. felter i prædikestol, bl ev udeladt). 

B j o l d e rup Kirkeg å rd, Haders l ev Stift 

U d s mykning af urn e gr av p l a d s. Udvalget anbefalede en anden 

k u n s t n e r. 

2 0 0 4 

H vo rnum Kirke, Århus Stift 

A l t e r b i l l e d e, krucifiks og farve s æ t n i n g. Stiftet afslog og henv i - 

ste til Udvalgets tilbud om at fo reslå menighedsrådet andre


k u n s t n e re. U d valget har på anmodning fra menighedsrådet anbefalet 

Johanne Foss eller Oda Knudsen til opgave n . 

G ru rup Kirke, Aalborg Stift 

Alterbilleder i tav l e. Ændring i den gamle tavle med de gamle 

billeder bl ev frarådet. 


Den fo rs ø g s o rd n i n g, hvo refter Udvalget har mulighed for – evt. efter 

møder på stedet – at rådgive menighedsråd om planlagte ud-smy kn 

i n g e r, har Kirkeministeriet fo rlænget fo reløbig for perioden til 

3 1 . 1 2 . 2 0 0 6 . 

K i rkeministeriets vejledning til menighedsrådene om ord n i n g e n 

er gengivet i Beretning 1995-98 (side 100) og kan også ses på Akademiraadets 

hjemmeside. 

U d valget for Kirkekunst har efter medlemmers besigtigelser og 

møder i kirk e rne rådgivet menighedsråd om planlagte udsmy k n i n g 

m . v. i nedenstående kirker i beretningsperioden. 

I mange tilfælde har Udvalget noteret sig, at de kunstnere, som 

U d valget har anbefalet, ikke er kommet i betragtning. Det vil derfor 

fo re k o m m e, at de samme kunstnere anbefales fl e re ga n g e, før de 

evt. kommer til at udføre kirkelige udsmy k n i n g e r. 

2 0 0 1 

Vindinge Kirke, Roskilde 

Udvalget har efter et møde i kirken sendt anbefalinger og tilbud 

om at ville udpege kunstnere, hvis det bl ev aktuelt. 

S vo s t rup Kirke, Århus Stift 

Anbefalet Erland Knudssøn Madsen eller Claus Ørntoft til alteru 

d s my k n i n g. 

Eltang Kirke v/ Kolding 

Anbefalet Seppo Mattinen eller Kasper Bonnén til alterbillede. 

Gentofte Kirke 

Udtalelse om eksisterende altertav l e. 

Ny kirke ved Løget sogneg å rd (Sct. Nicolai sogn), Ve j l e 

Anbefalet Tina Maria Nielsen eller Bodil Nielsen til altertav l e. 

G ru rup Kirke, Th y 

Frarådet en ændring af den tredelte altertav l e, men hvis menighedsrådet 

insisterede anbefalet Kehnet Nielsen og Leonard 


Fo rslund til nyt billede i midterfelt. (Udtalelse afgivet til Stiftet 

i 2004 om et andet fo rslag). 

Galten Kirke 

Anbefalet Mogens Møller eller Kehnet Nielsen til alterudsmy k - 

n i n g. 

Vo d s kov Kirke 

Anbefalet Kurt Tegtmeier eller Hanne Va rming til krucifiks. 

H o rnslet Kirke 

Anbefalet Nanna Hertoft til kortæppe. 

2 0 0 2 

Mariehøj Kirke, Silke b o rg 

E k s i s t e rend e alterudsmykning passer fint i kirken, men ønskes 

ny kunne Erland Knudssøn Madsen eller Jytte Rex anbefales. 

S n e s e re Kirke, Sjælland 

Anbefalet Peter Bonnén eller Lone Høyer Hansen til skulptur 

på kirk e gå rd . 

Halling Kirke, Århus Stift 

Anbefalet Torben Nielsen, Poul Ingemann eller Søren Jensen 

til nyopsætning af figurgr u p p e. 

Ko l l e rup Kirke v/ Fjerr i t s l ev 

Anbefalet Bent Sørensen eller Sophia Kalkau til krucifiks. 

Sunds Kirke, Viborg Stift 

Anbefalet Kasper Bonnén, Milena Bonifacini eller Oda Knu dsen 

til alterbillede. 

F l a d s t rand Kirke, Aalborg Stift 

Anbefalet Nina Sten-Knudsen, Henrik B. Andersen eller Ke h - 

net Nielsen til alterudsmy k n i n g. 

Faurholt Kirke v/ Ikast 

Anbefalet Anders Kirk e ga a rd, Robert Risager eller Inge Lise 

Westman som konsulent og evt. til alterudsmy k n i n g. 

2 0 0 3 

S o l b j e rg Kirke, Fre d e r i k s b e rg 

Anbefalet Freddie A. Lerche som konsulent. 

Taarbæk Kirke 

Anbefalet Kurt Tegtmeier eller Kirsten Lockenwitz til udsmy k - 

n i n g. 

U d l e j re Kirke v. Ølstykke 

Anbefalet Morten Stræde til udsmy k n i n g.


2 0 0 4 

S ø rup Kirke ved Sve n d b o rg 

Anbefalet Leonard Fo rslund eller Oda Knudsen til altertav l e. 

H vo rnum Kirke, Århus Stift 

Anbefalet Johanne Foss eller Oda Knudsen til udsmy k n i n g. 

K a rrebæk Kirke 

Møde med menighedsrådet om fo rnyelse af alterparti afholdes 

efter beretningsperiodens udløb. 

D a rum Kirke ved Bra m m i n g e 

Møde med menighedsrådet om ny altertavle afholdes efter beretningsperiodens 

udløb. 

Høring om ændring af kirke l o ve n e 

Den 25. september 2002 kommenterede Udvalget for Kirk e k u n s t 

fo rslag om ændringer i bl.a. bekendtgørelse om fo l k e k i rke ns kirk ebygninger 

og kirk e gå rd e. Bl.a. opfo rd rede Udvalget indtrængende 

k i rk e m i n i s t e ren til, ikke alene at fastholde, men også styrke den ro ll 

e, som Udvalget for Kirkekunst og kirk e gå rd s k o n s u l e n t e rne har i 

forbindelse med menighedsrådenes beslutninger omkring bl.a. kirk 

e gå rdes indre t n i n g. 

Af de kommentare r, som Kirkeministeriet modtog i fo r b i n d e l s e 

med høringen, fremgik, at også mange andre høringspartnere havde 

lagt stor vægt på det fo rmålstjenlige i, at de kirkelige tilsynsmy ndigheder 

fo r t s at skal godkende beslutninger i menighedsråd om bl . a . 

fo r valtning af og bygninger på kirk e gå rd e. Kirkeministeriet trak efter 

høringen bekendtgørelsesudkastet om kirker og kirk e gå rde tilbage. 

AK A D E M I R A A D E T S O G K U N S T N E R- 

S A M F U N D E T S J U RY 

Ju ryens opgave r 

Ju ryen optager medlemmer i Ku n s t n e rs a m f u n d e t . 

Ju ryens sammensætning 

Ju ryen består af 15 medlemmer samt 12 suppleanter. Ku n s t n e rs a mfundet 

vælger to medlemmer og to prioriterede suppleanter fra hve r 

sektion, og Akademiraadet vælger tre medlemmer og to prioriterede 

suppleanter fra hver sektion. Ved valgene skal Akademiraadet tilstræbe 

en alsidig sammensætning af Ju ryen. Valgene sker for 3 år, 

og umiddelbart genvalg kan kun finde sted én ga n g. 

Medlemmer og suppleanter i Ju ryen i beretningsperioden er 

opført under afsnit om Akademiets sammensætning. 

Optagelse i Ku n s t n e rs a m f u n d e t 

Fra 5. juli 1988 og fre m over optages nye medlemmer i Ku n s t n e rsamfundet 

for 12 år ad gangen. Optagelse indtil 1. april 1999 skete 

i fl g. Bekendtgørelsen af 1988 (se Beretning 1995-1998). Fra 1. april 

1999 til 1. maj 2002 skete optagelser efter de re gl e r, der er af trykt i 

B e retning 1998-2001. Fra 1. maj 2002 fo re går optagelser efter de 

re gl e r, der er af trykt i afsnit om Fo rmelle fo r u d s æ t n i n g e r. 

I beretningsperioden har Ju ryen behandlet 181 ansøgninger om 

o p t a g e l s e. Heraf er optaget følgende 44 ark i t e k t e r, 37 billedhugg e re 

og 40 malere (optagelsestidspunkt i parentes) samt fo rlænget medlemsperioden 

på 12 år for 30 ark i t e k t e r, 15 billedhugg e re og 29 malere: 

Side 170: Møde i Juryen den 23. september 2003 på Akademiets kontor.

AK A D E M I R A A D E T S O G K U N S T N E R S A M F U N D E T S J U R Y 1 7 1 

A rk i t e k t e r. Optaget i Ku n s t n e rsamfundet for 12 år 

(Dec. 2001:) Anders Munck, Klavs Hyttel, Hans Thyge Raunkjær, 

Ka ren Kjærga a rd, (jan. 2002:) Elisabeth Ørsted Balsborg, Claus 

Pe d e rsen, Nille Ju u l - S ø rensen, Thea Bjerg, (feb. 2002:) Kim Buck, 

Christian Ka rlsson, Mikkel Beedholm, Søren Daugbjerg, (maj 2002:) 

Christina Sofia Capetillo, (aug. 2002:) Gerti Axelsen, (nov. 2002:) 

B j a rke Ingels, Hans Peter Hagens, Bo Linnemann, Louis Becker, 

M i chael Christiansen, Peter Th o rsen, Henrik Schmidt, Charlie C. 

S t e e n b e rg, Claus Hermansen, (feb. 2003:) Flemming Ibsen, Klaus 

To u s t r u p, Roland Martin Meier, Mads Bjørn Hansen, Signe Cold, 

Martin Bodilsen Kaldahl, Ka ren Bennicke, Cecilie Manz, Tom H. 

Danielsen, (maj 2003:) Jens Kvo rn i n g, (sept. 2003:) Peder Rasmu ssen, 

Katrine Lotz, Anders Ty rre s t r u p, Poul Schülein, Jacob Sebastian 

Bang, (nov. 2003:) Ane-Katrine von Bülow, Johan Adam Linneb 

a l l e, Louise Campbell, (maj 2004:) Ole Jensen, Kasper Salto, Jørgen 

Hansen. 

A rk i t e k t e r. Medlemsperioden fo rlænget med 12 år 

(Til sept. 2013:) Merete Ahnfeldt-Mollerup, Jørn Damsga a rd, Steen 

L a n g e, Thomas Wi e s n e r, (til dec. 2013:) Flemming Frost, Helle Ju u l , 

Ulla Egebjerg, (til feb. 2014:) Christoffer Harl a n g, (til marts 2014:) 

Malene Müllertz, Henrik Pøhlsga a rd, Bent Møller Rasmussen, (til 

s ept. 2014:) Knud Fladeland Nielsen, (til dec. 2014:) Johan Casper 

C ro n e, Steen Ejlers, Anette Holch Venndt, Per Axelsen, Peter Hanc 

k e, (til feb. 2015:) Svend Kierk e ga a rd, Peter Mackep r a n g, (til maj 

2015:) Jens Bertelsen, Malene Hauxner, (til sept. 2015:) Mogens 

Sehested, (til dec. 2015:) Lasse Andersen, Svend M. Hva s s, (til feb. 

2016:) Bente Lange, Morten Schmidt, Jan Sønderga a rd, (til maj 

2016:) Ka ren Exner, Jane Reumert, Lene Tr a n b e rg. 

B i l l e d h u g g e re. Optaget i Ku n s t n e rsamfundet for 12 år 

S ept. 2001:) Stefan Nilsson, (dec. 2001:) Henriette Heise, Hardy 

Jacobsen, Henning Christiansen, (jan. 2002:) Kirstine Vaaben, (feb. 

2002:) Benny Drö s ch e r, Mikkel Olaf Eskildsen, Eva Steen Christensen, 

Kaj Nyborg, René Schmidt, (maj 2002:) Per Lunde Jørg e n s e n , 

Elin Kristine Kromann, (nov. 2002:) Kristine Ke m p, Martin Rich a rd 

Olsen, Olof Olsson, Al Masson, (feb. 2003:) Carina Zunino, Anne 

Mette Jobim Jo chimsen, Annika Lundgren, Torben Ka p p e r, Simone 

Aaberg Kærn, (sept. 2003:) Rasmus Nielsen, Bjørn s t j e rne Re uter 

Christiansen, Jakob Fe n g e r, Nanna Gro Henningsen, Ve ro n i c a

1 7 2 AK A D E M I R A A D E T S O G K U N S T N E R S A M F U N D E T S J U R Y 

Raaen Juhl, Sebastian Sch i ø rr i n g, Yvette Brackman, Suzette Gemz 

ø e, Mads Ranch Ko rnum, Lisa Strömbeck, (nov. 2003:) Jon Sørvin, 

Rikke Luther, Ingvil Aarbakke, (maj 2004:) Jacob Te l l u f s e n , 

Elsebeth Jørgensen, Khaled D. Ramadan. 

B i l l e d h u g g e re. Medlemsperioden fo rlænget med 12 år 

(Til dec. 2013:) Pontus Kjerrman, Ka ren Højsgå rd Nielsen, (til sep t . 

2014:) Christian Lemmerz, Henrik B. Andersen, Øivind Nygå rd , 

Ane Mette Ru g e, Jacob F. Sch o k k i n g, (til feb. 2015:) Frans Ja c o b i , 

Mette Ussing, (til marts 2015:) Karin We s t e rlund, (til maj 2015:) Jørgen 

Fo g, Hans Pauli Olsen, Mikael Thejll, (til marts 2016:) Kristian 

D a h l gå rd Larsen, (til maj 2016:) Kirsten Dehlholm. 

M a l e re. Optaget i Ku n s t n e rsamfundet for 12 år 

( S ept. 2001:) Maj-Britt Boa, Lotte Tauber Lassen, Steen Rasmu ssen, 

Gorm Spaabæk, Anne Skamstrup Heiberg, (dec. 2001:) Pa s c ale 

Serre, Annette Olesen, Bente Sonne, Anette Jo h n s, Tune Andersen, 

Mette Hannemann, (jan. 2002:) Gay Christensen, (feb. 2002:) 

Hans Erik Madsen, Max Pa rylewicz, Ruth Campau, Jette Løve t a n d 

R a n n i n g, (aug. 2002:) Bent Hedeby Sørensen, Anders Moseholm, 

M i chael Mørk, (nov. 2002:) To rg ny Wi l c k e, Kristian Deva n t i e r, Steen 

Møller Rasmussen, Tanja Rau, Peter Holm, Kristoffer Hultenberg 

( f e b. 2003:) Maria Finn, Kasper Bonnén, Tal R, Chr. Sch m i d t - 

R a s mussen, Annemette Larsen, (maj 2003:) Gudrun Pa g t e r, Linda 

O rl o ff, Anna Fro Vo d d e r, Morten Sch e l d e, (sept. 2003:) Frank Fr an 

zen, Lene Stæhr, (maj 2004:) Carl Erik Re i muth, Camilla Nørgå rd , 

Eske Kath, Mette Winckelmann. 

M a l e re. Medlemsperioden fo rlænget med 12 år 

(Til sept. 2013:) Michael Kvium, (til dec. 2013:) Håkan Nyströ m , 

Per Marq u a rd Otzen, Hans Peter Omann, (til feb. 2014:) Uno 

Løfqvist, (til marts 2014:) Line Storm, (til maj 2014:) Hanne Sejrbo 

Nielsen, Mogens Otto Nielsen, (til juni 2014:) Lars Ravn, Ingela 

S k y t t e, (til sept. 2014:) Peter Bonde, Claus Carstensen, Erik A. 

Frandsen, (til dec. 2014:) Erik Bille Christiansen, Kehnet Nielsen, 

(til feb. 2015:) Berit Jensen, Per Bak Jensen, Lars Nørgå rd, Jytte Rex , 

(til marts 2015:) Krass Clement, Inge Ellega a rd, Nils Erik Gjerd evik, 

(til maj 2015:) Annette Hoff - Jessen, Tróndur Pat u rsson, (til sep t . 

2015:) Torben Voigt, (til dec. 2015:) Ole Olesen, Kenn André Still 

i n g, (til maj 2016:) Bárdur Jákupsson, Thomas Lahoda. 

AK A D E M I R A A D E T S O G K U N S T N E R S A M F U N D E T S J U R Y 1 7 3 

H e nvendelse til Akademiraadet fra jurymedlemmer 

I januar 2003 sendte 9 medlemmer af Ju ryen følgende enslyd e n d e 

s k r i velser til Akademiraadet: “Billedhugg e rsektionen har ved mødet 

den 20. august 2002 konstat e ret, at der ikke var ansøgere til Ku n s tn 

e rsamfundets Billedhugg e rsektion. Samtidig har sektionen yd e rl ig 

e re konstat e ret, at en større del af ve l k va l i f i c e rede kunstnere, der 

har fået tilsendt ansøgningsskemaer og anmodninger om at udfylde 

s a m m e, ikke har sva ret på henvendelsen. Direkte adspurgt har fl e re 

t i l k e n d e g i vet en skepsis og kritik af Ku n s t n e rsamfundet og Akademiraadets 

manglende deltagelse i sager, der ve d r ø rer kunstners t a ndens 

vilkår; eks. nedlæggelsen af iga n g s æ t n i n g s s t i p e n d i e rn e, CDB 

og Udviklingsfonden, den kraftige beskæring af Statens Ku n s t fo n d , 

truslen om lukning af Det Jyske Kunstakademi o.a. 

Dette giver anledning til generel bekymring, da det på længere 

sigt fo rringer Ku n s t n e rsamfundets autoritet og dermed politiske legitimitet, 

hvis en større del af de nye kunstnere til stadighed ikke ønsker 

optagelse i Ku n s t n e rsamfundet. Jeg opfo rd rer derfor Akademiraadet 

til i større udstrækning at fremkomme med udtalelser, der ve dr 

ø rer billedkunstneriske forhold, når disse optræder i ove ro rd n e d e 

politiske sammenhænge. 

På det efterfølgende Ju rymøde den 19. november bl i ver vi info rm 

e ret om Akademiraadets brev til Ku l t u rministeriet i fo r b i n d e l s e 

med lukningen af CDB. Dette bekræfter igen, at der er et stort problem 

med utilstrækkelig kommu n i k ation fra Akademiraadet. 

Jeg opfo rd rer Akademiraadet til at udarbejde en strategi, som 

imødekommer dette pro blem, idet jeg mener, at dette dybest set er 

grundlaget for de yngre kunstners manglende interesse for medlemskab 

af Ku n s t n e rsamfundet. Jeg anmoder Akademiraadet om et 

møde for at uddybe og diskutere de ovennævnte punkter og står selvfølgelig 

til rådighed for en uddybelse af det her anførte. ” 

På et møde mellem Raadets Fo rre t n i n g s u d valg og Ju ryens fo rmandskab 

den 4. februar 2003 bl ev bl.a. henvendelsen fra jury m e dl 

e m m e rne uddybet og kommenteret, og Ju ryens repræsentanter nævnede 

desuden, at Ju ryen kunne være intere s s e ret i en vurdering fra 

Raadet om de seneste års optagelser i KS og det faglige niveau hera 

f. 

Akademiraadet sva rede Ju ryen den 21. februar 2003: “A k a d emiraadet 

har drøftet jury m e d l e m m e rnes brev og Ju ryens fo rslag om

1 7 4 AK A D E M I R A A D E T S O G K U N S T N E R S A M F U N D E T S J U R Y 

en vurdering af nyoptagne medlemmer i KS på sit møde den 19. 

f e b r u a r. 

Det er Akademiraadets opfat t e l s e, at det pro blem, som de ni 

j u rymedlemmer rejser om unge kunstneres manglende lyst til at være 

medlem af Ku n s t n e rsamfundet, måske ikke er helt så alvo rligt som 

b e s k revet. I en perioden på knap 2 år har Ju ryen udsendt ansøgningsskemaer 

til ca. 40 yngre billedkunstnere, hvoraf ca. 10 ikke har 

re t u rn e ret skemaet i udfyldt stand. Ju ryen har imidlertid på mødet 

den 4.2.03 uden ansøgning optaget syv af disse kunstnere, og Raadet 

vil gerne orienteres om evt. reaktion på optagelserne fra de 

p å g æ l d e n d e. 

Det skal også nævnes, at det vil være en ove r v u rdering af Raadets 

indfl ydelse at tro, at en officiel raadsudtalelse kunne have 

omgjort de politisk besluttede, generelle nedskæringer og de øvrige 

t i l t a g, der nævnes i jury m e d l e m m e rnes brev. Raadet er statens rådgiver 

og skal virke til kunstens fremme (kunstnernes egne faglige fo reninger 

va retager kunstnernes interesser), men Raadet har dog – som 

det også fre m går af akademisekre t æ rens tidligere re d e g ø relse – i skrive 

l s e r, taler og ved møder kraftigt beklaget disse nedskæringer, og 

desuden kommenteret det samlede fo rslag til ny struktur for kunststøtten 

fl e re ga n g e. 

Raadet drøftede også Ju ryens fo rslag om, at Raadet skulle vurd 

e re antal og niveau af nye medlemmer i Ku n s t n e rsamfundet. Men 

optagelse i KS er jo alene Ju ryens opgave, og Raadet har som altid 

fuld tillid til, at Ju ryen va retager denne opgave på bedste måde. 

Selv om Ju ryens opgave principielt alene er at va retage Ku n s tn 

e rsamfundets “vedligeholdelse”, fandt Raadet det dog fo rm å l s t j e nligt 

med en gensidig orientering, hvo r for re f e r ater af Akademiraadets 

møder fre m over vil bl i ve udsendt til alle Ju ryens medlemmer. ” 

AK A D E M I R A A D E T S GU L D M E DA L J E- 

KO N K U R R E N C E 2 0 0 4 

Fl e re fo rslag til emne for konkurrencen bl evet drøftet inden program 

for Guldmedaljekonkurrencen 2004 “Det Fremmede” bl ev 

vedtaget den 28. januar 2004. 

P ro gram for Guldmedaljekonkurrencen 2004 

“Med det fo rmål at fremme kunstarterne ark i t e k t u r, skulptur og 

maleri, samt belyse disse kunstarters muligheder og gr æ n s e r, udskriver 

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster guldmedaljek 

o n k u rrencer for yngre kunstnere : 

P ro gram for Guldmedaljekonkurrencen 2004 “Det Fre m m e d e ” fo r 

a rk i t e k t e r, billedhugg e re og malere. 

D e l t a g e re skal være danske stat s b o rg e re eller have fast bopæl i 

D a n m a rk og være under 40 år – dvs. født efter den 1. februar 1965. 

Tre Aspekter 

D a n n e l s e s re j s e n 

Ifølge traditionen har danske kunstnere altid været nødt til at re j s e 

ud for at fo rstå den store ve rden og de kulture r, der omgiver os. Vi 

kommer fra et lille land med begrænset udsyn, et lille land der historisk 

altid har været afhængig af vo re større naboer og de kunstneriske 

begive n h e d e r, der fo regik der. 

Set i et idéhistorisk tilbageblik har dannelsesbegrebet altid være t 

brugt til at rette på en eller anden fo rm for ensidighed. På dannels 

e s rejser drager man ud og møder “det fremmede”, opsamler indt 

ryk og erfaringer, som man bringer med sig hjem og bearbejder i 

en fo rm, som er særlig for os. 

G l o b a l i s e r i n g e n 

Er der endnu noget, der kan kaldes “det fremmede”? Hvad vil det 

sige i en tid, hvor geografiske og mellemmenneskelige afstande er 

re d u c e ret, og ting tilpasses samme normer og samme udtryk og samtidig 

udbredes over hele kloden gennem massemedier såsom tv, 

i n t e rnet m.v.

1 7 6 AK A D E M I R A A D E T S GU L D M E D A L J E K O N K U R R E N C E 2 0 0 4 

Hvilken betydning har begrebet “det fremmede” i den info rm ationsteknologiske 

tidsalders gl o b a l i s e rede virk e l i g h e d ? 

I n t egra t i o n e n 

Møder vi “det fremmede” i vo res egen kultur? Sker det som et sammenstød 

mellem nye, ukendte etniske kulturer og en gammel kultur 

vi er fo r t rolig med? Eller mellem fo rskellige sociale grupper i samfundet? 

Klasser, generationer eller teknologier? Har vi en samfundsvision, 

der kan magte integr at i o n e n ? 

Ko n k u r rencens første etap e 

6 legater á 50.000 kr. til rejser til Istanbul, To k yo eller Grønland. 

Ansøgningsfrist 17. maj 2004 kl. 13 

Danske ark i t e k t e r, billedhugg e re og malere, som er født efter 

den 1. februar 1965, kan inden mandag den 17. maj 2004 kl. 13 

ansøge om et re j s e l e gat på 50.000 kr., der skal anvendes til en re j s e 

til enten Istanbul, To k yo eller Grønland. Rejsen skal være af mindst 

3 ugers varighed og være afsluttet senest 31. december 2004. En 

ansøgning skal indeholde dokumentation for ansøgerens kunstneriske 

virk e, en beskrivelse af re j s e l e gatets anvendelse inklusiv re j s ep l a n 

og en beskrivelse af emnets besva re l s e, dvs. en skitsering af værk 

e t s / p rojektets indhold og fo r m. Se endvidere Almindelige Betingelser 

og vedlagte ansøgningsparadigma. 

Blandt ansøgerne udvælger Ko n k u rre n c e u d valget snarest efter 

den 17. maj 2004 de 6 kunstnere, der hver tildeles et legat på 50.000 

k r. til en rejse til det pågældende område. Re j s e l e gater vil ikke kunne 

udbetales i juli måned 2004, hvor Akademiraadets kontor er 

lukket. 

Ko n k u r rencens anden etape: Guldmedaljeko n k u r re n c e 

1 guldmedalje og 100.000 kr. 

De 6 udvalgte kunstneres rejse til et af de valgte områder skal være 

af mindst 3 ugers varighed, og skal være afholdt inden 31. december 

2004. 

En re j s e l e gatmodtager skal beskrive sin opfattelse og opleve l s e 

af “det fremmede” i et konkret værk, der vil kunne vises på en eve ntuel 

senere udstilling. Besva relser skal afl eve res senest tirsdag den 1. 

februar 2005 kl. 13.00 på Akademiraadets kontor. Besva re l s e rne skal 

foruden værket indeholde en “fo rmidlingsdel”, bestående af tekst 

(på dansk), skitser, foto og lign., der kan anvendes i et eventuelt kat al 

o g. 

AK A D E M I R A A D E T S GU L D M E D A L J E K O N K U R R E N C E 2 0 0 4 1 7 7 

Ko n k u rre n c e u d valget regner med at indkalde de 6 deltagere til 

et møde undervejs i fo rløbet, og henviser i øvrigt til de omstående 

Almindelige Betingelser for konkurrencen, hvori også værk o m f a n g, 

b e d ø m m e l s e, præmiering m.v. er beskreve t . 

C h a rl o t t e n b o rg, den 1. marts 2004 

Ko n k u rre n c e u d v a l g e t : 

Kristine Jensen, arkitekt, Jesper Rasmussen, billedhugg e r, Malene 

L a n d green, maler” 

De almindelige betingelser for konkurrencen indeholder bl.a. følgende 

oplysninger og konkurrencens 2. etape: 

Bedømmelsen af de indkomne værker fra de seks re j s e l e gat m o dt 

a g e re fo retages af Ko n k u rre n c e u d valget: Arkitekten Kristine 

Jensen. 1. suppleant Tage Lyneborg, 2. suppleant Carsten Hoff. Bill 

e d h u gg e ren Jesper Rasmussen. 1. suppleant Sophia Kalkau, 2. suppleant 

Nils Erik Gjerd evik. Maleren Malene Landgreen. 1. suppleant 

Anette Harboe Fl e n s bu rg, 2. suppleant Leif Kath. 

Ko n k u rre n c e u d valget afgiver indstilling til Akademiraadet, der 

t r æ ffer afgørelse om uddeling af medalje og pris. Ve d r ø rende præmieringen 

er Akademiraadet dog bundet af en enstemmig indstilling 

fra Ko n k u rre n c e u d valget. Akademiets lille guldmedalje med indskriften 

“Conanti” (tegnet af Jacque Saly, første gang uddelt i 1759) 

a nvendes som præmie i konkurre n c e n . 

Kun ét fo rslag kan præmieres med guldmedalje, der fo r ve n t e s 

at bl i ve ove rrakt ved Akademiets Stiftelsesfest i 2005. Med tilkendelse 

af guldmedaljen følger en pris på 100.000 kr., der udbetales 

efter konkurrencens afslutning. Hvis der i konkurrencen ikke tilkendes 

nogen medalje, kan prisbeløbet uddeles i indtil tre portioner. 

Hvis intet fo rslag findes præmieringsværd i g e, uddeles ingen præmie 

r. 

Udfaldet af bedømmelsen af de seks indkomne fo rslag off e n t l i gg 

ø res af Akademiraadet, som på grundlag af Ko n k u rre n c e u d va l g e t s 

indstilling træffer bestemmelse om, i hvilket omfang og på hvilken 

måde materialet skal udstilles/off e n t l i gg ø re s.

1 7 8 AK A D E M I R A A D E T S GU L D M E D A L J E K O N K U R R E N C E 2 0 0 4 

Re s u l t at af konkurrencens første etape 

Ko n k u rre n c e u d val get har i juni 2004 blandt de i alt 39 ansøgere (16 

fra ark i t e k t e r, 12 fra billedhugg e re og 11 fra malere) udvalgt 6 

a n s ø g e re, der hver modtager et re j s e l e gat på 50.000 kr.: 

A rkitekten Gustav Fabricius – rejse til Grønland 

A rkitekten Mads Bjørn Hansen – rejse til To k yo 

B i l l e d h u gg e ren Henrik Capetillo – rejse til To k yo 

B i l l e d h u gg e ren Henrik Menné – rejse til To k yo 

B i l l e d h u gg e ren Jacob Tellufsen – rejse til Istanbul 

M a l e ren Marika Seidler – rejse til To k yo eller Grønland 

De seks kunstnere skal inden den 1. februar 2005 beskrive dere s 

o p f attelse og oplevelse af “det fremmede” i et konkret værk, der vil 

kunne vises på en eventuel senere udstilling. 

F i re af re j s e l e gat e r ne (til Gustav Fa b r i c i u s, Mads Bjørn Hansen, 

Henrik Capetillo og Henrik Menné) afholdes af P roprietær Lauritz 

Z a charias Jacobsen og Hustru Jutta Emilie Fre d e r i k ke Jacobsen, født Wiberg s 

U n d e rs t ø t t e l s e s l eg a t, de øvrige udgifter til konkurrencen afholdes af den 

f i n a n s l ov s b evilling på 50.000 kr. årligt, som Raadet siden 1998 har 

o p s p a ret til fo rm å l e t . 

ÆR E S M E D L E M M E R O G M E DA L J E R 

Æ re s m e d l e m m e r 

Æ resmedlemmer af Det Kongelige Akademi for de Skønne Ku n s t e r 

vælges for livstid efter fo r u d gående skriftlig og motive ret indstilling 

af mindst 24 ord i n æ re medlemmer af Akademiet. Til valg kræve s, 

at mindst 40 af Akademiets ord i n æ re medlemmer ved skriftlig 

afstemning stemmer for den pågældendes optagelse. 

I beretningsperioden er kunsthistorikeren, direktør Hans Edva rd 

N ø rre gå rd-Nielsen og arkitekten Jean Nouvel, Fr a n k r i g, udnævnt til 

æ re s m e d l e m m e r. Motive r i n g e rne for udnævnelserne lød: 

Hans Edvard Nørreg å rd - N i e l s e n 

Ku n s t h i s t o r i k e ren, direktør Hans Edva rd Nørre gå rd-Nielsen bl ev 

u d n æ vnt til æresmedlem den 22. marts 2002 med følgende motivering: 

Hans Edvard Nørregård-Nielsen udnævnes til æresmedlem af Det 

Kongelige Akademi for de Skønne Kunster for sit kunsthistoriske fo rf 

at t e rskab i almindelighed og for det store værk om Christen Købke 

i særdeleshed. Samtidigt vil Akademiet med denne udmærkelse til dire 

k t i o n s fo rmanden give symbolsk udtryk for den tak, man skylder Ny 

C a rl s b e rg fondets indsats for de skønne kunster i de sidste 100 år. 

Jean Nouve l 

A rkitekten Jean Nouvel, Fr a n k r i g, bl ev den 31. marts 2003 udnævnt 

til æresmedlem af Det Kongelige Akademi for de Skønne Ku n s t e r 

for sin fremragende og inspire rende indsats i ark i t e k t u ren. I sin praks 

i s siden 1972 til i dag har Nouvel været betragtet som en af Europas 

mest fremtrædende arkitekter, og har gjort sig bemærket, ikke alen 

e med en lang række opsigtsvækkende projekter og bygg e r i e r, men 

tillige gennem sit engagement i ark i t e k t u rens politiske og sociale ro ll 

e. Nouvel er inspire ret af info rm ationssamfundets muligheder i en 

konstant skiftende ve rden, og af andre kunstarter som film og malerkunst. 

Han har gjort lære rens råd til den unge Velázquez til sit eget mål:

1 8 0 ÆR E S M E D L E M M E E R O G M E D A L J E R 

“Billedet skal fortsætte ud over rammen”. 

Ved udnævnelsen ved Stiftelsesfesten i 2003 tilføjede dirigenten 

Boje Lundga a rd: “Nouvel har re a l i s e ret utroligt interessante løsning 

e r. Det Arabiske Institut i Paris fra 1987 er et af de mere alment 

kendte værk e r, men også boligbebyggelse i Nîmes, Operaen i Lyo n 

og Ko n f e re n c e c e n t ret i Luze rn er meget omtalte og betyd n i n g s f u lde 

bygg e r i e r. Nouvel vandt konkurrencen om – og pro j e k t e rer nu – 

koncerthuset for Danmarks Radio i Øre s t a d e n . ” 

ÆR E S M E D L E M M E E R O G M E D A L J E R 1 8 1 

Akademiets medaljer 

Akademiets medaljer er: C.F. Hansen Medaillen, Th o r valdsen Medaillen, 

Eckers b e rg Medaillen, Th o r vald Bindesbøll Medaljen og 

N.L. Høyen Medaljen. 

I beretningsperioden har Akademiraadet tilkendt følgende 

m e d a l j e r. Medaljetilkendelserne er motive ret ved årets Stiftelsesfest. 

C . F. Hansen Medaillen 

Med C.F. Hansen Medaillen kan Akademiet for de Skønne Ku n s t e r 

h æ d re et menneske for fremragende arbejde inden for den bu n d n e 

kunst. C.F. Hansen Medaillen er den højeste udmærk e l s e, Akademiet 

kan tildele en ark i t e k t . 

2 0 0 2 A rkitekten Hanne Kjærholm 

2 0 0 2 D e s i g n e ren G rethe Meye r 

2 0 0 3 A rkitekten Jørn Palle Sch m i d t 

2 0 0 4 A rkitekten Poul Ingemann 

2 0 0 4 Ke r a m i k e ren Gutte Eriksen 

Th o r valdsen Medaillen 

Med Th o r valdsen Medaillen kan Akademiet for de Skønne Ku n s t e r 

h æ d re et menneske for fremragende arbejde inden for den frie kunst. 

Th o r valdsen Medaillen er den højeste udmærk e l s e, Akademiet kan 

tildele en billedkunstner. 

2 0 0 2 B i l l e d h u gger Kirsten Ortwe d 

2 0 0 3 B i l l e d h u gger Ingvar Cro n h a m m a r 

2 0 0 4 M a l e ren Troels Wörs e l 

E cke rs b e rg Medaillen 

Med Eckers b e rg Medaillen kan Akademiet for de Skønne Ku n s t e r 

u d m æ rke et menneske, der har ydet en indsats af høj kunstnerisk 

k valitet inden for den frie eller den bundne kunst. 

2 0 0 2 A rkitekten Stig Lennart Anders s o n 

2 0 0 2 A rkitekten Søren Robert Lund 

2 0 0 2 B i l l e d h u gg e ren Øivind Nygå rd 

2 0 0 2 B i l l e d h u gg e ren Finn Re i n b o t h e 

2 0 0 2 M a l e ren Viera Collaro 

2 0 0 2 M a l e ren Nils Erik Gjerd ev i k 

2 0 0 3 A rkitekten Nille Ju u l - S ø re n s e n

1 8 2 ÆR E S M E D L E M M E E R O G M E D A L J E R 

2 0 0 3 A rkitekten Erik Søre n s e n 

2 0 0 3 A rkitekten Torben Sch ø n h e rr 

2 0 0 3 B i l l e d h u gg e ren Eva Ko ch 

2 0 0 3 M a l e ren Peter Bonde 

2 0 0 3 M a l e ren Mogens Gissel 

2 0 0 4 A rkitekten Jeppe Aaga a rd Anders e n 

2 0 0 4 A rkitekten Dorte Mandrup-Po u l s e n 

2 0 0 4 B i l l e d h u gg e ren Martin Erik Anders e n 

2 0 0 4 B i l l e d h u gg e ren Olafur Eliasson 

2 0 0 4 B i l l e d h u gg e ren Søren Je n s e n 

2 0 0 4 M a l e ren Claus Cars t e n s e n 

2 0 0 4 M a l e ren Leif Kat h 

Th o rvald Bindesbøll Medaljen 

Med Th o r vald Bindesbøll Medaljen kan Akademiet for de Skønne 

Kunster udmærke et menneske, der har ydet en indsats af høj kva - 

litet inden for brugskunst og industriel gr a f i k . 

2 0 0 2 L i t o grafen Peter Bramsen 

2 0 0 2 Ko bb e r t rykker Niels Borch Je n s e n 

2 0 0 2 L i t o grafen Peter Jo h a n s e n 

2003 Ke r a m i k e ren Jane Re u m e r t 

2 0 0 3 B o g t i l re t t e l æ gg e r, designeren Michael Je n s e n 

2 0 0 4 D e s i g n e ren Ole Je n s e n 

N.L. Høye n 

Med N.L. Høyen Medaljen kan Akademiet for de Skønne Ku n s t e r 

u d m æ rke et menneske, der har ydet en indsats af høj kvalitet inden 

for fo rs k n i n g, fortolkning eller fo rmidling af de skønne kunster. 

2 0 0 2 M a l e ren Bodil Ka a l u n d 

2 0 0 2 Re d a k t ø ren Henrik Sten Møller 

2 0 0 2 I d é h i s t o r i k e ren Ca rsten Th a u 

2 0 0 3 Fo rl æ gg e ren To rsten Bløndal 

2 0 0 3 Ku n s t h i s t o r i k e ren Poul Va d 

2 0 0 4 A rkitekten Malene Hauxner 

2 0 0 4 Ku r at o ren John Just Abildga a rd Hunov 

2 0 0 4 A rkitekten Lars Marcussen 

2 0 0 4 Ku n s t h i s t o r i k e ren B ente Scave n i u s 

ÆR E S M E D L E M M E E R O G M E D A L J E R 1 8 3 

De skriftlige motiveringer for tilkendelsern e, som medlemmer af 

Akademiraadet udarbejder for hver medaljetildeling, må desværre 

u d gå her af pladshensyn, men motive r i n g e rne kan alle læses på Raadets 

hjemmeside (www.akademiraadet.dk) under fanen: Medaljer. 

M o t i veringer kan også re k v i re res fra Raadets kontor.

AK A D E M I E T S L E G AT E R 

L e gat u d d e l i n g e r 

De legat e r, der kan søges, opslås normalt den 1. oktober med ansøgningsfrist 

den 31. oktober. Ansøgningsskema skal beny t t e s, men alle 

Raadets legater kan evt. uddeles uden fo r u d gående opslag. 

I perioden juli 2001-juni 2004 har Akademiraadet uddelt – eller 

deltaget i uddelingen af – i alt ca. 2,9 mio. kr. 

H vor intet andet er anført, er legat p o r t i o n e rne uddelt af Akademiraadet 

efter indstillinger fra Raadets Stipendie- og Legat u d va l g. 

A = a rkitekt. B=billedkunstner(billedhugger/maler/grafiker/ 

væver/keramiker/m.v.) 

L e gater der bestyres af Akademiraadet 

Akademiets Rejsestipendier (46.03) 

til ark i t e k t e r, billedhugg e re og malere “som med Talent fo rene en 

a l vo rlig Stræben”. 

2 0 0 1 Gitte Juul, A k r . 8 . 0 0 0 

Anker Mortensen, B k r . 8 . 0 0 0 

Lena Søeborg, B k r . 8 . 0 0 0 

2 0 0 2 Brian Rasmussen, A k r . 8 . 0 0 0 

Elin Kristine Kromann, B k r . 4 . 0 0 0 

Michael Mørk, B k r . 4 . 0 0 0 

Heine Skjerning, B k r . 4 . 0 0 0 

Erik Varming, B k r . 4 . 0 0 0 

2 0 0 3 Lone van Deurs, A k r . 8 . 0 0 0 

Klaus Thejll Jakobsen, B k r . 4 . 0 0 0 

Christina Malbek, B k r . 4 . 0 0 0 

Lone Bank Nielsen, B k r . 4 . 0 0 0 

Marit Benthe Norheim, B k r . 4 . 0 0 0 

A k a d e m i raadets Præmiefo n d ( 4 6 . 0 4 ) 

P r æ m i e rne uddeles indtil videre af Ju ryen som anerkendelse af 

og opmuntring til kunstnerisk begave d e, udstillende danske 

a rkitekter og billedkunstnere: 

2 0 0 1 Anders Gammelgaard Nielsen, A k r . 2 . 6 0 0 

Inge Dahl, B k r . 6 . 0 0 0 

Henriette Heise, B k r . 4 . 6 0 0 

2 0 0 2 Mads Bjørn Hansen, A k r . 2 . 7 0 0 

Annika Lundgren, B kr. 5 . 0 0 0 

Tanja Rau, B k r . 6 . 3 0 0 

2 0 0 3 Jacob Sebastian Bang, A k r . 2 . 0 0 0 

Elsebeth Jørgensen, B k r . 4 . 0 0 0 

Morten Schelde, B k r . 5 . 0 0 0 

A k a d e m i raadets Rejsefo n d ( 4 6 . 0 5 ) 

Til kunstnerisk begavede danske ark i t e k t e r, billedhugg e re og 

m a l e re: 

2 0 0 1 Mazyar Abolfazlian, A kr. 5 . 0 0 0 

Jacob. R. Manz, A kr. 5 . 0 0 0 

Jan Christensen, B k r . 4 . 0 0 0 

Anne Marie Ploug, B k r . 8 . 0 0 0 

Nikolaj Recke, B k r . 1 0 . 0 0 0 

Hanne Nielsen og Birgit Johnsen k r . 8 . 0 0 0 

2 0 0 2 Sofie Willems, A k r . 8 . 0 0 0 

Jette Debois, B k r . 5 . 0 0 0 

Claus Egemose, B k r . 5 . 0 0 0 

Signe Guttormsen, B k r . 5 . 0 0 0 

Henrik Jørgensen, B k r . 5 . 0 0 0 

Tina Maria Nielsen, B k r . 4 . 0 0 0 

2 0 0 3 Rikke Arnved, A k r . 1 . 2 0 0 

Mette Hvass, A k r . 1 . 2 0 0 

Anne H. Linde, A k r . 1 . 2 0 0 

Yuko Mukai, A k r . 1 . 2 0 0 

Ulrik Nordentoft, A k r . 1 . 2 0 0 

Hans Ploug, A k r . 1 . 2 0 0 

Michael Poulsen, A k r . 1 . 2 0 0 

Anders Rugaard, A k r . 1 . 2 0 0 

Christiane Thomsen, A k r . 1 . 2 0 0 

Jesper K. Thomsen, A k r . 1 . 2 0 0 

Jakob Jakobsen, B kr. 6 . 2 0 0 

Eske Kath, B k r . 6 . 2 0 0 

Ulla Madsen, B k r . 6 . 2 0 0 

AK A D E M I E T S L E G A T E R 1 8 5

1 8 6 AK A D E M I E T S L E G A T E R 

Jes Peter Mogensen, B k r . 6 . 2 0 0 

Daniel Salomon, B k r . 5 . 0 0 0 

Mette Winckelmann, B k r . 6 . 2 0 0 

S l ag t e r mester Max Wørzner og hustru Inger Wørzners Ku n s t n e rl egat 

i n d går i Akademiraadets Re j s e fond (46.05 A), men uddeles som selvstændigt 

legat til danske malere og billedhugg e re. “For dette re j s e l egat 

skal ikke gælde nogen alders grænse eller tages hensyn til kunstre tn 

i n g, idet alene modtagerens kunstneriske kvaliteter skal være 

a f g ø rende for tildelingen”: 

2 0 0 1 Marianne Jørgensen, B k r . 2 0 . 0 0 0 

2 0 0 2 Torgny Wilcke, B k r . 2 0 . 0 0 0 

2 0 0 3 Jens Haaning, B k r . 1 5 . 0 0 0 

A k a d e m i raadets Unders t ø t t e l s e s fond for Billedkunstnere (46.06) 

Til kunstnerisk begave d e, trængende danske billedhugg e re og malere 

og deres efterl a d t e. 

Fru Henny Feltendal har i sit testamente bestemt, at hendes midler 

til sin tid skal tilfalde Hermann Feltendals Mindelegat, der indgår 

i Unders t ø t t e l s e s fonden. I 1993 indbetalte fru Feltendal 100.000 

k r., og den 8. maj 2002 yd e rl i g e re 100.000 kr. Midlerne er indgået i 

U n d e rs t ø t t e l s e s fond ens legat k a p i t a l . 

I henhold til legat f u n d atsens midlertidige bestemmelser er hve r t 

år udbetalt følgende portioner, der inden fællesfondens opre t t e l s e 

var tillagt modtagerne for livstid: Jane Luckow-Nielsen 1.000 kr. 

å rligt. Agnete Bjerre og Th e resia Borre ga a rd 4.000 kr. årligt. Ka re n 

Kaae Fuldby-Olsen og Anna Klüwer Syberg 2.000 kr. årligt. Ingr i d 

B ovin, Astrid Carstensen, Gerda Swane (død 2004), Rikke Aaga a rd 

A n d e rsen, Anett Lohmann, Elisabeth Berg s ø e, Lisbeth Borre ga a rd 

og Bodil Kaalund modtager 2.500 kr. årligt. De livsvarige yd e l s e r 

n e d l æ gges ved modtagerens død (i visse tilfælde ved indgåelse af 

æ g t e s k a b ) . 

Øvrige modtagere fra Unders t ø t t e l s e s fonden (alle billedkunstnere 

) : 

2 0 0 1 Inge Ellegaard k r . 1 0 . 0 0 0 

Henriette Heise k r . 1 0 . 0 0 0 

Marianne Hesselbjerg k r . 1 0 . 0 0 0 

Bent Karl Jacobsen k r . 1 8 . 0 0 0 

Per Neble k r . 1 0 . 0 0 0 

Martin Richard Olsen k r . 1 0 . 0 0 0 

2 0 0 2 Ruth Campau k r . 1 0 . 0 0 0 

Peter Frimand k r . 8 . 3 3 0 

Stefan Nilsson k r . 8 . 3 3 0 

Peter Stuhr k r . 1 0 . 0 0 0 

Kirstine Vaaben k r . 8 . 3 3 0 

Agneta Werner k r . 1 0 . 0 0 0 

2 0 0 3 Jesper Dalgaard k r . 8 . 5 0 0 

Alba Enstrøm k r . 8 . 0 0 0 

Peter Holm k r . 8 . 0 0 0 

Karen Kjær Laursen k r . 8 . 0 0 0 

Karin Lind k r . 8 . 5 0 0 

Egon Bjerg Nielsen k r . 8 . 0 0 0 

Kaj Nyborg k r . 8 . 0 0 0 

William Louis Sørensen k r . 8 . 5 0 0 

Anna Fro Vodder k r . 6 . 0 0 0 

Ragna Wehding k r . 8 . 5 0 0 

Landskabsmaler Georg Ts ch e r ning Pe t e rsen og hustru Va l b o rg 

Pe t e rsens Mindelegat (46.06) 

Kapitalen indgik i 2000 i Akademiraadets Unders t ø t t e l s e s fond, men 

der uddeles fra 2001 et selvstændigt legat til en maler, som uanset 

alder og køn efter bestyrelsens frie skøn fortjener en sådan opmu n t - 

r i n g : 

2 0 0 1 Agnete Bjerre k r . 1 0 . 0 0 0 

2 0 0 2 Erik Øckenholt k r . 1 0 . 0 0 0 

2 0 0 3 Finn Mickelborg k r . 1 0 . 0 0 0 

B i l l e d h u g ger Edouard Eggeling og Hustrus Fond for danske 

B i l l e d h u g g e re (46.07) 

U n d e rstøttelse til billedhugg e re, der har fungeret som billedhugg ere 

i en årr æ k k e : 

2 0 0 1 Lone Høyer Hansen k r . 3 3 . 0 0 0 

2 0 0 2 Vibeke Glarbo k r . 1 0 . 0 0 0 

Thorbjørn Lausten k r . 2 7 . 0 0 0 

2 0 0 3 Peter Hentze k r . 1 9 . 0 0 0 

Lene Rasmussen kr. 1 9 . 0 0 0 



Fru Andrea Jensen (Prins Jørg e n ) ’s legat, stiftet af datteren Carla Je n s e n 

(46.09) 

Portion til unge trængende kunstnere uddeles af Akademiets 

p r æ s i d e n t : 

2 0 0 2 Kasper Salto, A k r . 8 . 0 0 0 

2 0 0 3 Hans Peter Hagens, A k r . 6 . 0 0 0 

Landskabsmaler Carl Møllers Rejselegat (46.10) 

Til en mandlig maler, der ikke er fyldt 40 år den 2. september i uddel 

i n g s å re t : 

2 0 0 1 Lars Isaksen k r . 7 . 5 0 0 

2 0 0 2 Ulrik Møller k r . 9 . 0 0 0 

2 0 0 3 Thomas Seest k r . 6 . 0 0 0 

Vilh. Pa chts Ku n s t n e rl e gat (46.12) 

H æ d e rs l e gater til danske kunstmalere – i særlige tilfælde billedhugg 

e re – der er fyldt 30 år. Legatportioner gives udelukkende som anerkendelse 

af modtagernes fo r t j e n e s t e r, og ved bortgivelsen “vil være 

at vælge kunstnere, som på det givne tidspunkt hører til de betyd eligste 

i Danmark”; uddeles af Raadet: 

2 0 0 1 Martin Erik Andersen k r . 5 2 . 5 0 0 

Toni Larsen k r . 5 2 . 5 0 0 

2 0 0 2 Ellen Hyllemose k r . 5 2 . 5 0 0 

Peter Martensen k r . 5 2 . 5 0 0 

2 0 0 3 Leif Lage k r . 9 0 . 0 0 0 

O ve r re t s s ag f ø rer Rigenstrup og hustrus mindelegat for unge 

k u n s t m a l e re (46.13) 

Til trængende, lovende unge kunstmalere : 

2 0 0 1 Malene Bach k r . 8 . 4 0 0 

2 0 0 2 Dorte Jelstrup k r . 8 . 6 0 0 

2 0 0 3 Jacob Boeskov k r . 7 . 0 0 0 

Ruth og Finn To r jussens Fond (46.15) 

H æ d e rs gaver til billedkunstnere. Uddeles af bestyrelsen (Raadets 

fo rmand samt fo rmændene for henholdsvis male- og billedhugg e rf 

a ggruppen i Raadet): 

2 0 0 2 Jytte Rex k r . 6 5 . 0 0 0 

2 0 0 3 Thomas Bang k r . 6 5 . 0 0 0 

2 0 0 4 Mogens Gissel k r . 1 1 0 . 0 0 0 

Eva Koch k r . 1 1 0 . 0 0 0 

P reben Siigers Fond (46.16) 

Til medlemmer af Ku n s t n e rsamfundets Malers e k t i o n : 

2 0 0 1 Marianne Grønnow k r . 1 6 . 1 5 0 

Jakob Jakobsen k r . 1 6 . 1 5 0 

2 0 0 2 Marianne Grønnow k r . 1 7 . 0 0 0 

Jens Haugen-Johansen k r . 1 7 . 0 0 0 

2 0 0 3 Anette Abrahamsson k r . 2 2 . 5 0 0 

Poul Skov Sørensen k r . 2 2 . 5 0 0 

M a l e ren Karl Mogensens Fond (46.17) 

Re j s e l e gater til malere. Fo r t r i n s ret har malere, der har debu t e ret på 

KE eller på Fo r å rsudstillingen i en moden alder, samt kvindelige 

m a l e re : 

2 0 0 1 Milena Bonifacini k r . 2 0 . 0 0 0 

Kasper K. Bonnén k r . 2 0 . 0 0 0 

Hjördis Haack k r . 1 0 . 0 0 0 

Natalie Mégard k r . 1 0 . 0 0 0 

2 0 0 2 Svend Danielsen k r . 1 9 . 0 0 0 

Inge Ellegaard k r . 1 9 . 0 0 0 

Poul Pedersen k r . 1 9 . 0 0 0 

2 0 0 3 Kristine Kemp k r . 1 0 . 0 0 0 

Dick Nyhuus k r . 1 5 . 0 0 0 

Pia Rönicke k r . 1 5 . 0 0 0 

Claus Ørntoft k r . 1 5 . 0 0 0 

S ven Hols’ Legat (46.18) 

H æ d e rs gaver til danske kunstmalere. Bestyrelsen, der består af Akademiets 

præsident samt medlemmerne af faggruppen af malere i 

Akademiraadet, uddeler: 

2 0 0 2 Agnete Bjerre k r . 1 8 0 . 0 0 0 

Kehnet Nielsen k r . 1 8 0 . 0 0 0 

2 0 0 3 Oda Knudsen k r . 1 8 0 . 0 0 0 

Tal R k r . 1 8 0 . 0 0 0 



L e gat e r, hvortil Raadet indstiller modtagere til legat b e s t y re l s e n 

K e ra m i ke ren fru Ville Christensens legat (47.02) 

til minde om hendes fo r æ l d re ove rre t s s a g f ø rer Julius Hanson og 

hustru Hulda Hanson. Udstillende billedkunstnere indstillet til 

b e s t y relsen; portionsstørrelse er ikke oplyst: 

2 0 0 2 Bodil Nielsen 

2003 Mette Gitz-Johansen 

2 0 0 4 Lisse-Lotte Duch 

P roprietær Lauritz Zacharias Jacobsens og Hustru Jutta Emilie 

Fre d e r i k ke Jacobsen, født Wibergs Unders t ø t t e l s e s l e gat (47.04) 

1 /4 af legatets midler skal anvendes til erhve r velse af kunstværker til 

Det Nationalhistoriske Museum på Fre d e r i k s b o rg. 120.000 kr. er 

a nvendt som del af honorar til maleren Henrik Have for udføre l s e 

af portræt af komponisten Per Nørgå rd, der bl ev ove rl eve ret mu s e e t 

i januar 2004. 

1 /4 af midlerne skal anvendes til indkøb af kunstværker eller 

præmier for arkitekturarbejder udført for Københavns Ko m mu n e. 

Ingen indkøb i bere t n i n g s p e r i o d e n . 

1 /2 af midlerne skal uddeles som større re j s e l e gater til særl i g t 

b e gave d e, fortrinsvis yngre ark i t e k t e r, billedhugg e re og malere. Disse 

re j s e l e gater uddeles normalt i forbindelse med Akademiets Guldm 

e d a l j e k o n k u rre n c e. 200.000 kr. er i 2004 anvendt til 4 re j s e l e gat e r 

á 50.000 kr. i forbindelse med Guldmedaljekonkurrencen 2004 “Det 

Fre m m e d e ” . 

B r ø d rene Kunstmaler August Lorange og Vingro s s e rer Georg 

L o ra n g e ’s Mindefond ved Prokurist Finn Lorange (47.07). 

U n d e rstøttelser til trængende ældre kunstmalere og enker efter 

s å d a n n e. Modtagere indstilles til legat b e s t y re l s e n : 

2001 indstillet 8 modtager til i alt 40.000 kr. 

2002 indstillet 10 modtagere til i alt 55.000 kr. 

2003 indstillet 7 modtagere til i alt 45.000 kr. 

Marie og Victor Haag e n - M ü l l e rs Fond (47.09) 

uddeler legater til billedkunstnere i samarbejde med Akademiraadet. 

Indstillet eller godkendt: 

2 0 0 1 Erik Thommesen k r . 2 5 . 0 0 0 

2 0 0 2 Naja Abelsen k r . 2 5 . 0 0 0 

Malene Bach k r . 1 5 . 0 0 0 

Ejler Bille k r . 2 5 . 0 0 0 

Kaare Nielsen k r . 1 5 . 0 0 0 

2 0 0 3 Gerda Thune Andersen k r . 1 5 . 0 0 0 

Ruth Campau k r . 1 5 . 0 0 0 

Jette Debois k r . 1 5 . 0 0 0 

Niels Christian Frandsen k r . 1 5 . 0 0 0 

Fonden Leo Estvads Legat (48.16). 

H æ d e rs gaver eller re j s e l e gater til danske billedkunstnere (på skift til 

m a l e re, billedhugg e re og gr a f i k e re). Raadet har indstillet til legatb 

e s t y re l s e n : 

2 0 0 1 Thorbjørn Lausten k r . 6 0 . 0 0 0 

2 0 0 2 Vibeke Mencke Nielsen k r . 7 0 . 0 0 0 

2 0 0 3 Jørgen Teik Hansen k r . 6 0 . 0 0 0 

Kai Nielsens Mindelegat (46.11) 

Uddeles til bildende kunstnere af Akademiets præsident samt dire kt 

ø re rne for Statens Museum for Kunst og Ny Carl s b e rg fo n d e t : 

2 0 0 1 Marianne Hesselbjerg k r . 1 0 . 0 0 0 

2 0 0 2 Kurt Tegtmeier k r . 1 0 . 0 0 0 

2 0 0 3 Lisbeth Nielsen k r . 1 0 . 0 0 0 


AK A D E M I E T S S A M M E N S Æ T N I N G 

Akademiets medlemmer 

O ve ro rdentlige medlemmer 


Raadsvalgte medlemmer 

O rd i n æ re medlemmer 

A k a d e m i raadets medlemmer 

Ju r yens medlemmer 

A k a d e m i raadets udvalg, kommissorier og medlemmer 

C e n s o rer og fag k yndige udvalg 

R epræsentation i udvalg m.v. uden for Akademiet, samt 

evt. ko m m e n t a re r 

R epræsentation i leg a t b e s t y relser uden for Akademiet 

Det Kongelige Akademi for de Skønne Ku n s t e r: 

R egl e rne om Akademiets sammensætning er beskrevet i § 3 i Vedtægter for Aka - 

demiet. 

I perioden 1. juli 2001-30. juni 2004 har følgende været tilknyttet Aka - 

d e m i e t : 

O ve ro rdentlige medlemmer 

Indtil Anordningen i 1968 kunne Akademiet udnævne ove ro rd e n tlige 

medlemmer: Følgende bl ev udnævnt i 1954: Arkitekten Sir 

Hugh Maxwell Casson (død 2002) og maleren Aarre Heinonen. 


Fra 1968 kan udnævnes ære s m e d l e m m e r, såvel indenlandske som 

u d e n l a n d s k e, der ikke behøver at tilhøre kunstnerstanden. Ære smedlemmer 

vælges på livstid (årstal for udnævnelsen i parentes), og 

er ikke va l g b e rettigede eller va l g b a re ved valg til Akademiraadet: 

Ku n s t k r i t i k e ren Michel Ragon (1972), kunstneren Christo Javach 

e ff (1979), maleren Ejler Bille (1981, død 2004), billedhugg e re n 

Bent Sørensen (1986), arkitekten Vi ggo Møller- Jensen (1991, død 

2003), arkitekten Sve rre Fehn (1993), arkitekten Jørn Utzon (1993), 

a rkitekten Hans J. Wegner (1995), arkitekten Tobias Faber ( 1 9 9 8 ) , 

a rkitekten Henning Larsen (2000), arkitekten Erik Christian S ø re nsen 

(2000), fhv. overinspektør Erik Fischer (2000), arkitekten Vi l h e l m 

Wohlert (2001), maleren Ib Geertsen (2001), direktør Hans E dw a rd 

N ø rre gå rd-Nielsen (2002) og arkitekten Jean Nouvel (2003). 

R a a d s valgte medlemmer 

Som medlemmer af Akademiet kan Akademiraadet indvælge indtil 

12 personer med særlig faglig viden, som man ønsker at knytte nærm 

e re til Akademiet – “raadsvalgte medlemmer”. De pågældende beh 

ø ver ikke at tilhøre kunstnerstanden og er ikke va l g b e re t t i g e d e e l l e r 

va l g b a re til Akademiraadet. I beretningsperioden har Akademiet 

haft følgende raadsvalgte medlemmer: 

Valgperioden indtil 31.3.2002: F h v. ove r b i bliotekar Hakon Lund, 

p ro f e s s o r, civilingeniør Erik Re i t zel (fratrådt 1.1.2002), pro f e s s o r, 

l a n d s k a b s a rkitekt J. Palle Sch m i d t . 

Valgperioden indtil 31.3.2005: Pro f e s s o r, dr. j u r. Mogens Ko k t ve dga 

a rd, (død 2003), biskop Jan Lindhardt, direktør Ka rsten Ohrt. 

Valgperioden indtil 31.3.2008: F h v. ove r b i bliotekar Hakon Lund, 

p ro f e s s o r, landskabsarkitekt J. Palle Schmidt, kunsthistoriker, 

m a g.art. Emma Salling. 

O rd i n æ re akademimedlemmer 

I beretningsperioden 1. juli 2001-30. juni 2004 har følgende 

k u n s t n e re været ord i n æ re medlemmer af Akademiet for de 

Skønne Ku n s t e r : 

1 . 4 . 1 9 9 6 - 3 1 . 3 . 2 0 0 2 

De 10 ark i t e k t e r, 10 billedhugg e re og 10 malere med suppleanter, 

der var valgt til Akademiet for perioden 1996-2002, fre m går af 

B e retning 1998-2001 (side 162). 

1 . 4 . 1 9 9 9 - 3 1 . 3 . 2 0 0 5 

Følgende medlemmers valgperiode udløber pr. 31.3.2005: 

A rkitektsektionen: Jeppe Aagaard Andersen, Bente Beedholm, Theo Bjerg, Sven Fel - 

ding, Hanne Kjærholm, Tage Lyneborg, Mads Møller, Kim 

Herforth Nielsen, Karsten Rønnow, Karen Zahle. 

AK A D E M I E T S S A M M E N S Æ T N I N G 1 9 3


Suppleanter: Mogens Sehested, Anna Maria Indrio, Thomas Wiesner, 

Jens Bertelsen, Ole Søndergaard 

B i l l e d h u g g e rsektionen: Ingvar Cronhammar, Kirsten Dufour, Vibeke Glarbo, Lone 

Høyer Hansen, Hein Heinsen, Marianne Hesselbjerg, Kirsten Justesen, Eva Koch, Kurt Tegt - 

meier, Elisabeth Toubro. 

S u p p l e a n t e r: Torben Ebbesen (til 31.3.2002), Øivind Nygård, Henrik B. Andersen, 

Bjørn Poulsen, Jytte Høy (til 31.3.2002) 

M a l e rsektionen: Merete Barker, Henrik Flagstad, Erik Hagens, Kjeld Heltoft, Finn 

Mickelborg, Niels Reumert, Jytte Rex, Jannik Seidelin, Nina Sten-Knudsen, René Tancula. 

S u p p l e a n t e r: Berta Moltke (til 31.3.2002), Birgitte Olsson, Niels Sylvest, Hjördis 

Haack, Niels Winkel 

1 . 4 . 2 0 0 2 - 3 1 . 3 . 2 0 0 8 

A rkitektsektionen: Stig L. Andersson, Hans Aspöck, Eva Jarl Hansen (fra 

20.4.2004), Carsten Hoff, Kristine Jensen, Boje Lundgaard (død 19.4.2004), Dorte Mand - 

rup-Poulsen, Finn Monies, Torben Schønherr, Jan Søndergaard, Niels Vium. 

S u p p l e a n t e r: Eva Jarl Hansen (medlem pr. 20.4.2004), Mogens Sehested, Poul Inge - 

mann, Jens Bertelsen, Henrik Terkelsen 

B i l l e d h u g g e r ne: Jane Balsgaard, Thomas Bang, Torben Ebbesen, Jytte Høy, Anita 

Jørgensen, Sophia Kalkau, Erland Knudssøn Madsen, Bjørn Nørgaard, Jesper Rasmussen, 

Finn Reinbothe. 

S u p p l e a n t e r: Niels Guttormsen, Henrik Plenge Jakobsen, Lars Bent Petersen, Lise 

R i n g 

M a l e r ne: Søren Ankarfeldt, Henrik Have, Nanna Hertoft, Sys Hindsbo, Annette Hol - 

densen, Leif Kath, Malene Landgreen, Berta Moltke, Lisbet Olrik, Lars Ravn. 

S u p p l e a n t e r: Britt Smelvær, Niels Sylvest, Preben Franck Stelvig, Karen Kjær Laur - 

sen, Vicky Steptoe 

A k a d e m i r a a d e t 

Akademiraadets 12 medlemmer og 6 suppleanter vælges af og bl a n d t 

Akademiets 60 medlemmer. Valgperioden til Raadet er 2 år (ove rlappende 

valgperioder), og genvalgt kan finde sted. Akademiraadets 

fo rmand er tillige præsident for Akademiet. 

I beretningsperioden har Akademiraadet haft følgende samm 

e n s æ t n i n g : 

A k a d e m i raadet 1.4.2001-31.3.2002 

A rk i t e k t faggruppen: 

Boje Lundgaard (valgt til 31.3.2002), vicedirigent 

Karen Zahle (valgt til 31.3.2002), faggruppeformand, næstformand til 6.11.2001 

– tiltrådt som formand for Raadet 7.11.2001 

Jeppe Aagaard Andersen (valgt til 31.3.2003) 

Tage Lyneborg (valgt til 31.3.2003), faggruppeformand fra 7.11.2001 

S u p p l e a n t e r: 

Hans Aspöck (valgt til 31.3.2002) 

Bente Lange (valgt til 31.3.2003 men fratrådt 31.3.2002, da hun ikke opstillede 

til Akademiet pr. 1.4.2002) 

B i l l e d h u gg e r faggru p p e n : 

Vibeke Glarbo (22.1.2002 – valgt til 31.3.2002) 

Kirsten Justesen (valgt til 31.3.2002, fratrådt 21.1.2002), faggruppeformand 

Erland Knudssøn Madsen (valgt til 31.3.2002) 

Ingvar Cronhammar (valgt til 31.3.2003, fratrådt 3.10.2001) 

Marianne Hesselbjerg (3.10.2001 – valgt til 31.3.2003) 

Elisabeth Toubro (valgt til 31.3.2003), faggruppeformand, næstformand 


Vibeke Glarbo (valgt til 31.3.2002, medlem 22.1.2002) 

Marianne Hesselbjerg (valgt til 31.3.2003, medlem 3.10.2001) 

M a l e r faggru p p e n : 

Markan Christensen (tiltrådt 1.1.2002 – valgt til 31.3.2002) 

Sys Hindsbo, (valgt til 31.3.2002, fratrådt 31.12.2001), formand for Raadet til 

7 . 1 1 . 2 0 0 1 

Niels Reumert (valgt til 31.3.2002), faggruppeformand 

Merete Barker (valgt til 31.3.2003) 

Erik Hagens (valgt til 31.3.2003), vicedirigent 


Markan Christensen (valgt til 31.3.2002, medlem 1.1.2002) 

Finn Mickelborg (valgt til 31.3.2003) 


A rk i t e k t faggru p p e n : 

Jeppe Aagaard Andersen (valgt til 31.3.2003) 

Tage Lyneborg (valgt til 31.3.2003), faggruppeformand 

Boje Lundgaard (valgt til 31.3.2004, fratrådt 31.3.2003), dirigent 

Karen Zahle (valgt til 31.3.2004), formand for Raadet 


Hans Aspöck (valgt til 31.3.2003) 

Carsten Hoff (valgt til 31.3.2004, indtrådt som medlem 1.4.2003) 




Marianne Hesselbjerg (valgt til 31.3.2003) 

Elisabeth Toubro (valgt til 31.3.2003), faggruppeformand, næstformand 

Bjørn Nørgaard (valgt til 31.3.2004) 

Jesper Rasmussen (valgt til 31.3.2004) 


Erland Knudssøn Madsen (valgt til 31.3.2003) 

Lone Høyer Hansen (valgt til 31.3.2004) 


Merete Barker (valgt til 31.3.2003) 

Erik Hagens (valgt til 31.3.2003), vicedirigent 

Berta Moltke (valgt til 31.3.2004) 




Malene Landgreen (valgt til 31.3.2004) 



Carsten Hoff (valgt til 31.3.2004), dirigent 

Karen Zahle (valgt til 31.3.2004), formand for Raadet 

Kristine Jensen (valgt til 31.3.2005) 

Tage Lyneborg (valgt til 31.3.2005), faggruppeformand 


Jan Søndergaard (valgt til 31.3.2005) 



Jesper Rasmussen (valgt til 31.3.2004), vicedir., faggruppeform. aug. 2003- jan. 

2 0 0 4 

Sophia Kalkau (valgt til 31.3.2005) 

Elisabeth Toubro (valgt til 31.3.2005), næstform., faggruppeform. apr.-aug. 2003 

og fra jan. 2004 


Lone Høyer Hansen (valgt til 31.3.2004) 





Søren Ankarfeldt (valgt til 31.3.2005) 



Henrik Flagstad (valgt til 31.3.2004) 



Det nuværende Akademiraad har følgende sammensætning: 


Kristine Jensen (valgt til 31.3.2005), faggruppeformand 

Tage Lyneborg (valgt til 31.3.2005) 

Carsten Hoff (valgt til 31.3.2006), dirigent 

Karen Zahle (valgt til 31.3.2006) * 


Jan Søndergaard (valgt til 31.3.2005) 

Theo Bjerg (valgt til 31.3.2006) * 


Sophia Kalkau (valgt til 31.3.2005), faggruppeformand 

Elisabeth Toubro (valgt til 31.3.2005), formand for Raadet 


Jesper Rasmussen (valgt til 31.3.2006), vicedirigent 



Kirsten Justesen (valgt til 31.3.2006) * 


Søren Ankarfeldt (valgt til 31.3.2005) 



Niels Reumert (valgt til 31.3.2006), næstformand, faggruppeformand * 



Henrik Flagstad (valgt til 31.3.2006) * 

* = Hvis ikke Karen Zahle, Niels Reumert, Theo Bjerg, Kirsten Justesen og Hen- 

rik Flagstad genvælges til Akademiet for perioden 2005-2011 gælder valgene til 

Raadet ikke til 2006, men kun til 31.3.2005. 



Ju rye n 

Akademiraadets og Ku n s t n e rsamfundets Ju ry har 15 medlemmer 

og 12 suppleanter. 

1 9 9 9 - 2 0 0 2 

Ju ryens sammensætning i perioden 1999-2002 fre m går af Bere t n i n g 

1998-2001 (s. 1 6 5 ) . 

2 0 0 2 - 2 0 0 5 

Fra 1. april 2002 til beretningsperiodens udløb den 30. juni 2004 

har Ju ryen haft følgende sammensætning: De siddende medlemmer 

og suppleanter er alle valgt til 31. marts 2005 

KS = valgt af Kunstnersamfundet; AR = valgt af Akademiraadet 

A rk i t e k t e rn e : 

Jens Bertelsen og Sven Felding, KS 

Johnny Svendborg Andersen, Mikkel Frost og Karen Kjærgaard, AR 


1. Anders Munk , 2. Mathilde Petri, KS 

1. Marianne Levinsen og 2. Theo Bjerg, AR 

B i l l e d h u gg e rn e : 

Kirsten Dufour og Thorbjørn Lausten, KS 

Søren Jensen, Jette Gejl Kristensen og Jørgen Michaelsen, AR 


1. Lars Bent Petersen og 2. Niels Bonde, KS 

1. Torben Ebbesen og 2. Sophia Kalkau, AR 

M a l e rn e : 

Poul Agger og Leif Kath, KS 

Malene Bach, Jesper Fabricius og Hjördis Haack, AR 


1. Annette Holdensen og 2. Milena Bonifacini, KS 

1. Jens Bohr og 2. Britt Smelvær, AR 

Formand for Juryen siden 2002: Arkitekten Sven Felding. 

Næstformand 2002-2003: Billedhuggeren Kirsten Dufour. 

Næstformand 2003-2005: Billedhuggeren Jette Gejl Kristensen. 

AK A D E M I E T S S A M M E N S Æ T N I N G 1 9 9 

Akademiraadets udva l g 

S t å b i g ru p p e 

I re f e r at af Raadets møde den 23. april 2003, bl . a . : 

“ Fo rre t n i n g s u d valget drøftede den 8. april 2003, om den nu v æ re nde 

udva l g s fo rm er den mest ideelle, og den, der bedst udnytter de 

s t o re re s s o u rc e r, der ligger i udva l g s m e d l e m m e rnes ekspertise. Fo rre 

t n i n g s u d valget mente ikke, at der skulle ændres i bestemmelsern e 

om Udvalget for Kirkekunst(…) 

Om de øvrige udvalg havde raadsfo rmanden fo rmu l e ret følgende 

fo rslag fra FU: “Det viser sig i de senere år stadig va n s k e l i g e re 

for de fl e s t e, at afse tid til fre m m ø d e. 

Det er ofte svært at se, hvortil de pro bl e m e r, man vil sende i 

u d va l g, skal adre s s e res (Landskabs- og Havekunst eller Byg n i n g skunst?) 

på grund af pro bl e m e rnes karakter, som ofte rummer både 

plan- og bygningsmæssige aspekter. 

Endelig mener Akademiraadet, at udvalgsbehandling kan medf 

ø re fo rg æ ves arbejde, fx fo rdi Raadet, som er den endelig “afsender”, 

kan indtage et gr u n d l æ ggende anderledes standpunkt end det, 

som en omhyggeligt udfo rmet udva l g s s k r i velse giver udtryk fo r. Der 

er således tale om ove rl a p n i n g s forhold, tidsspilde og mangl e n d e 

k o m mu n i k ation i den nu v æ rende pro c e d u re. Raadet er imidlertid 

ove r t ydet om, at den store re s s o u rc e, som udva l g s m e d l e m m e r n e s 

s æ rlige indsigt rep r æ s e n t e re r, rummer et potentiale, som man har 

haft stor glæde af, og fo r t s at ønsker inddraget i arbejdet. 

Man har derfor ønsket drøftet, om det ikke ville være mere hensigtsmæssigt 

– og evt. kun som fo rsøg i det kommende år – at undlade 

at opdele de nu v æ ren de medlemmer i to udvalg – Udvalget fo r 

Landskabs- og Havekunst og Udvalget for Bygningskunst – og heller 

ikke at oprette yd e rl i g e re udvalg (fx for kunst og design i det 

o ffentlige rum). Men i stedet evt. at supplere den fo re l i ggende personliste 

med enkelte yd e rl i g e re pers o n e r, og anmode alle disse om – 

i lighed med Akademiets medlemmer – at føle sig fo rpligtet til at bistå 

Raadet som enkeltpersoner eller i ad hoc indkaldte mindre gr u pp 

e r, som i særlig grad ville kunne bidrage med viden om pro bl e m e r 

og deres analyse med debat og diskussion samt i arg u m e n t ation og 

fo rmulering af synspunkter. På den måde kunne man fo r venteligt få 

en udbytterig og levende dialog og mere positivt udbytte i Akademiraadets 

arbejde for alle parter. ”


Efter en drøftelse vedtog Raadet – som en fo rs ø g s o rdning – at 

undlade at konstituere Udvalget for Landskabs- og Havekunst samt 

U d valget for Bygningskunst for det kommende år. I stedet vil Raadet 

bede alle medlemmerne i de nu v æ rende udvalg – dvs. ark i t e kt 

e rne Svend Algren, Tom Danielsen, Carsten Hoff, Carsten Ju e l - 

Christiansen, Jens Kvo rn i n g, Marianne Levinsen, Annemarie Lund, 

S ø ren Robert Lund, Tage Lyneborg, Preben Skaarup, Jan Sønderga 

a rd og billedhugg e rne Kirsten Justesen, Eva Ko ch, William Louis 

S ø rensen samt maleren Anne Tholstrup – om fo r t s at at ville stå til 

rådighed, men nu i en “ståbigruppe”, hvor de som enkeltpers o n e r 

eller i ad hoc indkaldte mindre grupper vil kunne bidrage med viden 

om pro bl e m e r, analyser, debat og diskussion samt med arg u m e n t ation 

og fo rmulering af synspunkter. 

De tidligere udva l g s fo rmænd – Annemarie Lund og Cars t e n 

H o ff – bedes fo r t s at fungere som “kontakt- og nøgl ep e rsoner” fo r 

Raadet. 

Disse “gr u p p e fo rmænd“ vil kunne indkalde medlemmer fra 

“ s t å b i gruppen”, Akademiet, Raadet og andre med særlig viden til 

møder på Raadets kontor til behandling, enten af sager, som Raadet 

ønsker fo r b e redt/drøftet, eller sager som fo rmændene eller 

s t å b i gruppemedlemmer ønsker taget op(…) Fo rs ø g s o rdningen tages 

senest op til vurdering i fo r å ret 2004.” 

På Raadets møde den 12. maj 2004 drøftedes fo rs ø g s o rd n i n g e n , 

og det bl ev besluttet at nedlægge den nu v æ rende gr u p p e, bl.a. fo rd i 

alle Akademiets medlemmer må betragtes som en “ståbigr u p p e ” . 

A r b e j d s grupper og ad hoc udvalg kan nedsættes fra sag til sag. 

Raadet besluttede også indtil videre at undlade at nedsætte 

a n d re udvalg end Udvalget for Kirkekunst og Stipendie- og Legatu 

d va l g e t . 

K i rke k u n s t 

Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst rådgiver ud fra kunstneriske 

vurderinger Kirkeministeriet og de kirkelige myndigheder i 

s p ø rgsmål ve d r ø rende kunstneriske udsmykninger i og omkring kirk 

e r, kapeller m.v. og i spørgsmål ve d r ø rende anlæg, udvidelser m.v. 

af kirk e gå rde samt ved ansættelse af stiftsøvrighedernes kirk e gå rd sk 

o n s u l e n t e r. Sager herom er beskrevet i afsnit om “A n d re kunstneriske 

vurderinger”. 


U d valget for Kirkekunst er et fast, stående udva l g, og Udva l g e t s 

udtalelser afgives uden fo r u d gående fo re l æ ggelse for Raadet. 

G ra v s t e d e r 

U d valget har også til opgave at føre tilsyn med vedligeholdelsen af 

en række legat s t i f t e res og kunstneres gr av s t e d e r. Udvalget har den 

17. juni 2003 samlet afholdt en besigtigelse af de gr av s t e d e r, som 

Akademiraadet har tilsyn med på Assistens, Fre d e r i k s b e rg, Solbjerg 

og Ve s t re kirk e gå rd e. Medlemmer har desuden besigtiget øvrige 

gr avsteder på Garnison, Holmen, Gentofte og Søllerød kirk e gå rd e. 

På Assistens Kirk e gå rd er Abildga a rd s, Wi e d e we l t s, Eckers b e rg s, 

Freunds og Købkes gr avsteder re n ove ret i 2003 efter Udva l g e t s 

a nv i s n i n g e r. 

Fo rlængelse af ordningen med direkte rådgivning til menighedsråd, bl . a . 

ved besøg i kirke r 

Fo rs ø g s o rdningen med Kirkeministeriet – der indebærer en årl i g 

b evilling på indtil 100.000 kr. til dækning af udgifter til møder med 

menighedsråd “ude i landet” og besigtigelser af kirker – udløb med 

u d gangen af 2003. 

U d valget holdt i november 2003 et møde med rep r æ s e n t a n t e r 

for Landsfo reningen af Menighedsrådsmedlemmer, og Landsfo reningen 

har senere over for kirk e m i n i s t e ren anbefalet, at ord n i n g e n 

v i d e re f ø re s. 

Som det beskrives i Kirkeministeriets Vejledning “tilbyder Udvalget 

for Kirkekunst at stille denne viden og erfaring til rådighed 

for vejledning og dialog med menighedsråd og andre invo l ve re d e 

om konkrete udsmyknings- og ombyg n i n g s p l a n e r. ” 

Følgende opslag: 

side 202: Møde i Udvalget for Kirkekunst den 27. april 2004. Vibeke Mencke Niel - 

sen, Kjeld Vindum, Karin Birgitte Lund, Øivind Nygård, Kjeld de Fine Licht og Stig 

L. Andersson. 

side 203: Udvalget for Kirkekunst, møde på Assistens Kirkegård (ved udsmyk-ningen af 

Morten Stræde og Stig L. Andersson) under gravstedsbesigtigelse den 16. juni 2003. 

Fra venstre: Tove Lergaard, Stig L. Andersson, Hein Heinsen, Bodil Nielsen, Kjeld 

Vindum, Kjeld de Fine Licht og Øivind Nygård. Foto: Erik Varming.


U d valget for Kirkekunst spænder over en bred faglighed og 

kunstnerisk erfaring – både hvad angår maleri, skulptur, byg n i n g s - 

og landskabskunst – samt viden om samtidens danske kunstnere. 

U d valget kan derfor rådgive menighedsråd om, hvilke kunstnere, 

der bedst kan løse de opgave r, der planlægg e s. 

K i rk e m i n i s t e ren fo rlængede med brev af 29. april 2004 ord n i ngen 

for endnu tre år – dvs. til udgangen af 2006. 

Besigtigelser og møder m.v. 

August 2001: Besigtigelsesrejse til Fyn (bl.a. kirk e rne: Skt. Knu d s, 

Sanderum, Strib, Dre s l e t t e, Horne og Sdr. Bro by ) . 

August 2002: Besigtigelsesrejse til Nordjylland (bl.a. kirk e rne: Ko ll 

e r u p, Vrensted, Børglum Kloster, Ve n n e b j e rg, Lønstrup, Råbjerg, 

Skagen, Fladstrand, Øster Vrå, Gug samt bl.a. Fl a d b j e rg og Aalb 

o rg Søndre kirk e gå rd e ) . 

August 2003: Besigtigelsesrejse til Bornholm (bl.a. kirk e rne: Nyker, 

O l s k e r, Østerl a rs, Gudhjem, Skt. Ib, Bodilsker, Åkirk e by og Nylars). 

U d valget planlægger en Besigtigelsesrejse til Østjylland i efteråre t 

2 0 0 4 . 

14. november 2003: Gensidigt orienterende møde med stiftsjuristern 

e. 

19. november 2003: Møde med repræsentanter for Landsfo re n i ngen 

af Menighedsrådsmedlemmer. 

U d valget har i 2004 beset 1. og 2. etape af “ Kan et figentræ 

b æ re olive n ”, hvor der i fem kirker på Østerbro i København – 

D avids Kirk e, Fr i h avns Kirk e, Hans Egedes Kirk e, Lundehus Kirk e 

og Ta k s i g e l s e s k i rken – i en periode i 2003/2004 var skiftende 

u d s mykninger af kunstnerne Leonard Fo rslund, Helle Fr ø s i g, Ru t h 

Campau, Mikael Thejll og Anette Harboe Fl e n s bu rg. Sidste etape 

af eksperimentet afvikles i perioden 22. august-20. november 2004. 

Det er Udvalgets opfat t e l s e, at dette nyskabende eksperiment 

med al tydelighed viser, hvor seriøst ove r b evisende unge kunstnere 

kan medvirke til – med kunstens egne midler – at bringe samtiden i 

kontakt med den kristne fo rk y n d e l s e. Det kunne ønskes, at dette fo rsøg 

måtte bl i ve kendt i menighedsrådskredse og således bane vej fo r 

s t ø rre tillid til samtidskunstens muligheder for at berige vo re kirk e r. 

H j e m m e s i d e 

En gruppe af Udvalget for Kirkekunsts medlemmer arbejder med 

en udbygning af oplysningerne om Udvalget på Akademiraadets 

h j e m m e s i d e. Ændringer fo r ventes at bl i ve gennemført inden længe. 

M e d l e m m e r 

I perioden fra 1. juli 2001 har Raadet udpeget følgende medlemmer 

til Udvalget: 

Maleren Sys Hindsbo, fratrådt i april 2002 

Arkitekten Stig Lennart Andersson, formand 6.12.2001-14.5.2003 

Arkitekten Kjeld de Fine Licht 

Arkitekten Torben Schønherr, fra 9.1.2002, næstformand fra 14.6.2002 

Arkitekten Kjeld Vindum 

Billedhuggeren Hein Heinsen 

Billedhuggeren Øivind Nygård 

Billedhuggeren Erik Varming 

Maleren Karin Birgitte Lund 

Maleren Vibeke Mencke Nielsen, formand til 6.12.2001 og fra 14.5.2003 

Maleren Bodil Nielsen, fra 12.6.2002. 

Landskabs- og Have k u n s t 

U d valget for Landskabs- og Havekunst, der bl ev nedlagt i 2003, 

behandlede ud fra kunstneriske vurderinger spørgsmål om, hvo rl edes 

landskabet og havekunsten planlægg e s, vedligeholdes og udvikl 

e s, både i den landskabelige og den bymæssige sammenhæng. De 

s a g e r, som Udvalget har fo r b e redt, er omtalt i afsnit om sager 

behandlet af Raadet. 

I perioden fra 1. juli 2001 til nedlæggelsen havde Raadet udpeget følgende med- 

lemmer til Udvalget: Arkitekterne Svend Algren, Marianne Levinsen, Annema- 

rie Lund (formand), Søren Robert Lund, Tage Lyneborg og 

Preben Skaarup, samt billedhuggerne Eva Koch, til oktober 2001 og fra april 

2002, og William Louis Sørensen. 


B yg n i n g s k u n s t 

U d valget for Bygningskunst, der bl ev nedlagt i 2003, behandlede ud 

fra kunstneriske vurderinger spørgsmål i forbindelse med byg n i ng 

e rs og byrums ark i t e k t u r. De sager, som Udvalget har fo r b e red t, er 

omtalt i afsnit om sager behandlet af Raadet.I perioden fra 1. juli 2001 

til nedlæggelsen havde Raadet udpeget følgende medlemmer til Udvalget: Arki- 

tekterne Tom Danielsen, Carsten Hoff (formand fra januar 2002), Carsten Juel- 

Christiansen, Jens Kvorning, Dorte Mandrup-Poulsen, til 2. oktober 2002, og Jan 

Søndergaard samt billedhuggeren Kirsten Justesen og maleren Anne Tholstrup.


Kunst og Design 

U d valget for Kunst og Design i det Offentlige Rum, der bl ev nedlagt 

i 2002, behandlede spørgsmål om billedkunsten i det off e n t l i g e 

rum samt spørgsmål om brugskunst, grafiske og industrielle pro d u kter 

af almen interesse og betydning for det visuelle, offentlige miljø. 

Det drejer sig bl.a. om opstilling/nedtagning af stat u e r, skulpture r, 

s p r i n g vand m.v., samt om udfo r mning af grafik, skiltning, ga d e i nventar 

, transportmidler m.v. 

I perioden fra 1. juli 2001 til nedlæggelsen havde Raadet udpeget følgende med- 

lemmer: Arkitekterne Mogens Breyen, Peter Dalsgaard, Susse Fischer og Steen 

Høyer samt billedhuggerne Ingvar Cronhammar og Elisabeth Toubro, malerne 

Kirsten Christensen og Morten Skriver (formand) samt keramikeren Ole Jensen. 

L eg a t e r 

Stipendie- og Legat u d valget udarbejder ved et årligt møde i nove mber 

måned indstilling til Akademiraadet om uddeling af hove d p a rten 

af Akademiraadets rejsestipendier og unders t ø t t e l s e s l e gat e r. 

I 2002 foretog følgende indstilling: 

Arkitekterne: Nils Holscher og Anette Dyring Naalund. Billedhuggerne: Veo 

Friis Jespersen og Jørgen Carlo Larsen. Malerne: Jørgen Teik Hansen og Malene 

L a n d g r e e n . 

I 2003 foretog følgende indstilling: 

Arkitekterne: Juryens arkitekter. Billedhuggerne: Gerda Thune Andersen og Hen- 

rik Plenge Jacobsen. Malerne: Malene Bach og Jannik Seidelin. 

I 2004 er følgende billedkunstnere udpeget til udvalget: 

Billedhuggerne: René Schmidt (suppl. Fos) og Margrete Sørensen (suppl. Eva 

Koch). Malerne: Kristian Devantier (suppl. Simon Grimm) og Annette Olesen 

(suppl. Ruth Campau). Indstillingerne af de meget få legater til arkitekter, bliver 

foretaget af Raadets arkitektfaggruppe. 


C e n s o rer og fagkyndige udva l g 

C e n s o rer til statens ark i t e k t s ko l e r 

Akademiraadet udpeger censorer til Arkitektskolen i Aarhus og 

Kunstakademiets Arkitektskole for et studieår ad ga n g e n . C e n s o re r 

for studieåret 2001/2002 fre m går af Beretning 1998-2001 (s. 171). 

C e n s o rer 2002/2003 

C e n s o re r, der tillige er medlem af Fo r mandskabet på Ark i t e k t s kolen i 

Aarhus: Claus Bonderup, Hans Dall og Knud Friis. 

C e n s o re r, der tillige er medlemmer af og suppleanter til Afgangsudvalget 

på Kunstakademiets Ark i t e k t s kole: Svend Kirk Axelsson, Carsten Hoff og Anna 

Maria Indrio med suppleanter Bente Beedholm, Grethe Silding og Theo Bjerg. 

Øvrige censore r: Jeppe Aagaard Andersen, Merete Ahnfeldt-Mollerup, Svend Algren, Ene 

Cordt Andersen, Stig Lennart Andersson, Jens Thomas Arnfred, Louis Becker, Mikkel Beed - 

holm (fratrådt februar 2003), Trine Berthold, Christian Bjørn, David Bretton-Meyer, Dan 

Christensen, Jan Christiansen, Christian Cold, Peter Dalsgaard, Tom Danielsen, Kim Dir - 

ckinck-Holmfeld, Lars Due, Terese Erngaard, Niels Evert, Anna Mette Exner, Nils Fagerholt, 

Per Feldthaus, Bo Wermuth Frederiksen, Jens Fredslund (kun ved AAA), Bjarne Frost, Mikkel 

Frost, Niels Gammelgaard, Hans Munk Hansen, Malene Hauxner, Klavs Helweg-Larsen, 

Anders Hermansen, Klavs Hyttel, Bo Nørregaard Jensen, Kristine Jensen, Nille Juul-Sørensen, 

Lars Juel Thiis Knudsen, Annemarie Lund, Søren Robert Lund, Erik Magnussen, Dorte Mand - 

rup-Poulsen, Stig Mikkelsen, Mads Møller, Jens Møller-Jensen, Ib Valdemar Nielsen, Kim 

Herforth Nielsen, Lars Frank Nielsen, Henrik Schmidt, Jørn Palle Schmidt, Morten Schmidt, 

Poul Schülein, Torben Schønherr, Anna K. Bisgaard Sørensen, Peter Thorsen, Lene Tranberg, 

Troels Troelsen, Kim Utzon (kun ved KA), Niels Vium og Allan de Waal, Jørn Ørum-Niel - 

sen. Billedkunstnerne Hein Heinsen, Finn Reinbothe, Morten Skriver, Morten Stræde. 

C e n s o rer 2003/2004 

C e n s o re r, der tillige er medlem af Fo r mandskabet på Ark i t e k t s kolen i 

Aarhus: Claus Bonderup, Hans Dall og Knud Friis. 


på Kunstakademiets Ark i t e k t s kole: Svend Kirk Axelsson, Carsten 

Hoff og Anna Maria Indrio med suppleanter Bente Beedholm, Grethe Silding og Theo Bjerg. 


Cordt Andersen, Stig Lennart Andersson, Jens Thomas Arnfred, Louis Becker, Trine Berthold, 

Christian Bjørn, David Bretton-Meyer, Dan Christensen, Jan Christiansen, Christian Cold, 

Peter Dalsgaard, Tom Danielsen, Kim Dirckinck-Holmfeld, Lars Due, Terese Erngaard, Niels


Evert, Anna Mette Exner, Nils Fagerholt, Per Feldthaus, Bo Wermuth Frederiksen, Jens Fred - 

slund (kun ved AAA), Bjarne Frost, Mikkel Frost, Niels Gammelgaard, Hans Munk Hansen, 

Malene Hauxner, Klavs Helweg-Larsen, Anders Hermansen, Klavs Hyttel, Bo Nørregaard 

Jensen, Kristine Jensen, Nille Juul-Sørensen, Lars Juel Thiis Knudsen, Annemarie Lund, Søren 

Robert Lund, Erik Magnussen , Dorte Mandrup-Poulsen, Stig Mikkelsen, Mads Møller, Jens 

Møller-Jensen, Ib Valdemar Nielsen, Kim Herforth Nielsen, Lars Frank Nielsen, Henrik 

Schmidt, Jørn Palle Schmidt, Morten Schmidt, Poul Schülein, Torben Schønherr, Anna K. Bis - 

gaard Sørensen, Peter Thorsen, Lene Tranberg, Troels Troelsen, Kim Utzon (kun ved KA), 

Niels Vium og Allan de Waal, Jørn Ørum-Nielsen. Billedkunstnerne Hein Heinsen, Kirsten 

Justesen, Finn Reinbothe, Morten Skriver. 

C e n s o rer 2004/2005 

C e n s o re r, der tillige er medlem af Fo rmandskabet på Ark i t e k t s kolen i 

Aarhus: Hans Dall, Knud Friis og Niels Vium. 


på Kunstakademiets Ark i t e k t s k ole: Svend Kirk Axelsson, Carsten Hoff og Anna 

Maria Indrio med suppleanter Bente Beedholm, Grethe Silding og Theo Bjerg. 


Cordt Andersen, Stig Lennart Andersson, Jens Thomas Arnfred, Louis Becker, Mikkel Beed - 

holm, Trine Berthold, Christian Bjørn, Claus Bonderup, David Bretton-Meyer, Dan Christen - 

sen, Jan Christiansen, Christian Cold, Peter Dalsgaard, Tom Danielsen, Kim Dirckinck-Holm - 

feld, Niels Evert, Anna Mette Exner, Nils Fagerholt, Per Feldthaus, Bo Wermuth Frederiksen, 

Jens Fredslund (kun ved AAA), Bjarne Frost, Mikkel Frost, Niels Gammelgaard, Hans Munk 

Hansen, Malene Hauxner, Klavs Helweg-Larsen, Anders Hermansen, Klavs Hyttel, Bo Nørre - 

gaard Jensen, Kristine Jensen, Nille Juul-Sørensen, Lars Juel Thiis Knudsen, Annemarie Lund, 

Søren Robert Lund, Dorte Mandrup-Poulsen, Stig Mikkelsen, Mads Møller, Ib Valdemar Niel - 

sen, Kim Herforth Nielsen, Lars Frank Nielsen, Henrik Schmidt, Jørn Palle Schmidt, Morten 

Schmidt, Poul Schülein, Torben Schønherr, Anna K. Bisgaard Sørensen, Peter Thorsen, Lene 

Tranberg, Troels Troelsen, Kim Utzon (kun ved KA), Niels Vium og Allan de Waal, Jørn 

Ørum-Nielsen. Billedkunstnerne Hein Heinsen, Kirsten Justesen, Finn Reinbothe, Morten Skri - 

v e r . 

A n s æ t t e l s e s u d v a l g 

P ro fe s s o rat i malerkunst: Jesper Christiansen ansat. 

Til bedømmelsesudvalget udpegede Raadet i januar 2002 Leonard 

Fo rslund og Erik Hagens som medlemmer og Nina Sten-Knu d s e n 

og Nils Erik Gjerd evik s om suppleanter. 

P ro fe s s o rat i billedhugg e rkunst: Lone Høyer Hansen ansat. 


Til bedømmelsesudvalget udpegede Raadet i januar 2003 bill 

e d h u gg e ren Thomas Bang med Kirsten Justesen som suppleant, og 

b i l l e d h u gg e ren Bjørn Nørga a rd med Torben Ebbesen som suppleant. 

Thomas Bang måtte melde afbud, og Kirsten Justesen fungerede 

som medlem af udva l g e t . 

Med Ku l t u r ministeriets bekendtgørelse af 15. juni 2003 om 

ansættelse på visse uddannelsesinstitutioner ophørte Raadets udpegelse 

af medlemmer til fagkyndige udvalg ve d r. besættelser af prof 

e s s o r ater m.v. på Kunstakademiets Billedkunstskoler. 

Fagudvalget for Kunstakademiets samling og Charl o t t e n b o rg Slot 

( 2 5 . 0 1 . 0 3 ) 

B i l l e d h u gg e ren Bjørn Nørga a rd, 19.3.2003-31.3.2007, suppl. maleren 

Søren Ankarfeldt.

RE P R Æ S E N TAT I O N I U DVA LG M.V. U D E N F O R 

AK A D E M I E T 

En del af Akademiets virke og rådgivning fo re går gennem de mange 

fagkyndige pers o n e r, Raadet udpeger til rep r æ s e n t a n t s k a b e r, 

b e s t y re l s e r, udvalg m.v. uden for Akademiet. 

U d p e g e l s e rne sker ud fra ønsket om at placerede de bedst egned 

e, kva l i f i c e rede personer på postern e, og de udpegede er ikke bu ndet 

som repræsentanter for Akademiet, men udøver deres virke ud 

fra deres personlige skøn og vurd e r i n g e r. 

I fl g. Ligestillingslovens bestemmelser om kønssammensætning i 

o ffentlige udva l g, kommissioner og lign. har Raadet i mange tilfælde 

måttet indstille såvel en kvinde som en mand til samme bestyre lsespost. 

I denne fortegnelse er kun medtaget de medlemmer, der af 

vedkommende minister bl ev beskikket, og ikke navnene på alle de 

i n d s t i l l e d e. 

Enkelte kommentarer ve d r. institutioner, fre m s at i bere t n i n g sperioden, 

er medtaget her. (Tallene i parentes re f e re rer til journ a lnummer 

i Raadets ark i v ) . 

I n t e rnational Association of Art, Den Danske Nationalko m i t é 

( 2 5 . 0 7 . 0 6 ) 

Raadet har nedlagt sin rep r æ s e n t ation i komiteen pr. 31. marts 

2004. Medlemmer indtil nedlæggelsen fre m går af Beretning 1998- 

2001 (s. 1 7 7 ) 

N o rdisk Ku n s t fo r bunds danske sektion (25.07.11) 

Malerne Britt Smelvær og Toni Larsen, 6.12. 2000-31. marts 2005 

Det særlige Bygningssyn (35.01.01) 

Arkitekten Lene Tranberg, 1.8.1995-31.7.2003 

Arkitekten Lone Wiggers, 1.8.2003-31.7.2007 

C h a rl o t t e n b o rg Udstillingsbygning, bestyrelsen (35.01.02) 

Maleren Jytte Rex, 16.2.2001-15.2.2005 

Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom, bestyre l s e n 

( 3 5 . 0 1 . 0 3 ) 

Arkitekten Bente Lange, 1.4.1996-31.3.2004 

Billedhuggeren Marianne Hesselbjerg, 14.8.2000-31.3.2006 

Maleren Peter Martensen, 1.4.2004-31.3.2008 

Den Hirs ch s p r u n g s ke Samling, bestyrelsen (35.01.06) 

Maleren Vibeke Mencke Nielsen, 1.1.1991-31.12.2007 

Statens Ku n s t fond, repræsentantskabet (35.01.08) 

Arkitekten Karen Zahle, 20.1.1999-31.10.2005 

Billedhuggeren Thomas Bang, 1.11.2001-31.10.2005 


Th o r valdsens Museum, bestyrelsen (35.01.09) 

Arkitekten Søren Koch, 1.4.1996-31.3.2004 

Billedhuggeren Erik Varming, 1.4.1996-31.3.2004 

Maleren Sys Hindsbo, 1.4.1992-31.3.2008 

Arkitekten Theo Bjerg, 1.4.2004-31.3.2012 

Billedhuggeren Hein Heinsen, 1.4.2004-31.3.2012 

Statens Værksteder for Kunst og Håndværk (35.01.12) 

V æ rk s t e d s rå d e t : 

Billedhuggeren Torben Ebbesen, 1.6.1998-31.5.2004 

Billedhuggeren Eva Koch, 1.6.2004-31.5.2007 

O m rådeudvalget for Billedkunst: 

Billedhuggeren Hans Pauli Olsen, 20.1.1993-31.5.1999 

Maleren Viera Collaro, 1.6.1994-31.5.2000 

Billedhuggeren Bjørn Poulsen, 1.6.1999-31.5.2005 

Maleren Berta Moltke, 1.6.2000-31.5.2006 

O m rådeudvalget for Ku n s t h å n d v æ rk : 

RE P R Æ S E N T A T I O N I U D V A L G M.V. U D E N F O R AK A D E M I E T 2 1 1 

Væveren Puk Lippmann, 1.6.1998-31.5.2004 

Kunsthåndværkeren Martin Bodilsen Kaldahl, 1.6.2004-31.5.2007 

O m rådeudvalget for Industriel Design: 

Arkitekten Anders Hermansen, 1.6.1998-31.5.2004 

Kunsthåndværker Nina Hart, 1.6.2004-31.5.2007

2 1 2 RE P R Æ S E N T A T I O N I U D V A L G M.V. U D E N F O R A K A D E M I E T 

O m rådeudvalget for Ko n s e rvering og Restaure r i n g : 

Arkitekten Trine Neble, 1.6.1998-31.5.2004 

Arkitekten Bente Lange, 1.6.2004-31.5.2007 

O ve rgaden, bestyrelse og rå d g i vende panel (35.01.14) 

I fl g. nye vedtægter pr. 1. januar 2003 er Ove rgaden – Institut fo r 

Samtidskunst – en selvejende institution, der ledes af en bestyre l s e, 

hvis medlemmer udpeges af et rådgivende panel, hvortil Raadet 

udpeger 1 medlem: 

Maleren Peter Holst Henckel, bestyrelsen: 16.10.1002-30.6.2004 

Billedhuggeren William Louis Sørensen, panel: 1.1.2003-31.12.2004 

Center for Dansk Billedkunst, bestyrelsen (35.01.15) 

C e n t ret bl ev nedlagt ved oprettelsen af Kunstrådet i 2003. 

I perioden indtil nedlæggelsen havde Raadet udpeget følgende til 

b e s t y re l s e n : 

Malerne Lars Ravn, fra 5.10.2000 og Annette Harboe Flensburg, fra 

15.8.2001 

B i l l e d k u n s t rådet (35.01.17) 

Nedlagt i 2003 ved oprettelsen af Kunstrådet. 

Billedhuggeren Kirsten Justesen, udpeget 1.6.2001 

Ku n s t rådet, repræsentantskabet (35.01.17) 

Billedhuggeren Finn Reinbothe, 1.4.2003-31.10.2007 

D y re h a veudvalget under Miljø- og Energiministeriet (35.02.01) 

Arkitekten Jeppe Aagaard Andersen, fra 1.4.1997 indtil nedlæggelsen 

i januar 2002 

Boligministeriets Klassificeringsudvalg for statens 

bygninger (35.02.02) 

Arkitekten Hans Munk Hansen, fra 1.4.1994 indtil nedlæggelsen i 

januar 2002 

By og Byg, repræsentantskabet (35.02.04) 

Arkitekten Jens Thomas Arnfred, 1.9.1996-31.1.2005 

Boligministeriets råd ve d r ø rende bygningsplejen på de kongelige 

slotte m.v. (35.02.08) 

U d valget bl ev nedlagt i januar 2002. Følgende var udpeget indtil 

n e d l æ gg e l s e n : 

Arkitekterne Johan Fogh, fra 1.9.1994 og Marianne Ingvartsen, 

fra 1.9.2001 

Suppleanter: Arkitekterne Kjeld de Fine Licht og Claus Bonderup 

Post Danmark, Fr i m æ rkeudvalg (35.02.09) 

Billedhuggeren Finn Naur Petersen, 1.5.1993-30.4.2005 

Maleren Erik Hagens, 1.5.1999-30.4.2005 

Det danske Institut i Athen, bestyrelsen (35.02.11) 

Arkitekten Karen Zahle, 28.8.1993-31.8.2002 

Arkitekten Jeppe Aagaard Andersen. 1.9.2002- 31.7.2006 

O p h a v s re t s fonden i BKF, bestyrelsen (35.02.13) 


Maleren Peter Holst Henckel, 1.1.2000-31.12.2003 

Maleren Anne Thorseth, 1.1.2003-31.12.2004 

Maleren Henrik Jørgensen, 1.1. 2004-31.12.2005 

Ku n s t fo reningen GL STRAND, bestyrelsen (35.02.15) 

Maleren Vibeke Mencke Nielsen, 1.1.1996-marts 2002 

Maleren Malene Landgreen, 1.5.2002-30.4.2006 

Det Ark i t e k t u r p o l i t i s ke Ko n t a k t fo r um (35.02.16) 

Arkitekten Tage Lyneborg, fra 6.5.1998 

A re a l u d v i k l i n g s rådet for Københavns Havn (35.02.17) 

Arkitekten Michael Sten Johnsen, maj 2000-31.5.2005 

R e gionale faglige kulturm i l j ø råd (35.02.18) 

Udpeget til 31. marts 2006 (se omtale af Raadets udtalelser i afsnit 

om lovgivning m.v. ) 

Bornholms Regionskommune: Maleren Inge Lise Westman 

Frederiksberg og Københavns kommuner: Arkitekten Torben 

Bregenhøj 

RE P R Æ S E N T A T I O N I U D V A L G M.V. U D E N F O R AK A D E M I E T 2 1 3


Frederiksborg Amt: Arkitekten Nille Juul-Sørensen 

Fyns Amt: Arkitekten Jørn Ørum-Nielsen 

Københavns Amt: Arkitekten Finn Monies 

Nordjyllands Amt: Arkitekten Claus Bonderup 

Ribe Amt: Arkitekten Hans Lund 

Ringkøbing Amt: Billedhuggeren Ingvar Cronhammar 

Roskilde Amt: Arkitekten Jens Fredslund 

Storstrøms Amt: Arkitekten Michael Freddie, suppl. billedh. Finn 

Reinbothe 

Sønderjyllands Amt: Arkitekten Mads Thuesen Møller 

Vejle Amt: Arkitekten Søren Sehested Ravn 

Vestsjællands Amt: Arkitekten Gorm Schmidt 

Viborg Amt: Arkitekten Thomas Meedom-Bæch 

Århus Amt: Arkitekten Gert Bech Nielsen 

Konsulenter S-FoU (35.02.19) 

Konsulent til arbejdsgruppe ve d r. udsmykninger af Statens Fo rs knings- 

og Uddannelsesbyg n i n g e r. Ordningen skal sikre en mere ensartet 

holdning til udsmy k n i n g e r, og som grundlag for den løbende 

a d m i n i s t r ation af kunstbevillingen skal opstilles en ove ro rdnet kunstpolitik. 

Til den nedsatte arbejdsgruppe ønskedes knyttet eksperter 

med særlig indsigt i udsmy k n i n g s o p gave r. Raadets Fo rre t n i n g s u dvalg 

holdt møde med arbejdsgruppen den 27. august 2002 og Raadet 

udpegede derefter konsulentern e : 

Billedhuggeren Morten Stræde til 31.12.2005 

Maleren Nils Erik Gjerdevik til 31.12.2005 

Kunst på Arbejdspladsen, bestyrelsen (35.04.01) 

Maleren Lise Malinovsky, 1.4.1993-31.3.2003 

Maleren Doris Bloom, 1.4.2003-31.3.2005 

Det Danske Kulturinstitut, repræsentantskabet (35.04.03) 

Billedhuggeren Øivind Nygård, 1.4.1998-marts 2002 

Professor Carsten Thau, 17.4.2002-31.3.2007 

Gæsteatelier Hollufgård, Odense, bestyrelsen (35.04.16) 

Billedhuggeren Pontus Kjerrman, 1.1.1994-31.12.2001 

Suppl.: Billedhuggeren Erik Varming, 1.1.1994-31.12.2001 

Billedhuggeren Søren Jensen, 1.1.2002-31.12.2005 

Suppl.: Pontus Kjerrman, 1.1.2002-31.12.2005 

Kunsthallen Brandts Klædefabrik, Odense, bestyrelsen (35.04.19) 

Billedhuggeren Kirsten Justesen, 1.1.1991-31.12.2001 

Suppl.: Billedhuggeren Anita Jørgensen, 1.1.1998-31.12.2001 

Maleren Nils Erik Gjerdevik, 1.1.2002-31.-1.12.2005 

Den Holberg s ke Stiftelse “Te rs l ø s e g a a rd”, bestyrelsen (35.04.21) 

Arkitekten Poul Ingemann, februar 2001-februar 2003 

Arkitekten Mette Maegaard, udpeget 19.2.2003 

Ko n g eg a a rd s fonden, Ko rs ø r, bestyrelsen (35.04.24) 

Maleren Ole Sylvest Jacobsen, 1.4.1997-31.3.2007 

N o rdjyllands Kunstmuseum, bestyrelsen (35.04.25) 

Billedhuggeren Erik Heide, 1.1.1994-31.12.2001 

Billedhuggeren Erland Knudssøn Madsen, 1.1.2002-31.12.2005 

Det Fynske Kunstakademi, bestyrelsen (35.04.26) 

Maleren Jørgen Teik Hansen, 12.4.2000-21.12.2001 

Billedhuggeren Henrik Plenge Jakobsen, 1.1.2002-februar 2003 

Maleren Henrik Jørgensen, 19.3.2003-31.12.2005 

Museet for Fotokunst, Odense, bestyrelsen (35.04.27) 

Fotografen Mads Gamdrup 1.1.1998-31.12.2005 

S t o r m P.-Museet, bestyrelsen (35.04.29) 

Maleren Peter Lautrop, 1.1.1998-31.12.2005 

Ve j d i re k t o ratets Ju r y for Vejpris (35.04.31) 


Billedhuggeren Ingvar Cronhammar, 1.1.2000-31.12.2001 

Maleren Frithioff Johansen, 1.1.2002-31.12.2005 

Det Jy s ke Kunstakademi, bestyrelsen (35.04.33) 

Billedhuggeren Ingvar Cronhammar, 7.10.1998-november 2001 

Billedhuggeren Jørgen Carlo Larsen, december 2001-31.5.2007


D a n m a rks Keramikmuseum (Grimmerhus), bestyrelsen ( 35.04.35) 

Maleren Jens Bohr, 18.8.1999-juni 2004 

Maleren Annette Holdensen, juni 2004-30.6.2006 

Trapholtmuseet i Kolding, Trap h o l t s t y relsen (35.04.36) 


Fa b r i k ken for Kunst og Design (Ku l t u r fa b r i k ken), bestyre l s e n 

( 3 5 . 0 4 . 3 8 ) 

Billedhuggeren Vibeke Glarbo, 16.5.2001-31.12.2004 

Københavns Billedkunstudvalg (35.04.39) 

B o rg e rrep r æ s e n t ationens Billedkunstudvalg bl ev oprettet i sommeren 

2002. Udvalget behandler ansøgninger om støtte til billedkunstneriske 

projekter samt køber kunst på ga l l e r i e r, udstillinger m.v. i 

K ø b e n h avns Ko m mu n e. 

Maleren Svend Danielsen, 12.6.2002-31.12.2005 

L e gat b e s t y relser uden for Akademiet 

I beretningsperioden har Akademiraadet haft følgende rep r æ s e ntanter 

i bestyrelser for legat e r, der ikke administre res af Raadet: 

Marie og Johan Vilhelm Andersens legat (48.01) 

Maleren Karin Birgitte Lund, 1.1.1994-31.12.2003 


L egatet Albertina (48.02) 

Billedhuggeren Torben Ebbesen, 17.1.2001-31.1.2011 

Ku n s t h i s t o r i ke ren Victor P. Christensens legat til minde om hans fo r æ l d re 

Christian Christensen og hustru Marie Christensen (48.03) 

Maleren Rasmus Nellemann, fra 18.5.1983 

Maleren Torben Christensen, fra 3.3.1993 

Theodor Alfred Christian von Irg e n s - B e rgh og hustru fru Gisela vo n 

I rg e n s - B e rgh, født Fra n k l ’s kunstnerl e gat (48.04) 

Maleren Toni Larsen, fra 1.1.2004 

D i rektør J. P.Lund og Hustru Vilhelmine, født Bugg e ’s Legat (48.05) 

Billedhuggeren Kirsten Justesen, fra december 2003 

Henriette Melch i o rs Stiftelse (48.06) 

Maleren Karin Birgitte Lund, 26.2.1997-31.3.2007 

C a rl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat (48.07) 

Billedhuggeren Kirsten Ortwed 1.1.2002-19.4.2002 

Billedhuggeren Torbjørn Lausten 19.4.2002-31.12.2006 

Inger og Aage Nielsens Legat (48.08) 

Maleren Jes Fomsgaard, 1.4.2000-31.3.2006 

Knud Nissens legat (48.09) 

Maleren Sys Hindsbo, fra 28.11.1984 

Suppl.: Inger Lut Debois, fra 23.1.1985 

Billedhuggeren Erland Knudssøn Madsen, fra 18.10.2000 

Suppl.: Eva Koch, fra 18.10.2000 

Frans Sch w a r t z ’s legat (48.10) 

Arkitekten Jens Fredslund har overtaget posten efter arkitekten Erik 

M ø l l e r 

Billedhuggeren Peter Bonnén, fra 27.11.1991 

Jens Sønderg a a rds og hustrus Mindelegat (48.12) 

Maleren Jesper Christiansen, 1.4.1998-31.3.2008 

Anne Marie Telmanyi født Carl - N i e l s e n’s Fond (48.13) 



Maleren Merete Barker, 1.9.2004-31.8.2008 

K a rl Th y rres Legat (48.14) – Fundats- og navneændring i august 2002 

Billedhuggeren Lone Høyer Hansen, 1.4.1997-31.3.2007 

Maleren Bent Karl Jacobsen, 1.4.1997-31.3.2004 

Begge fratrådt i forbindelse med fundatsændring


K a rl & Dagmar Th y r res Legat (48.14) 

Billedhuggeren Nynne Livbjerg, 4.9.2002-1.10.2012 

Maleren Helle Frøsig, 4.9.2002-1.10.2012 

Malerinden Ellen Wilkens’ Mindelegat (48.15) 

Maleren Eva Öhrling, fra 28.6.2000 

Fonden Leo Estvads Legat (48.16) 

Akademisekretær Tove Lergaard, 24.1.1990-31.3.2005 

Ku n s t n e r fonden af 1973 (48.17) 


Maleren Helle Thorborg, 22.1.1992-31.12.2001 

Billedhuggeren Thomas Bang, 1.1.2002-31.12.2011 

Maleren Svend Danielsen, 1.1.2002-31.12.2011 

A age og Yelva Nimbs Fond (48.18) 

Maleren Steffen Jørgensen, 26.4.1995-31.5.2005 

Suppl.: Maleren Sys Hindsbo, 17.5.1995-31.5.2005 

A d vokat Erik M. Goldschmidts og hustru Ja ra Goldschmidts 

k u n s t n e rl egat (48.19) 

Maleren Nanna Hertoft, udpeget i 2000 til 30.4.2005. (Bestyrelsen er 

herefter selvsupplerende). 

AK A D E M I E T S F O R M E L L E F O RU D S Æ T N I N G E R 

De fo rmelle forudsætninger for Det Kongelige Akademi for de 

Skønne Kunster er: 

* L ov om Billedkunst: “§ 12. Ku l t u r m i n i s t e ren kan fastsætte 

n æ r m e re re gler for Det Kongelige Akademi for de Skønne 

Ku n s - t e rs fo r h o l d ” . 

* Ku l t u rministeriets Bekendtgørelse nr. 306 af 18. maj 1999. 

* Vedtægter for Det Kongelige Akademi for de Skønne Ku n - 

ster fra 1999. 

* Re glement for Akademiets Medaljer af 21. november 1980. 

* Va l gre glement for Ku n s t n e rsamfundets va l g, vedtaget 16. 

juni 2004. 

B e k e n d t g ø relsen, Ve d t æ g t e rne og Medaljere glementet kan ses i sidste 

Beretning 1998-2001 (side 188) samt på Raadets hjemmeside, 

h vor også Va l gre glementet kan læses. Re gl e rne kan også re k v i re re s 

fra Akademiraadets kontor. 

Re gler for optagelse i Ku n s t n e rsamfundet samt for fo rl æ n g e l s e 

af medlemskab 

O p t a g e l s e s re gl e rne gældende i perioden 1999-2002 kan ses i Bere tningen 

1998-2001 (side 202). 

De optagelsesre gl e r, der gælder fra 1. maj 2002, lyd e r : 

§ 1. Optagelse i Ku n s t n e rsamfundet kan ske på baggrund af modtagne 

ansøgninger eller efter indstilling fra jury m e d l e m m e r. Ansøgning 

om optagelse sker på et af Ju ryen udarbejdet ansøgningsskema og 

modtages løbende til Ju ryens behandling. Af ansøgningen skal fre mgå, 

hvilken sektion vedkommende søger optagelse i. 

Stk. 2. Ved afslag kan fo rnyet ansøgning normalt først fre m s e n d e s 

efter udløbet af Ju ryens va l g p e r i o d e. 

O p t ag e l s e s k r i t e r i e r 

§ 2. Ved optagelse i Ku n s t n e rsamfundet skal kandidatens samlede 

kunstneriske virksomhed vurd e re s. 

S æ rlige bestemmelser for billedhugg e re og malere 

§ 3. Ju ryen skal fo retage en kvalitets- og aktivitetsvurdering af en


k a n d i d at i henhold til Ve d t æ g t e rnes § 1, idet optagelse i Ku n s t n e rsamfundet 

skal mark e re anerkendelse som billedkunstner. Ve d 

a f g ø relse om optagelse af billedkunstnere træffes beslutning på baggrund 

af en vejledende opgørelse over kandidatens meritere n d e, 

p o i n t g i vende virksomhed (jfr. § 4), hvor der er lagt vægt på, om 

udvælgelsen er truffet på kunstfaglig baggrund, dvs. af anerk e n d t e 

k u n s t n e re eller kunsthistorikere, som arbejder med nutidig kunst fx 

i udstillingslokaler, mu s e e r, kunsthaller m.v. 

Stk. 2.Meritpoint-systemet skal fo rstås som et objektivt element i den 

samlede vurd e r i n g. Når meritterne er udtryk for et spekter af fo rskellige 

kunstneriske autoriteters vurd e r i n g e r, skal de tillægges stor 

b e t ydning i Ju ryens samlede vurdering af en kandidat . 

Meritpoint for billedkunstnere 

§ 4. Ka n d i d at e rs meritere n d e, pointgivende virksomhed er: 

R e l evant kunstnerisk udd a n n e l s e, max. 3 point. 

Afsluttet uddannelse fra Kunstakademiets Billedkunstskoler: 3 point. 

Afsluttet uddannelse fra Det Jyske Kunstakademi: 2 point. 

Afsluttet uddannelse fra Det Fynske Kunstakademi: 2 point. 

Anden re l evant dansk eller udenlandsk uddannelse kan af Ju rye n 

v u rd e res fra 0-3 point. 

U d s t i l l i n g s s a m m e n s l u t n i n g e r, max. 3 point. 

Udstilling som gæst eller medlem på en udstillingssammenslutning, 

der kan anerkendes af Ju ryen: 1 point for hver år, max . 3 point. 

C e n s u re rede udstillinger, max. 3 point. 

Deltagelse på en censure ret udstilling, der kan anerkendes af Ju ryen: 

l point for hver udstilling, max. 3 point. 

Museumsudstillinger m.v. 

Udstilling på danske eller udenlandske museer og andre udstillingssteder 

med kva l i f i c e ret kunstfaglig udvælgelse, der kan anerk e n d e s 

af Ju ryen. 

Tildeles point efter Ju ryens skøn, idet der kan skelnes mellem udstillingsdeltagelse 

og sep a r at u d s t i l l i n g e r. 

U d s my k n i n g s o p g a ve r 

U d s my k n i n g s o p gaver fuldført med tilskud fra Statens Ku n s t fo n d 

(eller den institution, der evt. måtte overtage Ku n s t fondens udsmy kn 

i n g s o p gaver) tildeles hver minimum 1 point. 

A n d re udsmy k n i n g s o p gaver med kunstfaglig udvælgelse, der kan 

AK A D E M I E T S F O R M E L L E F O R U D S Æ T N I N G E R 2 2 1 

a n e rkendes af Ju ryen, tildeles point efter Ju ryens skøn. 

Salg 

Salg til Statens Ku n s t fond samt til andre fonde og mu s e e r, der anerkendes 

af Ju ryen, tildeles 1 point for hvert salg. Ved samlet salg af 

v æ rkserier tildeles point dog efter Ju ryens skøn. 

L egater og præmier 

S t ø rre legattildeling eller præmiering fra Statens Ku n s t fond: 1 point 

for hvert år, hvor legat/præmie er tildelt. 3-årige arbejdslegater fra 

Ku n s t fonden vurd e res til 3 point. 

M i n d re arbejdslegater og præmier fra Ku n s t fonden samt tilskud 

og produktionsstøtte fra Billedkunstrådet eller andre statslige tils 

k u d s i n s t i t u t i o n e r, der kan anerkendes af Ju ryen, tillægges point efter 

Ju ryens skøn. 

A n d e t 

Ju ryen kan herudover efter skøn tildele en kandidat point for anden 

m e r i t e rende kunstnerisk virksomhed, der anerkendes af Ju rye n . 

Stk. 2. O p g ø relsen af en kandidats meriterende virksomhed afgøre s 

af vedkommende sektion i Ju ryen ved almindeligt flertal. Om nødvendigt 

træffes afgørelsen af den samlede Ju ry. 

Stk. 3. En kandidat til optagelse i Billedhugg e r- eller Malers e k t i onen 

i Ku n s t n e rsamfundet, der har opnået anerkendelse af mindst 

10 meritpoint, kan optages med 7 stemmer for i den samlede Ju ry, 

dog jfr. § 6. 

S æ rlige bestemmelser for ark i t e k t e r 

§ 5. For kandidater til Ku n s t n e rsamfundets Arkitektsektion anve ndes 

pointsystem ikke. 

A f s t e m n i n g s regler m.v. 

§ 6. Den endelige afgørelse om optagelse af en kandidat i Ku n s t n e rsamfundet 

træffes i den samlede Ju ry på baggrund af en fo r u d gå e nde 

fre m l æ ggelser af kandidaten ved den ansøgte sektion i Ju ryen. 

Stk. 2. Ka n d i d ater kan ikke optages, med mindre der er mindst 3 

stemmer for optagelse fra den ansøgte sektion i Ju rye n . 

Stk. 3. Ka n d i d ater til Ku n s t n e rsamfundets Billedhugg e r- og Malersektion, 

hvor mindst 10 meritpoint er anerkendt, optages med 

mindst 7 stemmer fo r, heraf skal mindst 3 stemmer være fra jurymedlemmer 

fra samme sektion i Ku n s t n e rsamfundet, som den kand 

i d aten ønskes optaget i. 

Stk. 4. Ka n d i d ater til optagelse i Ku n s t n e rsamfundets Ark i t e k t s e k t i-


on, der af alle 5 medlemmer af Arkitektsektionen i Ju ryen er indstillet 

til optagelse, kan optages med mindst 7 stemmer fo r. 

Stk. 5. Øvrige kandidater kan optages med mindst 8 stemmer fo r, 

heraf skal mindst 3 være fra jurymedlemmer fra samme sektion som 

k a n d i d aten (jfr. stk. 2). 

Stk. 6. Ønsker et medlem ove r flytning til en anden sektion i Ku n s tn 

e rsamfundet, skal der være mindst 3 stemmer for ove r flytningen i 

den sektion, hvortil ove r f ø rsel ønskes. (Jfr. Ve d t æ g t e rnes § 6, stk. 4) 

Stk. 7. Ju ryen skal tilstræbe, at behandling af en ansøgt optagelse normalt 

ikke strækker sig over mere end 2 møder. 

Stk. 8. Akademisekre t æ ren, eller en af denne bemyndiget medarbejd 

e r, unders k r i ver på Ju ryens vegne i sager om optagelse og afslag på 

o p t a g e l s e. 

Fratrædelse og genindtrædelse af Ku n s t n e rs a m f u n d e t 

§ 7. Ønsker et medlem at udtræde af Ku n s t n e rsamfundet, skal ønsket 

e f t e rko mmes af Ju ryen. Sekre t a r i atet sender skriftlig bekræftelse p å , 

at den pågældende er slettet som medlem, og Ju ryen orientere s h e ro 

m . 

Stk. 2. Ønsker en kunstner, der på egen anmodning er slettet som 

medlem af Ku n s t n e rsamfundet, at genindtræde i Ku n s t n e rs a m f u ndet, 

kan vedkommende efter skriftlig anmodning genoptages på livstid, 

dersom den første optagelse fandt sted før 5. juli 1988. 

En udmeldt kunstner, der efter 5. juli 1988 bl ev optaget for 12 

å r, kan efter skriftlig anmodning genoptages for den re s t e rende del 

af en 12-årig optagelsesperiode. 

Er perioden udløbet, må vedkommende ansøge Ju ryen om opt 

a g e l s e. Sekre t a r i atet sender skriftlig bekræftelse til de medlemmer, 

der umiddelbart kan genoptages, og orienterer Ju ryen hero m . 

Fo rlængelse af medlemskab af Ku n s t n e rs a m f u n d e t 

§ 8. Umiddelbart inden udløbet af et Ku n s t n e rs a m f u n d s m e d l e m s 

12-årige optagelsesperiode skal Ju ryen afgøre og meddele, om medlemskab 

kan fo rlænges for endnu 12 år. Ved afgørelsen heraf skal 

Ju ryen alene vurd e re, om medlemmet stadig er aktiv skabende kunstner 

inden for ark i t e k t u r, billedhugg e r- og malerkunst eller tilgrænsende 

kunstarter. 

Stk. 2. Ved forlængelse af medlemskab, hvor der ikke er tvivl om, at medlemmet 

er aktivt skabende kunstner, kan Juryen træffe afgørelse uden at 

indhente oplysninger. Hvis der i Juryen er tvivl om et medlems kunstne- 

AK A D E M I E T S F O R M E L L E F O R U D S Æ T N I N G E R 2 2 3 

riske aktivitet, skal Juryen så vidt det er muligt fra vedkommende medlem 

indhente skriftlige oplysninger herom. Breve med anmodning om 

disse oplysninger underskrives normalt af Juryens formand. Kan et medlems 

adresse ikke findes, eller svarer vedkommende ikke på en henvendelse 

inden for en perioden på 3 måneder, afgør Juryen spørgsmål om 

evt. forlængelse uden disse oplysninger. 

Stk. 3. Afgørelse om fo rlængelse af medlemskab træffes af hele Ju ryen 

ved almindeligt flertal af de tilstedev æ rende medlemmer. I tilfælde 

af stemmelighed er stemmeafgivelse i medlemmets sektion 

a f g ø re n d e. Er der fo r t s at stemmelighed, beva res medlemskabet. 

Stk. 4. Afslag på fo rlængelse kan dog kun besluttes, hvis samtlige 5 

medlemmer (incl. evt. suppleanter) af vedkommende sektion i Ju ryen 

er til stede ved en afstemning. Er sektionen ikke fuldtallig, skal 

a f g ø relse om fo rlængelse udsættes til næste møde, hvor sektionen er 

f u l d t a l l i g. 

Stk. 5. Akademisekre t æ ren unders k r i ver meddelelser om fo rl æ n g e l s e 

af medlemskab, mens Ju ryens fo rmand unders k r i ver begr u n d e d e 

meddelelser om, at medlemskab ikke er fo rlænget. 

I k rafttrædelse og rev i d e r i n g 

§ 9. Akademiraadets re gler pr. 1. april 1999 for optagelse i Ku n s tn 

e rsamfundet ophæve s, og optagelse i Ku n s t n e rsamfundet og fo rlængelse 

af medlemskab fo retages efter nærværende re gler fra den 

1. maj 2002. 

Vedtaget af Akademiraadet på møde den 17. april 2002.

KU N S T N E R S A M F U N D E T S M E D L E M M E R 

A 

Abraham, Anders, Dampfærgevej 7, 2100 København Ø, 35 43 70 77 

Aggebo, Mathilde, Havnegade 12, 5300 Kerteminde, 65 32 30 88 

Agger, Steen, Haugesundvej 16, 2850 Nærum, 45 50 58 75 

Ahlmann, Klaus, Engen 4, 3460 Birkerød, 45 81 08 10 

Ahnfeldt-Mollerup, Merete, Nørrebrogade 76,3., 2200 København N, 

35 37 52 32 

Algreen-Ussing, Gregers, Olufsvej 37, 2100 København Ø, 32 68 61 28 

Algren, Svend, Bådsmandsstræde 6, 1407 København K, 32 54 21 11 

Alkjær, Johan, Boserupvej 404, 3050 Humlebæk, 49 19 14 82 

Ammundsen, Jens, Magnoliavej 9, 3460 Birkerød, 45 81 79 09 

Andersen, Ebbe Bjørn, Hyrdedalen 13, 8400 Ebeltoft, 86 31 68 13 

Andersen, Ene Cordt, Maglekildevej 16, st., 1853 Frederiksberg C, 33 79 07 50 

Andersen, Erik Vilhelm, Niels Bjerresvej 10, 8270 Højbjerg, 86 27 13 81 

Andersen, Ib, Stubvænget 9, 3060 Espergærde, 49 13 25 70 

Andersen, Jeppe Aagaard, Nordhavnsvej 1, 3000 Helsingør, 49 20 08 71 

Andersen, Johnny Svendborg, Wildersgade 48, 3.th., 1408 København K, 

32 54 55 17 

Andersen, Kim Meyer, Ole Olsens Allé 14, 2900 Hellerup, 39 40 23 18 

Andersen, Kirsten, Korshøjvej 6, 2650 Hvidovre, 36 78 60 60 

Andersen, Knud, Kokskovvej 28, Boltinggård, 5750 Ringe, 62 62 15 01 

Andersen, Lasse, Danmarksgade 16, 9900 Frederikshavn, 98 42 05 77 

Andersen, Mogens Suhr, Frederiksborgvej 163, 4000 Roskilde, 46 35 46 02 

Andersson, Stig Lennart, Værkstedsmagasinet, Refshalevej A 153, 

1432 København K, 33 91 13 16 

Andersson, Sven-Ingvar, Sofiegade 17, 1., 1418 København K, 32 54 66 52 

Arnfred, Jens Thomas, Frederiksholms Kanal 28 B, 1220 København K, 

33 36 33 32 

Arnfred, Tyge, Biskop Monradsvej 29, 2830 Virum, 45 85 42 99 

Aspöck, Hans, Kollegiehaven 13, 2920 Charlottenlund, 39 63 19 33 

Aude, Bente, Strandvænget 15, 2100 København Ø, 39 18 20 40 

Axelsen, Gerti, Prinsessegade 56, 3.th., 1422 København K, 32 96 00 30 

Axelsen, Per, Smedegade 5, 4000 Roskilde, 46 36 88 44 

Axelsson, Svend Kirk, Dronninggårds Allé 60, 2840 Holte, 45 42 58 08 

B 

Baggesen, Svend Haller, Herman Triers Plads 7, 3., 1631 København V, 

35 34 03 66 

Balsborg, Elisabeth ørsted, Wildersgade 48, 3.th., 1408 København K, 

32 54 55 17 

Bang, Jacob Sebastian, Bådehavnsgade 47 Z, 2450 København SV, 26 70 63 66 

Bangsbo, Jørgen, Skovalleen 43, 2880 Bagsværd, 44 98 16 58 

Barnow, Finn, J.A. Schwartz Gade 17, 2100 København Ø, 35 42 68 86 

BaruÎl, Jean-Jacques, Strandvejen 463, 2950 Vedbæk, 45 89 01 06 

Bech-Nielsen, Gert, Kragelunds Allé 8, 8270 Højbjerg, 86 27 32 92 

Becker, Louis, Viggo Rothes Vej 47, 2920 Charlottenlund, 39 62 52 67 

Beedholm, Bente, Jens Juelsgade 42, 2100 København Ø, 35 42 39 40 

Beedholm, Mikkel, Præstøgade 18, 5.tv., 2100 København Ø, 33 93 12 20 

Beider, Axel G., Kirstineparken 23, 2970 Hørsholm, 45 86 77 56 

Bengaard, Frederik, Vossvej 1, 9000 Ålborg, 98 16 60 70 

Bennicke, Karen, Koldinghus Allé 4, Bregentvej, 4690 Haslev, 56 31 35 02 

Berg, Erik, L:a Erstagatan 6, 3tr., Stockholm, Sverige 

Bertelsen, Jens, Birkebakken 9, 2840 Holte, 45 42 08 02 

Besiakov, Salli, Gl. Vartovvej 21, 2900 Hellerup, 39 62 11 00 

Birch, Kurt, Langelinieparken 5, st.tv., 8000 Århus C, 75 61 06 60 

Birch, Søren, Baneskellet 56, 2950 Vedbæk, 45 66 12 46 

Birnbaum, David, Højen 8, 8220 Brabrand, 86 26 03 98 

Bjarrum, Claus, Furesøvej 149, 2830 Virum, 45 83 04 14 

Bjerg, Thea, Herman Triers Plads 5, 2.tv., 163 København V, 35 35 31 66 

Bjerg, Theo, Studiestræde 39, 1455 København K, 33 14 50 07 

Bjerrum, Hans Peter, Herluf Trolles Gade 26 A, 4., 1052 København K, 

33 93 25 81 

Bjørn, Christian, Gråbrødre Torv 7, 1154 København K, 33 14 77 02 

Bjørner, Annelise, Ved Andebakken 4, 2., 2000 Frederiksberg, 38 88 48 30 

Blegvad, Jacob, Hasserisvej 291, 9000 Aalborg, 98 18 16 25 

Boertmann, Mogens, Clarasvej 7, st.th., 2920 Charlottenlund, 39 62 40 84 

Bolbroe, Fini, Bastebrostræde 1 A, 2., 4800 Nykøbing F, 54 86 10 38 

Boldsen, Jørn, Jorcks Passage opg 1A.4, 1162 København K, 33 14 15 68 

Bonderup, Claus, Aalborg Universitet, Østeraagade 6, 9000 Aalborg, 

96 35 71 30 

Bonfils, Bo, Rådvad 9, st., 2800 Lyngby, 45 80 48 44 

Bornebusch, Gehrdt, Gl. Strandvej 20, 3050 Humlebæk, 49 19 08 26 

Botfeldt, Ernst, Solkrogen 5, 2960 Rungsted Kyst, 45 86 40 32 

Bregenhøj, Torben, Kuhlausgade 52, 2100 København Ø, 39 29 48 47 

Bretton-Meyer, David, Nørre Farimagsgade 1, 1364 København K, 33 14 56 12 

Bro, Egon, Muldvad 21, 2800 Lyngby, 44 98 10 55 

AR K I T E K T E R 2 2 5

2 2 6 AR K I T E K T E R 

Brogård, Peter, Lundtoftevej 294, 2800 Lyngby, 45 87 48 58 

Bruun, Andreas, Åvænget 14, 4600 Køge, 56 65 65 35 

Buck, Kim, Rådhusstræde 10, 1466 København K, 33 14 57 07 

Bülow, Ane-Katrine von, Bådsmandsstræde 43, 1407 København K, 32 95 26 21 

Bystrup, Erik, L.E. Bruunsvej 9, 2920 Charlottenlund, 39 63 25 21 

C 

Campbell, Louise, Skovporten 2, 3220 Tisvilde, 24 25 48 69 

Capetillo, Christina Sofia, Kleinsgade 6, 3., 1633 København V, 35 34 50 18 

Cederfeld, Michael, Hindegade 5, 4. th., 1303 København K, 33 14 48 98 

Christensen, Dan, Rørmosevej 8, 8270 Højbjerg, 86 27 51 60 

Christensen, Dan, Overgaden neden Vandet 39, 2., 1414 København K, 

32 54 71 94 

Christensen, Kai, Vester Voldgade 100, 1552 København V, 33 12 13 37 

Christensen, Michael, Næstvedgade 4, 4., 2100 København Ø, 35 26 24 55 

Christiansen, Jan, Kronprinsensvej 42, 2000 Frederiksberg, 38 86 01 52 

Christiansen, Simon, Rosenvængets Hovedvej 50, st., 2100 København Ø, 

35 26 95 06 

Christner, Hans Erik, Åbanken 9, 4320 Lejre, 46 48 02 33 

Christoff, Thomas van, østerled 26, st., 2100 København Ø, 39 27 26 26 

Clemmensen, Ebbe, Solbakkevej 57, 2820 Gentofte, 39 65 05 30 

Cock-Clausen, Bo, Tuborgvej 17, st., 14., 2900 Hellerup, 39 62 40 72 

Cold, Christian, Jens Juels Gade 18, 2100 København Ø, 35 38 06 54 

Cold, Signe, Jens Juelsgade 18, 2100 København Ø, 35 38 06 54 

Corfitsen, Tage, Priorgade 3, 1., 4200 Slagelse, 58 52 32 51 

Crone, Johan Casper, Skovvej 35 A, 2820 Gentofte, 39 61 40 01 

D 

Dahl, Bjarne, Holmeparken 10, 2830 Virum, 45 85 52 86 

Dalgas, Vibeke, Norra Villavägen 28 B, S-237 34 Bjärred, Sverige 

Dall, Hans, Buderupholmvej 44, 9530 Støvring, 98 37 30 90 

Dalsgaard, Peter, Permelillevej 5, 8240 Risskov, 86 21 24 42 

Dam, Erik Brandt, Sortedam Dossering 25, 2., 2200 København N, 35 36 96 00 

Damgaard, Leif, P.O. Box 11, Ukunda, Diani Beach, Mombasa, Kenya 

Damsgaard, Jørn, Mantziusvej 20, 2900 Hellerup, 39 61 21 47 

Danielsen, Tom Hagedorn, Skt. Pauls Gade 1, 8000 Århus C, 86 19 42 16 

Daugbjerg, Søren, Dag Hammerskjölds Allé 5, 4.th., 2100 København Ø, 

35 55 67 87 

Dinesen, Cort Ross, Sækkedamsvej 131, 3500 Værløse, 44 48 43 39 

Dirckinck-Holmfeld, Kim, Arkitekternes Forlag, Overgaden oven Vandet 10, 1., 


Ditzel, Nanna, Klareboderne 4, 1115 København K, 33 93 94 30 

Dragheim, Anders, Eckersbergsgade 14, 2100 København Ø, 35 38 28 03 

Dreyer, Ole, Adelgade 11 C, st., 8400 Ebeltoft, 86 34 40 14 

Due, Lars, Graven 7, 8000 Århus C, 86 12 07 53 

Dybbro, Scherning, Uglevej 7, 2970 Hørsholm, 45 86 01 82 

Dybbroe, Ole, Sundkrogen 6, 2960 Rungsted Kyst, 45 86 13 31 

Dünnwald, Alex, Jægersborg Allé 185, 2820 Gentofte, 39 65 13 03 

Dyreborg, Palle, øresunds Allé 3, 2791 Dragør, 32 53 79 19 

E 

Edstrand, Gert, Malerbakken 7, 2840 Holte, 45 42 19 12 

Egebjerg, Ulla, Hegnsvej 137, 2850 Nærum, 45 80 40 37 

Egeskjold, Arne, Vilh. Becksvej 68, 8260 Viby J, 86 11 43 23 

Eiberg, Jens Martin, Aksel Heides Gade 7 B, 3.th., 2300 København S, 

29 26 74 68 

Ejlers, Steen, Stockholmsgade 17, 4.tv., 2100 København Ø, 35 55 44 18 

Enevoldsen, Christian, Gammel Strandvej 131 A, 3050 Humlebæk, 49 19 15 17 

Erngaard, Terese, Albrechtstrasse 18, 2.o.g, D-10117 Berlin, Tyskland 

Evert, Niels, Jens Juels Gade 13, 2100 København Ø, 35 43 01 46 

Exner, Inger, Marselisvej 19, 8000 Århus C, 86 14 90 36 

Exner, Johannes, Marselisvej 19, 8000 Århus C, 86 14 90 36 

Exner, Karen, Peder Skramsgade 5, 8200 Århus N, 86 10 04 16 

F 

Faber, Tobias, Knabrostræde 13, 1., 1210 København K, 33 12 00 22 

Fagerholt, Nils, Bredgade 22, 1260 København K, 33 16 09 09 

Felding, Sven, Agavevej 3, 2900 Hellerup, 39 61 22 16 

Feldthaus, Per, Jupitervej 5, 8270 Højbjerg, 86 11 55 24 

Fich, Mogens, Wildersgade 33, 1408 København K, 32 54 92 28 

Fogh, Fredrik, Via Telesio 18, I-20145 Milano, Italien 

Fogh, Johan, Kettingevej 15, 2970 Hørsholm, 48 17 63 30 

Fog-Møller, Bente, Overgaden oven Vandet 12, 1415 København K, 32 57 42 48 

Frandsen, Sophus, Borrekrattet 4, 2800 Lyngby, 45 88 66 89 

Freddie, Michael, Viintappergården, Lyngbyvej 485, 2820 Gentofte, 

33 11 01 51 

Frederiksen, Bo Wermuth, Skovvej 95, 2920 Charlottenlund, 39 63 56 78 

Frederiksen, Hans, Hvidegårdsparken 15, 2800 Lyngby, 45 87 82 43 

Fredslund, Jens, Bymarken 28, 4000 Roskilde, 46 37 33 07 

Friis, Knud, Højen 13, 8220 Brabrand, 86 26 04 73 

Frost, Bjarne, Viborgvej 6, 8000 Århus C, 86 19 38 95 

Frost, Flemming, Dyrehavevej 23, 2930 Klampenborg, 39 64 49 64 



Frost, Mikkel, Viborgvej 18, 8000 Århus C, 86 19 58 65 

Følner, Per, Granholmen 41, 2840 Holte, 45 41 49 22 

G 

Gammelgaard, Niels, Øster Farimagsgade 43, 2100 København Ø, 35 42 92 21 

Gasparski, Lisbeth, Islands Brygge 29, 4., 2300 København S, 32 54 68 05 

Gehl, Jan, Damstien 27, 2720 Vanløse, 38 71 31 12 

Gemzøe, Jette Valeur, Ny Kongensgade 5, 2., 1472 København K, 33 11 90 92 

Gjerløv-Knudsen, Ole, østergade 25, 3250 Gilleleje, 48 35 40 84 

Gravesen, Frits, Nyvej 3, 1851 Frederiksberg C, 33 21 50 88 

Grunnet, Viggo, Nørre Farimagsgade 33, 3., 1364 København K, 33 12 58 28 

Grünberger, Robert, Gl. Strandvej 236 A, 3050 Humlebæk, 49 19 04 21 

Gudiksen, Marno, Lærkebakken 10, 2400 København NV, 38 28 47 67 

Gaardboe, Finn, Vestergade 92C, 7400 Herning, 97 12 80 89 

Gaardmand, Arne, Uraniavej 15, 1878 Frederiksberg C, 33 22 05 36 

H 

Hagens, Hans Peter, Strandgade 50, 3., 1401 København K, 32 54 60 48 

Halse, Anders, Høbjergvej 6, 2950 Vedbæk, 45 89 27 36 

Hancke, Peter, Smutvej 12, 2920 Charlottenlund, 39 63 14 12 

Hansen, A. Monrad, Stenhusvej 2, st.- 47, 4300 Holbæk, 59 43 48 50 

Hansen, Arne, Tingstedet 90, 8220 Brabrand, 86 26 24 26 

Hansen, Erik, Wildersgade 36, 1408 København K 

Hansen, Eva Jarl, Østerled 15, 2100 København Ø, 39 20 31 19 

Hansen, Hans Munk, Toldbodgade 71, 1253 København K, 33 12 41 01 

Hansen, Hans Ole Østergaard, Permelillevej 6, 8240 Risskov, 86 21 48 70 

Hansen, Helmer, Kridthuset, lejl.219, Rødehusvej 2, 2990 Nivå, 49 14 04 78 

Hansen, Henning Vagn, Granholmen 22, 2840 Holte, 45 42 34 86 

Hansen, Holger Tangaa, Gl. Strandvej 18, 3050 Humlebæk, 49 19 12 33 

Hansen, Jan W., Skovhusvej 2, 8240 Risskov, 86 17 76 90 

Hansen, Jørgen, Hulgaden 4, Hyllested, 8400 Ebeltoft, 86 33 62 13 

Hansen, K.E. Thurøe, Øverødvej 23. 2-24, 2840 Holte, 45 41 08 47 

Hansen, Kirsten Birk, Teglværksgade 12, 2.th., 8000 Århus C, 33 32 47 44 

Hansen, Leif Høgfeldt, Høegh-Guldbergsgade 89, 3., 8000 Århus C, 

86 18 86 15 

Hansen, Mads Bjørn, Hattensens Allé 10,1.tv., 2000 Frederiksberg, 35 55 20 38 

Hansen, Rikke, Amagergade 4 A, 1453 København K, 32 54 52 57 

Hansen, Roald Steen, Slagelsegade 5, 2100 København Ø, 35 26 56 00 

Hansen, Søren Hell, Mariendalsvej 75, 1.tv., 2000 Frederiksberg, 40 20 68 74 

Hansted, Henrik, Rønnegade 14, st.mf., 2100 København Ø, 70 20 09 80 

Harlang, Christoffer, Sundvænget 47, 2900 Hellerup, 39 40 30 64 

Harrebek, Michael, Skovvejen 41, 8000 Århus C, 86 12 70 11 

Hart, Nina, Ved Volden 9, 4.th., 1425 København K, 32 96 02 92 

Hasløv, Dan Borgen, Toftevej 22, 3060 Espergærde, 49 13 48 89 

Hauch, Peter, Tårbæk Strandvej 103 K, 2930 Klampenborg, 39 64 68 04 

Hauxner, Jørgen, Frederiksvej 3, 2000 Frederiksberg, 36 17 86 51 

Hauxner, Malene, Halvtolv 20, 1., 1436 København K, 35 28 17 88 

Have, I.P. Junggreen, Spramshusevej 149, Barsmark, 6200 Åbenrå, 74 66 73 89 

Havshøj, Jane, Ruevej 77, 5462 Morud, 65 96 44 48 

Heath, Adrian, Tretommervej 95, 8240 Risskov, 86 98 15 15 

Heegaard, Jørgen Anker, Søbakkevej 16 B, 2840 Holte, 45 42 11 52 

Hegelund, Anders, Paludan M¸llers Vej 6, 3., 1815 Frederiksberg C, 

33 31 62 26 

Helmer-Petersen, Keld, Kristianiagade 14, 2100 København Ø, 35 42 79 70 

Helweg-Larsen, Klavs, Toftegærdet 25 A, 2800 Lyngby, 45 87 66 86 

Hemicke, Ib, Emiliekildevej 41, 2930 Klampenborg, 39 64 03 21 

Henk, Karl Aage, Gassehaven 99, 2840 Holte, 45 56 66 56 

Henriksen, Julie, Møllevej 12, 3220 Tisvildeleje, 48 70 79 60 

Hermansen, Anders, Prinsessegade 56, 3.th., 1422 København K, 32 96 00 30 

Hermansen, Claus, Carl Jensens Vej 19, 8260 Viby J, 86 11 52 25 

Hernø, Leif, Dyrehavevej 3, 2930 Klampenborg, 39 64 18 54 

Herskind, Niels, Store Kongensgade 108, 1264 København K, 33 14 46 07 

Hertz, Flemming, Christiansgave 44, 2960 Rungsted Kyst, 45 86 77 42 

Himmelstrup, Olav, Nikolaj Plads 5, 1067 København K, 33 15 81 71 

Hoff, Carsten, Overgaden neden Vandet 15, 4., 1414 København K, 32 96 06 61 

Holgaard, Carsten E., Willemoesgade 70, 2., 2100 København Ø, 35 38 88 29 

Holm, Christian, Chr. Winthers Vej 15, 1860 Frederiksberg C, 33 24 77 21 

Holm, Erik Einar, Eskjærvej 23, 7870 Roslev, 97 57 80 22 

Holm, Niels Jørgen, Caroline Mathilde Sti 3, 2950 Vedbæk, 45 89 31 80 

Holscher, Knud, Vermundsgade 40 A, 3., 2100 København Ø, 39 29 10 01 

Holscher, Nils, Heimdalsgade 14 B, 2200 København N, 35 85 25 07 

Holst, Peter, Rosenfeldts Allé 16, 2820 Gentofte, 39 68 26 15 

Homann, Alfred, Esplanaden 46, 3., 1263 København K, 33 11 96 22 

Hoydal, Gunnar, Tradabrekka 13, Torshavn, Færøerne 

Hvass, Svend M., Øster Søgade 76, 2100 København Ø, 35 43 99 54 

Hyttel, Klavs, Stadion Allé 56, 8000 Århus C, 86 11 84 46 

Haagensen, Hans, Gothersgade 8 D, 2., 1123 København K, 33 14 91 04 

Haastrup, Knud, Sækkedamsvej 140, 3500 Værløse, 44 48 28 36 



I 

Ibsen, Flemming, Sankt Lukas Vej 3, 2900 Hellerup, 39 61 71 25 

Indrio, Anna Maria, Dronningens Tværgade 56, 5., 1302 København K, 

33 13 91 51 

Ingels, Bjarke, Vesterbrogade 69, 4.tv., 1620 København V, 27 28 78 87 

Ingemann, Poul, Brodersens Allé 13, 2900 Hellerup, 63 32 13 44 

Ingvartsen, Marianne, Officershuset, Petersværft 4, 4742 Langebæk, 33 13 06 36 

Isager, Kristian, Kronprinsensgade 32, 5000 Odense C, 66 11 92 26 

Iversen, Henrik, Attemosevej 88, 2840 Holte, 45 80 01 88 

Iversen, Per, Skattergade 36, 5700 Svendborg, 62 22 10 50 

J 

Jacobsen, Palle, Provstevænget 13, 4000 Roskilde, 46 35 09 03 

Jacobsen, Per, Overgaden oven Vandet 18, 1415 København K, 32 54 12 24 

Jais-Nielsen, Henrik, Kastanjevägen 11, S-252 84 Helsingborg, Sverige 

Jakobsen, Hans Sandgren, Færgevej 3, 8500 Grenå, 86 32 00 48 

Jalk, Grete, Skodsborgparken 62, 2942 Skodsborg, 45 80 09 26 

Jensen, Bo Nørregaard, Ryesgade 6, st., 2200 København N, 35 35 94 93 

Jensen, Henning, Skovtoften 18, 2880 Bagsværd, 44 98 24 58 

Jensen, Holger, Emdrupvej 46, 2100 København Ø, 39 20 85 14 

Jensen, Jakob, Dringenburgstrasse 21, D-45731 Waltrop, Tyskland 

Jensen, Jørgen, Rundhøj Allé 121, st.tv., 8270 Højbjerg, 86 14 48 07 

Jensen, Kim Holst, Birketinget 1, 8000 Århus C, 87 65 60 70 

Jensen, Klaus Munk, Voldmestergade 19, 2100 København Ø, 35 26 68 27 

Jensen, Kristine, Viborgvej 6, 8000 Århus C, 86 18 96 34 

Jensen, Mikael Tarp, Jægersborg Allé 201, 3.th., 2820 Gentofte, 45 85 05 21 

Jensen, Ole, Virginiavej 10, 3.tv., 2000 Frederiksberg, 38 19 01 88 

Jensen, Peder Boas, Rued Langgaards Vej 15, 5.tv., 2300 København S, 

36 16 42 31 

Jensen, Sven Allan, Sct. Gertruds Stræde 9, 4600 Køge, 56 63 37 77 

Jeppesen, Peer Teglgaard, Provstevænget 11, 4000 Roskilde, 46 32 33 19 

Johnsen, Michael Sten, Jægersborg Allé 221, 1., 2820 Gentofte, 39 76 65 75 

Jonassen, Bo Edvard, Axel Brahes Vej 14, 5474 Veflinge, 64 80 16 60 

Joos, Knud, Lehwaldsvej 5, 6., 2800 Lyngby, 98 45 19 60 

Juel, Annette, Rigensgade 3, 1316 København K, 33 13 11 19 

Juel-Christiansen, Carsten, Gl. Strandvej 193 B, 3060 Espergærde, 35 38 11 98 

Juul, Helle, Dyrehavevej 23, 2930 Klampenborg, 39 64 49 64 

Juul-Sørensen, Nille, Engvej 27, 2960 Rungsted Kyst, 45 76 23 17 

Jürgensen, Axel, Argentinavej 11, 2800 Lyngby, 45 87 20 00 

Jæger, Bodil, Holger Danskesvej 62, 3., 2000 Frederiksberg, 38 10 55 71 

Jørgensen, Anders, Danmarksgade 70 F, 2., 9900 Frederikshavn, 98 42 10 25 

Jørgensen, Flemming, Borgergade 36, 7. lejl.77, 1300 København K, 

33 11 12 92 

Jørgensen, Palle S., Tårbæk Strandvej 105 O., 2930 Klampenborg, 39 64 03 52 

Jørgensen, Vetle, P.O. Box 805, Village Market, Nairobi, Kenya, East Africa 

K 

Kaldahl, Martin Bodilsen, Peder Hvitfeldsstræde 4, 1., 1173 København K, 

33 15 42 07 

Karlsen, Arne, Borumvej 25, Skivholme, 8464 Galten, 86 95 41 51 

Karlsson, Christian, Taarbækdalsvej 10 B, 2930 Klampenborg, 39 63 70 01 

Karlsson, Finn, Strandvejen 75 A, 2100 København Ø, 38 18 53 88 

Karpf, Peter, Glentevej 8, 3210 Vejby Strand, 48 70 63 73 

Katborg, Erik, Åtoften 15, 2990 Nivå, 49 14 72 42 

Kierkegaard, Svend, Hellerupvej 8, bagh., 2900 Hellerup, 39 96 05 00 

Kirk, Frode, Trongårdsparken 69, 2800 Lyngby, 45 88 32 85 

Kjeldsen, Kjeld, Kongens Tværvej 14, 2000 Frederiksberg, 38 87 60 15 

Kjærgaard, Karen, Fredensgade 26, 8000 Århus C, 86 20 24 03 

Kjærholm, Hanne, Overgaden oven Vandet 8, 1415 København K, 32 57 34 82 

Kjærholm, Krestine, Nørre Søgade 15 D, 4., 1370 København K, 33 13 51 14 

Klint, Lars, St. Kongensgade 61, 5., 1264 København K, 33 15 01 08 

Klint, Vibeke, Strandvejen 622, 2930 Klampenborg, 39 63 06 96 

Klithøj, Hans Egon, Parkboulevarden 34 B, 8900 Randers, 86 42 46 22 

Knudsen, Gøsta, Tranegårdsvej 4, 2900 Hellerup, 39 40 62 32 

Knudsen, Kirsten M. Langkilde, Møllekrogen 9, 2800 Lyngby, 45 88 18 65 

Koch, Søren, Grøndalsvej 15, 2000 Frederiksberg, 38 87 69 04 

Koppel, Eva, Hundesøvej 3 B, 2820 Gentofte, 39 65 41 21 

Koppel, Nils, Hundesøvej 3 B, 2820 Gentofte, 39 65 41 21 

Kornerup, Anne Marie, Ordrup Vænge 130, 2920 Charlottenlund, 39 64 09 35 

Korshagen, Erik, Korshagehus, Korshage Fjordvej 1, 4581 Rørvig, 59 91 85 71 

Kragh, Steffen, Horserødvej 13, 2100 København Ø, 39 20 72 24 

Kristiansen, Karen, Gothersgade 143, 1123 København K, 33 32 94 38 

Krogh, Astrid, Dag Hammerskjölds Allé 7, st. tv., 2100 København Ø, 

20 82 37 71 

Krogh, Erik, Efterårsvej 1 B, 2920 Charlottenlund, 39 63 43 33 

Krogsgaard, Hanne, Vejgård Bymidte 39, 9000 Aalborg, 98 13 30 30 

Krohn, Gunnar, Parkvej 31, 2830 Virum, 45 83 05 21 

Kvorning, Jens, Absalonsgade 17, 5., 1658 København V, 33 22 61 94 

Kyed, Per, Gerthasvej 2, 5000 Odense C, 66 12 71 57 

Käszner, Otto, Svenstrupvej 3 B, 2970 Hørsholm, 45 86 54 22 



L 

Lambreth, Henrik, Henriettevej 17, 3.tv., 2920 Charlottenlund, 35 38 18 30 

Lange, Bente, Malmmosevej 80, 2840 Holte, 45 41 02 50 

Lange, Steen, Stockholmsgade 17, 2100 København Ø, 33 16 31 17 

Langvad, Lis, Asavænget 24, 2800 Lyngby, 45 88 05 43 

Larsen, Henning, Vesterbrogade 76,4, 1620 København V, 33 13 45 57 

Lassen, Erik, Malmmosevej 143, 2830 Virum, 45 85 80 85 

Lassen, John Foldbjerg, Krogager 107, 8240 Risskov, 25 47 95 84 

Laursen, Leif Dupont, Mariehøj Allé 60, 2970 Hørsholm, 45 86 58 73 

Lautrup, Bo, Hellerupvej 6, 8000 Århus C, 86 14 18 87 

Levinsen, Marianne, Esthersvej 13, 2., 2900 Hellerup, 39 40 05 01 

Licht, Kjeld de Fine, Hattensens Allé 21, 2000 Frederiksberg, 38 86 00 86 

Lillie, Mogens, Classensgade 58, 4., 2100 København Ø, Hemmeligt nr. 

Lind, Torben, Flyndersøvej 56, 4581 Rørvig, 59 91 82 85 

Lindhardtsen, Torben, Nordre Strandvej 58, 3000 Helsingør, 49 21 51 86 

Lindhe, Jens, Sølvgade 36, st., 1306 København K, 33 13 10 36 

Linneballe, Johan Adam, Ryvangs Allé 6, 2100 København Ø, 39 27 11 44 

Linnemann, Bo, Anchersvej 6, 2930 Klampenborg, 39 64 58 48 

Lippmann, Puk, J.A.Schwartz Gade 30, 2100 København Ø, 35 42 08 38 

Lotz, Katrine, Hellerupgårdsvej 13, 1., 2900 Hellerup, 39 61 75 95 

Lund, Annemarie, Melvillevej 16, 2900 Hellerup, 39 69 06 33 

Lund, Nils-Ole, Sjællandsgade 89, 8000 Århus C, 86 12 61 57 

Lund, Søren Robert, Borgergade 138, 2., 1300 København K, 33 93 11 19 

Lyneborg, Tage, Skt. Annæ Plads 7, 2., 1250 København K, 33 15 29 18 

Lütken, Tutti, Tinglevvej 16, 2820 Gentofte, 39 65 63 19 

M 

Mackeprang, Peter, Egebjerg Allé 20, 2900 Hellerup, 39 62 86 42 

Madsen, Jens, Zinnsgade 7, 1., 2100 København Ø, 33 32 15 13 

Madsen, Nils, Dr. Margrethesvej 51, 8200 Århus N, 86 16 97 00 

Madsen, Åge, Vestergade 38 A, 2., 4600 Køge, 56 65 03 21 

Maegaard, Mette, Frederiksborggade 4, 4., 1360 København K, 33 14 34 87 

Magnussen, Erik, Strandvejen 630, 2930 Klampenborg, 39 63 00 34 

Makarov, Stanislav, Jelshøjvej 113, 8320 Mårslet, 86 29 90 88 

Mandrup-Poulsen, Dorte, St. Kongensgade 66, 1., 1264 København K, 

33 93 73 50 

Manz, Bodil, Starreklinte, Kalundborgvej 53, 4535 Hørve, 59 26 91 77 

Manz, Cecilie, Gasværksvej 11 A, 2., 1656 København V, 33 31 72 01 

Marcussen, Lars, Jens Juelsgade 11, 2100 København Ø, 35 26 91 59 

Martinussen, Kent, Sløjfen 44, 2820 Gentofte, 39 30 66 88 

Mathiasen, Hans Friis, Ved Stampedammen 1, 2970 Hørsholm, 45 86 27 18 

Maxild, Helge, Espedalen 47, 8240 Risskov, 86 21 34 01 

Meier, Roland Martin, Carl Bernhards Vej 16, st., 1817 Frederiksberg C, 

33 79 79 97 

Melgaard, Ebbe, Åtoften 103, 2990 Nivå, 49 14 78 50 

Meyer, Grethe, Ved Stampedammen 23, 2970 Hørsholm, 45 86 36 85 

Meyer, Ole, P.E. Rasmussensvej 1, 3520 Farum, 44 95 10 51 

Midholm, Per, Gl. Vartov Vej 25 A, 2., 2900 Hellerup, 39 61 74 04 

Mindedal, Lars, Strandbakken 6, 5700 Svendborg, 62 21 40 15 

Mogensen, Susanne, H.C. ørstedsvej 39 C, 2.th., 1879 Frederiksberg C, 

35 35 31 13 

Monies, Finn, KHR AS, Teknikerbyen 7, 2830 Virum, 82 40 71 88 

Mortensen, Peder Duelund, Nørretofte Allé 10, 2500 Valby, 36 30 22 19 

Munch-Petersen, Ursula, Grønnemose Allé 21 A, 2400 København NV, 

39 67 68 16 

Munck, Anders, Lille Strandstræde 18 T, 1.tv., 1254 København K, 33 12 60 56 

Munk, Knud, 6 Boulevard Francois Grosso 6, 1-121, Res Astoria App.21, 

06000 Nice, Frankrig 

Müllertz, Malene, Frederiksberg Allé 19 B, 1820 Frederiksberg C, 33 24 39 31 

Møller, Elith Juul, Skovmosevej 30, 2820 Gentofte, 39 65 80 21 

Møller, Ib, Højgård, Assedrupvej 70, 8300 Odder, 86 55 87 44 

Møller, Lars, Tjørnevej 19, 2800 Lyngby, 45 88 10 31 

Møller, Mads, Egå Strandvej 22, 8250 Egå, 86 22 13 05 

Møller-Jensen, Jens, Nyhavn 39, 1051 København K, 33 13 57 01 

Møller-Jensen, Viggo, Borrekrattet 7, 2800 Lyngby, 45 87 23 83 

Mørk, Arne Riis, Dianas Have 74, 2970 Hørsholm, 45 76 12 31 

Mårtensson, William Tarquini, Kastelbjerggård, Djeldvej 1, 7830 Vinderup, 

N 

48 48 19 97 

Naalund, Anette Dyring, Ved Volden 13, 3. th., 1425 København K, 32 96 46 39 

Nagel, Per, Skodsborg Strandvej 248, 2942 Skodsborg, 45 89 19 30 

Naver, Kim, Vendersgade 28, 1363 København K, 33 13 01 57 

Navntoft, Claus, Fasanvej 30, 8210 Århus V, 86 15 30 80 

Neistgård, Hans, Silkeborghus, Gudenåvej 3 A, 6., 8600 Silkeborg, 86 82 44 61 

Nielsen, Bodil Marie, Ryttergade 15, 5000 Odense C, 66 14 35 99 

Nielsen, Hans, Birkedalshusene 27, 3500 Værløse, 44 48 66 46 

Nielsen, Hans Peter Svendler, Nøddebogade 2, 1.tv., 2200 København N, 

35 39 52 10 

Nielsen, Ib Valdemar, Skovvejen 44 E, 2., 8000 Århus C, 86 13 73 92 

Nielsen, Kim Herforth, Cort Adlersgade 19, 8000 Århus C, 86 78 71 58 

Nielsen, Knud Fladeland, Wildersgade 46B, 2., 1408 København k, 32 54 96 71 



Nielsen, Lars Frank, Erik Bøghsvej 22 A, 8230 Åbyhøj, 86 25 00 83 

Nielsen, Peer Hougaard, Rotvigvej 14, 7490 Avlum, 97 47 61 66 

Nielsen, Søren Borg, Strandvejen 261 B, 2920 Charlottenlund, 39 63 22 32 

Nielsen, Torben, Hougårdsvej 16, 8220 Brabrand, 87 47 07 46 

Nielsson, Ole, Hørretvej 272, 8320 Mårslet, 86 12 80 95 

Niepoort, Paul, c/o Birgitta Niepoort, Lollandsvej 30, 5., 2000 Frederiksberg 

Nissen, Nis, Råbylille Strandvej 19, 4780 Stege, 55 81 31 06 

Nøhr, Flemming, Vestvænget 6-8, 4500 Nykøbing Sj., 59 18 50 44 

O 

Olesen, Tormod, Ndr. Strandvej 254 B, 3140 Ålsgårde, 49 70 76 45 

Olsen, Jeppe Hagedorn, Thulevej 4, 3390 Hundested, 47 93 80 54 

Olsen, Stig Herman, Solsortevej 40, 2000 Frederiksberg, 38 34 64 24 

Ovesen, Hans, Engdraget 27, 2500 Valby, 36 44 00 41 

P 

Pedersen, Claus, Danasvej 6, 1., 1910 Frederiksberg C, 33 22 68 81 

Pedersen, Hans Peder, Dannebrogsgade 11, 1., 1660 København V 

Pedersen, Ib Anders, Rypevej 27, 2970 Hørsholm, 45 86 22 70 

Pedersen, Jens Malling, Strandvejen 72, 7120 Vejle Ø, 75 85 51 17 

Pedersen, Jørn Kjærsgaard, Hestetangsvej 59, 3520 Farum, 44 95 53 31 

Petersen, Bernt, Labyrinten 15, 7700 Thisted, 97 92 00 25 

Petersen, Erik Werner, Mejlgade 78 C, 3., 8000 Århus C, 22 82 41 19 

Petersen, Knud Blach, Stenaldervej 19, 8220 Brabrand, 87 45 04 11 

Petersen, Steen Estvad, Skodsborgparken 40, 1., 2942 Skodsborg, 45 80 00 27 

Petri, Mathilde, Olesvej 8, 2830 Virum, 45 85 02 30 

Plesner, Ulrik, 7 Harimon St., IL-64925 Tel Aviv, Israel 

Poulsen, Mogens Brandt, Heibergsgade 25, st., 8000 Århus C, 86 19 73 22 

Preisler, Knud, Mergeltoften 4 D, 2990 Nivå, 49 14 57 15 

Priskorn, Ole Søren, Tønnesvej 70, 2300 København S, 32 50 88 08 

Pøhlsgaard, Henrik, Willemoesgade 46, 2., 2100 København Ø, 33 13 81 11 

Q 

Quistgaard, Jens, Strandgårdsvej 21, 4760 Vordingborg, 55 38 63 62 

R 

Rammeskow, Børge, Tårbæk Strandvej 112, 2930 Klampenborg, 39 63 00 62 

Rasmussen, Bent Møller, Kratlodden 8, 2760 Måløv, 44 64 15 05 

Rasmussen, Bjarne Hammer, Stadion Allé 49, 8000 Århus C, 87 34 03 05 

Rasmussen, Ib, Lille Strandstræde 14 C, 1., 1254 København K, 33 11 04 28 

Rasmussen, Jørgen, Spurveskjul 4, 2830 Virum, 45 83 15 10 

Rasmussen, Knud Ejvind, Søborghus Allé 22, 2860 Søborg, 39 69 57 03 

Rasmussen, Peder, Koldinhus Allé 4, Bregentved, 4690 Haslev, 56 31 35 02 

Rath, Poul Zacho, Skovlyvej 2, 8300 Odder, 86 53 10 06 

Raunkjær, Hans Thyge, Klostertorv 9, 8000 Århus C, 70 20 17 77 

Ravn, Jens, Ahornsgade 16, 4., 2200 København N, 35 34 62 60 

Ravn, Søren Sehested, Borgergade 1, 3., 8700 Horsens, 75 61 59 81 

Reumert, Jane, Rådvad 9, st., 2800 Lyngby, 45 80 48 44 

Rix, Ove, Vestervang 25 G, 2., 8000 Århus C, 86 18 88 10 

Rosenkjær, Jens, Skrædderstien 11, 9990 Skagen, 45 42 40 74 

Rothenborg, Lars, Domusvej 4, 2930 Klampenborg, 39 63 29 03 

Rotne, Georg, Vandkunsten 13, 1467 København K, 33 13 35 32 

Rubow, Martin, Højbjerggårdsvej 41, 2840 Holte, 45 42 38 05 

Rue, Tage, Esthersvej 12, 2900 Hellerup 

Rønnow, Karsten, Holbækvej 69, 4420 Regstrup, 59 18 94 12 

Rørbæk, Birte, Tjørnevej 19, 2800 Lyngby, 45 88 10 31 

Raaschou, Dorte, Heisesgade 43, 2100 København Ø, 38 18 13 09 

S 

Salto, Kasper, Sankt Annæ Gade 22, 1416 København K, 32 54 11 37 

Sand, Peter, Ved Mølleåen 6, 8400 Ebeltoft, 40 31 12 09 

Sass, Søren, Nivå Vænge 181, 2990 Nivå, 49 14 78 15 

Schmidt, Gorm, Jorløsevej 37, 4470 Svebølle, 59 29 33 06 

Schmidt, Henrik, Taarbæk Strandvej 65 A, 2930 Klampenborg, 39 64 44 24 

Schmidt, Jørn Palle, Ulkerupvej 6, 4572 Nørre-Asmindrup, 59 32 40 35 

Schmidt, Kaj, Marselis Boulevard 20, 3., 8000 Århus C, 86 20 10 55 

Schmidt, Morten, Niels W. Gades Vej 18, 8000 Århus C, 86 14 14 65 

Schwaen, Regin Th., 2873 Wrights Way, Blackburg, VA 24060, U.S.A. 

Sch¸lein, Poul, Galionsvej 5, 2.-21, 1437 København K, 45 76 96 56 

Schønherr, Torben, Gl. Munkegade 6 E, 8000 Århus C, 86 18 02 08 

Sehested, Mogens, Store Kongensgade 55, 1264 København K, 33 15 66 31 

Selmer, Finn, Yrsavej 6, 4., 2000 Frederiksberg, 38 19 47 29 

Sigsgaard, Niels, Sankt Peders Stræde 22, 1453 København K, 33 32 40 34 

Sigurdsson, Thorhallur, Maglekildevej 16, st., 1853 Frederiksberg C, 

33 79 07 50 

Silding, Grethe, Krusemyntegade 7, 1318 København K, 33 15 60 85 

Skakke, Jon, Gallionsvej 1 L, 1437 København K, 39 90 07 15 

Skjoldborg, Christian, Drachmannsvej 3, 2930 Klampenborg, 39 64 47 84 

Skousbøll, Karin, Amsterdamvej 11, 1., 2300 København S, 32 84 72 62 

Skov, Torben, Wildersgade 11 B, 1408 København K, 32 57 03 04 

Skriver, Poul Erik, Tværledet 6 B, 2880 Bagsværd, 44 98 24 03 

Skaarup, Preben, Graven 3, 8000 Århus C, 86 13 56 77 



Smedt, Julien de, PLOT, Vesterbrogade 69 D, 2. th., 1620 København V, 

33 26 03 26 

Stadager, Erling, Jættehøjen 3, 8240 Risskov, 86 21 71 03 

Steenberg, Charlie C., Skovrankevej 7, 2820 Gentofte, 35 81 83 17 

Stephensen, Peter Læssøe, Langstrupvej 16, 3480 Fredensborg, 49 19 16 50 

Sterner, Marie, La Leyterie, F-24600 Celles-Dordogne, Frankrig 

Stokholm, Torben, Mysundevej 36, 9900 Frederikshavn, 98 43 91 30 

Storgaard, Jens P., Gl. Strandvej 101, 3050 Humlebæk, 49 19 06 32 

Studsholt, Anna Brix, Strøybergsvej 70 B, 9000 Aalborg, 98 11 09 01 

Stærmose, Jørgen, Filosofgangen 1,2., 5000 Odense C, 66 11 76 74 

Suntum, Per, Møllegade 11, Tein, 3770 Allinge, 56 44 22 20 

Svarth, Dan, Odensegade 17, 2100 København Ø, 35 42 31 69 

Svensson, Knud, Oliemøllegade 10, 1. lejl.2, 2100 København Ø, 39 20 99 64 

Sønderberg, Jørgen, EU Asmara, Eritrea, B-1049 Bruxelles, Belgien 

Søndergaard, Jan, Kunstak. Arkitektskole, Philip de Langes Allé 10, 


Søndergaard, Ole, Skt. Anna Gade 71 B, 3000 Helsingør, 49 21 28 78 

Sørensen, Erik, Geelskovparken 26, 2.mf., 2830 Virum, 45 42 45 61 

Sørensen, Erik Christian, Bernstorffsvej 244, 2920 Charlottenlund, 39 63 07 22 

Sørensen, Johnny, Strandgade 93, 3000 Helsingør, 49 21 10 41 

Sørensen, Jørn Ole, Borgmester Schneiders Vej 69, 2840 Holte, 45 42 16 93 

Sørensen, Peter Arne, Sophus Bauditz Vej 12, 1., 2920 Charlottenlund, 

T 

39 90 29 03 

Terkelsen, Henrik, Toftegaard, Glænø Skovvej 10, Glænø, 4230 Skælskør, 

58 14 38 00 

Terkelsen, Kaj, Kongestien 3, 2830 Virum, 45 85 68 20 

Thiis, Lars Juel, Store Torv 18, 4.tv., 8000 Århus C, 86 12 72 90 

Thomassen, Ole, Ukendt adresse 

Thorsen, Peter, østerled 15, 2100 København Ø, 39 20 31 19 

Thurlbourne, Christian, Skovbjergvej 9, 8270 Højbjerg, 86 27 25 12 

Thygesen, Rud, Rungsted Strandvej 74, 2960 Rungsted Kyst, 45 86 23 18 

Thygesen, Thyge Peter, Gl. Kongevej 99, 2., 1850 Frederiksberg C, 33 23 21 00 

Tindal, Helge, Lindevangsvej 6, 8240 Risskov, 86 17 87 97 

Toft, Erik Dige, Rungstedvej 28, 8000 Århus C, 86 92 78 16 

Toustrup, Klaus, Johan Baunes Plads 6, 3., 8000 Århus C, 21 77 33 88 

Toyberg-Frandzen, Birgitte, Sponnecksvej 14, 2820 Gentofte, 39 68 00 24 

Toyberg-Frandzen, Lars, Sponnecksvej 14, 2820 Gentofte, 39 68 00 24 

Tranberg, Christian, Svend Gøngevej 22A, 2700 Brønshøj, 33 91 33 19 

Tranberg, Lene, Pilestræde 10, 1112 København K, 33 91 07 17 

Troelsen, Troels, Åtoften 13, 2990 Nivå, 49 14 70 56 

Truelsen, Niels Frithiof, Dyreborg Skovvej 10, 5600 Faaborg, 63 61 77 12 

Trägårdh, Jan Krister, Voldboligerne 9, 4., 1426 København K, 33 91 12 21 

Tyrrestrup, Anders, Frederiksbjerg Torv 8, 1., 8000 Århus C, 86 76 08 35 

Tønsager, Svein, Dybbølgade 18, 8000 Århus C, 86 12 00 15 

U 

Udsen, Vibe, Skodsborg Strandvej 248, 2942 Skodsborg, 39 63 23 53 

Utzon, Jørn, Apt. 148 Calla D’or, Santanyi Mallorca, Spanien 

Utzon, Kim, Tuborg Boulevard 11, st.tv., 2900 Hellerup, 49 70 81 56 

V 

Vagnby, Bo, Solbyen 61, 9000 Aalborg, 98 12 41 16 

Varming, Jens Chr., Bakkevej 35, 2400 København NV, 38 86 44 93 

Varming, Michael, Ryvangs Allé 74, 2900 Hellerup, 39 62 01 24 

Vasegaard, Gertrud, Allégade 22, 2000 Frederiksberg, 33 24 43 23 

Vasegaard, Myre, Allégade 22, 2000 Frederiksberg, 33 24 43 23 

Vedel, Hanne, Lindsnakkevej 22, 6200 Åbenrå, 74 62 30 12 

Vejbæk, Arne, Broderskabsvej 4, 2000 Frederiksberg, 38 33 74 06 

Venndt, Anette Holch, Anne Maries Vej 19, 9000 Aalborg, 98 12 22 70 

Vestergaard, Frank, Engrøjel 70, 2670 Greve Strand, 43 60 09 61 

Vilandt, Leif, Dyrehavevej 48, 2930 Klampenborg, 39 63 93 78 

Vilhelmsen, Jens, Impgårdsvej 4, 8620 Kjellerup, 86 88 05 90 

Vindum, Kjeld, Vester Søgade 44, 3.tv., 1601 København V, 33 32 47 44 

Vium, Niels, Marselisvej 10, 8000 Århus C, 86 14 71 21 

W 

Wegner, Hans J., Tinglevvej 17, 2820 Gentofte, 39 65 48 09 

Weitling, Otto, Overgaden neden Vandet 45, 1., 1414 København K, 

32 54 05 90 

Wellendorf, Lis Mogensen, Kongedybs Allé 10, 2300 København S, 32 97 08 19 

Wermer, Jørn, Paradishegnet 25, 2840 Holte, 45 42 30 03 

Wernberg, Niels, Trunnevang 7, 2920 Charlottenlund, 39 64 36 61 

Weylandt, Teit, Ryvangs Allé 8, 2100 København Ø, 39 20 03 69 

Wiberg, Pia, Gl. Strandgade 32, 3050 Humlebæk, 49 19 24 80 

Wichmann, Sv. E., Dyrhøjvej 8, 8410 Rønde, 86 36 52 24 

Wiesner, Thomas, Rosenvængets Hovedvej 32, 2100 København Ø, 35 43 27 35 

Wiggers, Lone, Voldmestergade 21, 2100 København Ø, 35 55 94 66 

Wohlert, Vilhelm, Tårbæk Strandvej 16, 2930 Klampenborg, 39 63 10 15 

Wulff, Pauli, Bredgade 51, st., 1260 København K, 33 11 51 17 



Waade, Ellen, Jægersborg Allé 203, 3., 2820 Gentofte, 39 68 17 25 

Waal, Allan de, Hallinsgade 33, 2100 København Ø, 35 42 49 13 

Z 

Zahle, Karen, Gothersgade 143, 1123 København K, 33 11 34 01 

Ørum-Nielsen, Jørn, Vesterås, Voderup 41, 5970 Ærøskøbing, 62 52 10 17 

Østergård, Birgit Skovfoged, Sækkedamsvej 131, 3500 Værløse, 44 48 43 39 

Østergaard, Poul, Banevolden 18, 8340 Malling, 86 93 15 60 

A 

Agergaard, Merete, Ordrup Vænge 58, 2920 Charlottenlund 

Andersen, Finn Thybo, Vesterkærsvej 110, 9670 Løgstør, 98 68 11 74 

Andersen, Gerda Thune, Haagen-Müllersvej 6, 3220 Tisvildeleje, 48 70 49 88 

Andersen, Henning, Julius Blomsgade 16, 2200 København N, 35 83 94 03 

Andersen, Henrik B., Dannebrogsgade 20, 4., 1660 København V, 33 25 72 28 

Andersen, Martin Erik, Nørre Voldgade 23, 3.tv., 1358 København K, 

35 39 39 71 

Andersen, Trine Rytter, Moesgaard Allé 5, 8320 Mårslet, 86 27 67 20 

Arke, Pia, Nyelandsvej 59, 2., 2000 Frederiksberg, 38 87 95 22 

B 

Bagge, Grethe, Godthåbsvej 16, 2000 Frederiksberg, 38 34 46 45 

Balsgaard, Jane, Ole Olsens Allé 14, 2900 Hellerup, 39 61 23 18 

Bang, Thomas, Hasselvej 5, 3650 Ølstykke, 47 17 68 79 

Bergendal, Kerstin, Valbygårdsvej 60, 2500 Valby, 36 45 05 80 

Bindesbøll, Karen Margrethe, Orup Tykke 2, 4640 Fakse, 56 72 52 05 

Bjerresgaard, Karen, Holmbladsvænge 1, 4., 2300 København S, 32 57 98 50 

Bonde, Niels, Adelgade 55, 2., 1304 København K, 33 14 58 38 

Bonnanno, Alfio, Østergade 10, 5900 Rudkøbing, 62 51 32 93 

Bonnén, Peter, Stormgade 35, 1555 København V, 33 15 11 19 

Bonnén, Suste, Duevej 4, 6., 2000 Frederiksberg, 38 33 00 33 

Borg, Tine, Andreas Bjørns Gade 12, 2., 1428 København K, 32 57 05 85 

Borring, Per, Lergravsvej 17, Ørslev, 4100 Ringsted, 56 38 13 11 

Bosch, Rosan, Gammeltoftsgade 8, 4.tv., 1355 København K, 33 91 18 56 

Brackman, Yvette, Billedkunstskolen, Kongens Nytorv 1, 1050 København K, 

33 74 46 60 

Broager, Ole, Haveforeningen Mozart 62, 2450 København SV, 36 16 83 35 

Bromann, Jørn, Tårnvang 9, 4000 Roskilde, 46 35 28 46 

Braase, Ib, 58 Rue de la Roche Garnier, Marcoussis, Frankrig 

Buchhave, Alice, Kirkevænget 3, 3450 Allerød, 48 17 43 41 

Buhl, Jan, Sølvgade 38, 1., 1307 København K, 33 14 93 85 

Bülow-Møller, Grethe, Frederikssundsvej 15, 2., 2400 København NV, 

C 

35 81 55 09 

Capetillo, Henrik, Nørrebrogade 14 A, 4., 2200 København N, 35 39 65 06 

Christensen, Eva Steen, Rolighedsvej 4, 2., 1958 Frederiksberg C, 35 35 67 35 

Christensen, Jan Chr. M., Nordstrandsvej 6, 4500 Nykøbing Sj., 59 91 33 32 

Christiansen, Bjørnstjerne Reuter, Nitivej 13, 4.tv., 2000 Frederiksberg, 

35 55 81 13 

BI L L E D H U G G E R E 2 3 9

2 4 0 BI L L E D H U G G E R E 

Christiansen, Henning, Hårbøllevej 2, 4792 Askeby, 55 81 73 57 

Cramer-Møller, Johannes, Stenholtgade 17, 6092 Sdr. Stenderup, 75 57 14 12 

Cronhammar, Ingvar, Lundhuse 14, 7400 Herning, 97 12 88 99 

D 

Dehlholm, Kirsten, Strandlodsvej 6, 2300 København S, 32 54 02 17 

Dragsdahl, Gerda Larsen, Bjergbakken 55, 4100 Ringsted, 22 81 90 27 

Dreyer, Trine, Dråby Stræde 100, Sdr. Dråby, 7900 Nykøbing Mors, 97 75 16 69 

Dröscher, Benny, Guldborgvej 15, 1.th., 2000 Frederiksberg, 21 73 23 20 

Dufour, Kirsten, Vesterkærsvej 110, 9670 Løgstør, 98 68 11 74 

E 

Ebbesen, Torben, Carl Feilbergsvej 10, 2000 Frederiksberg, 38 10 96 46 

Eberlein, Kirsten Laub, Grønnemose Allé 47, 2400 København NV, 39 56 07 47 

Eliasson, Olafur, Toldbodgade 17, st. dør 2, 1253 København K 

Elmgreen, Michael, Schönhauser Allee 8, 10119 Berlin, Tyskland 

Elsner, Lene, Hågendrupvej 19 B, Smidstrup, 3250 Gilleleje, 48 31 80 84 

Eskildsen, Mikkel Olaf, Wesselsgade 9, 3.tv., 2200 København N, 35 37 43 08 

F 

Fenger, Jakob, Thomas Laubsgade 10, baghuset, 2100 København Ø, 

35 34 34 62 

Fischer, Egon, Harstorffsvej 8 A, 1874 Frederiksberg C, 33 31 85 37 

Flindt, Willie, Skolegade 7, 4.th., 8000 Århus C, 32 54 77 41 

Fog, Jørgen, Randbølvej 11, 2720 Vanløse, 38 71 75 88 

Fraek, Freddy, Holbergsgade 19, 1., 1057 København K, 33 12 54 23 

Frandsen, Niels, Furesøvej 100, 2830 Virum, 45 85 05 52 

Franke, Anja, Byskovvej 28, 2730 Herlev, 26 20 35 36 

G 

Gamdrup, Mads, Pile Allé 7D, 1., 2000 Frederiksberg, 33 23 35 33 

Gamst, Mette, Birkegade 9, 3., 2200 København N 

Gemzøe, Suzette, Overgaden oven Vandet 82, 2.tv., 1415 København K, 

32 95 17 48 

Glarbo, Vibeke, Gadevangen 9, 2800 Lyngby, 45 93 52 52 

Gordillo, Gun, Holbergsgade 19, 1057 København K, 33 12 54 23 

Gottlieb, Gurli, Svenskerstræde 15, Sønderby, 4791 Borre, 55 81 29 19 

Griegst, Arje, Læderstræde 11 A, 1201 København K 

Grønborg, Kim, Samsøgade 83, 1., 8000 Århus C, 86 20 17 90 

Gurskov, Flemming, Toftevej 12, Vester Åby, 5600 Faaborg, 62 61 56 84 

Guttormsen, Niels, Grønnemose Allé 23, 2400 København NV, 39 56 55 76 

H 

Hansen, Lone Høyer, Amaliegade 30, 4., 1256 København K, 33 15 44 82 

Hansen, Mikael, Hanens Kvarter 8 B, 2620 Albertslund, 43 62 05 24 

Hansen, Pia Honoré, Gadevangen 10 B, 2800 Lyngby, 45 88 00 04 

Hector, Mette, Trongårdsparken 51, 2800 Lyngby, 45 93 15 40 

Heide, Erik, Heltoften 36, Flade, 7900 Nykøbing M, 97 74 01 76 

Heide-Jørgensen, Elise, Vedbæk Strandvej 444, 2950 Vedbæk, 45 89 12 95 

Heinsen, Hein, Sortedam Dossering 25, 3., 2200 København N, 35 39 28 40 

Heise, Henriette, Læssøesgade 3, 4., 2200 København N, 35 37 04 47 

Henningsen, Nanna Gro, Jægersborggade 53, 3.th., 2200 København N, 

26 29 13 15 

Hentze, Peter, Holbergsgade 19, 1., 1057 København K, 33 11 58 88 

Hesselbjerg, Marianne, Nørre Farimagsgade 33 A, 4., 1364 København K, 

33 12 98 81 

Holst, Grete, Gothersgade 143, 1123 København K, 33 13 19 76 

Honoré, Lise, Havnegade 47, 1058 København K, 33 12 62 40 

Hyllemose, Ellen, Sankt Jakobsgade 18, 1., 2100 København Ø, 35 43 31 38 

Høy, Jytte, Peder Hvitfelds Stræde 4, 1173 København K, 33 15 42 07 

Høyer, Steen, Gl. Strandvej 54, 3050 Humlebæk, 49 16 15 19 

Haaning, Jens, Sveasvej 5, 1917 Frederiksberg C, 33 31 21 13 

I 

Inoue, Junichi, Krogholmsvej 16, 3770 Allinge, 56 96 90 14 

Isbak, Poul, Ll. Strandstræde 20, 3., 1254 København K, 33 91 51 01 

J 

Jacobi, Frans, Engvej 80, 2300 København S, 32 55 36 57 

Jakobsen, Henrik Plenge, Brobergsgade 16, 3.th., 1427 København K, 

33 25 37 48 

Jakobsen, Jakob, Læssøesgade 3, 4., 2200 København N, 35 37 04 47 

Jensen, Charlotte Mosen, Asgård 90, 9700 Brønderslev, 96 46 80 88 

Jensen, Karen Havskov, Alsgade 12, 4., 1764 København V, 33 79 22 53 

Jensen, Rune Fjord, Store Kongensgade 74, 1., 1264 København K, 33 32 00 62 

Jensen, Søren, Kertemindevej 83, 5800 Nyborg, 65 36 24 64 

Jespersen, Veo Friis, Wesselsgade 20 B, 5., 2200 København N, 35 37 73 81 

Jochimsen, Anne Mette Jobim, Gyldenlakvej 25, 3., 2300 København S, 

32 84 94 24 

Johansen, Jytte Keller, Danmarksgade 14, 7600 Struer, 97 40 77 74 

Johansen, Karl Otto, Kærsgårdsvej 21, 3060 Espergærde, 49 17 04 18 

Johnsen, Birgit, Strandbyvej 27, 8240 Risskov, 86 17 32 75 

Johnson, Per Almar, Guldborgvej 10, Fallesgårde, 8800 Viborg, 86 66 24 64 



Juhl, Veronica Raaen, Reventlowsgade 24, 2.tv., 1651 København V, 

33 21 32 61 

Juhl-Jacobsen, Arne, Enighedsvej 7, 2620 Albertslund, 43 64 78 07 

Justesen, Kirsten, Gothersgade 143, 1123 København K, 33 93 33 34 

Jørgensen, Agnethe, Hesselbjergvej 10, 3200 Helsinge, 48 71 23 25 

Jørgensen, Anita, Peder Skramsgade 15, 3., 1054 København K, 33 14 29 04 

Jørgensen, Elle Klarskov, Smallegade 52, 2., 2000 Frederiksberg, 38 34 14 01 

Jørgensen, Elsebeth, Roarsvej 11, 3.tv., 2000 Frederiksberg, 38 11 99 45 

Jørgensen, Inger-Marie, Sortedam Dossering 93 A, 4., 2100 København Ø, 

35 26 43 97 

Jørgensen, Marianne, Onsholtvej 81, 8260 Viby J, 86 28 48 60 

Jørgensen, Per Lunde, Tirsbækvej 24, 2720 Vanløse, 36 16 77 10 

K 

Kalkau, Sophia, Amager Boulevard 129, 5., 2300 København S, 32 57 79 58 

Kamban, Janus, Torshavn, Færøerne 

Kapper, Torben, Randbølvej 13, 2720 Vanløse, 38 74 30 92 

Kemp, Kristine, Vermlandsgade 18, 1., 2300 København S, 32 54 70 51 

Kjerrman, Pontus, Gadevangen 11, 2800 Lyngby, 45 88 66 68 

Kjær, Bruno, Offerlunden 20 E, 9230 Svenstrup, 98 38 33 66 

Klenow, Astrid, Grønnemose Allé 27, 2400 København NV, 35 69 32 48 

Koch, Eva, Store Kongensgade 103, 3., 1264 København K, 33 33 93 20 

Koester, Joachim, Skjalm Hvides Gade 3, 2., 1728 København V, 33 21 55 35 

Kornum, Mads Ranch, Mariendalsvej 52 C, 3.tv., 2000 Frederiksberg, 

38 19 13 52 

Kristensen, Jette Gejl, Frue Kirkeplads 1,1., 8000 Århus C, 86 19 67 10 

Kromann, Elin Kristine, Ourøgade 38, 3-3, 2100 København Ø, 38 74 58 40 

Kruse, Tune, Rosengårdsvej 22, 5230 Odense M, 65 91 99 45 

Kærn, Simone Aaberg, Dronningensgade 54, 4., 1420 København K, 

L 

32 54 39 45 

Langkilde, Kirsten M., Skelbjergvej 4, 4592 Sejrø, 59 59 11 10 

Larsen, Jørgen Carlo, Borgm. Jensens Allé 1, 3., 2100 København Ø, 

35 55 70 01 

Larsen, Kristian Dahlgård, Olufsvej 15, 2100 København Ø, 35 38 45 54 

Larsen, Thorkild Hoffmann, Kirkegyden 49, Svanninge, 5600 Faaborg, 

62 61 74 55 

Lausten, Thorbjørn, Sundbyvej 14, Sundby F, 4862 Guldborg, 39 66 54 30 

Lemiszewski, Andrzej, Piazza Duomo 28, 55045 Pietrasanta (LU), Italien 

Lemmerz, Christian, Galleri Faurschou/St. Strandstræde 21, 

1255 København K, 

Leth, Jan, Grønnemose Allé 29, 2400 København NV, 35 69 99 87 

Linnet, Anton, Birket, Birketvej 16, 4571 Grevinge, 59 31 66 87 

Lislegaard, Ann Kristin, Skjalm Hvides Gade 3, 2., 1728 København V, 

33 21 55 35 

Livbjerg, Nynne, Elmegade 24, 3., 2200 København N, 35 36 82 20 

Lockenwitz, Kirsten, Landevejen 10, Lov, 4700 Næstved 

Lomholt, Niels, Bromaj 3, 5985 Søby, Ærø, 62 58 17 50 

BI L L E D H U G G E R E 2 4 3 

Lorenzen, Claes, Granvej 31, Neder-Vindinge, 4760 Vordingborg, 55 37 07 54 

Lundgren, Annika, Schacksgade 9, st.tv., 1365 København K, 33 14 11 47 

Luther, Rikke, c/o Krogh, Mantziusvej 16 B, 2900 Hellerup, 25 48 71 39 

Lybecker, Troels, Falkoner Allé 19, 5., 2000 Frederiksberg, 38 86 65 86 

Lynge, Tina, Knudrisgade 29, 2., 8000 Århus C, 86 13 64 62 

Lütken, Sigrid, Gadevangen 13 B, 2800 Lyngby, 45 88 12 37 

M 

Madsen, Eiler, Astrupvej 35, 5000 Odense C, 24 46 23 26 

Madsen, Erland Knudssøn, Døjholtvej 8, Hinding, 7700 Thisted, 97 98 11 57 

Magnussen, Frans, Dronning Ingeborgsvej 3, 4000 Roskilde, 46 35 63 37 

Malmkjær, Dan, Synnedrupvej 178, Synnerup, 8340 Malling, 86 93 08 22 

Marseen, Ulrika, Ladegårdsalleen 3, 4300 Holbæk, 59 44 07 02 

Masson, Al, Store Kongensgade 89, 4., 1264 København K, 33 13 84 78 

Mathisen, Lars, Viktoriagade 11, 3., 1655 København V, 33 22 51 23 

Matthison-Hansen, Svend Arre, Hulvejen 3, 3320 Skævinge, 48 21 01 10 

Menné, Henrik, Reykjavikgade 5., 4. th., 2300 København S, 32 96 16 24 

Michaelsen, Jørgen, Møllegade 14, 2., 2200 København N, 35 37 81 86 

Mikkelsen, Lars, Peterstorpsvägen 4, 217 59 Malmö, Sverige 

Moseholm, Keld, Knoldsborgvej 1, 5600 Faaborg, 63 61 78 13 

Møller, Lasse Krog, Skt. Olufsgade 2, 1., 8000 Århus C, 86 18 31 02 

Møller, Mogens Riisberg, Oscar Ellingers Vej 11, 2000 Frederiksberg, 

N 

38 19 48 84 

Nicolaisen, Hans Jørgen, Fussingbjerg 67, 8883 Gjern, 86 87 58 39 

Nicolaisen, Maria, Ågerupvej 104, 4140 Borup, 57 52 72 92 

Nielsen, Anders Qvist, Rosengårdsvej 22, 5230 Odense M, 66 11 76 30 

Nielsen, Finn, Østerskovvej 57, Tryggelev, 5932 Humble, 62 56 10 22 

Nielsen, Frode Gundorf, Blåbærvænget 5, Tibirke Sand, 3300 Frederiksværk, 

48 71 16 70 

Nielsen, Hanne, Kærvej 6, 8230 Åbyhøj, 86 15 92 82


Nielsen, Karen Højsgård, Professorsgatan 10 B, 4.-56, 21553 Malmø, Sverige 

Nielsen, Lisbeth, Strandbakken 49, 4736 Karrebæksminde, 55 44 32 19 

Nielsen, Rasmus, Rosengården 14 A, 2.mf., 1452 København K, 35 34 34 62 

Nielsen, Tina Maria, Holbergsgade 12, 3., 1057 København K, 33 16 04 41 

Nilsson, Stefan, Toftegårds Allé 26, 2.tv., 2500 Valby, 36 16 49 22 

Nogel, Lis, Grønnemose Allé 25, 2400 København NV, 39 31 90 20 

Nordahl, Bjørn, Fyens Hovedvej 586, 5390 Martofte, 65 34 18 19 

Nyborg, Kaj, Mariendalsvej 23 A, 2.-305, 2000 Frederiksberg, 38 19 02 66 

Nygård, Øivind, Veksøvej 33, 2700 Brønshøj, 38 28 21 92 

Nørgaard, Bjørn, Bülowsvej 18 C, 1870 Frederiksberg C, 33 24 78 82 

O 

Olsen, Hans Pauli, Tagensvej 102, 1., 2200 København N, 35 85 71 84 

Olsen, Martin Richard, Abel Cathrinesgade 7, 3. tv., 1654 København V, 

28 32 36 93 

Olsson, Olof, Abel Cathrinesgade 8, 4.tv., 1654 København V, 33 25 55 26 

Ortwed, Kirsten, Weissenburg Strasse 72, 50670 Köln, Tyskland 

P 

Petersen, Finn Naur, Frederiksborggade 41, 3.th., 1360 København K, 

33 32 13 33 

Petersen, Lars Bent, Zinnsgade 11, 2., 2100 København Ø, 35 55 37 32 

Poulsen, Bjørn, Sønder Boulevard 114, 1720 København V, 33 24 50 72 

Poulsen, Monika Heide, Kirkebakken 23, 7870 Roslev, 97 57 24 16 

Poulsen, Tanja Nellemann, Skelagervej 433, 8200 Århus N, 86 12 96 69 

R 

Ramadan, Khaled D, Forhåbningsholms Allé 53, st. tv., 1904 Frederiksberg C, 

36 46 86 74 

Rasmussen, Jesper, Onsholtvej 81, 8260 Viby J., 86 28 48 60 

Rasmussen, Lene, Rolfsvej 10, 1.tv., 2000 Frederiksberg, 38 16 12 41 

Reinbothe, Finn, Kindvigvej 24, Kindvig, 4735 Mern, 55 99 70 08 

Ring, Lise, Kasbækvej 82, 4913 Horslunde, 54 93 52 76 

Rodian, Flemming, Grønnemose Allé 39, 2400 København NV, 39 67 03 69 

Ruge, Ane Mette, Teglværksvej 18, 4780 Stege, 55 81 07 02 

Rønnau, Jørn, Ole Rømersgade 38, 2., 8000 Århus C, 86 19 36 04 

S 

Salamon, Joseph, Soldraget 42, 3460 Birkerød, 45 81 76 16 

Scherfig, Peter Nansen, Kastanienallee 88, 10435 Berlin, Tyskland 

Schiørring, Sebastian, Strandgade 70, 2., 1401 København K, 32 96 06 07 

Schmidt, René, Falkevej 74, 1. th., 8800 Viborg, 35 39 89 95 

Schokking, Jacob F., Teglværksvej 18, 4780 Stege, 55 81 07 02 

Schou, Helen, Strandvejen 257, 2920 Charlottenlund, 39 64 26 01 

Siesbye, Alev, 3, Villa D’orleans, 75014 Paris, Frankrig 

Skovmand, Morten, Stenvad Bygade 42, Stenvad, 8586 Ørum, 86 38 13 77 

Solberg, Bjarne v.H.H., Vermundsgade 11, 2100 København Ø, 35 85 03 94 

Sonjasdotter, Åsa Cecilia, Vølundsgade 17, st., 2200 København N, 35 83 92 21 

Stræde, Morten, Fælledvej 14, 2200 København N, 35 35 00 13 

Sørensen, Bent, Gadevangen 13 B, 2800 Lyngby, 45 88 12 37 

Sørensen, Eva, Corso Cairoli 34, I-28921 Verbania-Intra, Italien 

Sørensen, Jens-Flemming, St. Agostino 66, Pietra Santa, Lucca, Italien 

Sørensen, Margrete, Carl Feilbergsvej 10, 2000 Frederiksberg, 38 10 96 46 

Sørensen, Rikke Ravn, Toftegårds Allé 26, 2., 2500 Valby, 36 16 49 22 

Sørensen, William Louis, Grønnemose Allé 43, 2400 København NV, 

39 66 01 14 

Sørvin, Jon, c/o Kjørup, Dr. Tværgade 58, 1302 København K, 20 66 40 89 

T 

Tast, Steffen, Ordrupvej 9, 1.th., 8000 Århus C, 86 14 20 07 

Tegtmeier, Kurt, Trapsandevej 32, Vang, 7700 Thisted, 97 97 42 25 

Tellufsen, Jacob, Blegdamsvej 90, 3.tv., 2100 København Ø, 35 55 60 69 

Thejll, Mikael, Strindbergsvej 93, 1., 2500 Valby, 36 46 99 04 

Thommesen, Erik, Bylyngen 34, Blistrup, 3230 Græsted, 48 71 53 77 

Thoms, Jørgen, Fruerskovvej 14, Sdr. Asmindrup, 4390 Vipperød, 59 18 23 71 

Thymann, Vita, Frederiksborgvej 177, 4000 Roskilde, 46 35 59 35 

Thøger-Madsen, Palle, Vandværksvej 14 A, Store Snøde, 5953 Tranekær 

Toubro, Elisabeth, Fælledvej 14, 1., 2200 København N, 35 39 90 17 

Troelsen, Frede, Kærbyvej 20, 5466 Asperup, 64 48 13 56 

U 

Ussing, Mette, Gothersgade 143, 2., 1123 København K, 33 33 87 99 

V 

Varming, Erik, Illerup Sand 24, 4400 Kalundborg, 59 52 30 24 

Varming, Hanne, Gl. Jernbanevej 2 B, bagh., 2500 Valby, 36 13 96 30 

Vester, Ane, Steenweg op Ukkel 12, B-1650 Beersel, Belgien 

Vohlert, Jette, Marselisvej 10, 8000 Århus C, 86 14 71 21 

Vaaben, Kirstine, Brumleby 3 D, 2100 København Ø, 35 26 17 30 



W 

Wehding, Nikolaus, Rise Bygade 34, 6230 Rødekro, 74 66 11 90 

Westergaard, Eigil, Kabbelvej 29, Nørlem, 7620 Lemvig, 97 82 01 85 

Westergaard, Laila, Ejderstedgade 10, 4., 1761 København V, 33 21 33 60 

Westerlund, Karin, Herluf Trolles Gade 24, 5., 1052 København K, 33 12 11 92 

Worsøe, Pernille Priergaard, Krausesvej 21, st., 2100 København Ø, 35 42 47 85 

Z 

Zunino, Carina, Gasværksvej 17, 2.tv., 1656 København V, 33 31 09 28 

Ø 

Ørntoft, Claus, Houenvej 52, Mygdal, 9800 Hjørring, 98 97 51 55 

Å 

Aagaard, Grete, Ny Munkegade 95, st., 8000 Århus C 

Aarbakke, Ingvil Hareide, c/o Kørup, Dronningens Tværgade 58, 

1302 København K 

A 

Abrahamsen, Leise Dich, Vodroffsvej 18, st., 1900 Frederiksberg C, 33 31 09 42 

Abrahamsson, Anette, Blegdamsvej 2, 3., 2200 København N, 35 37 54 20 

Agger, Ib, Højensvej 94, Egense, 5700 Svendborg, 62 20 99 02 

Agger, Margrethe, Smedestræde 3, Overby, 4583 Sjællands Odde, 59 32 74 16 

Agger, Poul, Grønnemose Allé 21 B, 2400 København NV, 39 69 97 05 

Alkærsig, Hanne Torpe, Møllevej 10 B, st., 2800 Lyngby, 45 85 59 11 

Alkærsig, Ole, Møllevej 10 B, st., 2800 Lyngby, 45 85 59 11 

Andersen, Eric, Rørholmsgade 18, 1352 København K, 33 12 39 40 

Andersen, Hans August, Gl. Bjært 59, 6091 Bjert, 75 57 22 59 

Andersen, Hans Otto, Bregnevej 1, 4990 Sakskøbing 

Andersen, Ingemann, Stibankevejen 50, 4920 Søllested, 54 78 92 93 

Andersen, Knud, Steen Blichersvej 1, 2., 2000 Frederiksberg, 38 87 60 38 

Andersen, Niels, Kyrkbacken 50, Sankt Ibb, Hven, Sverige 

Andersen, Poul L., Holger Danskes Vej 52, st., 2000 Frederiksberg, 38 11 31 41 

Andersen, Søren, Parkvænget 4, 8700 Horsens, 75 62 04 31 

Andersen, Tune, Tersløsevej 26, 2700 Brønshøj, 38 28 46 00 

Ankarfeldt, Søren, Frederiksberg Allé 42 A, 2., 1820 Frederiksberg C, 

33 21 47 07 

Arendal, Lone, Wildersgade 60 C, 1408 København K, 32 54 26 99 

Arnach, Ole, Carl Blochs Allé 3, 2., 2860 Søborg, 39 67 69 41 

Arnel, Thomas, Haslehøjvej 51, 8210 Århus V 

Arnoldi, Per, Amaliegade 40, st., 1256 København K, 33 14 00 18 

Aronson, Dag, Vodroffs Tværgade 2, st., 1909 Frederiksberg C, 59 62 82 92 

Askholm, Martin, Baggesensgade 31, 1., 2200 København N, 35 37 39 67 

Askou-Jensen, Robert, Dalslandsgade 46, 4., 2300 København S, 32 95 60 92 

Augustesen, Jytte, Willemoesgade 56, 2., 2100 København Ø, 35 26 97 66 

B 

Bach, Malene, Larsbjørnsstræde 5, 2., 1454 København K, 33 32 76 76 

Bahnsen, Henrik, Hybenvej 7, 4700 Næstved, 55 77 30 36 

Balle, Grete, Lundevej 57, 4400 Kalundborg, 59 51 06 57 

Barker, Merete, C.F. Holbechsvej 11 A, 2800 Lyngby, 45 85 08 88 

Barr, Stine, Peter Bangsvej 44, 1. th., 2000 Frederiksberg, 38 88 80 16 

Basse, Jørgen Stenberg, Lerdalen 75, 1., 8270 Højbjerg, 86 27 98 08 

Bay, Gunnar, Egeløvsvej 31, 2830 Virum, 45 85 57 22 

Bech, Poul Anker, Bastholm Møllevej 115, 9760 Vrå, 98 98 81 53 

Beck, Henrik Pryds, Vendersgade 6, 3., 1363 København K, 29 46 52 40 

Begtorp, Kristian, Aksel Møllers Have 18, 2000 Frederiksberg, 38 86 75 00 

Behrndt, Anne Hane, Østergade 69, 3700 Rønne, 21 49 89 63 

Bentzon, Viggo Drachmann, Møngevej 28, 3200 Helsinge, 48 79 60 13 

MA L E R E 2 4 7

2 4 8 MA L E R E 

Berg, Eiler, Thistedvej 650, Vust, 9690 Fjerritslev, 98 22 51 60 

Berge, Martin, Buskevej 4, 3751 Østermarie, 56 47 00 03 

Bergsøe, Elisabeth, c/o Heie, Jyllandsvej 23, 2000 Frederiksberg, 56 50 14 49 

Bertelsen, Albert, Gl. Landevej 44, Mølholm, 7100 Vejle, 75 82 62 93 

Birch, Jytte Møllegaard, Nørre Søgade 27, 1370 København K, 33 12 60 68 

Birk, Søren, Øster Farimagsgade 47, 2100 København Ø, 35 38 40 04 

Birkemose, Jens, La. Vernhe Marcillac, 12330 Valon, Frankrig 

Birkholm, Pia, Nørthorupvej 8, 9690 Fjerritslev, 98 21 72 00 

Bjarnason, Elin, Rolfsvej 10, 4., 2000 Frederiksberg, 38 10 34 58 

Bjerre, Agnete, Bodegårdsvej 7, 3050 Humlebæk, 49 19 19 37 

Bjørn, Anne, Bæringvej 12, 5610 Assens, 64 79 13 93 

Bjørn, Ole, Oddenvej 117, Lumsås, 4500 Nykøbing Sj, 59 32 12 22 

Bloom, Doris, Strandøre 8 C, 2100 København Ø, 39 18 14 55 

Bo, Morten, Amalievej 4 C, 1875 Frederiksberg C, 33 31 78 99 

Boa, Maj-Britt, Strandlodsvej 13 B, 1., 2300 København S, 32 57 81 40 

Boberg, Jørgen, Via Solaio 101 B, I-55040 Vallecchia, Italien 

Boëtius, Henrik, Bybækterrasserne 167 F, 3520 Farum, 44 95 42 13 

Bohr, Jens, Gabet 14, 5370 Mesinge, 65 34 21 85 

Bojesen, Claus, Klinteager 1, 2950 Vedbæk, 45 89 37 26 

Bokelund, Eigil, Helgesvej 16, 3.th., 2000 Frederiksberg, 21 22 86 39 

Bonde, Peter, Faksinge By 22, 4720 Præstø, 55 99 59 09 

Bonifacini, Milena, Kertemindevej 83, 5800 Nyborg, 65 36 24 64 

Bonnén, Kasper, Bådsmandsstræde 31, 3., 1407 København K, 32 96 39 27 

Borg, Jørgen, Mejlbyvej 24, Stadil, 6980 Tim, 97 33 12 82 

Borup, Ingeborg, Præsteengen 3, Maglebrænde, 4850 Stubbekøbing 

Boruszek, Lea, Boyesgade 17, 3., 1622 København V, 33 22 66 53 

Brandes, Peter, 82 Rue St. Denis, Colombes, Frankrig 

Bredsdorff, Niels, Legindvej 59, Sønderho, 7752 Snedsten, 97 93 93 93 

Brems, Bodil, Grønnemose Allé 31, 2400 København NV, 39 67 68 22 

Brinch, Jes, Ukendt adresse 

Brogård, Knud, Spættens Kvarter 11 A, 2620 Albertslund, 43 64 74 23 

Bruun, Buster, Bavnebjærgspark 34, 3520 Farum, 44 95 86 14 

Bruun, Peer, Ræveskriftet 19, Havreholm, 3100 Hornbæk, 49 70 25 26 

Brüel, Charlotte, Christianshavns Voldgade 7, 5., 1424 København K, 

32 54 94 46 

Brøgger, Stig, Rundforbivej 67 B, 2950 Vedbæk, 45 89 17 78 

Brønnum, Jette, Bartholinsgade 7, 3., 1356 København K, 33 93 57 17 

Braase, Ragna, 58 Rue de la Roche Garnier, Marcoussis, Frankrig 

Buch, Frida, Nørregårdsvej 73, 2610 Rødovre, 36 70 45 07 

Buch, Hugo Arne, Nydamsvej 1, 3790 Hasle, 56 96 90 44 

Buch, Ib, Tanderup Hovedgade 15, 8791 Tranebjerg, Samsø, 86 59 08 36 

Buchwald, Michael, Heisesgade 19, 2100 København Ø, 39 29 70 82 

Burns, Ronald, H.C. Ørstedsvej 71, 1., 1879 Frederiksberg C, 35 39 58 62 

Bøjer, Knud, Klokagervej 40, 9800 Hjørring, 98 92 65 01 

Böttzauw, Erik, Rytterkær 6, Herringløse, 3670 Veksø, 46 76 92 56 

Baagøe, Per, Bartholinsgade 7, 1.th., 1356 København K, 33 33 02 84 

C 

Campau, Ruth, Italiensvej 30, 2300 København S, 32 59 43 04 

Carlsen, Peter, General Bahnsons Vej 16, 3.th., 2000 Frederiksberg, 36 30 60 52 

Carlsson, Ilse Wettenburg, Heibergsgade 16, 1056 København K, 33 14 95 50 

Carstensen, Claus, Ved Grænsen 22, 2000 Frederiksberg, 38 79 28 70 

Carstensen, Johannes, Bartholinsgade 7, 1350 København K, 33 36 38 47 

Cervera, Carmen, Solhjemsvej 7, 3370 Melby 

Christensen, Ellen, Viadukt Allé 25, 2900 Hellerup, 39 62 58 25 

Christensen, Gay, Marediget 3, 2920 Charlottenlund, 39 63 03 83 

Christensen, Keld Bech, Stilledal 34, 2., 2720 Vanløse, 38 74 93 62 

Christensen, Kirsten, Nørre Farimagsgade 55, 1364 København K, 33 32 80 29 

Christensen, Markan, Skovhegnet 7, 3460 Birkerød, 45 81 47 66 

Christensen, Torben, St. Kongensgade 103, 3., 1264 København K, 33 33 03 20 

Christensen-Ernst, Bente, Nyelandsvej 42, 2000 Frederiksberg, 20 10 18 76 

Christensson, Paul, Østerbæksvej 83, 1., 237, 5230 Odense M, 66 12 36 87 

Christiansen, Erik Bille, Classensgade 29, 4., 2100 København Ø, 35 26 85 39 

Christiansen, Jesper, Kong Georgs Vej 21, 2000 Frederiksberg, 38 10 26 88 

Christiansen, Ursula Reuter, Hårbøllevej 2, 4792 Askeby, Møn, 55 81 73 57 

Christoffersen, Tom, Gammel Kongevej 141, 1850 Frederiksberg C, 

33 31 72 10 

Christoffersen, Uffe, Place de L’eglise, F-30580 Fontaréches, Frankrig 

Clausen, Erik, Enghave Plads 14, 1.th., 1670 København V 

Clausen, Eva, Schoutgården 64, 2791 Dragør, 32 94 77 53 

Clausen, Johanne From, Spangsmosevej 34, Broballe, 6430 Nordborg, Als, 

74 49 06 17 

Clement, Krass, H.C. Ørstedsvej 37 B, 1879 Frederiksberg C, 35 35 13 35 

Collaro, Viera, Toftholm Allé 12, 2900 Hellerup, 39 62 97 45 

Corcoran, Austin, Nexeløvej 1, Starreklinte, 4534 Hørve, 59 26 93 28 

Corell, Jes B., Livjægergade 12, 5., 2100 København Ø, 35 38 92 08 

D 

Dahlin, Dorte, Oscar Ellingers Vej 11, 2000 Frederiksberg, 38 19 48 84 

Dalgaard, Iben, C.F.Richs Vej 99 A, 2000 Frederiksberg, 38 88 28 78 

Dam, Aske, Fossekkleiva, Berger, Norge 

Dam, Ena, Koldinggade 3, st., 2100 København Ø, 35 42 03 50 

MA L E R E 2 4 9

2 5 0 MA L E R E 

Damgård, Bodil, Kløverstykket 7, 2791 Dragør, 32 53 19 12 

Damgård-Sørensen, Henning, Snedkerstræde 1, 3670 Veksø Sj, 47 17 06 86 

Damm, Per, Kærgårdsvej 38, Nørhå, 7752 Snedsted, 97 93 42 88 

Danelund, Svend, Lingbanke 93, 9990 Skagen, 98 44 55 75 

Danielsen, Svend, Prinsessegade 3, 2., 1422 København K, 32 96 16 29 

Davidsen, John, Toldbodgade 11, st., 1253 København K, 33 15 82 30 

Debois, Inger Lut, Mirabellevej 5, 2400 København NV, 38 34 96 46 

Debois, Jette, Markvej 125, 9990 Skagen, 98 45 01 48 

Denning, Ken, Niels Uldallsvej 3, 6091 Bjert, 75 57 70 21 

Devantier, Kristian, Julius Valentiners Vej 25, 4., 2000 Frederiksberg, 

27 45 62 30 

Diedrichsen, Ulla, M.C. Holtsvej 11, 8270 Højbjerg, 86 27 50 87 

Diemer, Rikke, Mynstersvej 3, 2., 1827 Frederiksberg C, 33 23 23 57 

Dithmer, Mogens, Middelfartsgade 14, 2100 København Ø, 35 38 52 05 

Daastrup, Flemming, Valby Langgade 136, 2500 Valby, 36 16 52 61 

E 

Egebæk, Vedel T., Frederiksdalsvej 200, 2830 Virum, 45 85 65 62 

Egemose, Anne Marie, “Lillebælthus”, Mariendalsvej 47, 5610 Assens, 

64 71 51 27 

Egemose, Claus, Dannebrogsgade 18, 3., 1660 København V, 32 42 74 27 

Egil, Mogens, Odensegade 21, kld., 2100 København Ø, 35 26 44 62 

Eje, Poul, Gustaw Wieds Vej 8, 2860 Søborg, 39 67 34 62 

Elgaard, Søren, Råhøj Allé 10, 8270 Højbjerg, 86 27 31 98 

Ellegaard, Inge, Enghavevej 118, 2450 København SV, 33 24 92 49 

Enevold, Erik, Landevejen 51, Sønderho, 6720 Fanø, 75 16 46 80 

Enevoldsen, Bjørn Pierri, Nørre Side Allé 3, 3. th., 2200 København N, 

23 26 90 03 

Engelhardt, Maja Lisa, 82 Rue St. Denis, Colombes, Frankrig 

Engelund, Svend, Langballevej 5 K, 8320 Mårslet, 86 29 41 24 

Erichsen, Helle-Vibeke, Ahlmanns Allé 19, 2900 Hellerup, 39 62 22 23 

Eriksen, Gorm, Jægersborgvej 50, 2800 Lyngby, 45 88 50 34 

Eriksen, Gutte, St. Karlsmindevej 103, 3390 Hundested, 47 93 72 04 

Erlandsen, Jette, Nyvej 18, 1., 1851 Frederiksberg C, 33 31 26 28 

Espen-Hansen, Jørgen, Slotsvej 57 A, 2920 Charlottenlund, 39 63 40 91 

F 

Fabricius, Jesper, Ahlefeldtsgade 24, 3., 1359 København K, 33 15 30 81 

Fagerberg, Ulla, Oehlenschlægersgade 12, st.th., 1663 København V, 

33 25 10 96 

Fievé, René, Kullinggade 30, 5700 Svendborg, 62 21 76 61 

Finding, Ole, Kirkebakken 5, 4534 Vallekilde, 59 65 64 84 

Finn, Maria, Halgreensgade 13, 3., 2300 København S, 32 55 95 69 

Fischer-Hansen, Judith, Ll. Strandstræde 20 B, 5., 1254 København K, 

33 14 34 30 

Flagstad, Carl Henrik, Christianshavns Voldgade 7, 5., 1424 København K, 

32 54 94 46 

Flensburg, Anette Harboe, Sønder Boulevard 114, 4., 1720 København V, 

33 24 50 72 

Fomsgaard, Jes, Husgyden 16, Kertinge, 5300 Kerteminde, 65 32 35 26 

Forslund, Leonard, Fælledvej 14, 1., 2200 København N, 35 39 90 17 

Foss, Johanne, Mosevangen 48, 3460 Birkerød, 45 82 12 39 

Frandsen, Erik A., Fælledvej 9, 2.th., 2200 København N, 38 79 17 77 

Franzen, Frank, Lille Grund 2, 3.tv., 2300 København S, 27 21 50 61 

Friis, Alfred, Gustav Johannsensvej 14, 2000 Frederiksberg, 38 71 24 60 

Frobenius, Jens, Bybækpark 41, 3520 Farum, 44 95 47 91 

Frøsig, Helle, Funkiavej 45, 2300 København S, 32 84 14 74 

Funder, Geert Daae, Tårnbakken 48, 4793 Bogø, 33 32 86 45 

Führer, Kai, Æbeløvej 10, 8600 Silkeborg, 86 85 11 78 

Faarup, Carl Chr., Lindholmsvej 1, Lindholm, 3550 Slangerup, 47 33 47 90 

G 

Geertsen, Ib, Nordre Allé 5, 2500 Valby, 36 17 86 93 

Gelardi, Ruben, Hindegade 6, 4., 1303 København K, 33 15 08 67 

Gislason, Jon, Jens Munksvej 41, 8200 Århus N, 86 10 19 96 

Gissel, Mogens, Banegårdsgade 1, 8300 Odder, 86 54 44 83 

Gitz-Johansen, Mette, Studiestræde 13, 3., 1455 København K, 33 32 18 85 

Gjerdevik, Nils Erik, Frederiksberg Allé 13 A, st., 1621 København V, 

33 25 68 63 

Glob, Allan, Skanderborgvej 8, 3., 8000 Århus C, 86 14 83 85 

Glysing, V. Jensen, Beder Landevej 44, 8330 Beder, 86 93 60 18 

Gorell, Carl B., Kastaniens Kvarter 2 B, 2620 Albertslund, 43 64 11 90 

Gram-Hanssen, Erik, Priorensgade 55, 5600 Fåborg, 62 61 30 60 

Gregers, Erling, Bakkeskoven 105, Stjær, 8660 Skanderborg, 86 95 01 20 

Groth-Jensen, Jens Peter, Engkrogen 27, 2860 Søborg, 39 67 45 14 

Grove, Jens G., Stevnsbovej 11, 2840 Holte, 45 80 26 25 

Græm, Lisbeth, Classensgade 13, 1., 2100 København Ø, 35 42 82 92 

Grønnow, Marianne, Nørre Sideallé 3, 4., 2200 København N, 35 35 21 80 

Guttormsen, Signe, Eifelstrasse 60, D-50677 Köln, Tyskland 

Gårdsvig, José, Moselundsvej 13, Funder Kirkeby, 8600 Silkeborg, 86 85 15 60 

MA L E R E 2 5 1

2 5 2 MA L E R E 

H 

Hagen, Søren, Pilegårdsvej 76, 2730 Herlev, 44 92 92 98 

Hagens, Erik, Havemosegaard, Bringtoftevej 7, 4780 Stege, 55 81 83 01 

Hahn, Jørgen, Nørregade 4, 3., 1165 København K, 33 12 16 08 

Hammeleff, Hjørdis Landahl, Håndværkerhaven 49 B,st., dør 31, 

2400 København NV, 39 67 58 39 

Hammershøj, Frank, Sct. Annagade 4, 5400 Bogense, 64 81 14 64 

Hanmann, Inger, Gl. Kongevej 136, 1850 Frederiksberg C, 33 22 06 31 

Hannemann, Mette, Værnedamsvej 17, 1., 1819 Frederiksberg C, 33 24 27 42 

Hansen, Arne L., Lucernemarken 8, 3060 Espergærde, 49 13 29 49 

Hansen, Bente, Livjægergade 44, 2100 København Ø, 35 26 39 36 

Hansen, Bjørn T., Ved Vænget 2, 4., 2100 København Ø, 35 42 12 26 

Hansen, Jens Peter Helge, Krøjerup Overdrev 14, Krøjerup, 4180 Sorø, 

57 83 31 28 

Hansen, John, Stokkebrovej 3, 5672 Broby, 63 11 15 09 

Hansen, Jørgen Teik, c/o Søiberg, Borgergade 134, 3., 1300 København K, 

33 11 98 48 

Hansen, Karen, 6 Avenue du Maine, 75015, Paris, Frankrig 

Hansen, Karl Gustav, Marstalsgade 8, 5., 2100 København Ø, 35 38 75 37 

Hansen, Kirsten Juul, Amerikavej 18, Erenbjerg, 5672 Broby, 62 63 15 50 

Hansen, Kjeld, Rågevej 9, 2900 Hellerup, 39 62 46 71 

Hansen, Maria Lüders, Hejrebakken 63, 3500 Værløse, 44 48 13 52 

Hansen, Merete, Ved Munkevænget 16, 4660 Store-Heddinge, 56 50 40 77 

Hansen, Ole Folmer, Hostrupshave 42, 2. tv., 1954 Frederiksberg C, 

35 36 73 60 

Hansen, Ole Halskov, Porsmosevej 11, 6854 Henne, 75 25 53 43 

Hansen, Ole Prip, Kær Bygade 13, 6400 Sønderborg, 74 42 87 19 

Hansen, Peer Strande, Sorthøj 117, 9000 Aalborg, 98 13 80 81 

Hansen, Poul Oskar, Karetmagerstræde 6, Åsum, 5240 Odense NØ, 

66 10 29 84 

Hansen, Søren, Grønnemose Allé 41, 2400 København NV, 39 56 48 92 

Hansen, Aage Arbjerg, Energivej 25 A, 8900 Randers, 86 41 16 24 

Haugen-Johansen, Jens, Rakelsvej 1, 2900 Hellerup, 39 62 07 38 

Hauptmann, Gitte, Arkonagade 16, 2., 1726 København V, 33 21 24 80 

Have, Finn, Lillegade 5, 1., 8300 Odder, 86 54 43 70 

Have, Henrik, Borkvej 10, Øster No, 6950 Ringkøbing, 97 33 02 66 

Havemann, Claus, Odinsvej 4, 3400 Hillerød, 48 25 06 96 

Hedeager, Lisbeth, Langebrogade 8 A, 1.th., 1411 København K, 32 57 90 21 

Heerup, Ole, Kamstrupvej 96, 2610 Rødovre, 36 41 42 20 

Heiberg, Anne Skamstrup, Egebjerg Hovedgade 26, 4500 Nykøbing Sj., 

59 32 87 18 

Heiberg, Finn, Egebjerg Hovedgade 26, 4500 Nykøbing Sj., 59 32 87 18 

Heilesen, Karl, Østergade 2, 4340 Tølløse, 59 18 57 10 

Heinesen, Zakarias, 3800 Tórshavn, Færøerne 

Helledie, Niels, Jeckelsvej 20, Gl. Skagen, 9990 Skagen, 98 44 11 48 

Heltoft, Kjeld, Faksemosevej 61, 3230 Græsted, 48 39 16 14 

Hemmingsholt, Elmer, Brønshøj Kirkevej 27, 2700 Brønshøj, 38 60 98 69 

Henckel, Peter Holst, Strandboulevarden 112, 3., 2100 København Ø, 

35 42 36 47 

Henderson, Pipin, Nyhavn 42 B, 1.th., 1051 København K, 33 13 12 70 

Henriksen, Ane, Ourøgade 40, 2.th., 2100 København Ø, 39 29 17 27 

Henriksen, Poul Ib, Dr. Margrethesvej 83, 8200 Århus N, 86 16 00 16 

Heron, Torben, Eskebjerg Strandvej 7, 4593 Eskebjerg, 59 29 15 18 

Herstad, Nanna, Caroline Amalievej 58 D, 2800 Lyngby, 45 87 06 56 

Hertoft, Nanna, Kulsviervænget 15, 2800 Lyngby, 45 88 11 66 

Heuser, Arne, Strandgårdsvej 49, 4550 Asnæs, 59 65 05 11 

Hilligsøe, Klaus, Vigvejen 11, 4943 Torrig L, 54 93 70 60 

Hind, Tine, Nordstrandvej 2, 8592 Anholt, 86 31 90 12 

Hindsbo, Sys, Sundsgårdsvej 10, Fjellebro, 5750 Ringe, 62 27 21 41 

Hinnum, Susan, Stengade 83, st., 3000 Helsingør, 49 70 88 17 

Hjelholt, Berit, Ellidsbølvej 37, Vust, 9690 Fjerritslev, 98 22 53 53 

Hoff, Mogens, Dantes Plads 4, 1556 København V, 33 32 13 80 

Hoff-Jessen, Annette, Place de L’eglise, F-30580 Fontaréches, Frankrig 

Holbek, Jørgen Tang, Saxogade 33, 2., 1662 København V, 33 22 44 16 

Holbroe, Lars, Wiemosen 65, 4000 Roskilde, 46 35 21 42 

Holck, Peter, Peter Bangsvej 123, 3., 2000 Frederiksberg, 38 79 06 34 

Holdensen, Annette, Løkkegravene 83, 5270 Odense N, 66 18 94 18 

Holm, Peter, Livjægergade 25, 4. tv., 2100 København Ø, 35 55 35 70 

Holm, Aage, Bredegade 33 B, 4200 Slagelse, 58 52 54 68 

Holmefjord, Ingvald, 14 rue de l’Eglise, 11540 Roquefort des Corbieres, 

F r a n k r i g 

Holstein, Bent, Holbergsgade 19, 1057 København K, 33 91 07 91 

Hultenberg, Kristoffer, Egilsgade 50, 1.tv., 2300 København S, 32 57 51 64 

Hummel, Tove, Rolfsvej 10, 1.tv., 2000 Frederiksberg, 38 11 84 64 

Huss, Torben, Saxogade 9, 1662 København V, 33 22 52 73 

Hvid, Hans Jørgen, Sønder Boulevard 67, 4., 1720 København V, 33 31 93 84 

Høeg, Lars, Siciliensgade 8, 4., 2300 København S, 32 97 41 55 

Høegh, Aka, Box 320, 3920 Julianehåb, Grønland 

Høj, Jørgen, Buddinge Hovedgade 114, 2860 Søborg, 39 67 49 37 

Høj, Kirsten Kildegaard, Borgmester Fischersvej 4, 4.mf, 2000 Frederiksberg, 

20 77 72 84 

Højgård, Karen, Rolfsvej 10, st., 2000 Frederiksberg, 38 88 16 58 

MA L E R E 2 5 3

2 5 4 MA L E R E 

Hørning, Tonny, Borrebyvej 10, 2700 Brønshøj, 38 71 03 86 

Haack, Hjördis, Tagensvej 102, 1., 2200 København N, 35 85 71 84 

I 

Ibbo, Jeff, Sjælør Boulevard 109, 3., 2500 Valby, 36 16 61 91 

Ipsen, Poul Janus, Jørgensmindevej 15, 4793 Bogø By, 55 89 40 56 

J 

Jacobsen, Holger, Geelskovparken 10, 1., 2830 Virum, 45 85 99 17 

Jacobsen, Lars Sylvest, Vesterbro 5, 4500 Nykøbing Sj., 59 91 22 85 

Jacobsen, Ole Sylvest, Algade 15 B, st., 4230 Skælskør, 58 19 02 43 

Jacobsen, Palle, Nørrebrogade 182, 4., 2200 København N, 35 83 04 57 

Jacobsen, Poul Bruun, Kastaniedal 13, 2730 Herlev, 44 91 70 02 

Jakobsen, Jørgen, Julsøvej 218, 8600 Silkeborg, 86 84 57 17 

Jákupsson, Bárdur, Nikolai Mohrsgøta 3, Hoyvik, Færøerne 

Jelstrup, Dorte, Schacksgade 8, 2., 1365 København K, 33 14 15 22 

Jensen, Aksel, Saltoftevej 26, Saltofte, 5610 Assens, 64 71 46 81 

Jensen, Alfred Immanuel, Næsbyvej 47, 4171 Glumsø, 57 64 62 11 

Jensen, Asbjørn, Henning Smiths Vej 16, 3., 9000 Aalborg, 98 11 65 86 

Jensen, Berit Heggenhougen, Østerbrogade 93, 1., 2100 København Ø, 

35 43 43 85 

Jensen, Carl Henrik, Grønnemose Allé 21 F, 2400 København NV, 39 69 50 19 

Jensen, Claus, Store Kannikestræde 3, 1169 København K, 33 14 66 50 

Jensen, Else, Bartholinsgade 7, 4., 1356 København K, 33 15 70 90 

Jensen, Finn Hjortskov, Engvejen 1, Rindby, 6720 Fanø, 75 16 14 46 

Jensen, Jan, Middelfartvej 37, Båring, 5466 Asperup, 64 48 16 32 

Jensen, Jeppe Juel, C.F. Jensensvej 7, 4450 Jyderup, 59 27 65 61 

Jensen, Niels Erik, Folkvarsvej 13, 2., 2000 Frederiksberg, 38 11 44 24 

Jensen, Per Bak, Marsk Stigsvej 19, Halseby, 4220 Korsør, 58 38 00 21 

Jensen, Regnar, Aprilvej 58, 2730 Herlev, 44 92 13 16 

Jeppesen, Anni, Næsby Skovvænge 43, 5270 Odense N, 66 18 10 13 

Jepsen, Leif, Willemoesgade 58, 4., 2100 København Ø, 35 38 61 01 

Johannsen, Dyke, Markgade 2, 6270 Tønder, 74 72 10 42 

Johansen, Frithioff, Allégade 17 B, 2000 Frederiksberg, 38 10 39 28 

Johns, Anette, Røde Mellemvej 94 A, have 17, 2300 København S, 32 97 19 25 

Johnsen, Bent, Gothersgade 143, 1123 København K, 33 15 71 45 

Jupont, Poul, Ahlefeldtsgade 18 A, st.tv., 1359 København K, 33 93 26 19 

Juul, Hasse, Vest Flade Klit 5, 7900 Nykøbing M., 97 74 06 84 

Jørgensen, Claus Rohland, Holbergsgade 19, 3., 1057 København K, 

33 14 44 06 

Jørgensen, Erik, Søndre Fasanvej 36, 2000 Frederiksberg, 36 30 10 99 

Jørgensen, Erling, Bøgevej 12, 6000 Kolding, 75 53 98 43 

Jørgensen, Finn Richardt, Classensgade 13, 1., 2100 København Ø, 35 42 82 92 

Jørgensen, Gerda Gundorph, Grønnemose Allé 21 C, 2400 København NV, 

39 56 36 56 

Jørgensen, Henrik, Ryesgade 71, 4., 2100 København Ø, 35 39 25 93 

Jørgensen, Karl Gustav, Rosendalsvej 25, 3660 Stenløse, 47 17 13 75 

Jørgensen, Mogens, Dr. Tværgade 46, 4., 1302 København K, 33 15 39 44 

Jørgensen, Morten Buch, Ved Amagerport 10, 2. tv., 2300 København S, 

32 54 09 91 

Jørgensen, Preben, Midtfløjene 1, 2700 Brønshøj, 38 60 34 13 

Jørgensen, Steffen, Grønnemose Allé 49, 2400 København NV, 39 66 67 25 

K 

Kalbak, Annelise, Lyngbyvej 32 B, 6., 2100 København Ø, 39 18 40 85 

Kannik, Frans, Store Kongensgade 99, 1264 København K, 33 14 28 65 

Kantsø, Jens, Sortedam Dossering 69, 3., 2100 København Ø, 35 42 11 52 

Kath, Eske, Sankelmarksgade 4, 1.th., 1676 København V, 33 25 39 91 

Kath, Leif, Præstegårdsvej 16, 6070 Christiansfeld, 74 56 21 67 

Kerber, Poul, Østbanegade 45, 2100 København Ø, 35 42 22 53 

Kirchheiner, Finn, Revlingbakken 30, st., 9000 Aalborg, 98 18 10 38 

Kirkeby, Per, Øregårds Allé 17, 2900 Hellerup 

Kirkegaard, Anders, St. Karlsmindevej 49, St. Karlsminde, 3390 Hundested, 

47 93 79 45 

Kiær, Thomas, Peter Fabers Gade 35, 2.tv., 2200 København N, 35 35 79 99 

Kjeldbæk, Bentemarie, Uraniavej 2, 2., 1878 Frederiksberg C, 39 20 60 05 

Kjær, Hans, Jens Winthersvej 16, 5900 Rudkøbing, 62 51 18 88 

Kjærsgaard, Søren, Gothersgade 143, 1., 1123 København K, 33 32 94 38 

Klein, Kirsten, Ejerslevvej 6, Sdr. Dråby, 7900 Nykøbing M, 97 75 15 30 

Kleivan, Nina Maria, Fælledvej 14, 3., 2200 København N, 35 36 70 12 

Klenø, Eugenij, Brøndby Nord Vej 72, 12., 2605 Brøndby, 36 47 85 09 

Knudsen, Oda, Møllevej 6, 4560 Vig, 59 31 87 89 

Knøss, Niels Johan, Fyrbakken 12, Als, Østj., 9560 Hadsund, 98 58 21 21 

Koefoed-Jespersen, Brita, Grønnehavevej 17, 3390 Hundested, 47 98 57 21 

Kollandsrud, Siri, Halfdansgade 21, 3., 2300 København S, 32 54 14 19 

Kornbeck, Mette, Strynøgade 4, 3., 2100 København Ø, 39 29 35 48 

Koya, Katina-Dardano, Læderstræde 30, st., 1201 København K, 33 32 56 03 

Kramer, Per, Spanien 19 B, Postbox 267, 8100 Århus C, 86 19 95 77 

Kristensen, H.G., H.C. Andersens Boulevard 51, mezz., 1553 København V, 

33 12 61 15 

Kronkvist, Birthe, Etonvej 21, 2300 København S, 32 58 13 08 

Krull, Hans Oldau, Møgelhøj 6, 8520 Lystrup, 86 74 19 66 

MA L E R E 2 5 5

2 5 6 MA L E R E 

Krøjer, Tom, Glorupvej 22, 5853 Ørbæk, 63 33 05 23 

Kvium, Michael, Holbergsgade 19, 4., 1057 København K, 33 15 75 37 

Käszner, Smike, Wesselsgade 20 A, 2.th., 2200 København N, 25 31 93 84 

Kølkjær, Mogens, Hammervej 52 B, 4700 Næstved, 55 76 00 63 

Kørner, John, H.C. Andersens Boulevard 37, 3.th., 1553 København V 

Kaae, Karen, Dragstrupvej 27, 3250 Gilleleje, 49 20 96 06 

Kaalund, Bodil, Louisevej 7, 2800 Lyngby, 45 87 40 24 

L 

Lage, Leif, Nansensgade 41, st., 1366 København K, 33 91 44 04 

Lahoda, Thomas, Sigbrits Allé 3, 2300 København S, 32 55 93 21 

Land, Peter, Bergthorasgade 14, 4.tv., 2300 København S, 32 54 89 43 

Landgreen, Malene, Haveselskabets Vej 3 B, 3.tv., 1820 Frederiksberg C, 

26 24 10 57 

Larsen, Annemette, Griffenfeldsgade 54, 4.tv., 2200 København N, 35 39 10 17 

Larsen, Bent Elmelund, Bygårdsstræde 27, 2., 2700 Brønshøj, 38 60 02 75 

Larsen, Erik Otto, Stenstykkevej 45, 2650 Hvidovre, 36 49 45 25 

Larsen, Finn, Serenadgatan 56, 3.h., 215 72 Malmö, Sverige 

Larsen, Jacob Tue, Ryesgade 4, 2., 2200 København N, 35 35 32 40 

Larsen, Leif, Gadevangen 8 A, 2800 Lyngby, 45 88 34 26 

Larsen, Toni, Mariendalsvej 64, 2., 2000 Frederiksberg, 20 87 57 32 

Lassen, Lotte Tauber, Lipkesgade 26, 1., 2100 København Ø, 35 43 03 15 

Laursen, Karen Kjær, Skovvejen 16, 8740 Brædstrup, 75 75 28 44 

Lautrop, Peter, Amerikavej 9, 2.tv., 1756 København V, 33 23 19 50 

Lemmiche, Leif Hedvard, Gertrud Rasksvej 160, 9210 Aalborg Sø, 98 14 54 20 

Lerche, Freddie A., J.E. Ohlsensgade 10, 4., 2100 København Ø, 35 26 82 80 

Lerpa, Nes, Atelier Asserbo, Møllevangsvej 73, 3300 Frederiksværk, 97 86 82 25 

Lesniak, Chrystoph, Kaløvej 40, Eskerod, 8543 Hornslet, 86 99 42 90 

Lillesøe, Poul, Håbets Allé 25, 2700 Brønshøj, 38 80 44 20 

Lilliendahl, Alfred, Lersøpark Allé 28, Opg.0 st. værk 620, 2100 København Ø, 

35 83 30 74 

Lindemann, Kai, Res.du Grand Jardin 28, Pl. Du Grand Jardin 3.étage, 

F-06140 Vence, Frankrig 

Lindemark, Inge, Vestmannagade 1, 2., 2300 København S, 32 95 43 81 

Linnet, Elisabeth Nelson, Kridthuset, Rødehusvej 2, 2990 Nivå, 49 14 42 42 

Ljungkrantz, Ulla, Zinnsgade 11, 3., 2100 København Ø, 35 38 06 28 

Lobedanz, Gerda, Grønnemose Allé 35, 2400 København NV, 39 67 59 60 

Lohmann, Finn, Reventlowsgade 10, 2., 1651 København V, 33 31 57 15 

Lund, Karin Birgitte, Eggersvej 29, 2900 Hellerup, 39 65 63 93 

Ly, Lars, Chr. Hauchs Allé 8, Jonstrup, 3500 Værløse, 44 65 25 00 

Lyngbye, Inga, Nyvej 1 A, 3., 1851 Frederiksberg C, 33 23 43 68 

Lærkesen, Ellinor, Vinkelvej 15, 4760 Vordingborg, 55 34 48 59 

Løfqvist, Uno, Gammel Kalkbrænderi Vej 14, 2100 København Ø, 35 26 75 49 

M 

Madsen, Hans Erik, Eriksgade 4, 4., 1708 København V, 33 26 15 06 

Madsen, Karen Gabel, Baunebjergvej 115 B, 3050 Humlebæk, 49 19 39 90 

Madsen, Leif, Kragevigvej 19, 4735 Mern, 55 99 62 06 

Madsen, Ole, Stærevej 69, 2., 2400 København NV 

Maegaard, Pernelle, Sdr. Strandvej 58 B, 3000 Helsingør, 49 21 03 06 

Magnussen, Dominique, Paludan Müllers Vej 5, 1815 Frederiksberg C, 

33 22 31 90 

Magnussen, Mogens, Paludan Müllers Vej 5, 1815 Frederiksberg C, 33 22 31 90 

Mailand, Hanne, Søndergade 3, 3770 Allinge, 56 48 13 35 

Malinovsky, Lise, Odensegade 17, 2100 København Ø, 35 42 16 82 

Malinowski, Ruth, Blegdamsvej 10, 2200 København N, 35 39 24 51 

Mallow, Lizzi, Dr. Abildgaards Allé 7, 3., 1955 Frederiksberg C, 35 35 15 13 

Mandrup, Peter, Wildersgade 60 C, 1408 København K, 32 54 26 99 

Mark, Susanne, Hammervej 52 B, 4700 Næstved, 55 76 00 63 

Martensen, Peter, Margrethevej 1, 3., 2900 Hellerup, 39 61 10 48 

Mattinen, Seppo, Via Arminjon 5, IN 26, 00195 Rom, Italien 

Matwijkiw, Edvard, Gothersgade 109, 1123 København K, 33 13 27 41 

Mégard, Natalie, Vævergade 5, 5., 2200 København N, 35 35 29 06 

Megin, Ove, Gransjø, Odensvig, Gamle By, Sverige 

Meibom, Børge Chr., Højemarksvej 14, 5200 Odense V, 65 92 31 10 

Mejlholm, Anne Marie, Gothersgade 143, 2., 1123 København K, 33 93 13 08 

Michael, Loui, Vandværksvej 20, 4581 Rørvig, 59 91 90 07 

Mickelborg, Finn, St. Kongensgade 108 B, 1264 København K, 33 91 91 60 

Mikkelsen, Leif, Viaduktvej 51, 5500 Middelfart, 64 41 94 00 

Mikkes, Lars, Svanevej 10, 5690 Tommerup St., 64 76 21 00 

Moe, Odd, Brovangen 24, 5464 Brenderup, 64 44 11 01 

Moltke, Berta, Gothersgade 143, 1123 København K, 33 13 24 01 

Moseholm, Anders, Skovrankevej 8, 2820 Gentofte, 39 68 12 11 

Muus, Jane, Chr. Winthersvej 40, 2800 Lyngby, 45 87 15 71 

Møller, Herbert, Lærkevej 5, 2980 Kokkedal, 45 86 59 52 

Mørk, Michael, Italiensvej 30, 2300 København S, 32 59 43 04 

N 

Nagel-Axelsen, Hanne, Kleinflintbeker Strasse 24, D-24220 Flintbek, Tyskland 

Nash, Carsten, Tibirkebro 2 B, 3220 Tisvildeleje, 48 70 40 25 

Nasri, Amid, M.C. Holtsvej 11, 8270 Højbjerg, 86 27 50 87 

Nellemann, Kis, Godstedvej 18, 4894 Øster-Ulslev, 54 86 56 41 

MA L E R E 2 5 7

2 5 8 MA L E R E 

Nervil, Erik, Stænget 6, 2820 Gentofte, 39 65 37 30 

Neuchs, Peter, Rua Barao de Jaguaripe 212/204, R.J.22421-000 Rio de Jeneiro, 

B r a s i l i e n 

Nevers, Jette, Stoense Udflyttervej 13, 5953 Tranekær, 64 82 19 42 

Nielsen, Bendt Thoft, Ryttervej 1, 4894 Øster-Ulslev, 54 86 55 66 

Nielsen, Bjarne, P. Langsvej 1, Gl. Holme, 8270 Højbjerg, 86 27 43 11 

Nielsen, Bjørn Busmann, Estlandsgade 2, st., 1724 København V, 33 31 34 61 

Nielsen, Bodil, Rubinsteinsvej 6, 1., 2450 København SV, 36 16 67 17 

Nielsen, Egon Bjerg, Haveforen. Frederikshøj 123, 2450 København SV, 

36 46 67 32 

Nielsen, Elsa, Caroline Amalievej 50, 2800 Lyngby, 45 87 48 45 

Nielsen, Hanne Sejrbo, Fredericiagade 82, 4., 1310 København K, 33 13 46 57 

Nielsen, Hans Helge, Gernersgade 45, 4., 1319 København K, 33 15 24 08 

Nielsen, Henning, Jennumvej 143, Jennum, 7100 Vejle, 75 88 15 84 

Nielsen, Kehnet, Lottenborgvej 21, 2800 Lyngby, 45 93 07 15 

Nielsen, Knud, Vindelevvej 19, 7300 Jelling, 75 87 30 25 

Nielsen, Mogens Otto, Tylstrupvej 43, 9320 Hjallerup, 98 28 18 62 

Nielsen, Nikolaj, Lykkesholm, Slåvænget 1, 5932 Humble, 62 56 15 76 

Nielsen, Ole Jørn, Trøjborgvej 50, 8200 Århus N, 86 16 25 93 

Nielsen, Vibeke Mencke, Teglgårdsvej 105, 3050 Humlebæk, 49 16 17 37 

Nordmark, Allan, Sundvej 29, Sundstrup, 8832 Skals, 86 69 73 02 

Nyborg, Peter Evald, Eskildsrydsgård, S-38297 Örsjö, Sverige 

Nyström, Håkan, Henning Matzensvej 10, 2000 Frederiksberg, 38 79 06 91 

Nørgård, Camilla, Finsensvej 46 C, st.th., 2000 Frederiksberg, 35 35 11 78 

Nørgård, Lars, c/o Galleri Asbæk, Bredgade 20, 1260 København K 

Nørgård, Mogens, Brittavej 12, 2670 Greve, 43 60 10 09 

O 

Odde, Knud, Duevej 96, 4., 2000 Frederiksberg, 

Ohlsen, Billy Sjur, Hersted Øster Kirkestræde 10, 2620 Albertslund, 43 96 69 26 

Ohsten, Birte, Stenbjerg Kirkevej 92, 7752 Snedsted, 97 93 80 10 

Olesen, Annette, Råhøjparken 164, 8260 Viby, 86 28 74 14 

Olesen, Ole, Hågendrupvej 19 B, Smidstrup, 3250 Gilleleje, 48 31 80 84 

Olrik, Balder, Taffelbays Allé 1 B, 2900 Hellerup, 39 40 41 94 

Olrik, Lisbet, Vandværksvej 20, 4581 Rørvig, 59 91 90 07 

Olsen, Ib Spang, Slotsparken 64, 2880 Bagsværd, 44 98 73 62 

Olsen, John, Sundsgårdsvej 11, Fjellebro, 5750 Ringe, 62 27 15 92 

Olsen, Kai, Helstedsvej 10, 3480 Fredensborg, 48 48 13 93 

Olsen, Ole Frederik, Stauns 13, 8305 Samsø, 86 59 06 26 

Olsen, Ole Skou, Wesselsgade 22, 3. tv., 2200 København N, 35 39 12 39 

Olsen, William Skotte, Ukendt adresse 

Olsson, Birgitte, Søholm 16, 4180 Sorø, 57 83 31 22 

Omann, Hans Peter, Gothersgade 143, 2., 1123 København K, 33 15 24 70 

Orloff, Linda, Raadvad 6, 1.tv., 2800 Lyngby, 33 24 74 19 

Ortvad, Erik, Kvänjarp, Ljungby, Sverige 

Otzen, Per Marquard, Langgade 46, 4780 Stege, 35 26 26 53 

P 

Pagter, Gudrun, Egelandvej 19, Øster Starup, 6040 Egtved, 75 55 35 30 

Parylewicz, Max, Tordenskjoldsgade 30, 8200 Århus N, 86 10 55 07 

Patursson, Tróndur, 175 Kirkjubøur, Færøerne 

Pedersen, Carl-Henning, Grundtvigsvej 8 B, 1864 Frederiksberg C 

Pedersen, Erik, Kronprinsesse Sofies Vej 12 B, 2000 Frederiksberg, 38 19 94 34 

Pedersen, Jørgen Kragh, Julius Blomsgade 16,2., 2200 København N, 

35 83 31 72 

Pedersen, Per Jens Kristian, Rosenvænget 47, 6800 Varde, 75 22 24 01 

Pedersen, Poul, 104 Rue de Rivoli, 6., Paris, Frankrig 

Péronard, Paul-René, Kirke Søbyvej 63, Kirke-Søby, 5610 Assens, 64 74 13 15 

Petersen, Hans Meyer, Skolestræde 3, Vejringe, 4850 Stubbekøbing, 

54 44 15 78 

Petersen, Lene Adler, Bülowsvej 18 C, 1870 Frederiksberg C, 33 24 78 82 

Petersen, Ole Bjørn, Kaj Munksvej 8, 6100 Haderslev, 74 52 43 84 

Plaetner, Lone, Ordrup Jagtvej 58 B, 2920 Charlottenlund, 39 64 47 93 

Platen, Cai-Ulrich von, Valbygårdsvej 60, 1., 2500 Valby, 36 45 05 80 

Plesner, Margaret, Holsteinsgade 1, 4., 2100 København Ø, 35 38 88 21 

Ploug, Anne Marie, Njalsgade 17 B, 3., 2300 København S, 28 40 09 66 

Polack, Lillian, Rosendalsgade 16, 2., 2100 København Ø, 35 42 66 24 

Ponsaing, Eli, Sandlodvej 2, 3250 Gilleleje, 48 30 33 34 

Pontoppidan, Eva Ree, Isenbjerg 10, 3550 Slangerup, 48 18 49 05 

Posselt, Jytte, Lille Mosevej 3, 3050 Humlebæk, 49 70 70 20 

Pøhlsgaard, Mogens, Sigridsvej 1, 2900 Hellerup, 39 62 97 23 

R 

R, Tal, Strindbergsvej 57, 2500 Valby, 36 46 59 74 

Ranning, Jette Løvetand, c/Ample 35, 2.2., E-08002 Barcelona, Spain 

Rasmussen, Erik, Hoby Skovvej 3, 4983 Dannemare, 54 94 39 68 

Rasmussen, Hugo, Tempelvej 1 A, 3740 Svaneke, 56 49 67 35 

Rasmussen, Inge, Pontoppidansgade 9, 4., 8900 Randers, 86 43 98 06 

Rasmussen, Inger Lise, Sjællandsgade 135, 8000 Århus C, 86 19 94 65 

Rasmussen, Jens Uffe, Rantzausmindevej 162, 5700 Svendborg, 62 20 80 03 

Rasmussen, Steen, Tulstrupvej 126, Jaungyde, 8680 Ry, 86 89 10 86 

Rasmussen, Steen Møller, Drosselvej 71, 2000 Frederiksberg, 38 19 66 86 

MA L E R E 2 5 9

2 6 0 MA L E R E 

Rasmussen, Tonning, Høje Bøge, Nyker Strandvej 4, 3700 Rønne, 56 96 42 33 

Rasmussen, Torben Harder, Pallesdamvej 14, 7840 Højslev, 97 53 71 06 

Rathsach, Anne-Lise, Store Kongensgade 67 A, 1., 1264 København K, 

33 93 14 02 

Rau, Tanja, Lyngbyvej 32 D, 3., 2100 København Ø, 33 25 56 26 

Ravn, Lars, Vodroffsvej 11, 2., 1900 Frederiksberg C, 33 79 03 60 

Recke, Nikolaj, Nørrebrogade 74, 2., 2200 København N, 35 37 11 56 

Reimuth, Carl Erik, Finlandsgade 32, st., 2300 København S, 32 95 35 87 

Reinicke, Preben, Carl Bernhards Vej 4, 3., 1817 Frederiksberg C, 33 22 14 63 

Reumert, Niels, Lykkesholms Allé 16 A, 1902 Frederiksberg C, 33 22 05 14 

Reusch, Inge, Dickens Allé 3, st., 2860 Søborg, 39 56 16 58 

Rex, Jytte, Valkendorfsgade 20, 3., 1151 København K, 33 12 69 96 

Reyni, Ingálvur av, Lützenstrød 13, 3800 Tórshavn, Færøerne 

Riishede, Jan, Gasværksvej 31, 1656 København V, 33 21 57 23 

Rindel, Sofus, Kløvervang 30, 2970 Hørsholm, 45 86 11 58 

Risager, Robert, Snaregade 4, 3., 1205 København K, 33 12 57 07 

Rivad, Viggo, Kastrupvej 1, 2300 København S, 32 58 43 83 

Rohde, Fredrik, Norra Björstorp, Brösarp, Sverige 

Rosberg, Søren, Kongshaven 96, 1., 2500 Valby, 36 17 10 90 

Rose, Vivian, Kongegaarden, Algade 25, 4220 Korsør, 58 35 17 29 

Rosenmeier, Lisa, Grøndalsvej 24, 2000 Frederiksberg, 38 10 62 10 

Rosing, Jens, Boserupvej 506, 3050 Humlebæk, 49 19 04 26 

Rylander, Hans Chr., Lollikgården, Skovledet 2, 4793 Bogø, 55 89 40 57 

Rytter, Jørgen, Balle Strandvej 8, 4471 Kalvehave, 55 38 84 99 

Rømer, Jørgen, Wiedeweltsgade 47, 2100 København Ø, 35 26 98 45 

Rössell, Peter, Fredericiagade 6, 3. th, 1310 København K, 33 32 03 08 

S 

Sadolin, Anne-Suzette, Hovdigevej 4, 8400 Ebeltoft, 86 34 01 64 

Saietz, Gunnar, Broskovvej 12, 4733 Tappernøje, 55 96 55 19 

Salamon, Hanne Gårde, Vesterbrogade 148 N, 2., 1620 København V, 

33 31 17 21 

Salto, Naja, Frederiksholms Kanal 28 C, 1220 København K, 33 14 60 56 

Schaldemose, Bodil, L.I. Brandes Allé 13, 2., 1956 Frederiksberg C, 35 35 25 76 

Schaldemose, Ejvind, L.I. Brandes Allé 13, 2., 1956 Frederiksberg C, 

35 35 25 76 

Schelde, Morten, Richard Sorgestrasse 79, D-10249 Berlin, Tyskland 

Scherfig, Christine, Faksemosevej 61, 3230 Græsted, 48 39 11 90 

Schmidt, Aage, Nellikevej 24, Smidstrup Strand, 3250 Gilleleje, 48 31 83 21 

Schmidt-Olsen, Carsten, Kirkegårdsvej 41, 9800 Hjørring, 98 92 12 65 

Schmidt-Rasmussen, Christian, Kalvebod Haveforening 5, 2450 København SV, 

77 30 50 05 

Schou, Hanne, Sennepsmarken 7 F, 2830 Virum, 45 85 94 55 

Schrøder, Jes, Vestergade 34, 1.th., 8700 Horsens, 75 66 57 13 

Schutzmann, Pia, Fiolstræde 32, st., 1171 København K, 33 16 33 63 

Seidelin, Jannik, Mejlgade 71, 2. th., 8000 Århus C, 86 20 93 04 

Serena, Karen, Chr. Hauchs Allé 86, 3500 Værløse, 44 65 25 00 

Serena, Lars, Vang 71 B, Vang, 3790 Hasle, 56 96 90 33 

Serre, Pascale, Frederiksgade 8, 1.th., 1265 København K, 33 14 12 11 

Severin, Peter, Osbyvägen 7, 280 60 Broby, Sverige 

Simonsen, Knud, Skolevangen 15 A, Hune, 9492 Blokhus, 98 24 96 59 

Skeel, Christian, Sortedam Dossering 87, 2100 København Ø, 40 57 30 43 

Skjerning, Heine, Sørupvej 38, 4684 Holme-Olstrup, 22 34 32 31 

Skjøth, Mogens, Skovvejen 55, 2.th., 8000 Århus C, 86 20 91 30 

Skou, Knud E., Ørrebyvej 40, Ørre, 7400 Herning, 97 13 60 94 

Skriver, Morten, Holbergsgade 16, 5., 1057 København K, 33 13 99 94 

Skytte, Ingela, Dag Hammerskjølds Allé 11, 2100 København Ø, 35 42 24 05 

Smelvær, Britt, Bartholinsgade 7, 3., 1350 København K, 33 12 88 59 

Sohn, Bodil, Niels Ebbesensvej 39, 8660 Skanderborg, 86 52 52 34 

Sonne, Bente, Bovlundbjergvej 23, 6535 Branderup J, 74 83 51 43 

Sporring, Ole, Islands Brygge 33, 5., 2300 København S, 32 96 89 89 

Spaabæk, Gorm, Solparken 34, 9330 Dronninglund, 98 84 24 02 

Stabell, Allan, Grønnemose Allé 21 D, 2400 København NV, 36 45 95 70 

Steen, Erling, Valløvej 10, 2700 Brønshøj, 33 24 66 87 

Steffensen, Erik, Sølvgade 36, 3., 1307 København K, 33 91 91 07 

Steffensen, Hans M. Voigt, Sigridsvej 3, 2900 Hellerup, 39 61 25 25 

Stelvig, Preben Franck, Grønnemose Allé 33, 2400 København NV, 39 66 14 86 

Sten-Knudsen, Nina, Rymarksvej 18, 2900 Hellerup, 39 62 62 20 

Stentoft, Tage, Kajerødgade 2, 2., 3460 Birkerød, 45 81 42 89 

Steptoe, Vicky, Niels Bohrs Allé 26, 2860 Søborg, 39 69 69 48 

Stilling, Kenn André, Frederiksborggade 41, 4., 1360 København K, 

33 15 59 08 

Stoltze, Poul, Stenløsevej 14, 3770 Allinge, 56 48 04 78 

Storm, Line, Acaciavej 1, 1867 Frederiksberg C, 33 24 90 33 

Strøbek, Niels, Sølvgade 24, 1307 København K, 33 15 02 80 

Strøygård, Ole, Vollerupgade 23, 4792 Askeby, 55 81 77 50 

Stuhr, Peter, Saxogade 111, 4., 1662 København V, 33 24 93 52 

Stürup, Jasper Sebastian, Vermlandsgade 8, 5., 2300 København S, 32 96 50 53 

Stæhr, Lene, Brumleby 4, Blok D, 2100 København Ø, 61 78 12 61 

Sundien, Gert Rune, Alexandragade 9, 2., 5000 Odense C, 66 17 99 04 

Svendsen, Bjarke Regn, Storegade 3, 6862 Tistrup, 75 29 92 62 

MA L E R E 2 6 1

2 6 2 MA L E R E 

Sylvest, Niels, Odensegade 45, 2., 8000 Århus C, 86 19 87 68 

Sylvester, Leif, St. Kongensgade 64, 1., 1264 København K, 33 91 15 89 

Søndergaard, Palle, Virumgade 22, 2830 Virum, 45 85 48 32 

Sørensen, Arne Haugen, El Pedregal 12, Apartado de Correos 12, 29788, 

Frigiliana, Malaga, Spanien 

Sørensen, Bent Hedeby, Ejderstedgade 10, 4.tv., 1761 København V, 

33 21 33 60 

Sørensen, Bjarne Werner, Skydebanegade 11, 3., 1709 København V, 

36 96 91 96 

Sørensen, Grethe, Bastrup Skolevej 24 A, 6580 Vamdrup, 75 58 20 25 

Sørensen, Jørn Særker, Kålundsvej 11, 9000 Aalborg, 98 12 64 38 

Sørensen, Kirsten Antonie, Ahlefeldtsgade 18 A, 4.th., 1359 København K, 

33 32 02 07 

Sørensen, Ole Bach, Gothersgade 143, 4., 1123 København K, 33 91 06 14 

Sørensen, Peder Brøndum, Alsbjergvej 8, 9260 Gistrup, 98 31 41 59 

Sørensen, Per Hartvig, Gl. Skolevej 27, 4733 Tappernøje, 55 56 43 85 

Sørensen, Poul, Thodesvej 23, 9900 Frederikshavn, 98 42 85 11 

Sørensen, Poul Skov, Markvej 125, 9990 Skagen, 98 45 01 48 

Saabye, Svend, Stenløse Bygade 12 A, 5260 Odense S, 66 15 05 92 

T 

Tancula, René, Grønnemose Allé 21 E, 2400 København NV, 39 69 70 49 

Tholstrup, Anne, Jens Juelsgade 6, 2100 København Ø, 35 38 09 08 

Thomsen, Hanne Lise, Paludan Müllersvej 8, 2., 1815 Frederiksberg C, 

33 24 82 40 

Thonsgaard, Carla, Lektorvej 81, 9000 Aalborg, 98 14 24 20 

Thorborg, Helle, Gadevangen 12 B, 2800 Lyngby, 45 88 70 38 

Thorsen, Maria, Gamlevældevej 34, 3760 Gudhjem, 56 49 83 18 

Thorseth, Anne, Nørre Farimagsgade 29, 3., 1364 København K, 33 14 24 73 

Thuesen, Dan, Strandvej 9, 6280 Højer, 74 78 22 50 

Thyssen, Jette, Absalonsgade 14, 4., 1658 København V, 33 24 60 10 

Toft, Jørgen Bundgaard, Klintevej 307, 4791 Borre, 55 81 28 65 

Tophøj, Ole, Avnedevej 3, 2730 Herlev, 44 84 51 74 

Trampedach, Kurt, Chilardico Borda, F-64310 Sore Par Ascain, Frankrig 

Troelstrup, Bjarne W., Grønnemose Allé 21 G, 2400 København NV, 

20 10 62 63 

Tvermoes, Michael, Allégade 15 A, 1., 2000 Frederiksberg, 38 87 49 05 

Tyrrestrup, Hans, Thorstrupvej 59, Thorstrup, 6800 Varde, 75 26 42 95 

Tøgern, Morten, Læssøesgade 1 B, 2200 København N, 35 35 60 16 

Tønsberg, Ivar, Selveje Allé 20, 2500 Valby, 36 16 55 18 

U 

Urup, Jens, Vejlesøvej 34 A, 2840 Holte, 45 42 21 18 

V 

Valeur, Mogens, Åkirkevej 4, Tibirkelunde, 3220 Tisvildeleje, 48 70 75 62 

Victor, Knud, Ukendt adresse 

Villesen, Gitte, Istedgade 66, 3., 1650 København V, 33 23 23 89 

Vodder, Anna Fro, Boyesgade 5 B, 2.th., 1622 København V, 33 22 22 37 

Voetmann, Marianne, Vestrupvej 19, 9493 Saltum, 98 88 11 25 

Voigt, Torben, Enghavevej 61, 3., 1674 København V, 33 22 00 40 

Vaag, Søren Hillerup, Langøvej 288, 5390 Martofte, 65 34 15 77 

W 

Walther, Conny, Æblerosestien 2, 3460 Birkerød, 45 81 15 28 

Wefring, Tusta, Vingen 9, 3140 Ålsgårde, 49 70 89 55 

Weinert, Knud, Lindkjærvej 13, Vissing, 8370 Hadsten, 86 98 14 18 

Wendt, Jørgen, Gernersgade 45, 1319 København K, 33 12 34 36 

Werner, Agneta, Toldbodgade 15 A, 3., 1253 København K, 33 14 81 51 

Werner, Erik, Gl. Strand 52, 1202 København K, 33 93 01 71 

Westerberg, Cecilia, Sortedam Dossering 21, 4., 2200 København N, 

35 37 18 20 

Westergaard, Niels, Vinkelvej 15, 4760 Vordingborg, 55 34 48 59 

Westfelt, Karin Nathorst, Åbyhøjvej 16, 8210 Århus V, 86 15 70 55 

Westman, Inge Lise, Gudhjemvej 50, 3760 Gudhjem, 56 48 54 28 

Wilcke, Torgny, Skt. Jacobsgade 8, 1.th., 2100 København Ø, 35 43 31 38 

Wilmont, Barry Lereng, Borgergade 134, 2. tv., 1300 København K, 33 15 59 69 

Winckelmann, Mette, Skt. Annæ Plads 22, 4.th., 1250 København K, 

33 13 43 53 

Winckler, Erik, Elverdalsvej 61, 8270 Højbjerg, 86 27 47 42 

Winkel, Niels, Østerbrogade 44, 2100 København Ø, 35 38 76 63 

Winsløw, Lasse, Øster Teglgårdsvej 27, 8800 Viborg, 86 62 21 47 

Winther, Gitte, Nygårdsvej 48, st., 2100 København Ø, 39 18 31 37 

Winther, Poul, Hollændervej 14, 9990 Skagen, 98 44 56 40 

Winther, Richard, Marrebæksvej 6, 4913 Horslunde, 54 93 24 08 

Wørsel, Troels, Weissenburgstrasse 72, 50670 Køln, Tyskland 

Z 

Zacho, Merete, Emiliekildevej 31, 2930 Klampenborg, 39 64 15 22 

Zwick, Lis, Drakabygget, Orkelljunga, Sverige 

MA L E R E 2 6 3

2 6 4 MA L E R E 

Ø 

Øckenholt, Erik, Helsingborggade 8, 1. th., 2100 København Ø, 33 31 49 91 

Öhrling, Eva, Havebyen Mozart 62, 2450 København SV, 36 16 83 35 

Øigaard, Nulle, Slotsparken 64, 2880 Bagsværd, 44 98 73 62 

Ørom, Anette Blæsbjerg, Valbygårdsvej 59, 2500 Valby, 36 46 00 64 

Østergaard, Ib Sørensen, Truustgade 26, Truust, 8882 Fårvang, 86 87 13 51 

Å 

Åkirke, Lars Gunnar, Åkirkevej 1, Tibirkelunde, 3220 Tisvildeleje, 48 70 76 13 

ST I KO R D S R E G I S T E R 

A 

A f s k r i v n i n g s l oven, 85 

Afstøbningssamlingen, 89 

Akademiets fremtid, 16 

Akademiets sammensætning, 192 

A k a d e m i m ø d e r, 65 

Akademiraadets møder, 67 

Akademiraadets sammensætning, 194 

Akademiraadets udva l g, 199 

Amager Strandpark, 154 

A n s æ t t e l s e s re gl e r, bekendtgøre l s e, 98 

A n s æ t t e l s e s u d va l g, 209 

A n t e n n e m a s t e r, 110 

Ave rroës Akademi, 160 

B 

B e k e n d t g ø relse for statens ark i t e k t s k o l e r, 93 

Billedkunstrådet, 73 

B i rkebo bebyggelsen, 156 

B ygningsplejerådet, 85 

C 

C e n s o rer ved statens ark i t e k t s k o l e r, 93 

C e n s o rk o rpset, 207 

Christiania, 100 

C h r i s t i a n s b o rg S lot, 154 

D 

D e k l a r ation i Slagelse, 160 

D i s t r i butionstilskud, 110 

D y re h ave u d valget, 85 

D y s s e gå rd s p a rken, 144 


ST I K O R D S R E G I S T E R 

E 

E ff e k t i v i s e r i n g s s t r ategi, 17 

E l v æ rk s grunden, 140 

Esplanaden, 136 

F 

Fanø Ku n s t museum, 161 

Fo reningen til Hove d s t atens Fo rs k ø n n e l s e, 144 

Fre d e n s b o rg h u s e n e, 155 

Fre d e r i k s s u n d m o t o r vejen, 124 

F æ l l e s u d valgets Fa g u d va l g, 20 

G 

Gammel Holtegå rd, 155 

G avlmaleri, 160 

G r av s t e d e r, 201 

G u l d m e d a l j e k o n k u rre n c e, 175 

H 

Hellebo bebygg e l s e n’, 156 

Helhedsplan for hav n e a realer i Århus, 123 

H e nvendelse fra jury m e d l e m m e r, 173 

I 

Israels Plads Nord, 134 

J 

Jubilæum 2004, 22 

Ju b i l æ u m s m e d a l j e, 30 

Ju ry, 169 + 198 

K 

K i rkekunst, 161 

K i rk e l ove, 168 

K l a s s i f i c e r i n g s u d valget for statens byg n i n g e r, 85 

Ko m munehospitalet, 133 

Ko m p re s s o rs t at i o n e r, ga s, 120 

Kongelige byg n i n g s i n s p e k t ø re r, 108 

Kongens Have, Odense, 148 

Ko n s e n s u s o rd n i n g, 19 

Ko n t a k t u d val get, 69 

K ro n b o rg, landskabsplan, 122 

K ro n b o rg, lokalplanfo rs l a g, 135 

K r ø ye rs Plads, 129 

Ku l t u rmiljøråd, 87 

Kunstakademiets Fællesudva l g, 20 

Kunstnerisk udsmykning i statsligt byggeri, cirk u l æ re, 97 

Ku n s t n e rsamfundet, møde 2002, 31 

Ku n s t n e rsamfundet, optagelsesre gl e r, 18 

Ku n s t n e rsamfundet, valg 2002, 12 

Kunstrådet, 74 

Kunstsamlingen, 30 

Ku n s t s t y relsen, 85 

Ku n s t s t ø t t e u n d e rs ø g e l s e, 84 

Kv æ s t h u s b roe n, 138 

K ø b e n h avns Ko m mu n eplan 2001, 129 

L 

L a n d s p l a n re d e g ø re l s e, 120 

L e gat e r, 184 

Lokalplaner som re d s k a b, 120 

L ov om Kunstrådet, 83 

L y s p rojekt, 161 

M 

M e d a l j e r, 181 

M e t ro c i t y r i n g, 124 

M e t roens 3. etape, 132 

M o m s, 88 

M u n k e gå rdsskolen, 150 

N 

N e d l æ gg e l s e r, 85 

N e d s k æ r i n g e r, 73 

N e t re f e r at e r, 30 


ST I K O R D S R E G I S T E R 

Niels Ju e l - m o numentet, 145 

N o rm for stemmeret, 19 

Nyboder Skole, 141 

O 

Odense Te at e r, 148 

Opera i København, 113 

Opera i Århus, 123 

Optagelser i Ku n s t n e rsamfundet, 169 

P 

Pa rken og Østerbro idrætsanlæg, 121 

Pa rkprisen, 161 

P r æ s i d e n t e r, 13 

R 

Regionale kulturmiljøråd, 87 

Re gler for optagelse i Ku n s t n e rsamfundet, 18 

R i g s a rk i vet, 121 

S 

Salmebogen, 159 

S o l o gru nden i Sønderborg, 135 

S t atens Museum for Kunst, 89 

Stiftelsesfest 2002, 33 



Stipendie- og Legat u d valget, 206 

Struktur for kunststøtte, 74 

S t r u k t u rre fo rm, 109 

S t å b i gr u p p e, 199 

Syns- og skønsmænd, 160 

T 

Te gl v æ rk s h avnen, 137 

Tilplantning omkring motorve j e, 107 

U 

U d s mykning fjernet, 161 

U d valget for Bygningskunst, 205 

U d valget for Kirkekunst, 161 + 200 

U d valget for Kunst og Design, 206 

U d valget for Landskabs- og Havekunst, 205 

Undervisning i billedkunst i gymnasiet, 99 

U n i ve rs i t e t s p a rken, København, 134 

U t zon-hus ved Fuersøen, 155 

V 

Va l gre glement, 19 

Vedligeholdelse af statens byg n i n g e r, cirk u l æ re, 95 

Ve s t s k oven, 124 

Vindmøller ved Skårup, 131 

Vi n d u e s u d s k i f t n i n g, 145 

Vu rdering af udsmy k n i n g, 159 

W 

Wi l d e rs Plads, 130 

Æ 

Æ re s m e d l e m m e r, ny u d n æ v n t e, 179 

Ø 

Økonomi, 13 

Ø s t a m a g e r- m e t ro, 132 

Å 

Århus Havn, 123 

Århus Unive rs i t e t s p a rk, 143 

Å rsrapport, 17

de t ko ngelige ak ademiforde sk ø nne ku nster - Akademiraadet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?