Trådløs kommunikation til industrien - Ascom Danmark

Opnå hurtigere indsats med trådløs kommunikation - Industri Ascom Wireless Solutions
Opnå hurtigere indsats med
trådløs kommunikation
Sådan kan “quicker response” ved driftsforstyrrelser give en mere smidig organisation,
forebygge produktionstab og minimere risici.
ascom

Indhold
Opsummering...................................................................................................... 4
Sådan får I mere ud af de ressourcer, I allerede har .............................................. 6
Skab en mere smidig produktion.......................................................................... 8
Forebyggelse af produktionstab ........................................................................ 10
Reducering af risiko for ulykker .......................................................................... 16
Hurtigere beslutninger – øget motivation .......................................................... 18
25 værdiskabende punkter ................................................................................ 20
Intelligent integration ........................................................................................ 24
Promax ® – ”Quicker response” ved driftsforstyrrelser i
proces- og hjælpeudstyr .................................................................................... 26
Inmax ® – ”Quicker response” ved driftsforstyrrelser i materialeflowet ................ 28
Loneworker ® – ”Quicker response” for større personlig sikkerhed ...................... 30
Secmax ® – ”Quicker response” for større sikkerhed............................................ 32
Teqmax ® – ”Quicker response” ved tekniske alarmer og
alarmer for hjælpeudstyr.................................................................................... 34
Løsninger til krævende industrielle miljøer.......................................................... 36
En komplet løsning, der dækker samtlige behov ................................................ 38
Hvilken trådløs kommunikation er bedst? .......................................................... 40
Forkortelser og termer ...................................................................................... 42
2 |3

Opsummering
Hvem har brug for trådløs
kommunikation?
Trådløs kommunikation øger virksomhedens produktivitet,
hvis:
• Virksomheden er spredt over et større område
(en stor bygning eller et bygningskompleks)
• Nøglepersoner skal være mobile på arbejdspladsen
Trådløs kommunikation gør det muligt at reagere
hurtigere ved driftsforstyrrelser såsom tekniske problemer
eller materialemangel. Trådløs kommunikation
gør det også muligt at tilpasse arbejdsplaner lidt
hurtigere og opnå en bedre koordinering af aktiviteter.
Trådløs
kommunikation
Fordelene ved trådløs kommunikation
“Quicker response”
Nøglemedarbejdere modtager tidskritisk information
direkte i lommeenheden – som tale, tekst,
alarmer eller data – fra kolleger, maskiner og computersystemer.
Informationerne når frem til medarbejderen,
uanset hvor vedkommende befinder sig.
Nøglepersoner kan også søge den information,
de ønsker, eller modtage information automatisk.
De kan styre produktionsprocessen og
lokalisere vigtigt udstyr.
I denne brochure forklares det, hvordan der
kan opnås forretningsmæssige fordele med trådløs
kommunikation.
Øget smidighed i organisationen
Reducerede produktionstab
Reduceret risikofaktor

Hvad er de forretningsmæssige
fordele ved ”quicker response”?
1. Øget smidighed i organisation:
• Større udbytte af den eksisterende kapacitet
• Øget leveringssikkerhed
2. Reducerede produktionstab:
• Færre ikke planlagte produktionsstop
• Kortere planlagte produktionsstop
• Højere gennemsnitshastighed for produktions-
linjerne
• Større udbytte af råmaterialer
• Færre fejlbehæftede produkter til kunden
3. Lavere risikoniveauer:
• Øget sikkerhed for personalet
• Øget beskyttelse af aktiver
• Øget miljøbeskyttelse
Hvor kan ”quicker response” give
forretningsmæssige fordele?
1. Fortløbende processer: Højt automatiseret produktion.
Et produktionsstop i en sektor kan hurtigt
føre til et totalt stop. Det tager tid at genoprette fuld
kvalitet og linjehastighed efter hvert produktionsstop.
Tekniske fejl er en almindelig årsag til produktionsstop
og nedsat linjehastighed. Med Ascoms
trådløse løsninger kan den tid, der går, fra en fejl
opdages til den udbedres, minimeres.
2. Batchprocesser: Mange forskellige produkter på
hver fabrik og mange komponenter i hvert produkt.
Almindelige årsager til produktionsstop og nedsat linjehastighed
er: Flaskehalsproblemer, materialemangel
og tekniske fejl. Ascoms trådløse løsninger muliggør
hurtigere tilpasning af arbejdsplaner og afkorter
den tid, der går, fra der opstår materialemangel eller
en teknisk fejl, til denne mangel eller fejl udbedres.
3. Projektprocesser: Hver levering er enestående.
Kun automatisering af underprocesser. Venten på
information og beslutninger er almindelige årsager
til forsinkelser og tab af kvalitet. Ascoms trådløse
løsninger afkorter ventetider i forbindelse med
information og beslutninger. Samtidig forbedres
koordineringen af samtidige projekter.
4 |5

Sådan får I mere ud af de
ressourcer, I allerede har
De fleste produktionssystemer kunne være mere smidige.
Der ville således kunne produceres mere og opnås en
bedre kvalitet samt en større leveringssikkerhed – uden
at investere i nyt udstyr og avancerede supportsystemer.
Hvis bare…
Ja, der er mange hvis’er og men’er. Trådløs kommunikation
er ikke svaret på dem alle. Men på overraskende
mange.
”Quicker response”
Trådløs kommunikation sikrer ”quicker response” i kritiske
situationer. Det giver en øget smidighed i organisationen,
forebygger produktionstab og minimerer risici
for mennesker og miljø.
Nøglepersonale modtager tidskritisk information
direkte i lommeenheden (som tale, tekst, alarm eller
data) fra kolleger, maskiner og computersystemer. De
får information, uanset hvor de befinder sig. De kan
standse og starte processer og lokalisere vigtigt
udstyr. De kan også søge eller automatisk modtage
information om leveringer, gennemløbsmængde, OEE
(Overall Equipment Effectiveness) eller andre nøgletal
– mens de er på farten.
Intelligent integration
Vi forsøger ikke at fremme salget af en bestemt trådløs
teknologi. Forskellige teknologier er velegnede til forskellige
behov og applikationer. Vi vil heller ikke have jer til at
afskaffe jeres gamle kommunikationssystemer. Mange af
vor tids systemer kan fortsat tilføre værdi i mange år.
Men I får mere ud af de ressourcer, I allerede har, ved
at tilføje trådløse links mellem nøglepersoner, produktionsstyringer
(MES), ERP (Enterprise Resource Planning), IT og
telefoni samt BMS (Building Management System).
Kundetilpassede løsninger
Ascoms trådløse kommunikationsløsninger understøtter
alle afdelinger og processer. De overfører tidskritisk
information mellem personale og processer i forbindelse
med ordrebehandling, materialeforsyning, planlægning,
produktion og kvalitetskontrol, forarbejdning, vedligeholdelse,
sikkerhed og bygningsdrift.
Virksomheden får en kundetilpasset løsning baseret
på de enkelte afdelingers eller processers behov.
Idriftsættelse, undervisning, vedligeholdelse og service
er en del af vores tilbud. Vi kan altid tilpasse løsningen
efter jeres behov.
Et skridt ad gangen
Trådløse systemer bør kun implementeres, hvis de helt klart
vil kunne skabe værdi. Investeringen skal være overkommelig
og give umiddelbare fordele. Løsningen skal være
modulopbygget, så den kan implementeres trinvis.
Ascoms tilbud til produktionsvirksomheder omfatter
koncepter til følgende områder: Produktion, materialeforsyning,
personlig sikkerhed, virksomhedens sikkerhed
og tekniske installationer. Man kan starte med et
vilkårligt koncept og tilføje flere med tiden. Man kan
starte med 10 til 20 brugere og udvide løbende.
Vi kan også hjælpe med at specificere de krav, der
er nødvendige for at opnå integration i hele virksomheden
på langt sigt.
En lille investering med et stort udbytte
Det er forholdsvist billigt at installere trådløse løsninger
og integrere dem i eksisterende systemer. Investeringen
udgør typisk kun en brøkdel af fabrikkens samlede
investering i systemer til overvågning, kontrol og produktionsplanlægning.
Investeringen tilbagebetales ofte
fuldt ud på under et år. Dette skyldes f.eks.:
• At man får et godt værktøj til daglig opnåelse af
omkostningsbesparelser, og at man kan dermed kan
vente med at investere i ny kapacitet.

• At man kan koordinere de mange mennesker, der er
involveret i planlagte produktionsstop, mere effektivt –
og derved reducere ”downtime”. Den lønsomhed, der
kan opnås ved kun at have ét planlagt produktionsstop,
berettiger undertiden investeringen direkte.
• At man hurtigere kan opnå fuld effektivitet, når man
investerer i ny kapacitet. Dette kan endda komme til at
betyde, at man får brug for færre ansatte end forventet.
6
|7

Skab en mere smidig produktion
I dag ændrer kunderne deres krav hurtigere og mere
uforudsigeligt end nogensinde. De forventer kundetilpassede
produkter. De ønsker at afgive ordrer døgnet
rundt via internettet og andre kanaler. De ændrer eller
annullerer ligefrem ordrer i sidste øjeblik. Alligevel stiller
de krav om høj kvalitet, hurtig levering og lave priser.
Vor tids produktionssystemer skal derfor kunne
håndtere usikkerhed og forandring i hidtil uset grad.
Man er nødt til at producere varer i et utal af variationer
til de forskellige lande, områder og markedssegmenter
og samtidig holde lagerbeholdningen på et
minimum samt opretholde en høj grad af effektivitet.
Evnen til at klare uventede situationer og alligevel
opnå overskud er i dag af afgørende betydning
for konkurrencedygtigheden i mange industrier.
Inden længe vil det samme gøre sig gældende i
endnu flere industrier.
Potentialet er der
Smidighed er et produktionssystems evne til hurtigt
at reagere på ikke planlagte ændringer i kundernes
præferencer og på andre uforudsete hændelser.
Produktionssystemets smidighed er ofte skjult.
Opgaven er at få frigjort det potentiale som i dag er til
stede i eksisterende udstyr, arbejdskraft og plads.
Men for at virksomhedens skjulte smidighed kan
omsættes til egentlig smidighed, må virksomheden være
i stand til hurtigt at reagere på ændringer, som produktionssystemet
ikke har forudset eller ikke kan kontrollere.
Vejen til egentlig smidighed
Kapacitetsplanlægning finder typisk sted med en tidsramme
på cirka et år.
Ved planlægningen tildeles kapacitet og ressourcer til
forskellige opgaver, aktiviteter eller kunder med en tidsramme
på måneder, dage og timer. Reglerne for afsendelse
specificerer dernæst hvilket job i en jobkø, der skal
udvælges med henblik på behandling næste gang.
I realiteten er det svært at følge planen, fordi der
opstår driftsforstyrrelser uden for virksomheden (haste-
ordrer og forsinkede materialer) eller inden for virksomheden
(en maskine går i stykker, en nøgleoperatør
melder sig syg osv.).
For virkelig at være smidig må virksomheden være i
stand til at foretage realtids tilpasning af arbejdsplaner.
Dette kan f.eks. ske ved at opdele job i flaskehalsområder
og udnytte uforudset ledig kapacitet. For hver time
hvor kapaciteten i flaskehalsene kan udnyttes, vil hele
fabrikken få tilføjet en ekstra times kapacitet.
Den smidige organisation
”Quicker response” ved driftsforstyrrelser er et karakteristisk
træk ved den smidige organisation. Udnyt-telsen
understøttes af:
1. Mere individuelt ansvar. Drag fordel af at medarbejderne
kan og vil påtage sig et ansvar.
2. En mere effektiv kommunikation. Interaktivt informationsflow
i flere retninger. Man skal altid kunne få fat
i nøglepersoner – uanset hvor de befinder sig på fabrikken.
Mere kapacitet, øget leveringssikkerhed
Med trådløs kommunikation kan der opnås ”quicker
response”, og den skjulte smidighed i virksomheden
frigives.
Nøglepersonale, der beskæftiger sig med ordrebehandling,
materialeforsyning, produktion, kvalitetskontrol
og vedligeholdelse, kan kommunikere
øjeblikkeligt – mellem ledelsesniveauer og på tværs
af afdelinger uanset beliggenhed. De kan kommunikere
med hinanden, med processer og med supportsystemer
– inden for systemer, på tværs af systemer
og mens de er på farten.
Man kan presse mere kapacitet ud af den eksi-sterende
struktur. Nogle gange kan man vinde så meget,
at man kan vente med at investere i ny kapacitet. Man
kan reducere leveringstiderne for vigtige ordrer uden at
påvirke leveringstiderne for andre ordrer negativt. Man
forbedrer desuden den gennemsnitlige leveringssikker-

Eksempler på uforudsete driftsforstyrrelser:
Driftsforstyrrelser, der opstår uden for
produktionsvirksomheden:
Downstream-driftsforstyrrelser
• Hasteordrer
• Ændringer i ordrer (mængde og leveringstidspunkt)
• Sammensætning af mængde og variant
• Produktionsproblemer hos kunden
• Forsinkelser i levering af færdigvarer
• Mistet lager, utilstrækkelig overvågning af
lagerparti
• Variationer i efterspørgslen
• Budgetteringsfejl
Upstream-driftsforstyrrelser
• Problemer med materialernes kvalitet
• Problemer med leverandørernes produktion
• Forsinkelser i levering af materialer
• Variationer i materialernes egenskaber
• Fejlleverancer
Driftsforstyrrelser, der opstår i
produktionsvirksomheden:
Forarbejdning
• Ingen reservedele
• Ingen operatør
• Menneskelig fejl
• Maskinnedbrud
• Softwarefejl
• Mangel på hjælpeudstyr (luft, opvarmning og
afkøling)
• Falske alarmer (brand-, gas- og tyverialarmer)
Planlægning og kontrol
• Suboptimal planlægning
• Uhensigtsmæssige regler for afsendelse
Trådløs kommunikation muliggør ”quicker response” på driftsforstyrrelser og en hurtigere tilpasning af arbejdsplaner.
Det øger kapaciteten i den eksisterende struktur og skærper leveringssikkerheden.
Almindeligt flow af direktiver (til venstre) sammenlignet med interaktion
mennesker imellem eller mellem mennesker og maskiner.
Conventional Co-operative
Master
Slave Slave
Ordre
Ressource Ressource
Beslutningstagning/
beregning
Simpel
kommunikation
Interaktiv
kommunikation
8 |9

Forebyggelse af produktionstab
Ved at måle en maskines eller en fabriks totale effektivitet
får man OEE. OEE bestemmer mængdemæssigt
alle tabene i en proces og grupperer dem i tab af tilgængelighed,
tab af ydeevne og tab af kvalitet.
Den samlede tabseffekt i de tre kategorier er ofte
alarmerende. I fortløbende processer er en OEE på cirka
75% almindeligt. I batchprocesser er 50% almindeligt.
Det kan på den ene side være nedslående at erkende,
at effektiviteten kun er halvt så stor, som den
kunne være. På den anden side fremhæver det muligheden
for at forbedre OEE.
Tilgængelighed x ydeevne x kvalitet = OEE
Fortløbende
processer: 98% 85% 90% = 75%
Batchprocesser:
70% 80% 90% = 50%
Sådan forbedres OEE
Man kan til en vis grad udnytte mulighederne ved at tilpasse
arbejdsplaner hurtigere, så den eksisterende kapacitet
udnyttes bedre (se side 8-9). Man kan udnytte mulighederne
endnu mere ved at reagere hurtigere på driftsforstyrrelser,
som ellers vil reducere vigtige ressourcers kapacitet
eller forringe udbyttet af råmaterialerne.
Disse driftsforstyrrelser kan være tekniske fejl
(mekaniske problemer med lejer, pumper, motorer
o.lign.). Der kan også være tale om tilfældige fejl
(materialet sættes forkert i en automatisk forarbejdningsmaskine).
Eller det kan være resultatet af en menneskelig
fejl (kvalitetsproblemer, der stammer fra en tidligere
driftsaktivitet).
Andre driftsforstyrrelser kan f.eks. være råmaterialer
og komponenter, som er under sædvanlig standard.
Jo længere disse kommer gennem processen, desto
flere tab forårsager de.
Tidsrøvere
Visse mennesker mener, at nogle få sekunder til at
downloade en hjemmeside er lang tid. Ofte kan selv
nogle få sekunders reaktionstid i forbindelse med et
materiale- eller procesproblem resultere i fejlbehæftede
produkter og produktionsstop.
Der er mange grunde til, at der går værdifulde sekunder
tabt. Der kan forløbe tid mellem opståelsen og
opdagelsen af en driftsforstyrrelse, f.eks. fordi alarmen går
til en operatørterminal, som er ubemandet i et kort øjeblik.
Der går også tid, fra alarmen udløses, til der
handles. Det er måske uklart, hvem der har ansvaret
for en alarm i form af f.eks. blinkende lamper eller
lydsignaler. I tilfælde af alarmer til operatørterminaler
må operatørerne ofte scrolle gennem systemet for at
forstå, hvad der sker.
Når kontrolrummet modtager en alarm, går der
sekunder, mens de forsøger at finde en person, der kan
tage sig af problemet. Selv når der er etableret kontakt,
er kontrolrummet måske ikke i stand til at besvare
opfølgende spørgsmål. Når en af de ansatte omsider
når frem til problemets kilde, har vedkommende måske
ikke de rigtige værktøjer eller den rette kompetence til
at kunne udføre jobbet.
“Quicker response”
I kan undgå tidsrøvere med trådløs kommunikation og
“quicker response”:
• Find ud af, hvilke driftsforstyrrelser der potentielt forringer
OEE mest. Det vil sige driftsforstyrrelser, der risikerer
at reducere vigtige ressourcers kapacitet eller
forringe udbyttet af råmaterialerne.

|11
10

• Prioritér de mest tidskritiske alarmer, og uddeleger
ansvaret for de enkelte alarmer til en nøgleperson på
gulvet. Sørg for at sammenkoble alarmer med både
funktioner og enkeltpersoner, så det sikres, at signaler
går igennem uden problemer selv ved vagtskifte,
og i tilfælde af at en medarbejder er fraværende.
• Giv nøglepersoner mulighed for at anvende trådløs
kommunikation, så de kan modtage alarmer overalt
på fabrikken (en alarm sendes automatisk videre til
udvalgte kolleger efter en defineret tid, hvis den pågældende
nøgleperson ikke har kvitteret for modtagelse
af alarmen) og kommunikere med kolleger og
arbejdsledere enten på tomandshånd eller i telefonkonference.
Reduceret produktionstab
Trådløs kommunikation gør det muligt at reagere
hurtigere på driftsforstyrrelser, der kan standse produktionen,
nedsætte tempoet eller resultere i fejlbehæftede
produkter.
Produktionspersonale i nøglestillinger modtager
alarmer direkte i lommeenheden, uanset hvor de
befinder sig, med korrekt prioritering og i et utvetydigt
sprog, idet der præsenteres, hvad der er sket, og hvor
Produktionstab
A
Driftsforstyrrelsen opstår Reaktionstid
Med trådløs kommunikation kan virksomheden
reagere ved A frem for B.
det er sket. Personalet kan kommunikere med processer.
De kan bede om yderligere information. De kan
starte eller standse særligt vigtige pumper og åbne eller
lukke f.eks. ventiler (hvis der er givet tilladelse hertil).
De kan tale med hinanden på tomandshånd eller i telefonkonferencer
overalt på fabrikken, gennem betonmure
og i støjende omgivelser.
Trådløs kommunikation styrker personalets ansvarsfølelse.
Det er med til at skabe holdånd i forbindelse
med de enkelte opgaver, ligesom motivationen øges,
og tabene mindskes.
Kortere planlagte produktionsstop
Under et planlagt produktionsstop skal der udføres en
masse arbejde på kort tid. Det kræver, at de mange forskellige
arbejdshold samarbejder på tværs af faggrænser.
Personalet arbejder ofte sammen med personalegrupper,
der kommer eksternt fra.
Trådløs kommunikation bidrager til en mere effektiv
koordinering af de forhåndenværende opgaver.
Varigheden af planlagte produktionsstop reduceres.
Nogle gange kan den tid, der vindes ved et enkelt planlagt
produktionsstop, faktisk være nok til at berettige,
at der investeres i et trådløst kommunikationssystem.
B

Et værktøj til daglig opnåelse af
omkostningsbesparelser
De fleste virksomheder kan forbedre deres resultat
betydeligt ved blot at opnå ganske små forbedringer i
OEE. Optimering af kvalitet lønner sig i ethvert økonomisk
klima. Selv mindre forbedringer har stor betydning
for virksomhedens resultat.
Men i forretningsmæssig forstand giver det også
mening at forbedre tilgængelighed og ydeevne i en
konjunkturnedgang. De opnåede forbedringer gør, at
man kommer længere med den eksisterende kapacitet,
når økonomien atter bedres.
Ved at anvende trådløs kommunikation, som et
værktøj til daglig opnåelse af omkostningsbesparelser,
kan man måske udskyde investeringer i ny kapacitet.
Har I udført “1 procent-testen”?
De eneste tal man skal bruge, for at beregne hvor
meget man kan vinde ved at forbedre OEE med et
enkelt procentpoint, er 1) salget og 2) udgiften til direkte
materialer.
Tabellerne på side 15 illustrerer, hvad et enkelt procentpoints
forbedring af tilgængelighed, ydeevne og
kvalitet kan betyde i de forskellige industrier. Tallene er
baseret på vores erfaringer med produktionsvirksomheder
i Europa og USA. Forholdet mellem direkte materialer
og salget varierer naturligvis betydeligt fra industri til
industri, fra virksomhed til virksomhed og fra produkt til
produkt. Men tabellerne illustrerer ikke desto mindre de
økonomiske fordele, der kan opnås herved.
• Et procentpoints større tilgængelighed eller hastighed
svarer til en procent større bidrag (hvis man kan sælge
den ekstra produktion).
• Et procentpoints mindre tab af kvalitet kan have en
dramatisk virkning på virksomhedens resultat. Hvis
man ikke kan sælge den ekstra mængde, øges overskuddet
med et beløb svarende til en reduktion af
udgifterne til direkte materialer. Hvis man kan sælge
den ekstra mængde, øges overskuddet med 1% af
det samlede salg.
OEE = A x P x Q
A = Availability (Tilgængelighed)
P = Performance (Ydeevne)
Q = Quality (Kvalitet)
Tilgængelighed (A) er forskellen mellem faktisk og
planlagt produktionstid. Klargøringstid og justeringer
er eksempler på tab af tilgængelighed.
A = (planlagt produktionstid – ”downtime”)/planlagt
produktionstid.
Ydeevne (P) er forholdet mellem faktisk og planlagt
produktionshastighed. Korte produktionsstop, tomgangskørsel
og nedsat tempo er eksempler på tempotab.
P = (Antal produkter x ideel cyklustid)/produktionstid til
rådighed.
Kvalitet (Q) er forholdet mellem antallet af produkter,
som er i orden, og antallet af fremstillede produkter.
Gentaget produktion og kasserede emner er eksempler
på tab af kvalitet.
Q = (Antal produkter – antal fejlbehæftede produkter)/antal
produkter.
|13
12

Skjulte omkostninger
Det dyreste tab af kvalitet opstår, når der leveres fejlbehæftede
produkter til kunden. Nogle gange er kunden
tilfreds, hvis man leverer nye produkter. Skjulte omkostninger
kommer “kun” til udtryk, når den samme leverance
skal fremstilles igen (denne gang uden betaling),
og når denne ikke planlagte produktion pludselig får
højeste prioritet og afbryder den planlagte produktion.
Men skjulte omkostninger kan faktisk vise sig at
have langt mere vidtrækkende konsekvenser. Virk-somhedens
omdømme kan f.eks. blive skadet, hvilket kan
koste dyrt. Konsekvenserne kan også være i form af
bøder eller sågar retssager.
De syv årsager til produktionsspild
Tab af tilgængelighed
10%
Forebyggende indsats
Den bedste forebygning er at udforme den værditilførende
proces på en måde, så der aldrig opstår fejl.
Mange virksomheder er nået langt med hensyn til at
opnå dette.
Men der vil ske vilkårlige funktionsfejl og menneskelige
fejl i produktionen, så længe kvantefysikkens
love gælder, og så længe der er mennesker på fa-brikkerne.
Trådløs kommunikation med henblik på at opnå
”quicker response” hjælper virksomheden med at klare
uforudsete situationer.
Tab af
ydeevne 10%
Tab af
kvalitet 10%
OEE bestemmer mængdemæssigt alle tab i forhold til produktion af god kvalitet,
der kan ske i forbindelse med en proces.
OEE=72.9%
Tab af tilgængelighed, ydeevne og kvalitet tager ofte udgangspunkt i “de syv årsager til produktionsspild”.
Trådløs kommunikation og ”quicker response” kan være med til at reducere disse:
1. Overproduktion forud for efterspørgsel
2. Venten på den næste proces
3. Unødvendig transport af materialer
4. Overproduktion af artikler/produkter
5. Lagerbeholdningerne er større end det absolutte minimum
6. Medarbejderne bevæger sig unødigt under udførelsen af arbejdet (leder efter reservedele,
værktøjer, udskrifter, hjælp osv.)
7. Produktion af fejlbehæftede produkter

Indtjening ved et salg på 100 mio. euro
A = Tilgængelighed stiger med et procentpoint
Fabrik Salg Direkte Værdi 1)
(i mio. euro) materialer (i euro)
Farma 100 25% 750.000
Energi 100 40% 600.000
Biler 100 60% 400.000
Papir 100 70% 300.000
Fødevarer 100 75% 250.000
1) Yderligere bidrag (hvis den ekstra produktion kan sælges).
P = Ydeevne stiger med et procentpoint
Fabrik Salg Direkte Værdi 2)
(i mio. euro) materialer (i euro)
Farma 100 25% 750.000
Energi 100 40% 600.000
Biler 100 60% 400.000
Papir 100 70% 300.000
Fødevarer 100 75% 250.000
2) Yderligere bidrag (hvis den ekstra produktion kan sælges).
Q = Tab af kvalitet falder med et procentpoint
Fabrik Salg Direkte Værdi 3a Værdi 3b
(i mio. euro) materieler (i euro)
Farma 100 25% 250.000 1.000.000
Energi 100 40% 400.000 1.000.000
Biler 100 60% 600.000 1.000.000
Papir 100 70% 700.000 1.000.000
Fødevarer 100 75% 750.000 1.000.000
3a Yderligere overskud svarende til reduktionen i udgifterne til direkte materialer (hvis den ekstra mængde ikke kan sælges).
3b Yderligere overskud svarende til 1% af salget (hvis den ekstra mængde kan sælges).
|15
14

Reducering af risiko
for ulykker
Nogle driftsforstyrrelser er årsag til andet og mere end
produktionstab. De kan beskadige faciliteterne, de kan
skade miljøet, og de kan koste menneskeliv. I år 2000
mistede 20 mennesker livet ved en eksplosion på en
fyrværkerifabrik i Enschede i Holland. Året før blev 29
mennesker dræbt ved en eksplosion på en kemisk fabrik
i Toulouse i Frankrig.
Effektiv risikostyring har længe haft første prioritet for
forarbejdnings-industrierne og er i stadig stigende grad
ved at opnå samme status i fremstillingsindustrierne.
En risikoanalysemodel
En vigtig proces i forbindelse med enhver risikoanalyse
er at finde frem til fejlkilderne og forsøge at forudsige,
hvordan fejl forplanter sig og forårsager ulykker. Det
kan f.eks. ske i henhold til følgende model:
1. Afvigelse: Der sker en afvigelse (varierende procesparametre,
udsivning af gift- eller sprængstoffer).
Afvigelsen opdages ikke (føleren er gået i stykker).
Afvigelsen bliver større (alarmen når ikke frem til
den rigtige person hurtigt nok).
2. Risikobetonet hændelse: Afvigelsen udvikler sig
til en risikobetonet hændelse (trykket i en tank når
et kritisk niveau, sprængstof når en farlig koncentration).
Den risikobetonede hændelse opdages
ikke (føleren er gået i stykker). Den risikobetonede
hændelse udvikler sig (alarmen når ikke frem til den
rigtige person hurtigt nok).
3. Ulykke: Den risikobetonede hændelse eskalerer
(nogen begynder at svejse… udsivende gas antændes).
Den risikobetonede hændelse udvikler sig til
en ulykke.
En god risikoanalyse afklarer, hvordan man forebygger
konsekvenserne af utilsigtede driftsforstyrrelser (menneskelige
og tekniske fejl) og tilsigtede driftsforstyrrelser
(tyveri og sabotage).
Der ligger en udfordring i, at risikoanalyser sjældent
er omfattende. Det er svært at foretage en korrekt
identifikation af alle de fejl, der vil kunne forårsage
alvorlige ulykker. Og det er endnu sværere at forudsige
nøjagtigt, hvordan alle de mulige mønstre for udbredelse
af fejl vil være.
Det er derfor afgørende, at virksomheden kan reagere
hurtigt på definerede problemer. Virksomheden
må også være i stand til at reagere på udbredelse af
uforudsete fejl.
Derudover skal alle alarmer registreres. Dette øger
chancerne for, at virksomheden hurtigt finder den primære
fejl, når mange alarmer udløses næsten samtidigt.
Registrering gør det nemmere at eliminere systematiske
fejl og minimere risikoniveauer på langt sigt.
”Quicker response” kan mindske risici
Med trådløs kommunikation kan man opnå ”quicker
response” ved driftsforstyrrelser, der kan skade mennesker,
ejendom og miljø.
Nøglepersonale, der beskæftiger sig med sikkerhed,
produktion og ledelse, modtager alarmer direkte i
lommeenheden. Uanset hvor de befinder sig, modtager
det udpegede personale klar og utvetydig information
om, hvad der er sket, og hvor det er sket. Personalet
kan kommunikere med sikkerhedssystemer og processer.
De kan tale sammen på tomandshånd eller i telefonkonferencer
overalt på fabrikken, gennem betonmure
og i støjende omgivelser. De kan tage mange
problemer i opløbet og mindske risikoen for ulykker.

Med trådløs kommunikation kan man opnå ”quicker response” på driftsforstyrrelser, der kan skade mennesker, ejendom eller miljø.
Effektiv skadebegrænsning
Når der er sket en ulykke, kan ”quicker response” være
med til at minimere konsekvenserne. I tilfælde af uforsætlig
udtømning af rensemiddel kan virksomheden
f.eks. alarmere rensningsanlægget, så der straks kan
gøres noget for at minimere skaden.
I tilfælde af en alvorlig ulykke kan sikkerhedspersonalet
få information om, hvor mange mennesker der
opholder sig i risikozonen, og hvor de helt nøjagtigt
befinder sig. De kan hurtigt gennemføre telefonkonferencer
med ledelsen uden at inddrage specialister og
beredskabstjeneste.
Med trådløs kommunikation kan man hurtigere
få information ud til pressen og offentligheden.
Virksomhedens talsmænd kan så meget desto før
udskifte “Vi har stadig ingen oplysninger” med “Kl.
8.16 lækkede en lille mængde ethylenoxid fra tank
12. Situationen er nu under kontrol. Der er ingen meldinger
om tilskadekomne.”
Med trådløs kommunikation kan man lettere overholde
miljøforeskrifter samt regler om sikkerhed på
arbejdspladsen og miljøbeskyttelse – som f.eks. EU’s
Seveso II-direktiv.
16|17

Hurtigere beslutninger
– øget motivation
Trådløs kommunikation har sin egentlige styrke i evnen
til at fremskynde processer og sætte skub i beslutningerne.
Det er praktisk, og det har samtidig en psykologisk
effekt. Det vigtigste er selvfølgelig, at det sparer
tid. Men den psykologiske effekt spiller også en
væsentlig rolle.
Mennesker, ikke terminaler
1. Det første princip i vores løsninger er, at tidskritisk
information skal nå den rigtige person på det rette tidspunkt
– ikke blot en operatørterminal. Dette forstærker
den enkeltes følelse af personligt ansvar. Der er
ingen tvivl om, hvem der har ansvaret for at handle.
2. Det andet princip er, at information skal nå folk i et
klart sprog, ikke i uforståelige vendinger, og at den
pågældende person skal kvittere for modtagelsen.
Dette begrænser misforståelser og fejltagelser.
(Alarmer, som ikke kvitteres inden for et bestemt
antal sekunder, videresendes automatisk til den
næste person i en på forhånd fastlagt rækkefølge.)
3. Det tredje princip er, at hændelser, alarmer og handlinger
skal registreres. Dette styrker yderligere
følelsen af personligt ansvar blandt brugerne. Derved
tilvejebringes værdifuld information med henblik på
løbende forbedring af processer og rutiner.
Eget initiativ
4. Det fjerde princip er, at operatørerne skal være i
stand til at opnå adgang til procesværdier, lagerbeholdninger
og anden vigtig information på eget initiativ
– uden at de behøver at gå hen til kontrolrummet
eller feltinstrumenterne. Dette tilskynder
operatørerne til at bruge deres evne til at forudsige
ting, tænke og drage konklusioner. Det får dem i
højere grad til at føle sig som vigtige og betroede
medarbejdere.
Både tale og tekst
5. Det femte princip er at sætte folk i stand til at kommunikere
med både tale og tekst. Det er lettere at
holde hovedet koldt i kritiske situationer, hvis man
ved, at man kan tale med kolleger eller over-ordnede.
Det er også nyttigt at være i stand til at downloade
reparationsanvisninger fra systemet til den
trådløse telefon.
6. Det sjette princip er at muliggøre kommunikation
med mange forskellige mennesker samtidig – med
både tale og tekst. Hvis man får en hurtig telefonkonference
i stand, er det ofte lettere at synkronisere
indsatsen. Hurtig feedback på produktionsresultater
via tekstbeskeder øger motivationen og
styrker holdånden.
Få mere ud af medarbejdernes ressourcer
Omfattende automatisering af planlægning, styring og
forarbejdning er en indlysende betingelse for høj produktivitet.
Men det er lige så vigtigt at gøre bedre brug af personalets
evne til at forudsige ting, tænke, tage initiativ
og samarbejde. Trådløs kommunikation kan bidrage
hertil. Resultaterne viser sig i form af en mere smidig
organisation, mindre produktionstab og et lavere risikoniveau.

Trådløs kommunikation tilskynder folk til at bruge deres evner til at forudsige ting,
tænke, tage initiativ og samarbejde. Det gør det lettere at uddelegere opgaverne, sætter
skub i beslutningsprocessen og muliggør hurtig feedback. Det skaber endvidere en
følelse af sikkerhed og styrker holdånden.
|19
18

25 værdiskabende
punkter
Her er et par eksempler på anvendelse af kommunikation
i produktionsvirksomheder. Nogle funktioner har I allerede
taget i brug. Resten kan vi hurtigt realisere for jer.
1. Når produktionschefen møder på arbejde om morgenen,
identificerer kommunikationsnetværket hans
trådløse kommunikationsenhed. Produktionstallene
fra natholdet vises i displayet: Mængden er tre
procent over målet, og der foretages kvalitetscheck.
(Alle på natholdet modtog resultaterne via
deres håndsæt, før dagholdet tog over.)
2. Salgschefen får at vide, at en hasteordre ikke kan
leveres inden for en uge, hvilket ellers er blevet
lovet. Han ringer til planlægningschefen, som er i
færd med at gå sin morgenrunde på fabrikken. Hun
har lige fået at vide, at linje A er ledig i to timer, fordi
råmaterialerne er forsinkede. Men ifølge lagertallene
i hendes trådløse telefon er materialerne til
hasteordren til gengæld til rådighed. Linje A påbegynder
straks arbejdet med hasteordren.
3. En operatør modtager en alarm om, at temperaturen
i maleovnen er for lav. Det er faktisk lige før, at
karosserierne ikke kan fortsætte til samlebåndet.
Han kan ikke løse problemet alene, og han videresender
derfor alarmen. I løbet af få sekunder er han
i telefonisk kontakt med proceseksperten, der sidder
i møde i presseværkstedet.
4. En kunde, der lige har fået leveret en ny bilmodel,
meddeler, at der er problemer med bremserne.
Servicechefen ringer til projektteamet. Inden for et
minut bliver der arrangeret en telefonkonference
for alle teammedlemmer – én sidder på kontoret, to
er på vej fra én etage til en anden, fire befinder sig
på fabriksgulvet, og én er ude at rejse.
5. Arbejdslederen i monteringsafdelingen modtager
en alarm pr. telefon, hvor han gøres opmærksom
på, at der er kvalitetsfejl i et parti plastkomponenter.
Optegnelserne fra batchproduktionen er vedhæftet
alarmen. Arbejdslederen finder hurtigt frem
til alle de køretøjer, som allerede har fået monteret
komponenter fra den pågældende batch.
6. Et parti ventiler er næsten samlet. Det eneste, der
mangler, er håndhjulene, som ikke er på lager. Når
varemodtagelsesafdelingen 20 minutter senere registrerer
håndhjulenes ankomst, underrettes monteringspersonalet
automatisk.

7. En procestekniker overvåger rengøringen af en batchreaktor,
da hun modtager en alarm fra en anden
reaktor via sin trådløse telefon – herunder et procesdiagram.
Temperaturen i reaktoren er korrekt.
Men glykolen i varmevekslerens kølekreds er
-16°C i stedet for -18°C. Med et tryk på en knap får
hun kontakt til afdelingslederen for hjælpeudstyr,
som hun taler med. De løser problemet, før temperaturen
i reaktoren stiger markant.
Opnå ”quicker response”
med trådløs kommunikation
Hurtigere handling, når der
opstår driftsforstyrrelser
Hurtigere tilpasning af
arbejdsplaner
Reduceret ventetid ved information
og beslutninger
En effektiv koordinering af aktiviteter
8. En procesingeniør sidder i møde på fjerde sal. Han
overvåger samtidig en pumpe, som har svigtet tidligere
på dagen. Han overvåger også den nye bioreaktor,
som er ved at blive indkørt. Pumpens flow og
procesdataene strømmer hen over skærmen på
hans trådløse telefon under mødet.
Øget smidighed i organisationen:
Større udbytte af den eksisterende kapacitet
Øget leveringssikkerhed
Reducerede produktionstab:
Færre ikke planlagte produktionsstop
Kortere planlagte produktionsstop
Højere gennemsnitshastighed
Større udbytte af råmaterialer
Færre fejlbehæftede produkter
Lavere risikoniveauer:
Øget sikkerhed for personalet
Øget beskyttelse af aktiver
Øget sikkerhed for miljøet
20|21

9. Simon og Tim har ansvaret for det automatiske reolsystem
til opbevaring på højlagre. De modtager
begge en alarm om, at en automatisk truck er gået
i stå. Simon ved, at han er nærmest trucken, og han
påtager sig derfor jobbet. Alarmen forsvinder fra
Tims håndsæt. Da Simon har ordnet trucken,
bekræfter han, at opgaven er udført. Han indberetter
også årsagen til problemet.
10. Procesoperatøren synes, at vandet i et bassin ser
mistænksomt grumset ud, og han vil derfor aflæse
et af fabrikkens 1.200 feltinstrumenter. Men
der er ikke noget operatørdisplay i nærheden. Han
bruger sin trådløse telefon for at anmode om data.
Som han havde mistanke om, er humusindholdet
for højt, og han justerer derfor gennemstrømningen
af ferskvand. Begivenheden registreres
med henblik på en efterfølgende undersøgelse og
for at justere regulerings-parametrene for gennemstrømning
af ferskvand.
11. En procesoperatør ringer for at indberette en elektrisk
fejl, netop som den vagthavende elektriker Kurt
skal til at gå et ærinde. Kurt ringer til kollegaen John,
der befinder sig i en anden bygning, og beder ham
tage over. John bekræfter skiftet ved at bruge sin
trådløse telefon til at registrere vagten. Han tager
over, uden at der opstår tidshuller eller forvirring
omkring, hvem der har ansvaret. Maskinalarmer,
telefonopringninger og andre vagtfunktioner viderestilles
automatisk fra Kurts til Johns trådløse telefon.
Hændelsen registreres. John går straks i gang med
at undersøge den elektriske fejl.
12. En procestekniker holder kaffepause, da gasalarmen
udløses. Han sidder i fabrikkens katastrofeledelse
og modtager følgende tekstbesked: “Der
siver ammoniak ud fra tank 3. Der udstrømmer 1
ton/min”. Alarmen sætter en telefonkonference i
gang. Han er allerede i kontakt med resten af
teamet, da han stormer ud af kantinen. Den hurtige
forbindelse gør, at teamet kan koordinere indsatsen
på effektiv vis, så virkning-erne af udsivningen
kan begrænses.
13. Lenny har ansvaret for brandsikkerheden. Han
modtager en alarm via sin trådløse telefon:
“Brandalarm, detektor 24, monteringsafdelingen”.
Han bekræfter modtagelsen af alarmen, vel vidende
at han har 120 sekunder, før fabrikkens hovedalarm
udløses, og han sprinter over til detektoren.
Da Lenny når frem til monteringsafdelingen, ser
han, at det er en falsk alarm (en eller anden er ved
at svejse i nærheden af detektoren). Lenny nulstiller
alarmen, og man undgår således at skulle evakuere
fabrikken.
14. En servicetekniker arbejder alene sent lørdag aften,
hvor proceslinjen er nede. Han falder ned fra en
stige og ligger bevidstløs på gulvet. Alarmen “man
down” i den trådløse terminal alarmerer det eksterne
alarmcenter. Det trådløse alarmanlæg fortæller
alarmcenteret nøjagtigt, hvor den til-skadekomne
mand befinder sig.
15. En tekniker går sin daglige inspektionsrunde.
Vigtig information vises automatisk i hans trådløse
telefon, når han nærmer sig et kontrolpunkt.
Efter hver inspektion underskriver han
sin godkendelse ved at trykke på en knap. Alle
hændelser registreres.
16. En IT-tekniker reparerer en pc i bogføringsafdelingen,
da han modtager en virusalarm via sin
trådløse telefon: “Virus, Bo Hansens pc, ordrebehandlingsafdelingen”.
Teknikeren trykker på en
knap og får Bo på linjen. Han beder Bo om straks
at frakoble computeren fra netværket for at
undgå, at virussen spredes.
17. En operatør af en papirmaskine står ved kaffeautomaten,
da han modtager en alarm – med vibration
– fra et leje på den frie side af en tørrevalse. Han
beslutter sig til at standse maskinen for at undgå, at
der opstår større beskadigelse. Hvert minuts
”downtime” koster 225 euro i tabt arbejdsindsats.
Inden for 30 sekunder er han i gang med en telefonkonference
med den ledende maskinarbejder,
reservedelslageret og fabrikslederen.

18. En driftstekniker alarmeres om et elektrisk problem.
Et par pumper er standset. Han ringer til den vagthavende
elektriker (der allerede har modtaget alarmen
og er på vej). Sammen får de løst problemet og
genstartet pumperne, uden at det er nødvendigt at
standse maskinen.
19. En operatør af en papirmaskine står tilfældigvis ved
siden af limpressen i det øjeblik, hvor der sker en
afrivning. 170 m2 trykpapir går til spilde hvert
sekund (en hektar i minuttet). Han har brug for
hjælp i en fart, så han bruger sin trådløse telefon for
at tilkalde to kolleger fra indløbskassen, der
befinder sig 100 meter derfra. De tre går straks i
gang med arbejdet. De får ryddet op, og inden
længe kører maskinen igen – 1.000 meter pr. minut.
20. Et lavt niveau i limtanken får en alarm til at blinke
ved en operatørkonsol, men der er ingen i nærheden,
og der er derfor heller ingen, der ser det.
Alarmen går også til operatørens trådløse telefon.
Han ser straks, at tre kemicontainere viser rødt og
skal efterfyldes.
21. Ved at kaste et blik på telefonen kan Bent konstatere,
at niveauet i limtanken er ved at nærme sig et
kritisk niveau. For at undgå at få en alarm midt i et
vagtskifte efterfylder han straks tanken.
22. Fabrikslederen er på vej hen over gårdspladsen til
laboratoriet, da han modtager realtids kvalitetsparametre
i sin trådløse telefon: Tykkelse, fladevægt,
hvidhed, uigennemsigtighed og bulk – sammen
med tendenser og afvigelser fra målsætninger.
Han ser også, at operatørholdet efter morgenens
afrivning kom tilbage til den rigtige kvalitet hurtigere
end nogensinde. Alle på holdet modtager tekstbeskeden
“Flot arbejde, godt gået!” i telefonen.
23. En virksomhed spilder ved et uheld en kubikmeter
rensemiddel. Det strømmer ned i afløbet. En tekniker
befinder sig på det lager, hvor ulykken sker. Han
ringer straks til det lokale rensningsanlæg. Den tidlige
varsling giver dem tid nok til at aflede det stærkt
forurenede vand til en separat tank, så det ikke kan
nå biolagene.
24. Et tankskib laster råolie. Vagthavende følger niveauet
i tankene med sin trådløse telefon (han står ved
raffinaderiets pumpestation). Vagthavende ved,
hvor meget de enkelte tanke kan rumme, og han
ved nøjagtigt, hvornår han skal standse påfyldningen.
Han kan derfor fylde hver tank, så dens maksimumskapacitet
udnyttes, og alligevel undgå spild.
25. Plukkeren på frilageret accepterer kundeordren fra
sin telefon. En automatisk stemme i hans head-set
leder ham gennem de enkelte varer på plukkelisten.
Han kan til enhver tid frit bruge hænder og øjne.
Han bekræfter de enkelte plukvarer ved hjælp af en
stemmekommando, og varerne flyttes fra logi-stiksystemet
til kundeordren. Ved plukningen af den
næstsidste vare på listen får den nærmest tilgængelige
truckfører automatisk besked på at hente kundens
pakke.
I kan utvivlsomt se mange forskellige muligheder for at
fremskynde processer, beslutninger og handling i virksomheden.
I har sikkert også allerede gjort jer nogle
tanker om, hvilke flaskehalse der hindrer informationsflowet.
Overlad flaskehalsene til os. Vi vil hellere end
gerne hjælpe med at fjerne dem.
|23
22

Intelligent integration
”Quicker response” kræver, at det tidskritiske informationsflow
kan foregå gnidningsløst mellem maskiner og
mennesker, fra system til system og mennesker imellem.
Det kræver, at alle nøglepersoner til enhver tid kan
få fat i hinanden med henblik på information, drøftelse
og beslutningstagning.
”Quicker response” kræver ganske enkelt intelligent
integration med de systemer, man allerede bruger.
Hemmeligheden bag de forretningsmæssige fordele
Et trådløst kommunikationssystem omfatter infrastruktur,
applikationssoftware og trådløse lommeenheder.
Infrastrukturen omfatter trådløs teknologi, der giver
nøglepersoner mulighed for at få fat i hinanden, mens
de er på farten, og som sætter mennesker i stand til at
kommunikere med maskiner.
Infrastrukturen omfatter også grænseflader med
produktionsstyringssystemer, med virksomheds- og regnskabssystemer,
med IT og telefoni, med sikkerheds- og
bygningsautomationssystemer samt med trådløse telefoner,
PDA’er, personsøgere og alarmanlæg.
Applikationssoftwarens funktion er at hente information,
tilføre informationen værdi og gøre den tilgængelig
på en brugervenlig måde i den trådløse telefon.
Intelligent integration med eksisterende systemer er
hemmeligheden bag de forretningsmæssige fordele
ved trådløs kommunikation. Intelligent integration er
vores store styrke – erhvervet gennem 50 års integration
af mere end 20.000 systemer til industrivirksomheder
i Europa og USA.
Kompatibel med både fortid og fremtid
Den infrastruktur vi opbygger til jer, er åben over for
fremtiden. I kan opgradere og indføre nye systemdele,
uden at det kræver store investeringer at tilpasse det
trådløse system.
Man får en løsning uden svært gennemtrængelige
skel mellem forskellige generationers systemer til alarmer,
talebeskeder, tekst og data. Vi udbygger stadig
systemer, som vi installerede for 20 år siden.
Ascom kan hjælpe med at specificere kravene til
trådløs teknologi, så man på langt sigt kan opnå integration
i hele virksomheden. De valgte teknologier kan
variere fra afdeling til afdeling. Men alt skal være kompatibelt
og køre under almindelig systemovervågning.
Et skridt ad gangen
Ascoms tilbud til proces- og fremstillingsindustrien
omfatter fem koncepter:
• Promax ® (produktion)
• Inmax ® (materialeforsyning)
• Loneworker ® (personlig sikkerhed)
• Secmax ® (virksomhedens sikkerhed)
• Teqmax ® (tekniske installationer)
Man kan starte med et hvilket som helst koncept og
få en kundetilpasset løsning komplet med undervisning,
vedligeholdelse og service. Med tiden kan man tilføje
flere koncepter. Man kan starte med 10-20 brugere
og udvide løbende.

Teknisk integration med eksisterende systemer
Produktion (MES): Infrastruktur (IT/telekommunikation):
• Procesovervågning og -styring
(SCADA, PLC og HMI)
• Kvalitetskontrol
• Hjælpeudstyr (elektricitet, damp,
opvarmning og afkøling)
• Produktionsplanlægning og arbejdsplaner
• Ordrer
• Materialeforsyning
• Personale
• Regnskabsføring
Promax ®
Inmax ®
Loneworker ®
Secmax ®
Teqmax ®
• Netværk og computere
• Almindelige informationstjenester
(telefonanlæg og e-mail)
Virksomhedssystemer (ERP): Sikkerhed og ejendom (BMS):
• Sikkerhedssystemer (adgangskontrol samt
tyveri-, brand- og gassikring)
• Tekniske installationer (indeklima, elevatorer
og belysning)
|25
24

Promax ®
”Quicker response” ved driftsforstyrrelser
i proces- og hjælpeudstyr
Promax er et trådløst kommunikationskoncept til
nøglepersoner inden for produktion og hjælpeudstyr.
Brugerne er typisk procesoperatører, teamledere,
procesledere, maskinoperatører, ressourceplanlæggere,
afdelingsledere, produktionschefer
og koncernledelser.
Med Promax kan man opnå ”quicker response”
på eksterne driftsforstyrrelser som f.eks. hasteordrer
eller ændringer i ordrer og på interne
driftsforstyrrelser som f.eks. tekniske fejl i procesog
hjælpeudstyr (elektricitet, damp, procesgasser,
opvarmning og afkøling).
Nøglepersoner modtager tidskritisk information
direkte i lommeenheden – som alarmer,
tekst, tale-beskeder eller data – fra kolleger,
maskiner eller computersystemer. Nøglepersoner
kan bede om eller automatisk få tilsendt information
om gennemløbs-mængde, OEE eller andre
nøgletal. De kan sende styresignaler (f.eks. stop
en pumpe, åbn en ventil) og spore udstyr.
Man får en mere smidig organisation, der
hurtigere kan tilpasse arbejdsplaner og forebygge
produktionstab mere effektivt. Eftersom Promax
registrerer hændelser og handlinger, får man også
et grundlag for eliminering af systematiske fejl og
løbende forbedring af processer og rutiner.
En komplet løsning omfatter infrastruktur,
software, trådløse telefoner og integration med
proces-overvågning, hjælpeudstyr, virksomhedsog
regnskabs-systemer samt almindelige informationstjenester
som f.eks. telefonanlæg og e-mail.
Løsningen omfatter også installation, idriftsættelse,
undervisning, vedligeholdelse og service.
Eksempler på funktioner:
• Modtage alarmer og vigtige procesværdier
direkte i telefonen
• Kontrollere procesværdiernes status fra telefonen
• Styre processen – stop/start, øg/reducer
• Modtage og sende tekstbeskeder
• Tale med kolleger – på tomandshånd eller i telefonkonferencer
• Registrere data med henblik på løbende forbedring
• Lokalisere vigtigt udstyr

Randolf Reitan,
Chef-ingeniør på
Norsk Hydro aluminiumsfabrik
i Sunndalsøra, Norge.
Opretholdelse af kvalitet og oppetid
på Europas største
aluminiumsfabrik
Norsk Hydros aluminiumsfabrik i Sunndalsøra,
200 km syd for Trondheim, Norge, har
næsten 800 ansatte.
Når udvidelsen er afsluttet i 2004, vil fabrikken
være den største i Europa med en produktion
på 350.000 tons primæraluminium
om året. Ascom befinder sig på stedet for at
sikre, at produktionen aldrig stopper.
Sådan produceres aluminium:
1. Alumina, et pulver af aluminium og oxygen,
ekstraheres fra bauxit, en rød-farvet malm.
2. Alumina fødes hele tiden ind i en elektrolytisk
celle.
3. I cellen opløses alumina i et elektrolytisk bad,
kryolit (natriumaluminiumfluorid) ved 960°C.
4. Kulstofanoderne dyppes ned i badet af smeltet
kryolit, der indeholder alumina. En stærk strøm
(250 000 A) ledes gennem kryolit og nedbryder
alumina i oxygen og aluminium.
5. Det frigjorte oxygen går i forbindelse med kulstof
og danner kuldioxid (CO 2). Det smeltede
aluminium opsamles på bunden af cellen, hvor
den tømmes ud.
Det lyder nemt. Men Randolf Reitan, chef-ingeniør
på fabrikken, fortæller: “Virkeligheden er lidt mere
kompliceret. Den elektrolytiske reduktions-proces
[trin 4] skal overvåges kontinuerligt. Og afvigelser
i nøgleværdier som f.eks. strømstyrke og spænding
skal afhjælpes med det samme af de rette mennesker.
Hvis man ikke gør det, går udbyttet ned og
omkostningerne op.“
Kontinuerlig overvågning er nødvendig af flere
grunde. Normalt vil spændingen i hver celle være
stabil ved 4V-5V. En hurtig stigning i denne spænding
kan medføre, at en utilstrækkelig mængde
alumina opløses i elektrolytten. Hvis dette sker,
vil cellen producere polyfluorinerede kulstoffer
(“drivhusgas”) CF 4 og C 2F 6, i stedet for CO 2.
En pludselig forhøjelse af spændingen kan
også indikere, at elektrolyttens temperatur er
under de 960°C, der er nødvendig for at elektrolysen
skal finde sted.
Det er her Ascom kommer ind i billedet.
“Korrekt,“ siger Reitan. “Vi har en Ascom proces,
som overvåger opløsningen. Mistænkelige afvigelser
sendes øjeblikkeligt til operatørerne som
tekstmeddelelser, uanset hvor de befinder sig. Det
betyder selvfølgelig, at operatørerne kan reagere
hurtigere på ethvert potentielt problem.“
En hurtig reaktion på forhøjelser af spændingen
er særdeles vigtig for Reitan og hans medarbejdere,
da en stigning i spændingen kan indikere tilstedeværelse
af snavs og andre urenheder.
“Uønskede fremmedlegemer kan reducere udbyttet.
Så vi har behov for at kende til enhver forhøjelse
af spændingen, så snart den opstår, så vi kan
reagere i tide.“
Ascoms løsning betyder også, at personalet på
gulvet kan arbejde selvstændigt. Procesalarmer
behøver ikke længere at gå til kontrolrummet
for at blive sendt videre til en medarbejder.
Meddelelsen går direkte til de mennesker, som er
bedst rustet til at håndtere situationen.
“Det er rigtigt. Vi sparer penge ved ikke at have
nogen siddende hele dagen – og natten med – i et
kontrolrum i færd med at stirre på skærmene.
Medarbejderne kan arbejde med andre opgaver,
men stadig være tilgængelige, hvis der er behov
for deres hjælp. Kort sagt hjælper Ascoms løsning
os med at fokusere på det vi gerne vil – fremstille
det bedst mulige aluminium så hurtigt og effektivt
som muligt.“
|27
26

Inmax ®
”Quicker response” ved driftsforstyrrelser
i materialeflowet
Inmax er et trådløst kommunikationskoncept til
nøglepersoner inden for materialeforsyning.
Brugerne er typisk produktionschefer, maskinoperatører,
logistik-chefer, indkøbere, lagerchefer,
lagerpersonale og eksterne leverandører.
Med Inmax kan man opnå ”quicker response”
på driftsforstyrrelser i materialeforsyningen gennem
tidlig varsling om lave lagerniveauer og forsinkede
leveringer samt automatisk meddelelse, når
forsinkede materialer registreres ved ankomsten.
Nøglepersoner modtager alarmer og meddelelser
direkte i lommeenheden fra computersystemer,
kolleger eller leverandører. De kan hente
eller automatisk få tilsendt information om lagerniveauer,
leveringstider eller andre nøgletal – hvor
som helst og når som helst.
Man får en virksomhed, som registrerer og
udbed-rer mangler hurtigere, som har bedre kontrol
med materialeflowet, og som forebygger produktionstab.
Eftersom Inmax registrerer hændelser
og handlinger, har man et godt grundlag for
at finde frem til systematiske fejl og løbende forbedring
af processer og rutiner.
En komplet løsning omfatter infrastruktur,
software, trådløse telefoner og integration med
ERP-systemet (ordrer og materialeforsyning) samt
almindelige informationstjenester som telefonanlæg
og e-mail. Løsningen omfatter også installation,
idriftsættelse, undervisning, vedligeholdelse
og service.
Eksempler på funktioner:
• Modtage alarmer om kritiske lagerniveauer
direkte i lommeenheden
• Rekvirere information vedr. fremtidige leveringer
• Få opdatering på materialesituationen
• Bestille materialer eksternt og internt
• Tale med kolleger – på tomandshånd eller i telefonkonference
• Registrere data med henblik på løbende optimering

Ingemar Klaesson,
Produktionschef på
Malmbäck-anlægget, Sverige.
Produktionen holdes i gang ved
Sveriges største leverandør af
raffineret biobrændsel
SBEs (Svenska BrikettEnergi) anlæg i
Malmbäck i Sydsverige har en årlig produktionskapacitet
på 48.000 tons træbriketter,
30.000 tons pulver og 12.000 tons pellets. En
Ascom-løsning bidrager til at sikre en optimal
lagerbeholdning af råmaterialer – og en
fejlfri produktionsproces.
Produktion af biobrændsel er en kompleks flertrinsproces.
Det første trin er modtagelse og opbevaring
af råmaterialet (savsmuld og savspåner) i siloer.
Dernæst kommer separering, hvor metal, sten,
grus og andre fremmedlegemer fjernes. Det rensede
materiale males derefter i en mølle og sorteres
efter størrelse; større fragmenter bruges til briketter,
mindre til pellets og pulver.
“Men det er langt fra færdigt endnu,” siger
Ingemar Klaesson, produktionschef ved Malmbäckanlægget.
“Det næste trin i processen er tørringen,
og den er kritisk. Vi er nødt til at få råmaterialet
så tørt som muligt. Det gøres i en tromletørrer,
som forøger tørhedsprocenten i f.eks. savsmuld fra
47% til 92 %. Dette forstærker energiindholdet
fra 2,12 kWh/kg til 4,8 kWh/kg.”
Det tørrede materiale transporteres derefter til
presser, hvor det formes til briketter og pellets, eller
til en mølle, hvor det males til pulver. Briketter og
pellets formes ved hjælp af varme. Når træet presses
sammen (i tilfældet med briketter ved et tryk på
1000 kp/cm2) stiger temperaturen, og ligninet i
træet frigøres. Når temperaturen falder, størkner
ligninet og binder træet sammen som pellets eller
briketter.
Klaesson tilføjer: “Selvfølgelig kræver disse
processer et konstant materialeflow. Det er dog
lige så vigtigt med et præcist flow. Hvis f.eks. et
transportbånd bliver overlastet med råmateriale,
vil det automatisk blive standset. Og det vil være
dårlige nyheder for os, fordi vi producerer døgnet
rundt, syv dage om ugen.”
Den Ascom-løsning, som er i brug ved
Maalmbäck, hjælper til at holde et konstant, præcist
materialeflow på flere måder. “Det er rigtigt,”
siger Klaesson. “Vores operatører kan f.eks. automatisk
få alarm om problemer i vores råmaterialesiloer.
Hvis lagerbeholdningen nærmer sig det forudindstillede
kritiske niveau, sendes en klar
tekstmeddelelse ud til de medarbejdere, der har
vagten, uanset hvor de befinder sig i anlægget.”
Bortset fra at overvåge råmaterialeniveauerne
giver Ascoms løsning også tidlige advarsler om
mulige problemer i produktionen. “Vi har hundredvis
af procesalarmer, og alle potentielle problemer
– afvigende tryk- eller temperaturaflæsninger –
går direkte som en tekstmeddelelse til de ansvarlige
operatører.”
Og fordelene ved systemet? “Jo, nu kan vi se
hvor meget materiale, vi har på lager, og vi kan reagere
hurtigere på alle problemer,” siger Klaesson.
“Men en anden vigtig fordel er mindre stress for
vores medarbejdere. Tidligere havde vi et system,
hvor alarmerne blev sendt ud i kodeform. Når alarmen
gik, var en operatør nødt til at afbryde det
arbejde, han var i gang med, og gå til en terminal
for at decifrere koden. Og alt for tit var der kun tale
om en meget ubetydelig alarm, som det ikke
havde været nødvendigt at tilkalde hjælp til lige
med det samme. Værdifuld tid blev spildt. Med
Ascoms løsning får man alarmer i form af tydelige
tekstmeddelelser, så operatøren kan bedømme,
hvor alvorlig en fejl er, og reagere i overensstemmelse
med den.”
|29
28

Loneworker ®
”Quicker response” for større personlig
sikkerhed
Loneworker er et trådløst kommunikationskoncept
til opnåelse af større personlig sikkerhed. Det er en
værdifuld ledsager for folk, der arbejder under forhold,
som kan være farlige. Brugerne er typisk
reparatører og ser-viceteknikere, lagerpersonale og
sikkerhedspersonale.
Med Loneworker kan man opnå ”quicker
response” på alarmer, der enten udløses automatisk
gennem “man down” eller “no movement”
eller manuelt via en særlig alarmknap på håndsættet.
Loneworker finder den person, der har
brug for hjælp.
Man får en mere effektiv vedligeholdelsesorganisation
med personale, der i højere grad føler
personlig sikkerhed, og et værktøj, der muliggør
hurtig hjælp, når det er nødvendigt. Eftersom
Loneworker registrerer hændelser og handlinger, får
man et godt grundlag for løbende forbedring af processer,
rutiner og personlig sikkerhed.
En komplet løsning omfatter infrastruktur,
software, trådløse telefoner og integration med
sikkerhedssystemer, vedligeholdelsessystemer og
almindelige informationstjenester som telefonanlæg
og e-mail. Løsningen omfatter også installation,
idriftsættelse, undervisning, vedligeholdelse
og service.
Eksempler på funktioner:
• Varsling ved “man down” og “no movement”
• Nemt at finde kolleger, der har brug for hjælp
• Tale med kolleger – på tomandshånd eller i
telefon-konference
• Modtage og sende tekstbeskeder
• Registrering af hændelser

Tue Christensen,
IT-chef på Sønderborg
Kraftvarmeværk, Danmark.
Trådløs kommunikation giver større
sikkerhed for dem, der arbejder
alene
Sønderborg Kraftvarmeværk drives med
kommunalt affald og naturgas og leverer
varme til mere end 12.000 husstande. Takket
være Ascoms trådløse kommunikationsløsning
kan man tilbyde en overordentlig høj
sikkerhed for de 25 ansatte ved værket.
Tue Christensen, IT-chef ved Sønderborg
Kraftvarmeværk, siger, at der lå to væsentlige overvejelser
bag beslutningen om at installere Ascoms
trådløse system: “For det første ville løsningen
udvide vores kommunikationsmuligheder. For det
andet var det nemt at integrere den i vores eksisterende
sikkerhedssystem.“
Løsningen på Sønderborg Kraftvarmeværk
omfatter de robuste 9d23 “Protector” trådløse
telefoner. En medarbejder behøver kun at trykke
på én knap på telefonen for at sende en tekstmeddelelse
med alarm til arbejdskammeraterne.
Men som Tue Christensen påpeger: “Sikkerheden
virker også i den anden retning. Hvis der opstår en
fejl i anlægget, kan der automatisk sendes en
alarm til alle telefoner, uanset hvor de befinder
sig.“
Sønderborg Kraftvarmeværk kom online i
1996, og hvert år forbrændes 55.000 tons kommunalt
affald. Den årlige varmeproduktion er
838.000 GJ, som ledes ud i fjernvarmenettet til
12.000 husstande. Den årlige el-produktion er
193.000 MWh. Det er et betydeligt anlæg og en
vigtig del af Danmarks moderne infrastruktur.
Kraftvarmeværkets størrelse og dets døgndrift
betyder, at medarbejderne ofte arbejder alene på
deres arbejdsplads. “Det er korrekt,“ siger Tue
Christensen. “Vi har et stort antal processer samlet
under ét tag: affaldsforbrænding, naturgasforbrug,
varmeproduktion, el-produktion, håndtering
af aske osv. Herudover er vi i drift døgnet rundt.
Medarbejderne er nødt til at være mobile for at
overkomme alt dette. Og vores kommunikation er
nødt til at være mobil, så vi kan have et overblik
over medarbejdernes sikkerhed.“
For at kunne tilbude maksimal sikkerhed for
medarbejdere, der arbejder alene, er hver telefon
tilsluttet et eksternt alarmcenter. En “no movement”
funktion i telefonen sender automatisk en
alarm til dette center, hvis brugeren ikke har bevæget
sig i mere end ét minut. Brugeren kan også
sende en alarm manuelt. Herudover går der alarmer
til anlæggets centrale kontrolrum, hvor en
computertavle i kontrolrummet viser, hvorfra medarbejderen
sendte alarmen.
Tue Christensen siger sammenfattende: “Medarbejdernes
sikkerhed har højeste prioritet på
Sønderborg Kraftvarmeværk. Ascoms løsning har
levet op til vores egne høje sikkerhedskrav og har
bidraget til en mere smidig drift af vores anlæg.“
|31
30

Secmax ®
”Quicker response” for større sikkerhed
Secmax er et trådløst kommunikationskoncept til
nøglepersoner inden for sikkerhed. Brugerne er
typisk sikkerhedschefer, sikkerhedspersonale, det
lokale brandvæsen og medicinsk uddannet personale.
Med Secmax kan man opnå ”quicker response”
på driftsforstyrrelser, som kan skade mennesker,
ejendom eller miljø. Nøglepersoner inden for
produktion, sikkerhed, brandbekæmpelse og
lægelig forsorg modtager tidskritisk information
direkte i lommeenheden – f.eks. gas- og brandalarmer
– uanset hvor de befinder sig. I tilfælde af
en ulykke kan de direkte begynde at koordinere
ressourcer og alarmere områder, som kan være
berørt.
Man får en organisation, der reagerer hurtigt,
forebygger udbredelse af fejl og reducerer risikoen
for ulykker. Skulle en ulykke alligevel ske, får
man en mere effektiv skadebegrænsning og kommunikation
med de involverede både inden for og
uden for fabrikken. Eftersom Secmax registrerer
hændelser og handlinger, får man også et godt
grundlag for løbende forbedring af sikkerheden.
En komplet løsning omfatter infrastruktur,
software, håndsæt og integration med gas- og
brandalarmer, beskyttelse mod ulovlig indtrængen
og almindelige informationstjenester som telefonanlæg
og e-mail. Løsningen omfatter også
installation, idriftsættelse, undervisning, vedligeholdelse
og service.
Eksempler på funktioner:
• Brand- og gasalarmer direkte til enkeltpersoner
eller grupper
• Kontrollere ankomster og afgange
• Tyverialarm (hegn, porte og bygninger)
• Tale med kolleger – på tomandshånd eller i telefon-konference
• Registrere hændelser med henblik på senere
analyse
• Spore mennesker med henblik på sikker evakuering
• Spore vigtigt udstyr

Marcus Schönwälder,
Leder af teknisk afdeling på Bewag's
kraftværk, Berlin West, Tyskland.
“Vores stab har fået forbedret sin
sikkerhed, og telekommunikationsomkostningerne
er faldet med
50%.“
Da Bewag AG, leverandør af elektricitet til 80
procent af berlinerne, bragte tre kraftværker
under central styring, ønskede de også at
reducere omkostningerne, at gøre deres
mandskaber mobile, arbejdsflow mere strømlinede
samt forbedre sikkerheden for personalet.
De spurgte Ascom om hjælp.
Centraliseringen af kraftværkerne Reuter (kul), Reuter
West (kul) og Moabit (kul/olie) var en stor udfordring for
Bewag AG. Men det betød også en mulighed for at skære
ned på omkostningerne.
“Reduktion af omkostningerne var særdeles vigtig,“
siger Marcus Schönwälder, leder af teknisk afdeling på
Bewag‘s kraftværk Berlin West. “Dereguleringen har
gjort det tyske marked ekstremt konkurrenceorienteret.
Man var simpelthen nødt til at holde omkostningerne
nede.“
Før den nye løsning blev indført, havde Bewag fire
store problemer med hensyn til telekommunikation.
Problem nummer et var de uacceptable omkostninger.
Schönwälder forklarer: “Vi havde 1.100 faste telefoner,
flere forskellige personsøgere, trådløse telefoner og
øvrige anordninger og systemer i brug. Herudover brugte
vi et stort antal mobiltelefoner.“
Problem nummer to var de barrierer, som stod i vejen
for en fri udveksling af information. “Direkte informationsudveksling
mellem de forskellige systemer og kraftværker
var ikke mulig,“ tilføjer Schönwälder.
Det tredje problem var mangel på mobilitet. “Vores
eksisterende kommunikationsplatform var simpelthen
ikke i stand til at give den mobilitet og fleksibilitet, vi
havde behov for.“
Det fjerde problem var behovet for at udvikle medarbejderbeskyttelsen
i henhold til ZH1- akkreditering, en
tysk norm for arbejderbeskyttelse for lønarbejdere.
Nu er der sket en markant ændring af forholdene,
siden Ascom-løsningen blev indført. Antallet af faste
telefoner og andre systemer i brug er faldet til kun 140.
Og ifølge Schönwälder er telekommunikationsomkostningerne
“gået 50 procent ned.“
Ascom-løsningen har påvirket økonomien på flere
måder. Afhjælpningstiderne ved forstyrrelser er blevet
kortere. Tidskritisk information går automatisk til de
rette mennesker i form af letlæselige tekstmeddelelser.
Og meddelelserne kommer frem, uanset om personen
er på sin arbejdsstation eller på vej til et andet sted.
Men lavere omkostninger var ikke det eneste,
Bewag var ude efter, da de kontaktede Ascom for at få
hjælp til en trådløs kommunikationsløsning. En anden
absolut nødvendighed var større sikkerhed for per-sonalet.
“Absolut,“ siger Schönwälder. “Et problem, som vi
plejede at have, var mangel på dækning. Vores gamle
system kunne hverken trænge igennem de forstærkede
betonvægge eller dække alle områder på vore store
anlæg. Dette ville have gjort det vanskeligt at lokalisere
tilskadekommet personale. Ascoms løsning lever op til
begge disse krav.“
Den fulde dækning, som Ascoms løsning har givet,
medfører, at alle i personalet kan sende alarmbeskeder.
Det betyder også, at en tilskadekommet person hurtigt
kan lokaliseres, hvilket kan spare kostbar tid i en nødsituation.
En "no movement" funktion sender automatisk
en alarm, hvis en medarbejders telefon ikke har
flyttet sig inden for en forudbestemt tidsperiode.
En “man down” funktion kan også automatisk sende en
alarm, hvis en medarbejder mister bevidstheden. En tilskadekommet,
som endnu er ved bevidsthed, kan også
aktivere alarmen manuelt.
Ascoms trådløse løsning blev installeret på kun fire
uger – endnu en årsag til at Bewag valgte Ascom, angiver
Schönwälder. Siden installationen er omkostningerne
for telekommunikation blevet halveret, ar-bejdsflowet
blevet mere effektivt, og sikkerheden for medarbejderne
er blevet forbedret. Med hensyn til hvor stor
betydning Ascoms løsning har haft, siger Schönwälder:
“Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan vi skulle klare
os uden.“
|33
32

Teqmax ®
”Quicker response” ved tekniske alarmer
og alarmer for hjælpeudstyr
Teqmax er et trådløst kommunikationskoncept til
nøglepersoner, der beskæftiger sig med res-sourcedisponering
– f.eks. ejendomsadministratorer og
teknikere.
Teqmax muliggør ”quicker response” ved alarmer
fra indeklimaanlæg, elevatorer, døre,
vinduer, belysning og andre tekniske installationer.
Teknikeren modtager alarmen direkte i
lomme-enheden, ligesom teknikeren kan checke
status fra et hvilket som helst sted på fabrikken
og nå kolleger med stemme- og tekstbeskeder,
mens de er på farten. Han kan også styre enheder
fra en trådløs telefon – f.eks. standse en blæser
eller genstarte en pumpe.
Teqmax kan tilvejebringe information trådløst,
automatisk og efter anmodning – energiforbruget
i bygningen, luftgennemstrømningen i ventilationsanlægget
eller vandgennemstrømningen i
varme- og kølekredsløb.
Man får ”quicker response” ved fejl i tekniske
installationer og en bedre forståelse af funktionssikkerhed.
Eftersom Teqmax registrerer hændelser
og handlinger, får man et godt grundlag for løbende
forbedring.
En komplet løsning omfatter infrastruktur,
software, håndsæt og integration med BMS
(Building Management System), sikkerhedssystemer
og almindelige informationstjenester som
f.eks. telefonanlæg og e-mail. Løsningen omfatter
også installation, idriftsættelse, undervisning,
vedligeholdelse og service.
Eksempler på funktioner:
• Alarmer direkte i den trådløse lommeenhed
• Statuscheck (temperatur, døre og blæsere)
• Styring af elevatorer, døre, blæsere og pumper
• Tale med kolleger – på tomandshånd eller i telefonkonferencer
• Registrere hændelser med henblik på senere
analyse
• Hurtigere reaktion, når der sker fejl

M. Jean Villain,
Teknisk chef og
sikkerhedsansvarlig for
Voiron papirmølle.
Hvordan Ascom hjælper en stor
papirmølle med at minimere brandrisikoen
og forebygge maskinstop.
Med sine 260 ansatte, en årlig produktion
på 140.000 tons og et 13 ha stort anlæg
tager Papeterie Voiron, et datterselskab af
Matussière et Forest‘s papirmølle ved
Voreppe i Frankrig, ingen chancer med hensyn
til brandfare. Dette er også grunden til, at
man kontaktede Ascom for at få hjælp til en
trådløs løsning.
“Der er hele tiden en brandfare ved det, som vi arbejder
med. Produktionen er i gang døgnet rundt –
inklusive weekender og ferier – og vi har en stor
medarbejderstab. Så brandsikkerhed har højeste
prioritet hos os,“ siger M. Jean Villain, teknisk chef
og sikkerhedsansvarlig ved Voiron papirmølle.
Papirmøllen skal også leve op til de høje sikkerhedskrav,
som stilles af forsikringsselskaberne og
medarbejderne. Brandalarmer skal kunne høres af
alle ansatte, uanset hvor de befinder sig i anlægget.
“Kort fortalt,“ tilføjer M. Villain,“ så havde vi
behov for et enkelt overordnet system, som kom-
binerede de tekniske alarmer med telefonerne. Et
system, som dækkede hele anlægget, beskyttede
medarbejderne og levede op til de fremtidige
krav.”
Ascoms løsning for Voiron papirmølle er baseret
på en brandalarm, som kan aktiveres fra enhver
fastnettelefon i anlægget. Alarmen når de mobile
arbejdere gennem deres trådløse telefoner.
Telefonerne viser, hvilken type alarm der er tale
om, og i hvilket område der er mistanke om brand.
Anlæggets område er blevet delt ind i 19 zoner
der er klart angivet på de kort, som er opsat overalt
på området. Ascoms løsning for Voiron papirmølle
indebærer, at brandalarmen kan aktiveres
fra enhver fastnettelefon eller mobiltelefon i
anlægget. Alarmen modtages på store belyste displays,
som er installeret i de forskellige bygninger
på området, med angivelse af, hvor mistanken om
brand er opstået. Denne alarm overføres også til
de trådløse telefoner, som viser alarmtype og hvilken
zone, der er tale om.
På denne måde alarmeres anlæggets brandbekæmpelsespersonale
hurtigt og præcist, og de kan
befinde sig på brandstedet inden for tre mi-nutter.
Det lokale brandvæsen, som alarmeres via den
vagthavende, vil ankomme inden for 8-10 minutter.
Ascoms løsning giver også mulighed for at
sende tidskritisk information til vedligeholdelsespersonlet
på deres mobiltelefoner.
“Denne funktion har givet bonus,“ siger M.
Villain. “Det har medført en kortere afhjælp-ningstid.
Vi har allerede undgået mange maskinstop,
hvilket har sparet både tid og penge.“
|35
34

Løsninger til krævende
industrielle miljøer
Ascom tilbyder trådløse kommunikationsløsninger, hvor
hver enkel komponent er udviklet, så den passer til et
krævende industrielt miljø. Hver løsning opfylder selv
de skrappeste krav.
Formelle krav
De formelle krav, der stilles til udstyr, som anvendes i
industrielle miljøer, kan variere fra segment til segment
og fra land til land. Vores løsninger opfylder disse krav.
Vi tilbyder håndholdte enheder, som er vandtætte
og robuste (certificeret f.eks. til IP 64 og IEC 68-2-32).
Hvis der er behov for trådløs kommunikation i områder
med potentiel eksplosionsfare, kan vi tilbyde en løsning,
der er ATEX-certificeret. Der findes løsninger, som
opfylder de strengeste sikkerhedskrav såsom GS-standard
(Geprüfte Sicherheit).
Praktiske krav
De praktiske krav er forskellige i hver enkelt virksomhed.
Et almindeligt krav kan være sikker og komplet
dækning af nærmere angivne områder. Et andet kan
være, at folk skal kunne tale med hinanden i støjende
omgivelser.
Vi designer løsninger, som indeholder en garanteret
dækning af hver eneste krog i et defineret område,
uanset om det er under jorden eller højt oppe i en kran.
Der findes telefoner, som undertrykker støj fra
omgivelserne. Brugerne kan høre – og blive hørt – selv
hvis de står ved siden af en papirmaskine, der kører. Vi
leverer også høreværn og udstyr til håndfri betjening.
I tilfælde hvor telefonen er defekt, sættes SIM-kortet
ganske enkelt i en anden telefon. Alle personlige
oplysninger, telefonnummer, alarmer og andre funktioner
ligger på kortet og følger således med over i den
nye telefon.
Uanset hvilke krav der stilles i forbindelse med det
produktionsmæssige miljø, kan vi sammensætte en
trådløs kommunikationsløsning, som opfylder selv de
skrappeste formelle og praktiske krav.
Vi tager gerne imod en udfordring. Vi ser frem til at vise
jer alt det, vi kan tilbyde.

Primære systemfunktioner
Brugerinterface til lommeenhed
• Særlige funktions-/ansvarsfunktionsknapper
• Menuopsætninger, som er tilpasset den individuelle
brugers behov
• Tekst og grafer
• Lyd- og/eller vibrationssignaler
Procesalarm
• Alarm til personlige eller centrale systemer
• Prioritering af alarmer
• Notificering om modtagelse af alarm
Personlig alarm
• Automatisk alarm (”man down”, “no movement”)
• Manuel alarm (trykknap og træksnor)
Interaktiv beskedfunktion
• Traditionelle søgefunktioner med mulighed for at
modtage beskeder
• Sende eller modtage tekstbeskeder
• Sende kontrolsignaler (start/stop, åbn/luk)
• Anmodning om status (procesparametre, lagerbeholdninger)
Tale
• Personlige opkald
• Telefonkonferencer
• Håndfri funktion
• Højttaler
Positionering
• Præcis positionering (x-, y- og z-akser)
• Bevægelsesalarmer
• Sporing af personer og udstyr
Registrering
• Alarm (hvem, hvad, hvor og hvornår)
• Hændelse (hvem gjorde hvad)
• Bekræftelse af opgave (reparation, opsyn)
Systemsikkerhed
• Registrering af systemalarmer
• Prioritering af vigtige beskeder og alarmer
• ATEX certifikation
Systemovervågning
• Overvågning af det trådløse system
• Overvågning for at sikre, at de trådløse
telefoner fungerer korrekt
• Overvågning af moduler og interfaces
|37
36

En komplet løsning, der
dækker samtlige behov
Mange leverandører af trådløs kommunikation prøver at
sælge standardsystemer, der er beregnet til at dække alle
behov. Men at forsøge at være alt for alle betyder som
regel, at man er meget lidt for få. Der findes ikke to virksomheder,
der er ens. Hver virksomhed har sin egen særlige
organisation og infrastruktur. Derudover har folk forskellige
værdier, præferencer og prioriteringer. De er ganske
enkelt ikke ens.
Hos Ascom tager vi alle disse forskelligheder med i
vores overvejelser. I får en løsning, som er tilpasset de
intelligente og ofte specialiserede funktioner. Idriftsættelse,
undervisning, vedligeholdelse og service er en del
af vores tilbud. Vi vælger at gå længere end nogen af
vores konkurrenter for at opfylde jeres særlige behov.
Fastlæggelse og prioritering
På hvilke områder kan effektiv kommunikation spille en
værdifuld rolle i driften? Der er flere områder, hvor
”quicker response” kan skabe mærkbare fordele.
Sammen med nøglemedarbejdere fra virksomheden
fastlægger vi de områder, der vil drage størst fordel
og få størst udbytte af løsningerne, og prioriterer
disse i henhold til udbyttegraden. Dette resulterer i en
liste over projekter, som prioriteres i forhold til, hvordan
de kan gavne virksomhedens produktivitet.
Processen kortlægges
Vi kortlægger arbejdsgangen i hvert enkelt af de prioriterede
områder. Vi inddrager personalet for at drage nytte
af deres erfaringer og for at sikre deres engagement.
Hvilke oplysninger er vigtige for hvem og hvornår?
Hvilke medarbejdere skal kunne kommunikere og
under hvilke forhold? Hvordan kommer folk rundt på
arbejdspladsen? Bevæger de sig uden for virksomhedens
område? Hvordan overdrages ansvaret, når der er
vagtskifte og arbejdsovergange?
Resultatet bliver en oversigt over organisationen,
arbejdsgangene og informationsflow.
Flaskehalsene findes og elimineres
De steder, hvor der er behov for at fremme beslutningsprocesserne,
kan vi finde frem til netop de trådløse
funktioner og den integration, som er med til at fjerne
de informationsmæssige flaskehalse.
I fastsætter de behov, I ønsker løsningen skal
dække (tid fra hændelse til kontakt eller handling,
mængden af oplysninger, sikkerhedskrav osv.).
Vi omdanner disse krav til en løsning med infrastruktur,
software og kommunikationsudstyr. Løsningen
integreres med jeres nuværende procesovervågnings-,
kvalitetskontrol- og produktionsplanlæg-ningssystemer.
Vi integrerer det med jeres ERP-system samt
med jeres telefon-, mail-, sikkerheds- og byg-ningsautomationssystemer.

En komplet løsning
I får et pålideligt system med høj funktionalitet og sikkerhed.
I får en komplet løsning, inklusive installation,
idriftsættelse, undervisning, vedligeholdelse og service.
Mens systemet installeres og idriftsættes, underviser
vi de personer, der skal administrere og bruge systemet.
Systemadministratorerne udstyres med effektive
værktøjer, som de kan bruge til at finde, identificere og
løse diverse problemer. I løbet af systemets brugstid tilbyder
vi at undervise brugerne for at sikre udnyttelsen
og optimere de forretningsmæssige fordele.
Vi starter med jeres behov og krav. Vi udtænker
kundetilpassede servicefunktioner til forebyggende
vedligeholdelse og udbedring.
I kan få vedligeholdelsesaftaler, som er baseret på
forebyggende vedligeholdelse, der sikrer systemets
oppetid. I kan få servicekontrakter med garanteret
reaktionstid eller Ascoms telefonsupport – og det hele
til en fast pris, så I har styr på alle omkostningerne.
Løbende tilpasning efter behov
Med tiden vil kravene og behovene ændre sig i takt
med, at arbejdsgangene udvikles. Derfor tilbyder vi en
løsning, som også er sikret i fremtiden. Vi kan fortsat
imødekomme virksomhedens skiftende behov. Vi kan
overføre ekspertise til virksomheden, så I kan finde frem
til og udvikle jeres egne anvendelsesformer.
Størstedelen af vores systemer har været i brug i
mere end 10 år. Mere end 20.000 af disse systemer er
i brug her og nu i produktionsvirksomheder rundt om i
verden. Dette har givet os stor erfaring med løbende tilpasning
af kommunikationsløsninger.
Et stigende antal produktionsvirksomheder bruger
trådløs kommunikation for at opnå ”quicker response”.
Ingen anden leverandør kan matche Ascoms erfaring
på dette område.
Ti trin til ”quicker response” og
større produktivitet
Fastlæggelse af muligheder
Kortlægning af arbejdsgange
Beskrivelse af funktioner
Beskrivelse af løsning
Udvikling af løsning
Installation og idriftsættelse
Undervisning af brugere
Udførelse af forebyggende vedligeholdelse
Levering af specialtilpassede servicefunktioner
Løbende tilpasning i forhold til særlige behov
|39
38

Hvilken trådløs
kommunikation er bedst?
Svaret afhænger af, hvilke funktioner man ønsker.
Forskellige funktioner stiller forskellige krav. Der findes
ikke én enkelt teknologi, som kan levere det hele.
Hver enkelt teknologi har både fordele og ulemper.
Den teknologi, I vælger, kan derfor variere fra afdeling
til afdeling. Men alle løsningerne bør være kompatible
og fungere under en fælles ledelsesstruktur.
DECT, GSM, Bluetooth, on-site paging, Wireless
LAN og Wi-Fi er blot nogle få eksempler på de trådløse
teknologier, Ascom kan håndtere. Følgende checkliste
kan være en hjælp, når I skal vælge teknologi.
Ti punkter, der er værd at overveje
1. Dækning: Skal løsningen kunne dække kontoret
eller hele virksomhedens areal? Og hvad med kældre
og gange? Er der bygninger med særligt tykke
betonvægge? Har I behov for tale- og beskedfunktioner?
Hvad med garanteret dækning?
2. Følsomt udstyr: Har I udstyr, som er følsomt over
for radiobølger? Hvilket udstrålings-niveau er acceptabelt
for kommunikationsudstyret?
3. Alarmernes reaktionstid: Kan I acceptere en
reaktionstid på højst 5 sekunder? Skal I have GScertificering?
(Geprüfte Sicherheit – en tysk standard,
som kræver, at reaktionstiden er højst 2 sekunder
i forbindelse med alarmer for medarbej-dere,
som arbejder alene).
4. Transmissionsevne: Hvor “tunge” er de informationer,
I ønsker at sende gennem systemet? Hvor
mange Mbit/sek. har I brug for? Og hvad med grafer
og diagrammer? Hvor mange opkald på samme
tid? Hvor mange beskeder pr. sekund, minut og
time?
5. Anvendelse: Skal de trådløse telefoner kunne fungere
i mørke, under fugtige eller støjende forhold? I
områder med potentiel eksplosionsfare? Hvor længe
skal de trådløse telefoner kunne fungere, før de skal
lades op igen? Hvor lang tid må det tage, før batterierne
er genopladede? Skal hver enkelt bruger have
sin egen lader, eller skal brugerne dele?
6. Fjernbetjening: Skal procesobjekter kunne fjernbetjenes
– start/stop, åbne/lukke, øge/reducere?
7. Positionering: Har I brug for at kunne finde ud af,
hvor mobile arbejdere, der arbejder alene, såsom
vagter og serviceteknikere befinder sig?
8. Sporing: Har I brug for at kunne spore elektronisk
mærket udstyr, når det transporteres rundt på
anlægget? Har I f.eks. brug for at lokalisere måleinstrumenter
eller en gaffeltruck?
9. Sikkerhed: Valget af teknologi har stor betydning for,
hvor let eller hvor svært en løsning kan sammensættes,
så den både er pålidelig og tilgængelig. Det

samme valg øger eller begrænser også kravene til
kapacitet og forebyggende vedligeholdelse for at
opnå det foreskrevne sikkerhedsniveau.
10. Tryghed: Kravene til sikring mod tyveri eller indtrængning
af hackere og vira vil også påvirke
valget af trådløse teknologier.
Og endnu to, som er værd at tage med
De fleste trådløse funktioner kræver en intelligent integration
med de nuværende systemer og med det forskellige
kommunikationsudstyr (som regel håndholdte
enheder eller lommeenheder). Funktionskravene har
derfor indflydelse på valget af teknologier:
1. Med de eksisterende systemer: Hvilke systemer
skal det trådløse system kunne kommunikere med
– SCADA, PLC, HMI? Med ordre- og varelagersystemet?
Telefonsystem, beskedsystem, gas-, brandog
tyverialarm? BMS? Jeres ønsker afgør, hvilke protokoller
det trådløse system skal kunne håndtere
(OPC, IP, TDMA osv.).
100.0
10.0
1.0
0.1
0.01
Informationernes bithastighed, Mbit/sek.
Stationær terminal
Bluetooth
Wi-Fi
On-site paging
DECT, PWT
2. Med kommunikationsudstyr: Hvilket udstyr skal
det trådløse system kunne håndtere? Trådløse telefoner,
almindelige mobiltelefoner, PDA’er og personsøgere?
Ascom hjælper jer med at specificere kravene til jeres
trådløse teknologi, så I kan få en løsning, der er lønsom
i dag såvel som integrerbar på langt sigt og for hele
virksomheden.
“Beam me up, Scotty!”
Vi kan realisere de fleste trådløse funktioner og til en
økonomi der er yderst rimelig sammenholdt med de
forretningsfordele, der følger med. Men vi er stadig et
stykke vej fra det, mr. Spock kunne i Star Trek i
1960’erne, nemlig at beame folk op.
Den nemmeste måde hvorpå I kan holde styr på
tropperne, er ved at ringe til os – vi lover at være på
pletten med lynets hast!
Kontaktoplysninger findes på bagsiden af denne
brochure.
GSM/DAMPS
UMTS
Rum eller kontor Bygning Stationært Gående Køretøj
Indendørs Udendørs
Trådløse kommunikationsløsninger Kilde: DECT Forum
40|41

Forkortelser og termer
Afbrydelse. En term som svarer til ”driftsstop” og
anvendes navnligt inden for energiproduktion.
Anvendes primært ved driftsstop som påvirker hele
anlægget i mere end 16 timer.
AP (Access Point). Trådløse netværksenheder forbindes
normalt med et kablet netværk via en enhed kaldet
et Access Point. Flere Access Points, opsat på forskellige
lokationer i et lokale, gør det muligt for brugere at
bevæge sig frit, mens forbindelsen til netværket fastholdes.
ATEX (Atmosphéres Explosibles). Fransk udtryk for
potentielt eksplosive områder. Et direktiv, der gælder
udstyr og beskyttelsessystemer beregnet til anvendelse i
eksplosive miljøer. Producenter, der anvender ATEX’
bestemmelser og tilføjer CE-mærkningen, kan sælge
deres udstyr overalt i Europa. ATEX-direktivet dækker
mange forskellige former for udstyr – bl.a. udstyr, der
anvendes på faste off-shore platforme, på petrokemiske
anlæg, i miner, på møller og andre områder, hvor der
kan være en potentiel eksplosionsfare. Direktivet trådte
i kraft den 1. juli 2003.
Batch. Defineret mængde råmaterialer, halvfabrikata,
varer under fremstilling eller færdige enheder. Batchen
defineres ved, at alle genstande i princippet er identiske
og er blevet forarbejdet enten samtidigt eller i umiddelbar
forlængelse af hinanden.
Begrænsende faktor. Alle faktorer, der forhindrer et
system i maksimal ydelse. Alle systemer har mindst én
begrænsende faktor, der påvirker kapaciteten.
Begrænsende faktorer bestemmer systemets kapacitet,
uanset om de identificeres og kontrolleres eller ej. Enten
styrer du de begrænsende faktorer, eller også styrer de
dig! Se også Flaskehals.
Beregnet vedligeholdelse. Indsamling og analyse af
data vedrørende produktionsudstyrets tilstand sikrer, at
man undgår uforudset downtime. Analyserne bruges til
at forudsige risiko for nedbrud, planlægge vedligeholdelse
og til at udbedre udstyret på tidspunkter, der ikke
er i konflikt med produktionsplanerne. Systemer til
beregnet vedligeholdelse måler typisk vibration, varme,
tryk, støjniveau og oliestand. CMMS (Computerised
Maintenance Management System) sikrer at reservedelslister
checkes og at vedligeholdelse planlægges og evt.
bestilles automatisk.
Bluetooth. Trådløs netværksteknologi med lav båndbredde
til korte afstande for kommunikation mellem
små pc’ere og kommunikationsenheder – f.eks. desktop
computere, bærbare computere, PDA’er og mobiltelefoner.
Data kan udveksles med en hastighed på 1 Mbit/s
og op til 2 Mbit/s i anden generation. Bluetooth transmitterer
både tale og data på 2.4 GHZ ISM frekvensen.
Den benytter FHSS for at øge transmissionens pålidelighed.
Bluetooth har indbygget kryptering samt verificering.
Ligesom IEEE 802.11-enheder understøtter
Bluetooth-enheder også ”sleep mode” og transmitterer
kun data efter behov. Det betyder, at de er inaktive det
meste af tiden. Bluetooth og IEEE 802.11 trådløse netværk
er ikke konkurrerende teknologier, men supplerer
hinanden.
BMR (Batch Manufacturing Records). Skriftlige og –
om nødvendigt – autoriserede optegnelser vedrørende
de enkelte batches bestående af kvalitetskontrol og produktionsoptegnelser.
Herunder oplysninger om råmaterialer
og/eller komponenter, halvfabrikata, etiketter og
produktionsforhold. Alle dokumenter skal relatere til
batchnummeret.
BMS (Building Management System). Eller byg-ningsautomationssystem.
Et integreret computersy-stem,
der hjælper med at styre tekniske bygningsinstallationer.
Omfatter online-overvågning, koordinering af forebyggende
vedligeholdelsesaktiviteter og opfølgning på
tekniske problemer.
Båndbredde. Teoretisk kapacitet på en kommunikationsforbindelse,
målt i bits pr. sekund (bit/s).
Celleproduktion. Eller cell production. En fabriksindretning,
hvor maskiner og udstyr er opstillet, så der ska-

es små forbindelseslinier, der hver især er dedikeret til
produktion af nogle få, beslægtede dele. Se også
Linieproduktion.
CMMS (Computerised Maintenance Management
System). Software-baseret system, der analyserer driftsforhold
og fejldata i produktionsudstyr samt strukturerer
vedligeholdelse, reparationer og lagerbestillinger.
Med CMMS undgås uforudset downtime, og virksomhedens
evne til at producere optimeres.
CRP (Capacity Requirements Planning). Metode til
fastlæggelse af påkrævede maskine- og personaleressourcer
for at dække en given produktion.
DECT (Digital Enhanced Cordless Telecommunication).
Grænsefladespecifikation for europæisk digital
mobiltelefoni. DECT anvender 10 frekvenser mellem
1.88 GHz (Gigahertz) og 1.9 GHz. Frekvenserne har 24
”time slots” hver og en transmissionshastighed på 144
Kbit/s (Kilobits pr. sekund) til overførsel af data og tale.
DECT anvendes typisk til kommunikation over kortere
afstande og til lokal telefoni. Avanceret radioteknologi
sikrer effektiv udnyttelse af frekvensspektret, lavt strømforbrug
og høj sikkerhed. Se også PWT.
Diskret produktion. Produktion af forskellige genstande
(genstande, som man umiddelbart kan tælle, røre
ved og se) såsom en pære, en telefon, en cykel eller en
benzinpumpe. Se også Procesproduktion.
DMAIC (Define, Measure, Analyse, Improve,
Control). Grundlæggende metode i Six Sigma.
Forkortelsen står for: Definér mål og omfang af et projekt;
Mål ydelsen af nuværende indsats; Analysér forskel
mellem nuværende og påkrævet indsats; Optimér
metode og middel for at opnå nødvendig resultat og
Kontrollér for at gøre ændringerne permanente.
Downstream driftsforstyrrelser. Omfatter hasteordrer,
ordreændringer (kvantum, leveringstidspunkt osv.),
variation i mængde og sammensætning (f.eks. på grund
af vekslende efterspørgsel, sæsonvarer), produktionsproblemer
hos kunden, ændringer i efterspørgslen
(f.eks. grundet sæson, markedsføringstiltag, konkurrenters
aktiviteter), fejl i forecast, forsinket levering af færdigvarer,
mistet varelager eller utilstrækkelig over-vågning
af lagerparti.
Downtime. Den tid en driftsenhed er ude af funktion
på grund af fejl i udstyret. Den tid, hvor en driftsenhed
er tilgængelig, men ikke anvendes, indgår som regel
ikke i beregningen af ”downtime”.
Driftskontrol og –overvågning. Processer og systemer,
der anvender data fra driften til at videresende statusinformation
om produktionsordrer og arbejdscentre samt til
at tildele prioritering og holde produktionen i gang med
overensstemmelse i krav, betingelser og hændelser.
Driftssikkerhed. Fejlfri drift på en komparativ skala.
Sandsynligheden for at udstyr eller en maskine fungerer
vedvarende uden nedbrud i en given tidsperiode og
under specifikke forhold. Måles ofte i MTBF (Meantime
Between Failure).
Effektivitet. Produktivitetsmåling, der fokuserer på den
faktiske ydeevne i forhold til en standard. Udtrykkes i
procent og beregnes ved at dividere den faktiske ressourcetid,
der påregnes til en opgave, med de generelle
ressourcekrav til samme opgave.
ERP (Enterprise Resource Planning). Integrering af
produktions-, økonomi- og distributionsfunktioner for
at optimere virksomhedens ressourcer ved anvendelse af
integreret software. ERP er den teknologiske udvikling af
MRP II (Manufacturing Ressource Planning).
ERP II (Enterprise Ressource Planning II). Udvidelse
af virksomhedens traditionelle ressourceplanlægning for
at integrere vigtige interne og eksterne samvirkende,
operationelle og finansielle processer.
Ethernet. Den mest udbredte standard for lokale netværk
(LAN), specificeret i IEEE 802.3. Ethernet anvendes
også til WLAN (trådløst netværk). De mest udbredte
Ethernet-systemer kaldes 10BASE-T og leverer transmissionshastigheder
på 10 Mbit/s. Enhederne ”konkurrerer”
om adgang til netværket via CSMA/CD-protokollen. Fast
Ethernet – eller 100BASE-T – har en transmissions-hastighed
på op til 100 Mbit/s. Gigabit Ethernet har en endnu
højere hastighed med op til 1000 Mbit/s (1 Gigabit eller 1
milliard bits pr. sekund). 10-Gigabit Ethernet transmitterer
med op til 10 milliarder bits pr. sekund.
Fejlkvote. Antal fejlbehæftede enheder af en særskilt
komponenttype, hvor der er opstået fejl beregnet ud fra
Batch, PO eller varenummer-testning.
Flaskehals. Et punkt, hvor vareflowet bremses, fordi
42|43

ehovet for en ressource er større end kapaciteten. En
midlertidig flaskehals er et produktionspunkt med for
lidt kapacitet til at opfylde en tidsplan. Flaskehalse, der
bevæger sig rundt i systemet, opstår, når enten 1) produktionen
af et større parti først skaber en flaskehals på
én fabrik, og efter endt bearbejdning dér, skaber partiet
igen en flaskehals på det næste skridt i processen eller
2) når to eller flere store partier tilfældigt kræver forarbejdning
samtidigt og på samme fabrik. En permanent
flaskehals er et produktionspukt med utilstrækkelig
kapacitet til at kunne imødekomme efterspørgslen i en
længere periode. Se også Begrænsninger.
FM (Flow Manufacturing). Teknikker og processer, der
muliggør et jævnt produktionsflow og reducerer produktionsomkostninger,
varer under fremstilling samt
produktionstid. Produktionen styres af produktionslinier
og ressourcefordeling i stedet for produktionsordrer. FM
er synonym med fleksibel, trimmet og synkroniseret produktion.
FMS (Flexible Manufacturing System). Facilitet, der
kan producere små mængder af forskellige enheder til
en lav stykpris. FMS er karakteriseret ved kort omstillingstid
og hurtig reaktionstid.
Gennemløb. I TOC (Theory Of Constraints) er gennemløb
den hastighed, hvormed produktionssystemet genererer
penge. Gennemløb beregnes ved at starte med
summen af salget og fratrække omkostninger ved råmaterialer
og indkøbte reservedele. Direkte arbejdsomkostninger
fratrækkes ikke ved beregning af gennemløb.
Salg indregnes kun, når pengene er til rådighed
for virksomheden. Lagerproduktion er ikke en del af
gennemløbet.
GPRS (General Packet Radio Service). Pakkeorienteret
overbygning til GSM-netværk, som understøtter
forbindelsesorienterede og forbindelsesløse tjenester
samt forskellige kvalitetsmekanismer for samme tjenester.
Den maksimale teoretiske hastighed kan blive
171.2 Kbit/s, når alle 8 ”time slots” og CS 4-kanalhastigheder
anvendes. I praksis forventes hastigheden at
være noget lavere – mindre end eller lig med 56 Kbit/s.
GSM (Global System for Mobile Communications).
Digitalt netværk til mobiltelefoni, der drives ved frekvenserne
900 MHz, 1.800 MHz og 1.900 MHz. I Europa
anvendes GSM-spektrummet 905 - 915 MHz og
950 - 960 MHz. GSM 1900 er den nordamerikanske version.
Hjælpeudstyr og HVAC. Aktiviteter og systemer, der er
forbundet med udvikling og opretholdelse af strøm,
vand, procesgasser, opvarmning, ventilations- og airconditionanlæg
til virksomheden.
HMI (Human-Machine Interface). Enhver enhed, der
kan præsentere information til operatøren om processtatus,
og som kan tage imod operatørens kontrolinstruktioner.
Dette inkluderer systemer, hvorfra en bruger
kan modtage informationer (f.eks. skærme, lamper, displays),
og hvortil en bruger kan transmittere information
(f.eks. fjernbetjeninger, kontrolpaneler, tastaturer).
IEC 68-2.32. Test hvor et produkt udsættes for fald fra
1 meters højde i alt 12 gange.
Interne produktionsforstyrrelser. Omfatter fejl i kontrol-
og kommunikationssystemer, fejl fra operatørens
side, registrerings- og kommunikationsfejl, fejl i materialebestilling,
problemer med overvågning af varelager,
maskinnedbrud, variationer i en driftsenheds præstation
(kvalitet, omkostning, hastighed), manglende arbejdskraft,
materialehåndtering, blokeringer i produktionsflow
og fejl i forbindelse med betjening af produktionsudstyr.
IP-klassificering. Indkapslingstest af elektrisk eller elektronisk
udstyr beregnet til drift i særlige miljøer (forekomst
af støv, korroderende stoffer, damp, vand osv.).
Testning udføres i overensstemmelse med den globale
standard IEC 60529 eller det europæiske modstykke, EN
60529.
ISO 9001:2000. Internationalt anerkendt miljøstyringsstandard
udviklet af International Organisation of
Standardisation (Den Internationale Standardiseringsorganisation).
Lægger i høj grad vægt på indarbejdning
af kvalitetsstandarder i systemer, procedurer, dokumentation
og medarbejderinddragelse på alle niveauer.
JIT (Just In Time). Produktionsfilosofi baseret på planlagt
eliminering af alt affald og vedvarende forbedring
af produktiviteten. Omfatter succesfuld udførsel af al
produktionsaktivitet, der er nødvendig for at udvikle et
færdigt produkt, fra udvikling til leverance og inklusive
alle stadier fra råmateriale og frem efter. De primære elementer
inkluderer: korrekt lagerbeholdning på rette

tidspunkt; forbedre kvalitet til nul defekter; reducere
samlet leveringstid ved at nedsætte opstillingstid, ventetid
og produktionsareal; gradvist revidere selve produktionsmetoden
– og opnå disse punkter ved mindst mulig
omkostning.
Kaizen. Virksomhedsfilosofi, der er karakteriseret ved
fokus på at reducere omkostninger, forbedre kvalitet og
nedsætte leveringstid gennem effektivt, team-baseret
udviklingsarbejde. Det japanske ord betyder ”forandring
til det bedre”.
Kanal. Kommunikationsforbindelse, der kan transmittere
data. Flere kanaler kan sammenlægges til en logisk
forbindelse – kablet eller trådløs.
Kanban. Genbestillingskort eller anden metode til at
iværksætte ”pull systemet” ud fra et faktisk materialeforbrug.
Kanban-kort sidder på opbevaringskasser og
indeholder information om kassens indhold (navn, reservedelsnummer,
kvantum, kilde, destination m.v.). Det
japanske ord betyder ”kort”.
Kapacitetsplanlægning. Beslutningsproces, der afgør,
hvor mange personer, maskiner og fysiske ressoucer der
kræves for at gennemføre produktionsopgaverne.
Processen definerer, måler og planlægger kapacitetsniveauerne,
så de er i overensstemmelse med produktionsbehovene.
Kvalitet. Definitionerne omfatter: 1) Samtlige egenskaber
ved et produkt eller en ydelse som er af betydning
for, hvor vidt der sker opfyldelse af anførte og underforståede
behov – 2) Overensstemmelse med krav (Philip
Crosby) – 3) Forudsigelig grad af ensartethed og driftssikkerhed
ved lav omkostning og afpasset efter markedet
(W. Edwards Deming) – 4) Egnethed til bestemt formål
eller bestemt anvendelse (Joseph M. Juran) – 5)
System med produktionsmetoder, som på økonomisk vis
producerer varer eller tjenester i overensstemmelse med
kundens krav (japansk industristandard) – 6) Procentdel
af færdigproducerede artikler, der opfylder specifikationerne.
Kvalitetskontrol. Fastlægger kvalitetsstandarden.
Løbende forbedring af en stabil proces.
Kvalitetssikring. Eller QA (Quality Assurance). Fastlæggelse
af kvalitetsstandarder. Formelt og systematisk
arbejde med at identificere problemer i industrien,
udforme løsningsforslag og følge op på resultatet for
at sikre, at der ikke dukker nye problemer op og at
løsningen har virket efter hensigten. Kvalitetssikring
behandles i standarderne i ISO 9000-serierne.
LCC (Life Cycle Cost). Eller levetidsomkostning. Samlet
omkostning, der påløber en driftenhed fra idéstadie, til
den tages ud af drift. Beregning af LCC – hvor der gives
et overslag over de samlede omkostninger ved ejerskab,
drift og vedligeholdelse af driftsenheden – bruges som
regel ved sammenligning af alternativer ved anskaffelse
af bedst egnet løsning.
Leveringstid. Tiden det tager, fra et job kommer ind i
produktionen til det er færdigt. Processen indeholder
som regel fem trin: 1) Køtid (ventetid før start) - 2)
Klargøring (den tid, der bruges på at gøre maskinen klar
til jobbet) - 3) Kørsel (den tid, der bruges på selve produktionen)
- 4) Ventetid (efter afsluttet produktion) og
5) Overflytning (den tid, det tager at flytte jobbet til
næste arbejdsstation). Det er ikke usædvanligt, at 90%
af leveringstiden består af kø- og ventetid.
Linieeffektivitet. Effektivitetsmåling af produktionslinie.
Beskriver forholdet mellem maks. effektiviteten ved
en given kapacitetsgrad og den faktiske effektivitet.
Ofte udtrykt som OEE (Overall Equipment Effectiveness).
Linieproduktion. Fabriksindretning, hvor maskiner og
andet udstyr opstilles i forhold til anvendelsen i produktionsprocessen
– uanset hvilken funktion de har. Se også
Celleproduktion.
MAP (Manufacturing Automation Protocol).
Protokol, der bygger på OSI-standarder (Open System
Interconnection), og som tillader kommunikation
mellem konkurrerende leverandørers digitale produkter
på fabrikken.
Merværdi. Eller værditilvækst. Det beløb, med hvilket
en virksomheds indkomst overstiger udgifterne til dens
input. Forskellen mellem, hvad en virksomhed bruger på
indkøb af materialer, komponenter, serviceydelser m.v.,
og hvad den tjener på salg af produkter. Virksomheden
skal siden betale lønninger, renter m.v. af fremkomne
merværdi.
MES (Manufacturing Execution System). Eller produktionsstyresystem.
Informations- og kommunikations-
44|45

system med forskellige funktioner beregnet til produktionsdrift.
Omfatter funktioner såsom ressourcetildeling
og –status, driftsplaner, afsendelse af produktionsenheder,
dokumentstyring, dataindsamling, styring af
beskæftigelse, kvalitetsstyring, processtyring, revisionsstyring,
vedligeholdelsesadministration, produktsøgning
og –genealogi samt analyse af ydeevne. MES leverer
realtidsinformation. Systemet er kompatibelt med
regnskabs- og ressourceplanlægningssystemer.
MRP (Material Requirement Planning). Metoder og
software til produktionsplanlægning og lagerstyring.
MRP kan f.eks. hjælpe med at reducere lagerbeholdning,
optimere produktionsudbytte og undgå situationer
med materialemangel.
MRP II (Manufacturing Ressource Planning).
Metoder og software til planlægning af samtlige ressourcer
i en produktionsvirksomhed – herunder forretningsplaner,
produktionsplanlægning samt planlægning
af materiale- og kapacitetskrav. Resultaterne kan
integreres med virksomhedsrapporter (såsom virksomhedsplaner
og indkøbsrapporter). MRP II bevæger sig
mod ERP (Enterprise Resource Planning).
MTBF (Mean Time Before Failure). Indikation af et
systems forventede pålidelighed, beregnet ud fra statistiske
data, udtrukket fra kendte fejlfrekvenser hos forskellige
komponenter i systemet. MTBF måles normalt i
timer. Målingen udføres over lang tid, og den totale
måling divideres med det antal fejl, som indtraf i løbet af
målingsperioden.
MTTR (Mean Time To Repair). Den tid, det gennemsnitligt
tager, at reparere en fejl og få produktionsudstyret
gjort funktionsdygtigt igen. Summen af al reparationstid
(tabt tid, ikke nødvendigvis totale antal arbejdstimer)
i en given periode (inklusive tid til test af udstyret
og processen, men eksklusive vedligeholdelse) divideres
med antallet af fejl i samme periode.
Nødsituation. Hændelse, som kræver øjeblikkelig
handling.
OEE (Overall Equipment Effectiveness). Total ydeevne
for en enkelt driftsenhed eller for en hel fabrik. En
måling, der omfatter og kvantificerer alle tab af kvalitetsproduktion,
som kan finde sted i en proces. Tab inddeles
i tre kategorier: 1) Tab af oppetid (downtime) – 2)
Tab af ydeevne (tab af hastighed) – 3) Tab af kvalitet
(kasserede emner, ”rework”). Disse tre målinger multipliceres
for at fastslå samlet ydeevne.
Omstillingstid. Tid, der mistes under omstilling fra ét
produkt til et andet gennem udskiftning af udstyr,
stempler, koblingsforbindelser eller materialer.
OPC (OLE for Process Control). Industristandard for
systemintegration. Bygger på Microsofts OLE-teknologi
(Object Linking and Embedding). Tilgodeser behov
inden for produktionsautomatiserings- og proces-styringsindustrien.
OPC er et sæt nedskrevne regler og procedurer,
som muliggør informationsudveksling mellem
udstyr fra forskellige producenter. Specifikatio-nen styres
af frivillige kræfter og administreres af den uafhængige
organisation OPC Foundation.
Oppetid. Eller driftstid. Den tid en driftsenhed er i drift.
Opstillingstid. Den tid det tager, at opstille en maskine
eller et arbejdscenter for at udføre en bestemt funktion
– f.eks. at kalibrere en maskine.
PBX (Private Branch Exchange). Automatisk telefoncentral
som muliggør transmission af interne samtaler til
og fra det offentlige telefonnet. Kaldtes tidligere for
PABX (Private Automatic Branch Exchange).
PDA (Personal Digital Assistant). Håndholdt computer,
der fungerer som telefonbog, adressebog, kalender
eller notatbog. Benytter typisk en pen eller andet pegeredskab
for navigering.
Planlagt driftsstop. Bevidst nedlæggelse af produktion.
Planlagt produktionstid. Totale tid, som produktionsenhed
forventes at kunne producere produkter.
Planlagt vedligeholdelse. Forebyggende vedligeholdelse
består af renovering eller udskiftning af udstyr,
inden uacceptabel forringelse af bygning, system eller
komponent finder sted.
PLC (Programmable Logic Controller). Styresystem til
maskine eller proces. Grundlæggende byggesten i fabriks-
og procesautomation. En computer anvendes specielt
til afvikling af styreprogrammer – i særdeleshed styrelogik
og komplekse aflåsningssekvenser – herunder

ehandling af input/output og seriel kommunikation.
PLC’er kan integreres i maskiner eller procesudstyr, der
anvendes selvstændigt i lokale styremiljøer eller som
netværk i systemfigurationer.
Proces. 1) Række af planlagte handlinger eller funktioner
(f.eks. mekaniske, elektriske, kemiske, inspektioner
eller test), som flytter materiale eller procedure fra ét
færdiggørelsesstadie til det næste. 2) Planlagt og kontrolleret
bearbejdning, hvor materialer eller procedurer
udsættes for en eller flere energityper (f.eks. menneskelige,
mekaniske, elektriske, kemiske eller termiske) i den
tid der kræves for at frembringe de ønskede reaktioner
eller resultater.
Procesovervågning og –styring. Opretholdelse af en
proces inden for et givent kapacitetsområde ved at
observere ydeevne i forhold til kendte parametre og
forestå passende feedback og korrektioner.
Procesproduktion. Fremstilling af produkter såsom
kemikalier, benzin, drikkevarer og fødevarer ved batcheller
vedvarende produktion modsat i enheder. Mange
procesfunktioner kræver f.eks. varme, tryk og tid til termisk
eller kemisk omdannelse. Procesproduktion tilfører
værdi ved at udføre kemiske reaktioner eller fysiske
behandlinger og derved omdanne materiale – eller ved
at strække, blande, separere eller forme materialer. Se
også Diskret produktion.
Produktionseffektivitet. Generel term, der beskriver
forholdet mellem maksimal produktion ved en given
kapacitetsgrad og den faktiske produktion. Ofte udtrykt
som OEE (Overall Equipment Effectiveness).
Produktionsforstyrrelse. Uforudsigelig forstyrrelse i
produktionen. Selv om den ikke stopper produktionen,
reduceres produktionseffektiviteten, hvilket kræver
handling. Produktionsforstyrrelser kan være interne eller
eksterne i forhold til processen. Eksterne produktionsforstyrrelser
kan være upstream-forstyrrelser eller downstream-forstyrrelser.
Se også Interne produktionsforstyrrelser,
Upstream-produktionsforstyrrelser eller
Downstream-forstyrrelser.
Produktionstab. Forskellen mellem den maksimale
produktion ved en given kapacitetsgrad og den faktiske
produktion. De tre primære tab er tab af tilgængelighed,
tab af hastighed og tab af kvalitet. Se også OEE (Overall
Equipment Effectiveness).
Produktivitet. Forholdet mellem indsats og resultat.
En produktionsproces kræver tre primære indsatser: 1)
Arbejdskraft – 2) Kapital (udstyr og bygninger) – 3)
Indkøbte varer og serviceydelser. Tælleren i produktivitetsligningen
er værditilvækst (resultat minus indkøb).
Nævneren er omkostninger (kapitalomkostninger samt
arbejdsløn). En mere produktiv virksomhed kan enten
frembringe den samme produktion med færre indkøb
– og således nyde godt af omkostningsfordelingen –
eller frembringe en større eller bedre produktion med
samme mængde indkøb og forlange en højere pris.
PWT (Personal Wireless Telecommunications).
Amerikansk trådløs teknologi – variant af DECT.
Rework. Arbejde eller komponenter, der skal korrigeres
ved yderligere bearbejdning og produktion.
Risiko. Muligheden eller sandsynligheden for en negativ
effekt, der skyldes en hændelse, en handling eller
mangel på samme. En risiko kan være subjektiv og
udtrykkes kvalitativt, men muligheden for uønskede,
negative konsekvenser af en hændelse kan også måles
kvantitativt – sandsynligheden for at bestemte skadelige
konsekvenser kan opstå samt størrelsesordenen og
arten heraf. Decideret risiko er kun forbundet med usikkerhed,
hvad tab angår. Der er ingen mulighed for at
opnå gevinst.
Risikostyring. Kultur, processer og strukturer, som er
rettet mod effektiv styring af potentiel negativ effekt på
mennesker, miljø eller virksomhedens ydeevne.
Risikostyring er forbundet med veldefinerede skridt, der
støtter bedre beslutningstagning via større indsigt i risici
og virkningen deraf. Det handler i lige så høj grad om
at definere muligheder som at undgå tab.
Roaming. Brugerens mulighed for at opretholde netværksforbindelse
og samtidig bevæge sig rundt mellem
Access Points.
Rådighedsgrad. Procentdel af den tid driftsenheden er
til rådighed, divideret med den tid enheden maksimalt
ville være til rådighed, hvis der ikke forekom ”downtime”
i forbindelse med reparation og ikke planlagt vedligeholdelse.
46|47

SCADA (Supervisory Control And Data
Acquisition). Software til styring og overvågning.
Samler data i realtid fra procesudstyr, viser informationer
og alarmer samt registrerer data – i grafisk form, i tabelform,
i ord eller i billeder. SCADA anvendes i produktionsindustri,
procesindustri og hjælpeudstyr.
Seveso, EU (Seveso I, Seveso II). Seveso-direktivet
(96/82/EG) blev udsendt af Det Europæiske Råd og
Europa-Parlamentet med henblik på at forebygge og
begrænse konsekvenserne af større industriulykker.
(1982: Seveso I, 1986: Seveso II). Direktivets navn stammer
fra en ulykke, som fandt sted den 10. juli 1976, hvor
en kemikaliefabrik sprang i luften i Seveso, Nord-Italien.
Siden februar 1999 har virksomheder og myndigheder i
EU været forpligtede til at opfylde kravene i direktivet.
Særligt ved direktivet er, at det ikke blot stiller krav til sikkerhedsforanstaltninger,
men også stiller krav om at
offentligheden skal informeres om risici, og om hvad
man skal gøre i tilfælde af en ulykke (”need to know”princippet).
Sideløbende udvikling. Tværfunktionel, team-baseret
fremgangsmåde ved hvilken produkt og fremstillingsproces
udvikles samtidigt frem for sekventielt.
Faktorer som sværhedsgrad og udgifter til produktion
af produktet tages med i beregningerne såvel som kundens
behov, kvalitet og produktets livscyklus. I teamet
indgår repræsentanter fra marketing, udviklingsafdeling,
produktion og indkøb såvel som leverandører og
kunder.
Six Sigma. Ledelsesfilosofi og procedurer, der be-stræber
sig på at reducere leveringen af uspecificerede produkter
og serviceydelser til en niveau i størrelsesordenen
1 ud af en million. Termen Sigma er et statistisk udtryk,
der måler, hvor meget en proces afviger fra perfektion.
Al forretningspraksis – ikke blot driften – undersøges, og
der tages skridt mod at reducere og eliminere afvigelser.
Begrebet Sigma blev dannet af Motorola i 1980’erne.
Skrotfaktor. Procentdel af komponenter, der øde-lægges
i en proces. Termen indikerer, at processen mislykkedes
enten på grund af en maskin- eller operatørfejl
nærmere end at processen i sagens natur er ude af stand
til at frembringe produktion, som er 100% tilfredsstillende.
Smidig produktion. Evnen til at reagere hurtigt på kun-
debehov og på tekniske eller miljømæssige overraskelser.
Dette omfatter bl.a. værktøjer, teknikker og initiativer,
som gør, at en fabrik kan udvikle sig under uforudsigelige
forandringer.
SMS (Short Message Service). Bidirektional beskedfunktion,
som er indbygget i GSM-systemer (Global
System for Telecommunications). Hver besked kan være
op til 160 ASCII karakterer lang. Netværket gemmer
beskeder i op til flere dage (typisk 72 timer) og forsøger
at overbringe beskederne, så snart mobiltelefonen er
tændt. Nogle netværk har som option mulighed for at
bekræfte levering af en SMS.
Supply Chain Management. Integration og optimering
af forretningsprocedurer lige fra definition af kundekrav,
fremstilling af råmaterialer og komponenter og
produktion af halvfabrikata til færdiggørelse, distribution
og support af produkter for at opfylde kundens
behov.
Tagging. Metode til identificering og sporing af personer
eller varer.
TCO (Total Cost of Ownership). Beregning af alle
omkostningsaspekter fra udgift til køb af infrastruktur,
enheder og software. Dertil lægges udgift til indkøb af
service og support samt omkostninger ved nedbrud. Så
fratrækkes gevinsten ved hurtigere responstider og større
produktivitet, kortere servicenedbrud og længere
levetid for udstyret.
Tidstab på grund af fejl. Tid der går med ”rework”
eller håndtering af defekte dele.
Tilgængelighed. Eller tilgængelig kapacitet. Forholdsmæssig
andel af en samlet mængde tid, som et udstyr
eller en maskine kan udføre sine funktioner – normalt
udtrykt som en procentdel.
Tilpasningstid. Mistet produktionstid grundet ændringer
i udstyrets indstillinger under en produktionskørsel.
Tilstandsovervågning. Alt arbejde, der udføres for at
opdage fejlindikationer på et tidligt stadie. Involverer
ofte brug af specialudstyr med henblik på at måle produktionsudstyrets
tilstand.

TOC (Theory of Constratints). Grundlaget for TOC
(udviklet af Eliyahu Goldratt) er, at der i enhver produktionsproces
eksisterer flaskehalse eller begrænsende
faktorer, som er afgørende for en fabriks gennemløb.
Ved at afhjælpe den størst begrænsende faktor vil gennemløbet
forbedres markant.
Teorien fremsætter påstanden, at en virksomheds
eneste formål er at tjene penge. Hvis en fabrik ikke tjener
penge til virksomheden, har den ingen eksistensberettigelse.
Dét at tjene penge kan inddeles i tre kategorier:
gennemløb, varelager og driftsudgifter. Gennemløb
er summen af salget fratrukket omkostninger til råmaterialer.
Varelager er råmaterialeværdien af varer, som
indgår i varelageret. Driftsudgifter er omkostninger forbundet
med omsætning af råmaterialer til gennemløb
(arbejdsløn og indirekte produktionsomkostninger).
Hvis der er overskydende kapacitet, skal virksomheden
gøre alt hvad der er muligt for at øge salget og således
også gennemløbet. Hvis fabrikken kører med fuld
kapacitet, skal ordrerne ekspederes hurtigere for at øge
gennemløbet. Dette gøres ved at definere og fjerne flaskehalse.
Mange gange kræver dette ikke indkøb af mere
udstyr, men derimod mere kreativ planlægning. Den
størst begrænsende faktor – det være sig flaskehalse i
salg eller produktion – skal afhjælpes for at øge gennemløbet.
Således vil driften optimeres og målet om at
tjene penge være nået.
TQM (Total Quality Management). Metode med
mange facetter til forbedring af alle aspekter af kvalitet
og kundetilfredshed – herunder hurtig reaktion og service
såvel som produktkvalitet. TQM udspringer hos topledelsen
og fordeler ansvar til alle ledere og ansatte, der
kan have indvirkning på kvalitet og kundetilfredshed.
Trimmet produktion. Virksomhedsmodel, der er
karakteriseret ved evigt fokus på at eliminere spild.
Trimmet produktion omfatter koncepter som ”just-intime”,
kaizen, kanban, ”empowered teams”, reduceret
cyklustid, produktion af mindre partier og fleksibel produktion.
Udbytte. Procentsats, der viser den tilfredsstillende andel
af batch- eller procesproduktion (mad, kemikalier m.v.).
Udnyttelse. Måling, der beskriver i hvor høj grad en ressource
anvendes. Udnyttelse sammenligner det faktiske
tidsforbrug med den samlede oppetid. Udnyttelse er lig
med faktisk anvendt tid divideret med samlet oppetid.
Den faktisk anvendte tid er lig med den samlede opera-
tions- og opstillingstid i en given periode. Den samlede
oppetid er lig med det samlede antal timer, der er til
rådighed i en given periode minus den samlede tid, ressourcen
er nede med henblik på reparation eller vedligeholdelse.
UMTS (Universal Mobile Telecommunications
System). Det første af 3G (tredje generations) mobiltelefoni-netværk.
UMTS er udviklet til at levere hastigheder
på mindst 144 Kbit/s til mobile enheder i hurtig
bevægelse (f.eks. monteret i en bil) og tilbyder hastigheder
på 2 Mbit/s til opkobling i virksomheder. Udviklere
forventer at øge dette til 10 Mbit/s i år 2005.
Upstream-produktionsforstyrrelser. Inkluderer problemer
med kvaliteten af materiale, problemer med
leverandørproduktion, forsinket levering af materialer
og fejlleverancer.
Vedligeholdelse. Organiseret aktivitet, såvel administrativt
som teknisk, med henblik på at holde bygninger,
systemer og komponenter i god driftsmæssig stand.
Herunder både forebyggende og korrigerende (eller
reparationsmæssige) aspekter.
Vedligeholdelsesplanlægning. Planlægning og udførelse
af opgaver, der gennemføres for at opretholde
drift af udstyr, køretøjer og faciliteter. Omfatter mange
forskellige funktioner og ansvarsområder fra planlægning
af vedligeholdelsesopgaver til håndtering og administration
af de ressourcer, der er nødvendige for at
udføre arbejdet.
VoIP (Voice Over IP). IP-netværks formåen til at transmittere
tale som IP-pakker i overensstemmelse med
ITU-T’s (International Telecommunications Union Telecommunication
Standardisation Sector) specifikation
H.323. VoIP gør et netværk i stand til at transmittere
telefoni og fax over internettet uden tab af funktionalitet,
pålidelighed eller kvalitet.
Værditilvækst. Et emnes værdi er den iboende værdi
for en kunde – hvad er kunden parat til at betale for
emnet? Værditilvækst bliver således undertiden anvendt
til at måle en virksomhed produktivitet og defineres som
salgsindtægter minus omkostningen ved indkøbte
materialer og serviceydelser.
Wi-Fi (Wireless Fidelity). WECA’s (The Wireless
48|49

Ethernet Compatibility Alliance) betegnelse for IEEEstandarden
802.11b for trådløse netværk som anvender
2.4 GHz. WECA markedsfører brugen af standarden
802.11b for trådløse netværk og udfører kompatibilitets-certificeringer
for producenter, der er medlem af
WECA. Mere end 40 producenter af trådløst netværksudstyr
understøtter Wi-Fi standarden.
WIP (Work-In-Process). Mængde eller værdi af alle
materialer, komponenter og halvfabrikata som forefindes
i delvist færdig produktion – det vil sige alt mellem
råmateriale eller indkøbte komponenter og færdigproducerede
varer.
WLAN (Wireless LAN). Teknologi for lokalnet hvor
radiobølger, mikrobølger samt infrarødt lys erstatter
fysiske kabler. I dag anvendes tre fysiske medier af
WLAN. De første to – direct sequence spread spectrum
(DSSS) og frequency hopping spread spectrum (FHSS) –
er begge baseret på radioteknologier, der ikke kan samarbejde.
Det tredje er infrarøde stråler – en teknologi,
der er baseret på lysbølger frem for radiobølger.
Infrarøde systemer kan samarbejde med radiobaserede
systemer i samme netværk. WLAN-standarder inkluderer
IEEE 802.11 og HIPERLAN. WLAN ses oftest anvendt
i virksomhedsnetværk, men flere operatører tilbyder
kommercielle tjenester på såkaldte ”hot-spots” i f.eks.
lufthavne, barer m.v.
Workflow. Sekvensering (og ofte automatisering) af
virksomhedsprocesser til struktureret bearbejdning af
opgaver, dokumenter og data mellem ansatte med forskellige
funktioner eller ansvarsområder. Software til
optimering af workflows opfylder typisk følgende områder:
• Planlægning, inddeling, definering af opgaver
• Elektronisk distribution af jobrelaterede informationer
• Elektronisk ”routing” (sekvenseret distribution)
• Elektronisk godkendelse (fra e-mail til fuld, digital
signering)
Ydeevne. Graden, hvorved en produktionsenhed
omsætter oppetid til et nytteprodukt. Se også OEE.

|51
50

Kort og godt
Øget smidighed i organisationen. Reducerede produktionstab.
Reduceret risikofaktor. Dette er de fordele, I
opnår, hvis jeres virksomhed kan reagere hurtigere på
uventede hændelser – hasteordrer, materialemangel og
tekniske fejl.
Trådløs kommunikation sikrer "quicker response".
Nøglepersoner modtager tidskritisk information direkte
i lommeenheden (enten som talebesked, tekst,
alarm eller data) fra kolleger, maskiner og systemer.
Også når de bevæger sig rundt på virksomheden. De
kan indhente eller automatisk modtage oplysninger
om diverse procesværdier, OEE eller andre nøgletal.
Den rigtige person får de rette oplysninger på rette
måde og i rette tid.
Ascoms trådløse kommunikation kan integreres med
produktionsstyrings-, virksomheds-, regnskabs-, administrations-,
sikkerheds- og telefonsystemer. Desuden kan
det integreres med trådløst samt stationært udstyr såsom
personsøgere, telefoner og PDA’er.
Vores sande styrke ligger i integrationen med virksomhedens
nuværende systemer. En erfaring, vi har
opnået gennem 50 års arbejde med at levere integreret
kommunikation til mere end 20.000 produktionsvirksomheder
i Europa og USA.
Vil I også upnå alle fordelene ved "quicker response"?
Ofte kan investeringen være tjent ind på bare ét
år, så kontakt os for at finde ud af, hvordan I bedst får
udbytte af trådløs kommunikation.
Ascom Danmark A/S
Silkeborg afd.
Ørstedsvej 9
DK-8600 Silkeborg
T +45 70 20 38 83
F +45 70 20 38 82
Tåstrup afd.
Roskildevej 342C
DK-2630 Tåstrup
T +45 70 20 38 83
F +45 70 20 38 82
info@ascom.dk
www.ascom.dk
ascom
M0568223 Ver. B July 2006 Ascom - Wireless Solutions
Specifications are subject to change without notice.