Forslag til empowerment-initiativer for etniske minoriteter i ... - PMD

Forslag til empowerment-initiativer 

for etniske minoriteter i Danmark 

- med henblik på styrkelse af 

uddannelse og kriminalitetsforebyggelse 

Af Projekt medborgere i Danmark, 

www.projektmedborger.dk, info@projektmedborger.dk 

Med støtte fra Egmont Fonden, 2008

DIAMANT RAPPORTEN 

PROJEKT MEDBORGERE I DANMARK, WWW.PROJEKTMEDBORGER.DK 

Indholdsfortegnelse 

Resumé......................................................................................................................... 1 

Uddannelse ........................................................................................................... 1 

Kriminalitet og forebyggelse ................................................................................. 2 

Empowerment-projekter ........................................................................................ 2 

Kontakt ................................................................................................................. 3 

Kapitel 1. Indledning .................................................................................................... 4 

1.1. Baggrunden for projektet .................................................................................... 4 

1.2. Projektets og rapportens indhold ......................................................................... 5 

1.3. Begrebsafklaring ................................................................................................ 7 

Kapitel 2. Statistik ...................................................................................................... 10 

2.1. Uddannelsesstatistik ......................................................................................... 10 

Grundskolen ........................................................................................................ 11 

Ungdomsuddannelse ........................................................................................... 12 

Videregående uddannelse .................................................................................... 14 

Uddannelsesmuligheder, -valg og samfundsmæssige behov ................................ 15 

Sammenfatning ................................................................................................... 17 

2.2. Kriminalitetsstatistik ........................................................................................ 18 

Kriminalitet i forhold til art og dansk/udenlandsk oprindelse ............................... 18 

Udvikling i kriminalitet i forhold til national oprindelse 2000-2005 ..................... 20 

Kriminalitetshyppighed fordelt på national oprindelse, alder og køn .................... 20 

Kriminalitet efter national oprindelse, alder og social baggrund ........................... 20 

Kriminalforsorgens klienter med udenlandsk baggrund ....................................... 22 


Konklusion .......................................................................................................... 23 

Kapitel 3. Ny viden og erfaringer indsamlet i projektet ............................................... 24 

3.1. Ny viden om uddannelse .................................................................................. 24 

Ulighed i elevers adgang til grunduddannelse. ..................................................... 24 

Inddragelse af forældre ........................................................................................ 28 


3.2. Ny viden om kriminalitetsforebyggelse ............................................................ 29 

Tilgange til kriminalitetsforebyggelse blandt etniske minoriteter ......................... 29 

Ungdomskriminalitet og traumatiserede flygtninge ............................................. 31 

Evaluering af kriminalitetsforebyggende projekter .............................................. 33 


Kapitel 4. Eksempler på projekter til inspiration ......................................................... 37 

Gadeplan ............................................................................................................. 37 

Produktorientering – uddannelse eller arbejde ..................................................... 38 

Forældreinddragelse ............................................................................................ 41 

Samarbejde på tværs............................................................................................ 43 

Professionel udvikling ......................................................................................... 44 

Metoder og organisering...................................................................................... 46 


Kapitel 5. Brikker til empowerment-projekter ............................................................. 51 

5.1. Et minikatalog .................................................................................................. 51 

Igangsættelse af et empowerment-projekt ............................................................ 51 

Organisering ....................................................................................................... 52 

Indhold og metoder ............................................................................................. 53 

II



Voksen – og personalekompetencer ..................................................................... 56 

5.2. Eksempler på empowerment-projekter.............................................................. 56 

5.3. Interessentanalyse ............................................................................................ 60 

5.4. Afrunding ......................................................................................................... 62 

Litteraturliste .............................................................................................................. 63 

Bilag 

III

Resumé 



Denne rapport er et forstudie af eksisterende og nye projektinitiativer der kan 

skabe bedre uddannelsesresultater og forebygger kriminialitet hos gruppen af 

etniske minoritetsunge fra ”ikke-vestlige” lande. Rapporten er et afsæt for alle 

der ønsker at påbegynde initiativer for at forbedre uddannelses- og 

kriminalitetsforholdene for denne gruppe af medborgere i samfundet. 

I forstudiet har vi set på, hvad statistikker siger om etniske minoritetsunges 

uddannelse og kriminalitet. Vi har undersøgt, hvilke forklaringer, der ligger 

bag statistikken, og endelig har vi set på hvilke projekter, der allerede 

eksisterer med henblik på at uddanne og forebygge kriminalitet hos denne 

gruppe unge. Denne viden har gjort det muligt for os at opstille et minikatalog 

af elementer, der kan bidrage til bæredygtige empowerment-projekter. Til slut i 

forstudiet skitserer vi kort nogle projektideér og overvejelser over hvilke 

aktører, der skal inviteres med, når man går i gang med et konkret projekt. 

Opsummerende har vi fundet ud af følgende omkring uddannelse, kriminalitet 

forebyggelse samt om selvhjælpsprojekter: 

• Der er ikke altid muligt udfra statistisk materiale, entydigt at finde 

oplysninger om etniske minoritetsunge, idet der anvendes forskellige 

kategoriseringer i statistikker og undersøgelser. 

Uddannelse 

• I grundskolen opnår gruppen af tosprogede elever gennemsnitligt 

dårligere skoleresultater end etniske danske elever. 

• Videre i ungdomsuddannelserne er der de sidste 10 år sket en markant 

forbedring i forhold til, hvor stor en andel af gruppen af etniske 

minoritetsunge, der går i gang med og gennemfører en 

ungdomsuddannelse. For danske unge var tallet på unge, der gik i 

gang med en ungdomsuddannelse i 2003/04 på 74 pct, mens den for 

gruppen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var 

steget til henholdsvis 53 og 71 pct. 

• Udviklingen er især positiv på de gymnasiale uddannelser, hvor 

gennemførelsesprocenten er steget voldsomt. For gruppen af tyrkiske 

unge er der i 2005 fx 40 pct. af pigerne og 22 pct af drengene, der 

gennemførte en gymnasial uddannelse til sammenligning med fire år 

tidligere, hvor tallene var henholdsvis 23 pct for pigerne og 7 pct for 

drengene. 

• På trods af den positive udvikling, er der stadig en stor gruppe af unge 

med etnisk minoritetsbaggrund, der opnår et betydeligt lavere 

uddannelsesniveau end etniske danske unge. Et signal herom er de lave 

gennemførelsesprocenter især for drenge med etnisk 

minoritetsbaggrund på erhvervsuddannelserne. Tal fra 2005 viser, at 

mens 67 pct. af drengene med etnisk dansk baggrund gennemført 

grundforløbet var tallet for etniske minoritetsdrenge helt nede på 46 

pct. 

1



• Vidensindsamling fra forskere og praktikere afdækker, at der er flere 

forklaringer på de dårligere skoleresultater og lavere 

gennemførselsprocenter. En af forklaringerne er, at de unge hverken i 

folkeskolen eller i ungdomsuddannelserne får en tilstrækkelig 

undervisning i dansk som andetsprog, hvilket giver dem sproglige 

problemer, der forfølger dem gennem hele uddannelsessystemet. Når 

man har dansk som andetsprog har man også et andet modersmål end 

dansk. Dette forhold ignoreres helt i det offentlige uddannelsessystem, 

hvilket både har læringsmæssige og identitetsmæssige konsekvenser. 

Samtidig er de dårlige skoleresultater og gennemførselsprocenter 

tilsyneladende forbundet med, at især drengene reagerer på, at de ikke 

føler sig repræsenteret af de værdier, der præger skolen/ungdomsuddannelserne. 

• Fokus har hidtil primært været på at stille krav til de unge om at blive 

parat til uddannelserne, som de nu engang ser ud – til trods for at 

statistikken viser, at det ikke fungerer i forhold til dele af gruppen af 

etniske minoriteter. Forskning peger på at lige såvel, som der er behov 

for, at de unge gør sig parate til uddannelserne, er der behov for, at 

uddannelsesinstitutionerne udvikler og indretter sig i forhold til de 

enkelte unge. 

Kriminalitet og forebyggelse 

• Et kig ind i kriminalitetsstatistikkerne viser, at kriminalitetsniveauet for 

indvandrere målt i forhold til niveauet for hele befolkningen er faldet 

siden 2000. Statistikken viser også, at når der korrigeres for 

socioøkonimisk tilhørsforhold falder kriminalitetsindekset for mænd 

med udenlandsk oprindelse, så det tilnærmelsesvis er på samme niveau 

som kriminalitetsniveauet for mænd af etnisk dansk oprindelse. Et 

overraskende forhold i forhold til det mediebillede, der tegnes af 

gruppen af indvandrere og især af gruppen af unge mænd med etnisk 

minoritetsbaggrund. 

• Det der kendetegner velfungerende projekter, der retter sig mod etniske 

minoritetsdrenge, der er kommet ud i kriminalitet er indsatser på 

gadeplan, projekter der er produktorienterede dvs. er rettet mod et 

konkret formål fx i form af fritidsarbejde eller uddannelse. Det er 

endvidere, at projektet skal være helhedsorienteret i forhold til de unges 

liv samt at forældre og vennegruppe skal inddrages. Der kan være brug 

for konsekvens og faste rammer i voksenkontakten og det er afgørende 

at indsatsen bygger på dialog med de unge. I den sammenhæng er 

medarbejdernes kompetencer afgørende og her spiller både sproglige, 

kulturelle og religiøse kompetencer i forhold til de unges egne erfaringer 

en afgørende rolle. Derfor kan tosprogede medarbejdere være en fordel. 

Empowerment-projekter 

• Det har været langt lettere at finde projekter, der forholder sig til 

relationsudvikling og adfærdsregulering end egentlig uddannelse af 

unge med etnisk minoritetsbaggrund, det er gået dårligt for i skole- og 

uddannelsessystemet og som enten er på vej ind i eller allerede er 

2



involveret i kriminalitet. Det finder vi tankevækkende og konkluderer, at 

det understreger behovet for projekter på uddannelsesområdet. Vi ser 

projekter for os, hvor unge mænd med minoritetsbaggrund gennem 

forskellige former for uddannelsestiltag, får selvtillid som medborgere 

gennem udvikling af en faglig ballast, der gør det muligt for dem at gå i 

gang med og gennemføre en uddannelse. 

• På baggrund af den viden vi har indsamlet, opstiller vi et minikatalog 

med ”brikker” til empowerment-projekter i forhold til igangsættelse, 

organisering, indhold og metoder samt behov for voksen- og 

personalekompetencer. 

• Vi skitserer 6 projektideer til videreudvikling. Ideerne udelukker ikke 

hinanden, men er forskellige tilgange til, hvordan vi og andre på 

forskellige niveauer kan forholde os til de unges samlede livssituation 

med uddannelse og kriminalitet for øje. Det drejer sig om 

1) Udvikling af lokale vejlednings- og uddannelsescentre. 

2) Udvikling af lokale, regionale og evt. nationale uddannelses- og 

kriminalitetsforebyggelses barometre. 

3) Registrering og documentaiton af racistisk og kulturel 

diskrimination af etniske minoritetsunge. 

4) Etablering af en tænketank der debaterer uddannelse og 

kriminalitet blandt etniske minoritetsunge i et bredere 

samfundsmæssigt perspektiv. 

5) En målrettet og langsigtet image kampagne for at ændre 

samfundets billede af de unge, og de unges selvopfattelse, 

baseret på de faktuelle forhold og ikke på fordomme. 

6) Etablering af en interesseorganisation der arbejder for en 

koordineret indsats for uddannelsesfremme og kriminalitetsforebyggelse 

blandt etniske minoritetsunge. 

• Til slut har vi lavet en interessentanalyse, hvor vi opstiller en bruttoliste 

over de aktører, vi gennem dette forstudie er blevet opmærksomme på 

kan spille en rolle i forhold til et empowerment-projekter af den 

karakter, vi har skitseret ovenfor. 

Kontakt 

Kontakt til projektgruppen kan ske på info@projektmedborger.dk. 

Projektgruppen har bestået af Hiba Osman (forkvinde), Fatima Andersen 

(kasserer), Stine Høxbroe, Saida Andresen, Mohammad Attia, Jannie S. 

Nielsen, Peter Ali Nocolaisen og Zahid Abdullah. 

3



Kapitel 1. Indledning 

Denne rapport er opsamling på tredje fase af et længerevarende projekt med 

titlen: ”Uddannelse og kriminalitetsforebyggelse, empowerment-initiativer i 

Danmark” 

Projektet er igangsat af en gruppe bestående af ti personer, som i efteråret 

2006 stiftede en forening med navnet: Projekt Medborgere i Danmark. 

Foreningens formål er at igangsætte initiativer, som skal styrke og mobilisere 

den etniske minoritetsgruppe i Danmark gennem egne og almene ressourcer 

og netværk. 

1.1. Baggrunden for projektet 

Baggrunden for foreningen (projektgruppen) og projektet er, at den gruppe af 

medborgere som i dag karakteriseres som indvandrere eller etniske minoriteter 

står over for markante samfundsmæssige udfordringer af social og 

uddannelsesmæssig karakter. De fleste af projektgruppens medlemmer 

tilhører selv etniske minoriteter. Fælles for projektgruppen er, at vi opfatter 

indvandrergruppen i det danske samfund som en ressourcefuld gruppe som 

ved egen og samfundets hjælp kan bidrage mere til både sig selv og til 

samfundet end tilfældet er i dag. Den proces vil vi som initiativtagerne bag 

projektet gerne bidrage til med de ressourcer, vi selv besidder. 

Vores udgangspunkt er et konstruktivistisk syn på medborgerskab, hvor vi 

forstår udvikling af medborgerskabskompetencer som noget, der aktivt bygges 

op i interaktioner mellem samfundet og dets borgere. Det sker fx via styrkelse 

af de forskellige samfundsgrupper og styrkelser af det multikulturelle samfund 

gennem mobilisering af de eksisterende (men ofte skjulte) ressourcer, der 

ligger hos forskellige samfundsgrupper. 

Vi mener, at den etniske minoritetsgruppes ressourcer blandt andet ligger i 

deres sprog, traditioner og kultur. Dette har desværre været en fraværende 

dimension blandt såvel mange samfundsforskere, politikere som blandt de 

etniske minoriteter selv. 

Projektgruppens udgangspunkt er også, at vi ser det som en forudsætning for 

at etniske minoritetsgrupper kan bidrage konstruktivt til egen fremtid og til 

samfundet generelt, at man trives som medborger. Dårligere 

uddannelsesfrekvens og højere kriminalitets-frekvens blandt etniske 

minoritetsunge er udtryk for, at der er grupper i samfundet, der i dag ikke 

trives som medborgere. 

Vi har udvalgt uddannelse og kriminalitet som indsatsområder på baggund af 

følgende: Vi lever i et videns- og servicebaseret samfund, hvor uddannelse er 

nøglen til basale samfundsmæssige færdigheder og til at opnå forståelse og 

respekt som medborger samt for at varetage egne interesser. Uddannelse er en 

essentiel faktor i forbindelse med arbejdsmarkedet. Uvidenhed og mangel på 

uddannelse skaber myter, utryghed og undertrykkelse, derfor har vi i 

4



projektgruppen valgt at fokusere på, hvordan gruppen kan arbejde mere 

målrettet med at styrke uddannelse i egne rækker. 

Kriminalitet er naturligvis en tragedie især for de unge selv der havner i det og 

for deres familier. Det påvirker den unges forhold til eksempelvis mulighed for 

uddannelse og senere beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Samtidig skaber det 

utryghed og et dårligt billede (og selvbillede) af indvandrergruppen i 

samfundet. Kriminalitet blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund påvirker 

det danske samfunds syn på gruppen af indvandrere negativt, og stiller derfor 

hele denne gruppe i en svær position. Derfor har projektgruppen også 

besluttet at fokusere på, hvordan gruppen af indvandrere kan arbejde 

målrettet med kriminalitetsforebyggelse. 

Mange andre mulige indsatsområder har været diskuteret i projektgruppen 

såsom samhørighed, ældre, børn, helbred, identitet, arbejdsmarked osv. Men 

vi har altså valgt, at uddannelse og kriminalitet er to tæt relaterede og centrale 

områder, hvor etniske minoriteter har brug for, at der sker en positiv 

udvikling. I særdeleshed har gruppen af etniske minoritetsunge med 

muslimsk baggund siden 2001 oplevet et øget pres på muslimer som gruppe 

både i vores hverdag og i medierne. Et pres som har brug for modbilleder og 

positive tiltag. Vi mener, at der er brug for en udvikling, så de ca. 6 pct. af 

befolkningen, der i de officielle statistikker i dag karakteriseres som 

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, fremover ikke skiller sig 

ud som dårligere uddannede og mere kriminelle, hvilket er det gængse billede, 

vi oplever, der tegnes af gruppen i dag. 

Vi ønsker at sætte fokus på uddannelse som et af de strukturelle forhold, der 

har afgørende indflydelse på om forskellige minoritetsgrupper kan blive 

økonomisk og socialt integreret i samfundet, eller om de bliver mere udsatte - 

herunder for kriminalitet. 

Valget af uddannelse og kriminalitetsforebyggelse som projektets 

indsatsområder er desuden motiveret af, at disse er koncensusområder som 

alle vil være enige om, at der er behov for at styrke. 

1.2. Projektets og rapportens indhold 

Forud for denne afrapportering har projektet gennemløbet tre faser. I fase et og 

to etablerede projektgruppen en forening og udviklede konceptet for projektet. 

Vi afgrænsede os til at se på uddannelse og kriminalitetsforebyggelse og 

besluttede, at der var behov for at søge midler til at gennemføre et seriøst 

forstudie, som kunne danne basis for de valg, vi vil tage i forbindelse med 

igangsættelse af konkrete empowerment-projekter. Vi søgte derfor, som fase 

tre, Egmont Fonden om støtte til et forstudie af et års varighed. (Se evt. 

projektbeskrivelse i bilag 1). Bevillingen fra Egmont Fonden har muliggjort de 

aktiviteter og resultater, der er kommet ud af fase tre i projektet. Ifølge 

projektplanen indebærer de kommende faser henholdsvis igangsættelse og 

gennemførelse af 2-4 årige empowerment-projekter i samarbejde med andre 

partnere samt (løbende og) til slut en evaluering af det hidtidige projekt og 

tilrettelæggelse af det videre arbejde. 

5



Formålet er at komme med realistiske anbefalinger og ideer til, hvordan 

gruppen af etniske minoriteter – herunder os selv - kan mobilisere os for at 

styrke uddannelse og mindske kriminaliteten blandt etniske minoritetsunge. 

Den tredje fase af projektet, som formidles i denne rapport har derfor bestået i 

et forstudie, som har handlet om tre ting. 

For det første har det handlet om, at få mere viden om omfanget og karakteren 

af de problemer gruppen af etniske minoritetsunge står overfor, hvad angår 

uddannelse og kriminalitet. For det andet har det handlet om at bruge den ny 

viden til at få svar på, hvilke empowerment-projekter, der er brug for. Hvad 

karakteriserer de projekter, der skaber bedre uddannelsesmuligheder og 

mindsker risikoen for at de unge kommer ud i kriminalitet? For det tredje har 

forstudiet handlet om at give os kontakt til ressourcepersoner og andre med 

interesse for netop uddannelse og kriminalitet blandt unge med 

indvandrerbaggrund. Vi har blandt andet søgt kontakter i den etniske 

minoritetsbefolkning, i forskningsmiljøet og i offentlige instanser som fx 

kommunerne. Det er kontakter, som kan føre til netværk og partnerskaber, 

som vi mener, er en forudsætning for at søsætte bæredygtige empowermentprojekter. 

Viden om omfanget og karakteren af problemer med uddannelse og 

kriminalitet har vi dels søgt ved at samle statistisk materiale på området og 

dels ved at gå i dialog med forskere og praktikere, der arbejder med de to 

områder. Forskerne såvel som praktikerne har vi inviteret til et seminar i 

november 2007 (Se evt. invitation og program i bilag 2). Derudover har vi 

suppleret vores indsamling af viden via litteratur og søgning efter andres 

projekterfaringer på internettet. 

I kapitel 1 præsenterer vi baggrunden for projektet, dets indhold samt 

skitserer de begrebsdiskussioner, vi har haft i projektgruppen. 

I kapitel 2 i denne rapport præsenterer vi i hovedtræk de statistiske 

oplysninger vi har fundet frem til på henholdsvis uddannelsesområdet og det 

kriminalitetsforebyggende område. 

I kapitel 3 præsenterer vi den forskningsbaserede viden, vi har stiftet 

bekendtskab med i projektforløbet. 

I kapitel 4 præsenterer vi de projekter, vi har fundet inspirerende i forhold til 

udvikling af empowerment-projekter. 

I kapitel 5 samler vi op på den viden, vi har indsamlet i projektet i forhold til, 

hvad der karakteriserer de projekter, der styrker de unges 

uddannelsesmuligheder og mindsker risikoen for at komme ud i kriminalitet. 

Der præsenteres et minikatalog med de elementer, vi finder centrale, og gives 

enkelte eksempler på, hvordan vi forestiller os rammen for et empowermentprojekt. 

Til sidst har vi gjort os nogle overvejelser i forhold til hvem, der skal 

medtænkes som interessenter, og dermed mulige samarbejdspartnere, når 

man går i gang med et konkret projekt indenfor uddannelse og 

kriminalitetsforebyggelse. 

Det er vigtigt at understrege, at rapporten ikke er en evaluering af initiativer og 

rapporter eller et fagligt bidrag til arbejdet med uddannelse og kriminalitets- 

6



forebyggelse. Den er en afklaring for os af hvilke initiativer, der allerede findes, 

samt behov og muligheder i relation til empowerment-initiativer. Intentionen 

har været at give det fortsatte arbejde i foreningen et solidt fundament, som 

ifølge planen indebærer igangsættelse af et eller flere konkrete projekter. 

Derudover har det været intentionen at inspirere og styrke andre, der har 

tanker om at gå i gang med empowerment-projekter. 

Rapporten er blevet til i et forløb, hvor projektgruppen for en periode delte sig i 

to arbejdsgrupper, der indsamlede materiale om henholdsvis kriminalitet og 

kriminalitetsforbyggende initiativer samt uddannelse. Afslutningsvis har vi 

fået konsulentfirmaet Complexitet til at samle de to rapporter til et produkt. 

1.3. Begrebsafklaring 

Undervejs i forløbet har projektgruppen haft diskussioner om, hvilke begreber 

vi bruger og hvorfor. Det ene centrale begreb er den gruppering af medborgere 

i Danmark, som vi allerede i indledningen taler om som indvandrere, unge 

med indvandrerbaggrund, de etniske minoritets-grupper, etniske minoriteter 

osv. Det andet begreb er empowerment, selvhjælp og selvhjælpsprojekter. 

Vi vil ikke her udfolde diskussionerne, men understrege, at det er vigtigt at 

tage sådanne diskussioner, når man går i gang med at ville hjælpe sig selv og 

andre. Det er vigtigt for den forståelse, man taler sig ind i og dermed for de 

løsninger, man peger på. 

I kapitel 2, hvor vi har indsamlet statistiske data, bruger vi fx de begreber, der 

anvendes af Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og Ministeriet for 

Flygtninge, Indvandrere og Integration. Her defineres indvandrere som 

personer bosiddende i Danmark som selv eller hvis forældre er tilflyttet fra 

”tredjelande” eller ”ikke-vestlige” lande. Definition af en indvandrer, 

efterkommer og dansker er ifølge Integrationsministeriet: ”En person er 

dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i 

Danmark.” (Integrationsministeriet 2005). Det har således ikke betydning, om 

personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er 

dansker, er den pågældende 1) indvandrer, hvis personen er født i udlandet 2) 

efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Hvis der ikke findes 

oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er 

dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den 

pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den 

pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 

Vi har i et vist omfang været nødt til at anvende den terminologi og sprogbrug, 

der er anvendt i de kilder, vi har refereret. Det kan ikke være anderledes. Den 

gruppe, vi gerne vil styrke i forhold til bedre uddannelse og 

kriminalitetsforebyggelse, kan karakteriseres som indvandrere og efterkommere 

fra 3. lande (lande uden for Europa), og som ofte skiller sig ud fra 

majoriteten ved hår- og hudfarve, navn og kultur. Ofte er der således tale om 

3. lande hvor majoriteten har muslimsk baggund. Unge med disse 

karakteristika viser sig at være meget udsatte i forhold til ikke at kunne opnå 

uddannelse på lige fod med andre befolkningsgrupper, og som konsekvens 

heraf også mere udsatte for forskellige former for eksklusion og dermed for at 

komme ind i kriminalitet. Denne gruppe unge har derfor særligt brug for at 

7



styrke deres egen position som medborgere gennem positive initiativer. 

Imidlertid kategoriserer ikke alle statistikker gruppen af etniske 

minoritetsunge, som vi er særligt interesserede i, hvilket betyder, at vi har 

måttet manøvrere rundt i de grupperinger, som i statistiske opgørelser, 

forskning osv. indbefatter denne gruppe af unge. 

Indvandrere, efterkommere og udlændinge er særlig brugt af Danmarks 

Statistik og Integrationsministeriet, mens faglitteraturen oftere taler om 

etniske minoriteter eller tosprogede børn og unge. Etniske minoriteter er 

forbundet med minoritetsforskningen og tosprogede børn og unge (elever) er 

forbundet med pædagogisk forskning, hvor tosprogethed hænger sammen med 

en elevgruppe, som ofte har indvandrerbaggrund, og som derfor taler og 

bruger flere sprog, og derfor har brug for et pædagogisk tilbud, der tager højde 

for tosprogetheden. Tosprogethed bruges derfor ofte i uddannelsessektoren 

uden at dette dog i praksis afspejler begrebets oprindelige forbundethed med 

tilbud om tosproget undervisning. 

I andre sammenhænge møder man betegnelserne danskere og nydanskere. 

Vi har i projektgruppen, udfra diskussionen i fagkredse fundet, at den 

terminologi der ligger tættest på den gruppe, vi undersøger, er unge med 

etnisk minoritetsbaggrund eller etniske minoritetsunge – modsat fx unge 

med anden etnisk baggrund end dansk, fordi der i det sidste ligger en negativ 

opdeling i ”dem og os”, som peger væk fra medborgerskab. Vi har i mangel af 

bedre, brugt denne terminologi selvom også etnicitet er en uheldig 

kategorisering og gøre sig ikke helt fri af ”dem og os” opdelingen. Implicit 

gælder det at de etniske minoritetsunge der omtales i denne rapport har 

baggrund i ikke-vestlige lande. 

Når projektgruppen taler om empowerment-projekt er det ikke udtryk for at 

problemet og dermed ansvaret kun er de unges og deres forældres. 

Selvhjælp/empowerment (som vi her har valgt at bruge i flæng) er heller ikke 

ensbetydende med, at vi mener ændringerne kan gennemføres som 

selvfinansiering eller afsondring af gruppen. Det er også et samfundsproblem – 

og ansvar. Derfor engagerer projektgruppen sig i det. Selvhjælp er i den 

betydning, vi bruger det, lig med styrkelse af de unge jf. det engelske ord 

”empowerment”. Etniske minoritetsgrupper får, så vidt vi har erfaret, ikke en 

positiv identitet og selvfølelse forærende i det danske samfund – der skal i 

stigende grad arbejdes for den. 

Alle samfund har inklusions- og eksklusionsmekanismer, også samfund som 

ikke er totalitære eller autoritære. I demokratiske og åbne samfund er 

metoderne meget mere subtile og humane, men de er der. Nogle gange er de 

eksplicit formuleret, og andre gange er de blot en implicit del af 

samfundsreguleringen, hvilket ikke gør det nemmere at forholde sig til for den 

enkelte unge. Selvhjælp og empowerment kan derfor i dette projekt forstås 

som initiativer, der skaber identitet og selvværd for en befolkningsgruppe på 

en måde, der styrker dem som medborgere – bl.a. ved at de som gruppe tager 

initiativer, hvorigennem de kommer til at opnå f.eks uddannelse på lige fod 

med andre befolkningsgrupper. I denne rapport betyder selvhjælp og 

empowerment, at initiativerne udspringer af gruppens egne problem- og 

behovformuleringer. Det har været vores drivkraft i projektet. 

8



Vores begrebsdiskussioner er ikke afsluttet. Det væsentlige er at tage debatten 

med os selv, projektpartnere og netværk, da de begreber vi vælger, som nævnt 

implicit eller eksplicit er med til forme de løsninger, vi peger på. 

9

Kapitel 2. Statistik 



Indledningsvis har vi i projekgruppen haft brug for at få mere viden om 

omfanget og karakteren af de problemer, der vedrører gruppen af etniske 

minoritetsunge, hvad angår uddannelse og kriminalitet. Derfor har vi fundet 

statistisk materiale frem, der har givet os et vist overblik over området. Inden 

vi dykker ned i de to områder, præsenterer vi kort nogle data, der har vist os 

noget om, hvor stor en del af befolkningen i Danmark, der hører til gruppen af 

indvandrere- og efterkommere fra ikke-vestlige lande. De fleste data har vi fra 

Danmarks Statistik samt Tal og Fakta fra Integrationsministeriet. 

Den 1. januar 2007 boede der i alt 330.525 indvandrere og efterkommere fra 

ikke-vestlige lande i Danmark. Det svarer til 6.1. pct. af befolkningen. Generelt 

bor der flest indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i og omkring 

Danmarks største byer. I Københavns kommune er andelen på 13.9 pct. I 

både Ishøj, Albertslund og Brøndby kommune er andelen af indvandrere og 

efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 20 procent. 

En væsentlig andel af indvandrerne i Danmark (og her ses der samlet på 

indvandrere fra vestlige – og ikke vestlige lande) er mellem 25 og 44 år (45 

pct.), hvilket er meget mere end denne aldersgruppes andel blandt danskere. 

Samtidig er den procentvise andel af indvandrere, henholdsvis unge under 14 

og ældre over 55, langt mindre end for gruppen af danskere. Omvendt er 

billedet når vi ser på efterkommernes alder. Hovedparten af efterkommerne er 

i dag mellem 0-14 år. Ud af 116.798 efterkommere var 78.682 under 15 år 

gamle per 1. januar 2007 svarende til 76 pct. I de kommende år vil antallet af 

efterkommere i ungdomsårgangene derfor stige markant. 

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande forventes at 

stige til 7.1 procent i 2017 og til 9,1 procent i 2050. Den årlige indvandring af 

personer fra ikke-vestlige lande forudsættes at være 12.500 personer i hele 

perioden, mens den årlige indvandring af efterkommere fra ikke–vestlige lande 

forudsættes at stige fra 1.250 i 2007 til 2.000 i 2030, hvorefter niveauet vil 

være konstant. 

Den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark er fra Tyrkiet 

og Irak. 1. januar 2007 var der 56.140 tyrkiske og 27.370 irakiske 

indvandrere og efterkommere (svarende til henholdsvis 12 pct. og til 5.7 pct. af 

den samlede gruppe) i Danmark. Tredje og fjerdestørst er gruppen af 

indvandrere og efterkommere er fra henholdsvis Tyskland og Libanon. 

For mere information om befolkningsstatistik se i bilag 6. 

2.1. Uddannelsesstatistik 

Nedenstående tabel viser i grove træk institutions- og uddannelsessystemet i 

Danmark, som det tegner sig fra vuggestue op til de videregående 

uddannelser. På grund af vores fokus på unge med etnisk minoritetsbaggrund, 

prioriterer vi især data omkring ungdomsuddannelserne. Data fra grundskolen 

kan imidlertid også være med til at give et billede af, hvorfor det går, som det 

10



går, ligesom det er interessant at se, hvor mange unge med ikke-vestlig 

indvandrerbaggrund, der tager en videregående uddannelse. 

Alder (ca.) 0-3 år 3-6 år 6-15 år 16-18 år 19-24 år 

Institution Vugge- Børnehave Grundskole Ungdomsudd. Videregående 

stue 

uddannelser 

Muligheder Kom. Kom. Folkeskolen EUD* KVU* 

GUU MVU* 

Priv Priv Fri- & Privatskoler LVU* 

GUU: Gymnasielale ungdomsuddannelser, EUD: Erhvervsuddannelser. KVU: kort videregående uddannelse, MVU: 

mellemlang videregående uddannelse, LVU: lang videregående uddannelse 

*) Kompetencegivende uddannelse, hvorefter den studerende er kvalificeret til arbejdsmarkedet. 

I forhold til gruppen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig 

baggrund har vi fundet følgende nøgletal fra 2005: 

• Gruppens søgning til vuggestuer og børnehaver er 51 pct, mod 59 pct 

for landet som helhed. 

• Gruppens søgning i grundskolen er på knap 60.000 som er 10 pct af 

folkeskoleeleverne. 

• Gruppens søgning til ungdomsuddannelserne er 3 pct lavere, 71 pct 

mod samlet gennemsnit på 74 pct. 

• Gruppens søgning til videregående uddannelser er 6 pct lavere, 27 pct 

mod samlet gennemsnit på 33 pct. Nye beregninger på 

uddannelsesadfærden i 2005 viser, at 44% af den samlede 

ungdomsårgang vil opnå en videregående uddannelse. (Tal der taler, 

Uddannelsesnøgletal, 2007) 

• I 2004/05 var ca. 5.200 unge med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige 

lande i gang med en lang videregående uddannelse. Størstedelen af den 

gruppe der er i gang med en lang videregående uddannelse er 

indvandret efter, at de er fyldt 18 år (Tal og Fakta. INM 2006. side 18.) 

Hvad angår søgning til de forskellige institutionstyper og uddannelser var der i 

2005-tal ikke særlig stor forskel på gennemsnittet af befolkningen og for 

gruppen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund som 

helhed. Det viser der sig derimod at være, når vi går ind og ser på 

skoleresultater og frafald. 

Grundskolen 

Stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere har blandt andet betydet, 

at tosprogede folkeskoleelever, dvs. elever, der har et andet modersmål end 

dansk, er steget. I skoleåret 2004/2005 var 59.382 elever tosprogede, 

svarende til 9,9 pct. af det samlede elevtal på i alt 599.040 elever. Til 

sammenligning var antallet af tosprogede elever 30.587 i skoleåret 1994/1995, 

svarende til 6,0 pct. af eleverne i folkeskolen. Siden 1994/1995 har den 

gennemsnitlige årlige vækst i antallet af tosprogede elever været 6,9 pct. eller 

2.880 børn årligt, mens den gennemsnitlige årlige vækst i det samlede elevtal i 

folkeskolen har været 1,6 pct. eller 8.663 børn. Denne stigning betyder, at den 

samlede vækst i den 10-årige periode udgør 94 pct. for tosprogede elever 

alene, mens det samlede antal elever i folkeskolen er steget med 17 pct. (Årbog 

fra INM, 2005) 

11



Tænketankens analyse (Integrationsministeriet, 2005) viser ligesom 

evalueringer og PISA undersøgelser, at de ca. 10 procent af eleverne i 

grundskolen, der er tosprogede, gennemsnitligt opnår et karakterpoint mindre 

i dansk og halvandet karakterpoint mindre i matematik end deres 

jævnaldrende etnisk danske kammerater ved Folkeskolens Afgangsprøve. 

Samtidig er der langt flere tosprogede elever, der tidligere har valgt ikke at gå 

til Folkeskolens Afgangsprøve end det har været tilfældet for etnisk danske 

elever. Det betyder, at der er en gruppe unge, der står helt uden 

eksamensbeviser. En af de fire indsatser, regeringen har igangsat overfor 

tosprogede børn og unge i folkeskolen, er derfor at gøre folkeskolens 

afgangsprøve obligatorisk (www.nyidanmark.dk). Det laver imidlertid ikke om 

på det forhold, at den elevgruppe, der ville have fravalgt at gå til eksamen, 

sikkert kommer til at stå med en langt dårligere afgangsprøve fra folkeskolen 

end deres jævnaldrende kammerater, og derved stadig har et stort problem 

med at komme videre i ungdomsuddannelserne. Integrationsministerens 

Tænketank skriver med reference til PISA undersøgelsen 2003 også, at 

efterkommere født og opvokset i Danmark, ikke klarer sig bedre – men 

tværtimod dårligere end indvandrere, der er kommet til Danmark som børn. 

Således var efterkommernes prøvegennemsnit 6,7 ved 9. klasses afgangsprøve 

i skriftligt matematik i 2002, mens det for indvandrere, som har opholdt sig i 

Danmark i 0-5 år var på 6,9. 

Senest har en offentliggjort PISA undersøgelse i december 2007 vist, at det 

også går rigtig dårligt for de tosprogede elever i de naturvidenskabelige fag i 

folkeskolens ældste klasser (Undervisningsministeriet 2007). Det er dermed i 

flere undersøgelser blevet fastslået, at der i grundskolen er en etnisk faktor, 

hvilket betyder, at man i udgangspunktet er dårligere stillet, når man møder 

op i skolen som tosproget med etnisk minoritetsbaggrund. 

Men samtidig med disse nedslående kendsgerninger viste et sammenlignende 

studie fra OECD i 2006, at Danmark er et af 6 lande i undersøgelsen, hvor 

elever med indvandrerbaggrund på trods af, at de opnår dårligere 

skoleresultater end deres etniske danske kammerater, udtrykker mere 

motivation for at gå i skole (OECD, 2006). Rapporten fastslår på baggrund af 

dette fund, at det ser ud som om, at elever med indvandrerbaggrund generelt 

har en stærk læringsposition, som skolen kan bygge på i forhold til i højere 

grad at sikre denne elevgruppe succes i skolen. På almindelig dansk læser vi 

det som et udtryk for, at elevernes læringspotentiale er til stede og skolen har 

en udfordring i at tilbyde en undervisning, der imødekommer elevernes 

motivation. 

Både det forhold, at elevgruppen gennemsnitligt opnår dårligere 

skoleresultater, og at de gennemsnitligt udtrykker en større motivation for at 

gå i skole kan have indflydelse på, hvordan det går de unge med etnisk 

minoritetsbaggrund videre i uddannelsessystemet. 

Ungdomsuddannelse 

Ungdomsuddannelser bliver her betragtet som de ordinære 

ungdomsuddannelser, der består af gymnasiale ungdomsuddannelser og 

erhvervsuddannelser. Alle elever, der har afsluttet grundskolen, kan i 

princippet påbegynde en ungdomsuddannelse. 

12



Gymnasiale Ungdomsuddannelser (her forkortet GUU) omfatter gymnasium, 

studenterkursus, højere forberedelseseksamen (HF), højere handelseksamen 

(HHX) og højere teknisk eksamen (HTX) og STX. Uddannelserne giver ikke i sig 

selv erhvervskompetence, men adgang til videre uddannelse. 

Erhvervuddannelser (EUD) er i sig selv erhvervskompetencegivende. De 

dækker over faglige uddannelser på handelsskoler og tekniske skoler samt 

landbrugsskoler og social- og sundhedsskoler, hvoraf flere er afløsere for de 

traditionelle mesterlæreuddannelser. Hovedparten af uddannelserne er 

vekseluddannelser, som omfatter skoleforløb og hovedforløb. På 

hovedforløbene er praktikperioden den dominerende. Praktik kan aftales med 

virksomheder i erhvervslivet eller udføres på en fagskole, som skolepraktik. Pr. 

1. januar 2001 blev der gennemført en erhvervsuddannelsesreform med færre 

indgange særligt til de tekniske uddannelser. Der er stadig tale om et 

vekseluddannelsessystem med grund- og hovedforløb. 

I sammenfatningen fra årbogen fra Integrationsministeriet i 2005 står der: I 

forhold til ungdomsuddannelserne viser tallene, at indvandrere fra ikkevestlige 

lande var betydeligt svagere repræsenteret på de danske 

ungdomsuddannelser end danske unge i skoleåret 2003/2004. Til gengæld 

var efterkommere fra ikke-vestlige lande kun i lidt mindre omfang end 

danskere i gang med en ungdomsuddannelse. 

Det er i denne sammenhæng væsentligt at fremhæve, at forskellen mellem 

andelen af udlændinge og danskere, der tager en ungdomsuddannelse, er 

indsnævret de seneste ti år. I skoleåret 1993/1994 startede 70 pct. af 

danskerne i alderen 16 til 19 år på en ungdomsuddannelse, mens andelen 

blandt indvandrere og efterkommere var henholdsvis 26 pct. og 61 pct. 

Andelen af danskere, der startede på en ungdomsuddannelse var i skoleåret 

2003/2004 steget til 74 pct., mens andelen af indvandrere og efterkommere 

fra ikke-vestlige lande var steget til henholdsvis 53 pct. og 71 pct. Dette 

betyder, at andelen af de 16-19-årige danskere, der tager en 

ungdomsuddannelse, over en tiårig periode, er vokset med 4 procentpoint, 

mens andelen blandt 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige 

lande er steget med henholdsvis 27 procentpoint og 10 procentpoint. 

I den seneste vismandsrapport fremhæves det (Kronik i JP af vismænd d. 

6.2.2008) at det især med gennemførelsen af de gymnasiale uddannelser går 

meget bedre for unge mænd og kvinder med indvandrerbaggrund – især for 

kvinderne. I 2001 gennemførte fx 23 procent af de tyrkiske kvinder en 

gymnasial uddannelse – i 2005 er tallet steget til 40 procent. Der er stadig 

færre unge mænd end kvinder, der gennemfører en gymnasial uddannelse, 

men også her er der fremgang at spore blandt indvandrere og efterkommere. 

Mens der i 2001 kun var 7 procent af de unge mænd med tyrkisk baggrund, 

der gennemførte en gymnasial uddannelse, var tallet i 2005, 22 procent. 

Men på trods af den positive udvikling har de unge indvandrere og 

efterkommere stadig et betydeligt lavere uddannelsesniveau end unge med 

etnisk dansk baggrund. Fx viser en analyse fra 2006 af en gruppe elever, der 

forlod folkeskolen i 1998, at elever med indvandrerbaggrund var 

overrepræsenteret både i den andel af de undersøgte unge (i alt 56.000 elever), 

der ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse og i den gruppe, der 

13



var gået i gang med en uddannelse, men var droppet ud igen. 

(Statistikinformation nr.1 – 2006). 

Opgørelser fra 2005 viser, at gennemførelsesprocenten på grunduddannelsen 

på erhvervsuddannelserne for drenge med etnisk minoritetsbaggrund i 2005 

var på 46 pct. og for pigerne på 76 pct. Sammenlignet med etniske danske 

elever, hvor gennemførelsesprocenter var på 67 pct. for drengene og 69 pct. for 

pigerne. På hoveduddannelserne er frafaldsprocenten lavere og forskellen 

mellem etniske minoriteter og majoriteter mindre, men drenge med etnisk 

minoritetsbaggrund har stadig den laveste gennemførelsesprocent på 

hoveduddannelserne med 62 pct. procent der afslutter uddannelsen. 

Lignende tal gør sig gældende i Tænketankens ”Udlændinges vej gennem 

uddannelsessystemet” (Integrationsministeriet, 2005) hvor de viser, at 

frafaldsprocenter i de erhvervsfaglige uddannelser for indvandrere og 

efterkommere ligger på mellem 58-62 pct. og for de gymnasiale uddannelser 

på mellem 13 – 20 pct. mens tilsvarende frafaldstal for etnisk danskere ligger 

på henholdsvis 32 pct. og 8-9 pct.. 

De høje frafaldsprocenter bliver i tænketankens rapport fra 2005 blandt andet 

forklaret med at de unge kæmper med sprogproblemer i forhold til at møde de 

uddannelsesmæssige krav og at minoritetsstuderende har svært ved at finde 

en praktikplads. Frafaldet skyldes derimod kun i beskedent omfang, at de 

unge ønsker at skifte til en anden uddannelse. De unge giver endvidere i høj 

grad udtryk for at være motiverede til og fokuserede på at få en uddannelse. 

Undersøgelsen bidrager derudover med en større forståelse for, hvor varieret 

gruppen af unge med etnisk minoritetsbaggrund på erhvervsuddannelserne er, 

og hvordan de står over for forskellige barrierer i forhold til at kunne 

gennemføre en erhvervsuddannelse. 

Tænketankens påpegning af problemer for elever med indvandrerbaggrund i 

forhold til at få en praktikplads er for nylig blevet undersøgt med støtte fra 

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Undersøgelse af praksis omkring 

praktikformidling på erhvervsskolerne viser, at mange af de 249 konsulenter, 

der på landsplan formidler praktikpladser, tager hensyn til virksomheder, der 

ikke ønsker at få elever med etnisk minoritetsbaggrund i praktik. 8 ud af 10 

konsulenter svarer i undersøgelsen, at de har erfaring med virksomheder, der 

kun ønsker elever med etnisk dansk baggrund. 4 ud af 10 svarer, at de oplever 

det ”ofte” eller ”nu og da”. 63 procent af konsulenterne svarer, at de er nødt til 

at imødekomme firmaernes krav – selvom det er ulovligt ifølge dansk lov om 

ligebehandling. (Vikkelsø Slot, 2008) 

Videregående uddannelse 

De videregående uddannelser er alle uddannelser, der i princippet kræver en 

afsluttet ungdomsuddannelse. En videregående uddannelse er enten en kort, 

en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. De korte videregående 

uddannelser (KVU) varer 2-4 år, med 2 år som det hyppigste. De største 

grupper er merkantile uddannelser (markedsøkonomer m.v.), tekniske 

uddannelser (maskinteknikere m.v.) og IT-uddannelser (datamatikeruddannelser 

m.v.) De mellemlange videregående uddannelser (MVU) tager 

mellem 3 og 4 år er i høj grad domineret af pædagogiske og sundhedsfaglige 

uddannelser, såsom læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen m.v. De 

14



lange videregående uddannelser (LVU) er bachelor- og kandidatuddannelser, 

som tages på universiteter og højere læreanstalter. 

På de videregående uddannelser ses samme mønster som på 

ungdomsuddannelserne, idet efterkommere kun er lidt svagere repræsenteret 

på de videregående uddannelser end danskere, mens indvandrere er langt 

svagere repræsenteret end både danskere og efterkommere. 17 pct. af de 20- 

24-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var indskrevet på en videregående 

uddannelse ved starten af uddannelsesåret 2003/2004. Til sammenligning var 

27 pct. og 33 pct. af de 20-24-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande og 

danskere indskrevet på en videregående uddannelse. 

Indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande udgør hver 

især 5 pct. af det samlede antal studerende, der er i færd med at uddanne sig 

på en videregående uddannelse. Men andelen af indvandrere og efterkommere 

varierer meget mellem de forskellige faglige retninger. På de sundhedsfaglige 

uddannelser, herunder medicinstudiet, er indvandrere og efterkommere fx 

stærkt repræsenteret. Således udgør indvandrere og efterkommere fra vestlige 

og ikke-vestlige lande tilsammen 18 pct. af de studerende på dette fagområde. 

Blandt de udlændinge, der kommer til Danmark for at tage en dansk 

uddannelse, forlader omkring en tredjedel af såvel indvandrere fra vestlige som 

ikke-vestlige lande Danmark igen indenfor et år efter, at de har afsluttet deres 

bacheloruddannelse, lange videregående uddannelse eller forskeruddannelse. 

Til sammenligning udvandrer 3,7 pct. af danskerne inden for et år, efter de 

har fuldført en af de ovennævnte uddannelser, mens henholdsvis 13,9 pct. og 

2,4 pct. af de øvrige indvandrere og efterkommere udvandrer inden for et år 

efter afsluttet uddannelse. 

Uddannelsesmuligheder, -valg og samfundsmæssige behov 

Undervisningsministeriet skriver i en udgivelse om indvandrere og 

efterkommere i uddannelsessystemet fra 2001: ”Særligt interessant er 

efterkommernes uddannelsesvalg. Med udgangspunkt i en højere børnehavedækning 

og afsluttet grundskoleuddannelse når næsten lige så mange af 

efterkommerne højere op i uddannelsessystemet som i ungdomsårgangen som 

helhed. Fuldførelsen er dog lidt lavere. 

Højmark, der også deltog på seminaret i november, har imidlertid undersøgt 

sammenhængen mellem frafald og familiers uddannelsesbaggrund. Hun 

skriver blandt andet: ”I Danmark er beskæftigelsesgraden blandt de 

uddannede godt 90 pct., mens den for de ikke-uddannede er knap 75 pct. 

Unge fra familier med lav indkomst har statistisk sværest ved at komme i gang 

med en ungdomsuddannelse. Selv om forældrenes indkomst og uddannelse 

hænger en del sammen, har indkomsten en selvstændig betydning. Betragter 

man alene uddannelsens betydning, viser det sig, at hvis den unges far ikke 

har en erhvervskompetencegivende udannelse, er chancen for, at den unge 

starter på en ungdomsuddannelse, også mindre. Blandt en stor del af 

familierne med lave indkomster findes forholdsvis mange personer, som 

modtager overførselsindkomster, fx på grund af ledighed og førtidspension.” 

(Højmark 2005). 

15



Højmarks undersøgelse gælder alle unge i Danmark. Når forældre – og fædre - 

i indvandrerfamilier ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ser 

det altså ud til at have indflydelse på, hvorvidt de unge kommer i gang med 

eller gennemfører en uddannelse. Gruppen af unge mænd fra familier med 

uuddannede forældre fremstår dermed som en særlig oplagt målgruppe for 

empowerment-projekter, der har som mål at styrke uddannelse. 

Analyser foretaget af tværministerielle udvalg peger på risiko for mangel på 

især sundhedsfagligt personale. I 2010 kan der alt andet lige være risiko for en 

mangel på ca. 1.000 læger, ca. 2.000 sygeplejersker og 2-3.000 SOSUhjælpere/assistenter 

På det videregående sundhedsniveau har indvandrer/ 

efterkommergruppens søgningsniveau ligget mindst på niveau med de øvrige 

danskeres. Andelen af elevbestanden på MVU har været over 6 pct. og på LVU 

over 1 pct. Her kan således positivt bidrages til en løsning af 

mismatchproblemerne for bl.a. sygeplejersker og læger. På SOSU-området er 

indvandrer/efterkommergruppen på mange måder ved at nedbryde nogle af de 

traditionelle barrierer. Fx fremgår det af en artikel i Politiken den 10. januar 

2008, at 1.200 elever med indvandrerbaggrund er i gang med en SOSU 

uddannelse, hvilket svarer til en sjettedel af den samlede elevmasse. I 1996 

var der kun 200 elever med indvandrerbaggrund på uddannelsen. 

På det tekniske område er indvandrerne/efterkommerne godt med både på 

KVU, MVU og LVU. Her kan gruppen bidrage positivt til at imødegå en 

forventet knaphed på ingeniører. Til gengæld er der problemer på de større 

erhvervsfaglige områder, hvor et snævert valg af fagområder for 

praktikpladssøgning bidrager til at forhindre gruppen i at nå hele sit 

potentiale. Visse servicefag og automekanikerfaget har en meget kraftig 

søgning, mens færre søger blandt andet smedefagene og de større bygge- og 

anlægsfag. Dette billede fra 2001, hvor analysen blev lavet, er frem til i dag 

blot blevet tydeligere. Der er stor mangel på uddannet personale på det sociale 

og sundhedsfaglige felt i den offentlige sektor, og samtidig er der ”run” på 

praktikpladser på de allermest søgte erhvervsuddannelser, til trods for at 

praktikpladssituationen ifølge ministeriets seneste statistikker ser bedre ud 

end i mange år – måske på grund af det generelle økonomiske opsving i 

samfundet. Samtidig ved vi fra en ny undersøgelse, nævnt i afsnittet om 

ungdomsuddannelserne, at der sker et vist fravalg af de unge etniske 

minoritetsdrenge, når virksomhederne tager lærlinge ind. Disse forhold er også 

relevante at tage med i de valg, vi skal gøre os i forhold til et empowermentprojekt. 

Hvordan er empowerment-projektets relation fx til praktikformidlerne 

på erhvervsskolerne og til virksomhederne? 

Det er regeringens målsætning, at der i løbet af en 10-årig periode skal være 

95% af en ungdomsårgang, som skal afslutte en ungdomsuddannelse og 50% 

en videregående uddannelse. (Integrationsministeriets årbog 2005) 

Selvom der blandt efterkommergruppen, ligesom befolkningen som helhed, er 

over 90 pct., som fortsætter efter grundskoleniveau, bevirker det større frafald, 

at skønsmæssigt kun ca. 2/3 af en efterkommerårgang vil afslutte en 

ungdoms-uddannelse mod godt 80 pct. af befolkningen som helhed. Samtidig 

vil indvandrer/efterkommergruppen vokse fra ca. 8 til ca. 16 pct. af en 

normeret ungdomsårgang. Det vil således være vigtigt for opfyldelsen af 95 

pct.-målsætningen, at indvandrer/efterkommergruppen i løbet af 10 år når op 

på et niveau, der svarer til befolkningens som helhed. 

16



Med hensyn til 50 pct.-målsætningen, hvor ungdomsårgangen som helhed i 

øjeblikket ligger på et 40 pct-niveau, ligger indvandrer/ efterkommergruppen 

skønsmæssigt ca. 10 pct. under. Også her er målsætningen, at sidstnævnte 

gruppe i løbet af en 10-årig periode skal tilnærme sig tallet for den samlede 

ungdomsårgang. 

Tabeller og yderligere statistik om uddannelse findes i bilag 4. 

Sammenfatning 

Opsamlende viser uddannelsesstatistikken os, at minoritetsforældre benytter 

institutioner til småbørn i samme omfang som etniske danskere. I 

grundskolen viser det sig imidlertid, at gruppen af minoritetselever får ringere 

udbytte ud af undervisningen end elever med etnisk dansk baggrund. 

Forklaringerne på det er meget forskellige, alt efter om man spørger økonomer 

eller pædagogiske fagfolk. Det pædagogiske fagfelt peger på, at løsningen ligger 

i at inddrage de sproglige og kulturelle erfaringer, etniske minoritetselever 

møder op med, på lige fod med de etnisk danske elevers, og at give ordentlig 

undervisning i dansk som andetsprog. Økonomer som fx senest en række 

vismænd i en kronik i JP (6.2.2008) peger på, at løsningen ligger i at sprede 

minoritetselever, så der er færre af dem i klasserne og på skolerne. 

Fuldførelsesprocenterne er over hele linjen tydeligt bedre for hele befolkningen, 

end den er for indvandrerne og efterkommerne som gruppe. Dette afspejles 

bl.a. i en godt 10 pct. højere gennemsnitlig fuldførelsesprocent. 

Ungdomsuddannelserne og især erhvervsuddannelserne skiller sig ud på den 

måde, at her er det især drenge med etnisk minoritetsbaggrund, der falder fra. 

Efterkommere er overrepræsenteret på visse ungdomsuddannelser, så som 

visse autofag, hvor det er svært for dem at få en praktikplads. Efterkommere 

er også overrepræsenteret på SOSU-uddannelserne, hvor der er et stigende 

behov i samfundet. 

Omkring de videregående uddannelser har vi ikke fundet ret mange 

undersøgelser, der afdækker omfanget af og årsager og forklaringer på etniske 

minoriteters repræsentation og gennemførelse. Der er uddannelser, hvor 

gruppen er flot repræsenteret, og så er der mellemlange og videregående 

uddannelser, hvor unge er dårligt repræsenteret. Dette kan være interessant 

jævnfør regeringens analyse af, at der netop indenfor de social- og 

sundhedsfaglige korte og mellemlange uddannelser fortsat mangler 

arbejdskraft. Samtidig ser det ud til, at der i det pædagogiske felt som fx i 

grundskolen er brug for en øget andel af professionelle med etnisk 

minoritetsbaggrund, da dette højst sandsynligt vil kunne styrke elevgruppen i 

gennemførelsen af såvel grund- som erhvervsuddannelserne, hvis de blev 

undervist af kompetente tosprogede lærere. 

Oplysningerne i dette afsnit vil sammen med den viden, der blev præsenteret 

på projektseminaret i Diamanten, og som vi samler op på i kapitel 3, danne 

grundlag for vores valg omkring empowerment-projekt(er). Først vil vi dog se 

på de statistiske informationer, vi har indsamlet om omfanget og karakteren af 

de problemer, der vedrører gruppen af etniske minoritetsunge, hvad angår 

kriminalitet. 

17

2.2. Kriminalitetsstatistik 



Formålet med dette afsnit er, ligesom med uddannelsesstatistikken, at få et 

overblik over hvordan det egentlig står til. Er der reelt et problem med 

kriminalitet blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund? 

I det følgende omtaler vi de væsentligste resultater af undersøgelsen ”Sociale 

forhold, sundhed og retsvæsen. Kriminalitet og national oprindelse” 

(Danmarks Statistik 2007). Opgørelsen omfatter personer i alderen 15-79 år, 

som i 2005 har modtaget en afgørelse for overtrædelse af enten straffeloven, 

færdselsloven eller særlovene. Undersøgelsen svarer til tidligere undersøgelser 

vedrørende strafferetlige afgørelser i henholdsvis 1998, 1995 1 og 2000 

(Kyvsgaard 2002). Tabellerne, der henvises til i dette afsnit, er samlet i bilag 5. 

Kriminalitet i forhold til art og dansk/udenlandsk oprindelse 

De i alt 165.749 strafferetlige afgørelser i 2005 svarer til, at 3,95% af 

befolkningen begik kriminalitet det år. 

Personer med dansk herkomst står for 87,82 pct. af den kriminalitet, der er 

blevet dømt ifølge Straffeloven i 2005. Indvandrere står for 10,3 pct., mens 

efterkommere står for 1,88 pct. 

Antal 15-79-årige og antal dømte, fordelt på køn og oprindelse (2005-tal) 

Befolkningen i 

alt 

Samlet 

befolkning 

Mænd 2.096.597 49,93 

% 

Kvinder 2.102.812 50,07 

% 

% Dansk opr. % Indvandrere % Efterkommere % 

4.199.409 100% 3.845.299 91,57 

% 

1.922.058 45,77 

% 

1.923.241 45,80 

% 

Dømte i alt 165,749 100% 145.559 87,82 

% 

Dømte mænd 131.829 79,54 

% 

Dømte kvinder 33.920 20,46 

% 

115.064 69,42 

% 

30.495 18,40 

% 

18 

319.566 7,61% 34.544 0,82% 

156.805 3,73% 17.735 0,42% 

162.761 3,88% 16.810 0,40% 

17.070 10,3% 3.120 1,88% 

14.078 8,49% 2.687 1,62% 

2.992 1,81% 433 0,26% 

Andel af kriminelle indenfor de respektive befolkningsgrupper (2005-tal) 

Andel kriminelle indenfor 

gruppen 

Dansk opr. Indvandrere Efterkommere 

3,79% 5,34% 9,03% 

1 Undersøgelsen vedrørende 1998 er gennemført af Justitsministeriet og tilgængelig på 

www.jm.dk



Af tabellen ovenfor kan man se, at andelen af kriminelle indenfor 

grupperingerne dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere fordeler sig 

som følger: 3,7 pct. af danskerne er dømt for en lovovertrædelse, mens tallene 

for indvandrere er 5,34 pct. og for efterkommere 9,03 pct.. Det betyder, at der 

blandt de kriminelle er en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere 

set i forhold til deres andel af befolkningen. 

Lovovertrædelserne for 2005 fordeler sig med 33.083 straffelovsovertrædelser, 

120.433 færdselslovsovertrædelser og 21.486 særlovovertrædelser, hvilket 

fremgår af næste tabel. 

Lovovertrædelser for mænd og kvinder i alderen 15-79 år fordelt på typer 

(2005-tal) 

Samlet 

befolkning 

% Dansk opr. % Indvandre 

re 

19 

% Efterkommere 

Befolkningsfordeling 4.199.409 100 3.845.299 91,57 319.566 7,61 34.544 0,82 

Straffelovsovertrædelser i 

alt 

Heraf 

sædelighedsforbrydelser 

33.083 100 26.657 80,58 5.328 16,10 1.098 3,32 

752 100 629 83,64 109 14,49 14 1,86 

Heraf voldsforbrydelser 7.804 100 6.302 80,75 1.187 15,21 315 4,04 

Heraf ejendomsforbrydelser 22.811 100 18.270 80,09 3.823 16,76 718 3,15 

Heraf andre forbrydelser 3.269 100 2.620 80,15 496 15,17 153 4,68 

Færdselslovsovertrædelser 

i alt 

120.433 100 108.534 90,12 10.110 8,39 1.789 1,49 

Særlovsovertrædelser i alt 21.486 100 17.716 82,45 3.035 14,13 735 3,42 

Ser man på kriminaliteten pr. 1.000 indbyggere i alderen 15-79 år, har de 

mandlige lovovertrædere af udenlandsk oprindelse en højere kriminalitet for 

alle de viste former for overtrædelser end mandlige lovovertrædere af dansk 

oprindelse. Størst forskel mellem personer af dansk herkomst og udenlandsk 

herkomst ses for gruppen af efterkommere, hvor 52,4 pr. 1.000 indbyggere har 

overtrådt straffeloven, mens dette gjaldt for 25,4 blandt indvandrere og for 

11,0 blandt personer af dansk herkomst. 

For voldsforbrydelser lå antallet pr.1.000 mandlige efterkommere på 16,5 mod 

7,1 for indvandrere og 3,0 for personer af dansk herkomst, jf. tabel 9 i bilag 5. 

Personer af udenlandsk herkomst har den laveste andel i forbindelse med 

færdselslovsovertrædelser. 

For både personer af udenlandsk oprindelse og for den øvrige befolkning var 

bødestraf langt den almindeligste sanktion. For befolkningen i alt blev 

bødestraf givet i lidt over 82 pct. af afgørelserne, mod 76 pct. og 70 pct. for 

hhv. indvandrere og efterkommere. Derimod fik en større andel af både 

indvandrere og efterkommere frihedsstraf – hhv. 14 pct. af indvandrerne og 20 

pct. af efterkommerne, mod 12 pct. blandt personer af dansk herkomst. 

%



Udvikling i kriminalitet i forhold til national oprindelse 2000-2005 

I perioden 2000-2005 er procentandelen af kriminalitet i de forskellige 

herkomstgrupper stort set uændret, selvom antallet af personer, der er fundet 

skyldig i kriminalitet, er steget i alle grupper i løbet af perioden. Det er forsat 

personer af dansk oprindelse, der begår hovedparten af kriminalitet (88-89 

pct.), mens personer af udenlandske oprindelser står for 11-12 pct. 

Ser man på kriminalitetsindekset standardiseret for både alder og socioøkonomisk 

stillingsgruppe i 2000-2005 tabel 3 i bilag 5) viser det sig, at for 

strafferetlige afgørelser i alt er hyppigheden for mænd steget fra 107 til 112 for 

personer af udenlandsk oprindelse og fra 124 til 131 for personer fra ikkevestlige 

lande (hele befolkningen=100). Andelen af indvandrere og 

efterkommere, som i 2005 blev dømt for mindst en lovovertrædelse, var i 2005 

fortsat højere end for befolkningen med dansk oprindelse. 

Den samlede kriminalitetshyppighed er steget i 2005 i forhold til 2004 – både 

for personer af udenlandsk og dansk oprindelse. Det skyldes et stigende antal 

afgørelser vedrørende overtrædelser af færdselsloven. Når der alene ses på 

straffelovsovertrædelser (herunder vold), ses et mindre fald for personer af 

udenlandsk oprindelse. 

Kriminalitetshyppighed fordelt på national oprindelse, alder og køn 

Både mænd og kvinder af udenlandsk oprindelse i alle aldersklasser har en 

højere kriminalitetshyppighed end befolkningen med dansk oprindelse og 

befolkningen under et (tabel 4, bilag 5). Desuden fremgår det, at den samlede 

kriminalitetshyppighed var højere for unge mænd af udenlandsk oprindelse. 

22,0 pct. af de mandlige efterkommere i alderen 20-29 år var fundet skyldige i 

mindst et forhold i 2005 mod 12,5 pct. af indvandrerne og 9,8 pct. for 

personer med dansk oprindelse. 

Kriminaliteten blandt udenlandske kvinder er væsentlig lavere end 

kriminaliteten for udenlandske mænd, men den er betragtelig højere end for 

kvinder af dansk herkomst. 

Over halvdelen af de dømte er under 39 år. For efterkommere, der som gruppe 

i Danmark generelt er unge, gælder det at 80 pct. af de dømte drenge og 70 

pct. af de dømte piger er under 29 år. 

Kriminalitetshyppigheden var lavest for personer fra EU-lande, hvor den 

gennemsnitligt lå på 3,3 pct. Derimod var kriminalitetshyppigheden dobbelt så 

høj for personer fra det øvrige Europa, hvor det specielt var personer med 

oprindelse i Jugoslavien og Tyrkiet, der lå højest med en hyppighed på hhv. 

9,1 pct. og 8,8 pct. Kriminalitetshyppigheden for personer med 

oprindelsesland i Afrika lå på 7,5 pct. for Asien 6,7 pct. Libanon 10,5 pct. og 

Iran 8,6 pct. mens Kina lå lavest med 2,7 pct. (tabel 5, bilag 5). 

Kriminalitet efter national oprindelse, alder og social baggrund 

Aldersfordelingen for de 15-79 årige varierer med indvandrerstatus, som vi 

også beskrev i indledningen til dette dette kapitel. Således udgør gruppen af 

15-39 årige over 50 pct. af indvandrerne og over 80 pct. af efterkommerne, 

men kun 40 pct. af den øvrige del af befolkningen, ligesom gruppen af 15-19 

årige udgør 37 pct. af efterkommerne, mod 6-7 pct. af indvandrerne eller 

20



personer af dansk oprindelse. Eller sagt med andre ord: Gruppen af 

efterkommere består i langt højere grad af børn og unge end de to andre 

grupper, mens der er langt flere ældre mennesker i gruppen af etniske 

danskere. Disse forskelle betyder, at der i beregningerne må tages hensyn til, 

at kriminalitet og alder har en betydelig samvariation. 

Kriminalitetsindekserne – korrigeret for forskellen i alderssammensætningen – 

var i 2005 gennemgående højere for personer af udenlandsk oprindelse end for 

personer af dansk oprindelse. For personer af udenlandsk oprindelse i alt er 

indekset for kriminalitet opgjort til hhv. 133 for mænd og 104 for kvinder mod 

hhv. 97 for mænd og 100 for kvinder af dansk oprindelse. 

Både for mænd og kvinder var kriminalitetsindekset højere for efterkommere 

end for indvandrere. For mandlige efterkommere var indekset 176 mod 127 for 

mandlige indvandrere. De 20-29 årige mandlige efterkommere havde et 

kriminalitetsindeks på 212 dvs. et indeks, der var over dobbelt så højt, som 

indekset for befolkningen i alt (=100). Kriminalitetsindekset var 141 for 

kvindelige efterkommere mod 100 for kvindelige indvandrere. 

Kriminalitetsindekset for overtrædere af straffeloven var 185 for mænd af 

udenlandsk oprindelse mod 90 for personer af dansk oprindelse. Tilsvarende 

lå kriminalitetsindekset højt for voldsforbrydelser begået af personer af 

udenlandsk herkomst, med et indeks på 189, mens det var 233 for personer 

fra ikke-vestlige lande. Kriminalitetsindekset for kvinder af udenlandsk 

herkomst var højest for ejendomsforbrydelser. Her var indekset for udlændinge 

i 2005 i alt på 239, mens det for udlændinge fra ikke-vestlige lande var 281. 

Udover standardiseringen for alder, er der foretaget en yderligere 

standardisering mht. til socioøkonomisk stillingsgruppe. Tidligere 

undersøgelser har vist, at det socioøkonomiske tilhørsforhold (selvstændige, 

lønmodtagere, arbejdsløse, uddannelsessøgende, pensionister eller andre) er 

blandt de faktorer, der har størst betydning for kriminaliteten. Tabel 8 bilag 5 

viser, at med standardiseringen for både alder og socioøkonomisk 

stillingsgruppering, falder kriminalitetsindekset generelt for personer med 

udenlandsk oprindelse. 

Kriminalitetsindeks korrigeret for alder og social status (2005-tal) 

Befolkningen i alt Dansk opr. Udenlandsk opr. 

Mænd i alt 100 98 112 

Straffeloven i alt 100 98 111 

Vold 100 97 116 

Ejendom 100 98 108 

Kvinder i alt 100 101 92 

Straffeloven i alt 100 94 132 

Vold 100 106 76 

Ejendom 100 92 144 

For mænd med udenlandsk oprindelse og en strafferetlig afgørelse i 2005 

falder kriminalitetsindekset fra 133 til 112, og for kvinder fra 104 til 92. Ser 

21



man på kriminalitetsindekset for voldsforbrydelser under straffeloven falder 

indekset voldsomt for mænd af udenlandsk oprindelse fra 189 til 116 ved 

korrektion for både alder og socioøkonomisk stillingsgruppe. Til trods for 

korrektionen for baggrundsfaktorer, er voldskriminaliteten for mænd af 

udenlandsk oprindelse dog 16 pct. højere end for befolkningen i alt. For 

ejendomsforbrydelser (tyveri, indbrud o. lign.) under straffeloven er 

kriminalitetsindekset højere for kvinder af udenlandsk oprindelse med et 

indeks på 144, mens indekset for kvinder af dansk oprindelse lå på 92. 

En undersøgelse foretaget af Justitsministeriets Forskningsenhed i 2001 

påviser endvidere, at der er en markant overrepræsentation af personer med 

udenlandsk oprindelse, der anholdes, sigtes og tiltales, uden at det fører til 

dom, set i forhold til personer med etnisk dansk oprindelse. 

Undersøgelsen påpeger problemer i retsvæsenets håndtering af etniske 

minoriteter, idet det er 82 % mere sandsynligt for en efterkommer end for en 

etnisk dansker at blive anholdt/varetægtsfængslet uden at sagen fører til 

afgørelse. 2 

Kriminalforsorgens klienter med udenlandsk baggrund 

En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i 

Kriminalforsorgen, viser at 19 pct. har udenlandsk baggrund. Således at 13 

pct. er indvandrere, 3 pct. er efterkommere, mens 3 pct. er udlændinge uden 

tilknytning til Danmark, men som har begået kriminalitet her i landet. 

Andelen af indsatte og klienter med ikke-dansk baggrund er størst i de 

lukkede fængsler og mindst i de åbne institutioner. 

Den største del af Kriminalforsorgens klienter med udenlandsk baggrund 

kommer fra Asien, primært Mellemøsten. Herefter er det lande, der tilhører det 

øvrige Europa, såsom Tyrkiet og Balkanlandene, der er de dominerende 

grupper. 3 

Sammenfatning 

Skal vi kort sammenfatte de statistiske data, vi har fundet frem til, tegner der 

sig et billede af, at der er en overrepræsentation af især unge efterkommere 

under 29 år i gruppen af unge der begår og dømmes for forskellige 

kriminalitetstyper. Unge der stammer fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien 

er overrepræsenteret i denne gruppe. Hver femte unge mandlige efterkommer 

(eller 22 pct) fik mindst én dom i 2005. Det tilsvarende tal for etniske danskere 

i samme aldersgruppe var under halvdelen; 9,8 pct, mens 12,5 pct af unge 

indvandrere blev dømt. Gruppen af mænd fra ikke-vestlige lande er samlet set 

overrepræsenteret, når det gælder voldsforbrydelser og andre 

straffelovsforbrydelser (herunder narkotikakriminalitet). 16,5 ud af 1000 

efterkommere blev i 2005 således dømt for vold. Men når der korrigeres for 

socioøkonomisk tilhørsforhold falder kriminalitetsindekset markant for mænd 

med udenlandsk oprindelse. Dvs. at overrepræsentation i et vist omfang 

forbindes med, at gruppen af indvandrere som helhed er socioøkonomisk (bl.a. 

2 Britta Kyvsgaard: ”Kriminalitet, retshåndhævelse og etniske minoriteter”. Juristen 2001. 

3 Statistik vedr. Kriminalforsorgens indsatte i fængsler og arresthuse, og klienter underkastet 

tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed d.7. nov.2006, fordelt på etnisk herkomst, alder og 

oprindelsesland. 

22



uddannelsesmæssigt og indtægtsmæssigt) dårligere stillet end befolkningen 

som helhed. 

Personer med etnisk dansk oprindelse står for 81 pct. af den begåede 

straffelovskriminalitet, indvandrere for 16 pct. og efterkommere for 3 pct. Da 

gruppen af efterkommere stadig er meget lille, udgør de 3 pct. en 

overrepræsentation. En større andel af de dømte, der enten er indvandrere 

eller efterkommere bliver idømt frihedsstraf end dømte af dansk herkomst. 

Den samlede kriminalitetshyppighed er steget både for personer af udenlandsk 

og dansk oprindelse, hvilket skyldes et stigende antal afgørelser i forbindelse 

med overtrædelse af færdselsloven. Modsat det billede, der tegnes i medierne, 

viser vores kig ind i statistikkerne, at kriminalitetsniveauet for indvandrere 

målt i forhold til niveauet for hele befolkningen er faldet siden 2000. Det 

gælder også, når man alene ser på gruppen af mandlige efterkommere, selvom 

denne gruppe klart tegner sig som den gruppe, der har mest brug for at blive 

styrket, hvad angår uddannelse og bedre indtægt. 

Konklusion 

Opsummerende viser en gennemgang af statistik på henholdsvis uddannelses- 

og kriminalitetsområdet: 

• at det særligt er gruppen af unge indvandrerdrenge, der forlader 

folkeskolen med dårligere afgangskarakterer, der har svært ved at 

gennemføre en ungdomsuddannelse. 

• at gruppen af unge og voksne mænd i alderen 15-39 år og heriblandt 

særligt gruppen af unge efterkommere er overrepræsenteret i den 

gruppe, der bliver involveret i kriminalitet. 

• både hvad angår uddannelse og kriminalitet lader det til, at de barriere 

der gøre sig gældende, langt hen ad vejen er de samme som kende fra 

etniske danske familier, nemlig hustandsindkomsten, forældrenes 

uddannelse og de unges alder. 

Vi er hermed overbevist om, at det netop er gruppen af unge, mandlige 

efterkommere, der har størst behov for at blive styrket gennem empowermentprojekter, 

der sigter mod kriminalitetsforebyggelse, bl.a. gennem bedre 

uddannelse. 

23



Kapitel 3. Ny viden og erfaringer indsamlet i 

projektet 

I dette kapitel præsenterer vi den nye viden, vi har indsamlet, for at få nogle 

bud på årsager og forklaringer på statistikken og for at få bud på tiltag, der 

kan inspirere til empowerment-projekter. 

Kapitlet bygger dels på viden, som vi har fået gennem rapporter og projekter, 

og dels bygger det på den viden der kom frem til de to halvdagsseminarer 

afholdt for inviterede ressourcepersoner - forskere såvel som praktikere - der 

arbejder med henholdsvis uddannelse og kriminalitetsforebyggelse hos unge 

med etnisk minoritetsbaggrund. Seminaret blev afholdt på Diamanten, Det 

Kongelige Bibliotek, København den 8. november 2007. Program og 

deltagerliste findes i hhv. bilag 2 og 3. 

Evalueringerne fra seminaret viste desuden, at der er brug for et forum for de 

aktører, som projektet havde sammenkaldt. Mange stiftede for første gang 

bekendskab med hinanden på tværs af faggrænser og aktiviteter. 

Vi præsenterer først, hvad vi har indsamlet omkring uddannelse og dernæst 

omkring kriminalitet. Afsnittene er struktureret i forhold til de indlæg der 

tegnede linien på seminaret. Den røde tråd i den indsamlede viden omkring 

uddannelse er derfor blevet overskrifterne: Ulighed i elevers adgang til 

uddannelse, Etniske minoritetsunge uden uddannelse samt Inddragelse af 

forældre. 

Den røde tråd i den indsamlede viden om kriminalitet og kriminalitetsforebyggelse 

er i dette kapitel samlet under overskrifterne: Tilgange til 

kriminalitetsforebyggelse blandt etniske minoriteter, Ungdomskriminalitet og 

traumatiserede flygtninge samt Evaluering af kriminalitetsforebyggende 

projekter. 

3.1. Ny viden om uddannelse 

Ulighed i elevers adgang til grunduddannelse. 

Etniske minoritetsunge uden uddannelse 

24



Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang? De spørgsmål gav Ulla 

Højmark Jensen, lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU sit bud på i 

ekspertoplæg på seminaret den 8. november. 

Ulla Højmark har undersøgt frafald i erhvervsuddannelserne: Karakteristisk 

for den gruppe af unge der falder fra er, at de starter 1-1.5 karakterpoint 

lavere end andre elever på erhvervsskolerne. De har dobbelt så højt frafald 

som danske unge. Ingen af de interviewede unge havde snakket med en 

erhvervsvejleder, før de besluttede at stoppe uddannelsen. 

Højmark karakteriserer fire grupper af unge og foreslår, at den vejledning, de 

har brug for, varierer i forhold til hvilken gruppe, de unge kan kategoriseres i: 

Der er de isolerede, de fortrængende, de selvbevidste og de veltilpassede. Unge 

fra de to første grupper kommer fra familier, der ikke har tilknytning til 

arbejdsmarkedet, bor i sociale boligområder, har svært ved at afkode det, der 

foregår i uddannelsessystemet, og er dårlige til dansk. De selvbevidste klarer 

sig rimeligt, men søger bevidst faglig og social kontakt med andre unge med 

etnisk minoritetsbaggrund. De veltilpassede har forældre på arbejdsmarkedet 

og et dansk netværk, de fungerer socialt og fagligt, men har stadig svært ved 

at få en praktikplads. Vejlederen skal tilpasse sit vejledningstilbud i forhold til 

den unge. Vejlederrollen spænder fra instruktion, undervisning, rådgivning, 

vejledning og supervision, til coaching og mentoring – hvor de første tilgange 

udtrykker en klarere magt fra vejleders side end de to sidste. De isolerede og 

fortrængende kan i højere grad end andre grupper have brug for instruktion 

(kritisk ven, udfordrende), undervisning og mentoring (mester, sponsor, 

formynder) for at komme videre. 

Derudover rejser UH spørgsmålet om, hvordan uddannelserne gøres parate til 

de etniske unge? I denne tilgang til udvikling skal vejlederne være de unges 

udvikler og advokat i forhold til uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked. 

Samtidig skal de unges ressourcer og kompetencer identificeres og 

kommunikeres til lærerne – herunder de unges modersmålskompetencer. Der 

er tale om en dobbelt proces, hvor både de unge og skolerne må udvikle sig 

henimod hinanden: 

Gør de unge parat udvikl uddannelserne til de unge 

I et projekt i EU med marginaliserede var udgangspunktet, at de unge ikke 

følte sig forstået. Derfor blev der trænet flydende dialog kommunikation med 5- 

6 elever i en gruppe med en lærer 1 gang om ugen i 3 måneder. UH anbefaler, 

at man sigter bredt for at ramme de små grupper og undgå stigmatisering. 

Skolesystemet og tosprogethed 

Bergthora Kristjánsdóttír, lektor på CVU København & Nordsjælland, fortalte i 

ekspertoplæg, at skolesystemet aktuelt er beregnet for etsprogede elever, og 

ikke for tosprogede elever. BK har forsket i skoleloven og dokumenteret, at det 

er et politisk ønske om at sprede tosprogede elever, der har styret 

uddannelsespolitikken de sidste 30 år, og ikke den pædagogiske viden, der er 

til rådighed om, hvordan tosprogede elever får størst udbytte af 

25



undervisningen. Gennem skoleloven er indholdet i skolens undervisning 

fastholdt som etsproget og monokulturelt, og det får konsekvenser for de 

60.000 elever, der er tosprogede. Når deres modersmål ikke anerkendes, gør 

skolen det også vanskeligt for eleverne at trække på den viden, der er knyttet 

til modersmålet og at bruge modersmålet som et læringsredskab til at lære nye 

sprog og fagsprog. Dvs. den progressive pædagogik, der kommer etnisk danske 

elever til gode i skolen, kommer ikke i samme grad de tosprogede elever til 

gode, fordi det, de møder op med, ikke kan værdsættes og inddrages. Det 

bliver samtidig betragtet som en mangel, at de ikke har dansk som 

modersmål. 

Der er i de ministerielle tekster ofte fokus på adfærd, når det handler om 

tosprogede elever - hvordan gør de forskellige ting i forhold til badning, 

påklædning osv. – og hvordan kan sådanne ”problemer” overkommes, så de 

forstyrrer mindst muligt. Der er ikke fokus på gruppens læringsmuligheder. 

Strategien siden 1980'erne har bygget på forestillingen om at sprede 

tosprogede elever, for at gøre det flersproglige og flerkulturelle mindre synligt – 

og for at ”danisere” eleverne så hurtigt som muligt. Til trods for at denne 

praksis er blevet evalueret til ikke at give gode skoleresultater for tosprogede 

elever (bla. i evalueringen af Integrationsprojektet 1998) fortsætter strategien. 

Samtidig er den spredningspraksis, der tidligere var ulovlig i forhold til 

international ret, blev lovliggjort, i 2005 med § 5 stk. 8, når det kan begrundes 

med ”et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte”. Denne lov blev lanceret som 

opfølgning på en evaluering af dansk som andetsprog i folkeskolen, som 

afdækkede, at de tosprogede elever ikke får den undervisning i dansk som 

andetsprog, som de har behov for – og ret til. Ressourcerne bruges ofte til 

andre formål og kun 20 pct. af de, der underviste i dansk som andetsprog, var 

i 2004 uddannet til opgaven. (Saarup m. fl 2004) Dansk som andetsprog er et 

fag uden timer, så derfor er det lokale prioriteringer på skoler og kommuner, 

der afgør i hvilket omfang tosprogede elever får den undervisning, de har brug 

for – en vurdering som altså ofte tages af fagfolk, der ikke er uddannet til at 

vurdere elevens behov ift. dansk som andetsprog. Samtidig dokumenterede 

evalueringen, at den eksisterende praksis har den konsekvens, at tosprogede 

elever får dårligere karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve. Dertil kom, at 

regeringen i 2002 afskaffede den statslige støtte til modersmålsundervisning til 

børn fra tredjelande – som kan have ligeså meget brug for at videreudvikle og 

at få anerkendt deres modersmål, som børn der er indvandret fra EU lande. 

For at opsamle: Spredning af tosprogede børn og sløjfning af 

modersmålsundervisning er skridt i den forkerte retning, jf. forskning. Den 

førte politik har den konsekvens, at den diskriminerende praksis overfor 

tosprogede elever er blevet lovliggjort. Oplægget bygger på Kristjansdottírs phd 

”Evas skjulte børn” fra 2006 og bogen: ”Tvetunget uddannelsespolitik – 

dokumentation om etnisk ulighed i folkeskolen”, Nyt fra 

Samfundsvidenskaberne, 2007. 

Sprogpædagogikken og skolehjemsamarbejdet bør udvikles 

En evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut, der blev offentliggjort senere i 

november 2007, har undersøgt undervisningen af tosprogede elever i 

folkeskolen. Evalueringen konkluderer, på linie med Kristjansdóttír, at det er 

det sprogsyn, der praktiseres på skoler, der bidrager til de dårlige 

skoleresulater for tosprogede elever (EVA, 2007). Evalueringen anbefaler, at 

skolernes skal udvikle en sprogpædagogik ift. undervisningen af tosprogede 

elever, at lærerne bør efteruddannes på området, at elevernes skal sikres 

26



ordentlig undervisning i dansk som andetsprog og at skole-hjem samarbejdet 

med de tosprogede elevers forældre skal udvikles, så begge parter får mulighed 

for at tydeliggøre deres forventninger til samarbejdet, hvorved de tosprogede 

forældre kan få en mere aktiv rolle i skole-hjem samarbejdet. 

Indvandrerhistorien i undervisning 

Peter Hervig fra Høgskolan i Malmø fortalte på seminaret den 8. november om 

erfaringer fra Malmø med 21.000 studerende, hvoraf 1/3 har udenlandsk 

baggrund. Om brugen af indvandrerhistorien i undervisning og studenternes 

egne erfaringer som aktive redskaber, nævnte han at der rejser sig et 

pædagogisk spørgsmål om i højere grad at inddrage af studenternes erfaring 

og herkomst i undervisningen. 

Selv savner han også visse uddannelser, som er særlige relevante fra 

indvandrere, flygtninge og efterkommere af familier fra konfliktramte områder. 

Erfaringen fra Malmø viser, hvor populære og vigtige, netop ”Freds- og 

konfliktvidenskab” (inklusiv det erfaringsnære perspektiv fra antropologien) 

viser sig at være. De har meget stor interesse blandt minoriteter med 

indvandrer og flygtninge. 

Modersmål som undervisningssprog 

Lilith Gimbel, NGO og RUC studerende, fortalte på seminaret den 8. november 

om erfaringer fra Palæstina/Israel (20% arabisk) Fredsskolen, der starter med 

arabisk i skolen, som børnene kan hjemmefra, og gradvist indfører andre 

sprog. 

Uddannelsesvejledning, ydre Nørrebro 

Kate Klokkerholm, Uddannelsesvejleder fra Ydre Nørrebro, Københavns 

Kommune bidrog med sine erfaringer på seminaret. KK taler ligesom Højmark 

om, hvad der kendetegner de unge/drenge der ikke får en uddannelse. Piger 

klarer sig lige så godt som danske. Drengene klarer sig væsentligt dårligere. De 

er optaget af, hvad der sker udenfor skolen. De har ingen faste 

sportsaktiviteter, ingen fritidsjob, og fritiden bruges på gaden. Drengene 

udtrykker, at de føler sig forskelsbehandlet af samfundet generelt. De har 

drømme om fremtiden – ofte konkrete. Drømmene er dog urealistiske, i forhold 

til hvad der skal til for at nå dem. Stort ego, lille selvværd. Ingen forbilleder – 

hvor er mændene spørger KK? Denne gruppe unge kan også karakteriseres 

ved i grundskolen at zappe mellem folkeskoler og friskoler. KK anbefaler, at 

skolen skal møde disse drenge med en undervisning, der er mere 

fysisk/praktisk. Drengene har brug for tydelige voksne 

ambassadører/advokater. Mentorer er ikke nok, der skal langsigtet indsats og 

relation til. 

Hvorfor falder drengene fra erhvervsuddannelserne? 

I en undersøgelse af Mikael Svendsen Petersen fra 2006, som er tilgængelig i 

rapportform på RUC, peges der på en lang række forhold, der forklarer frafald: 

Eleverne føler sig isolerede, de har meget lidt interaktion med etnisk danske 

elever, elevgruppen har svært ved at afkode hvilke forventninger, der er til 

løsningen af forskellige opgaver, de oplever sprogproblemer og oplever 

diskrimination i praktikperioder i virksomheder og nogle udtrykker, at de 

mangler støtte fra familien. Rapporten kommer med forslag til, hvordan 

problemerne kan løses, blandt andet ved at udvikle pædagogikken på 

erhvervsskolerne, så den tager højde for, at nogle af eleverne har dansk som 

andetsprog. Derudover foreslås det at organisere undervisningen, så der 

27



udvikles faglige og sociale fællesskaber mellem hele gruppen af unge, ved i 

højere grad at inddrage forældre og praktikvirksomheder i skolens samlede 

virksomhed. Rapporten understreger, at anerkendelse af elevernes 

tosprogethed i højere grad bør indgå i uddannelserne som en ressource og ikke 

som i dag, hvor der udelukkende er fokus på, at elevernes danskfærdigheder 

er dårligere end de elever, der har dansk som modersmål. Det anbefales, at 

tænke pædagogik og læringsrum i langt højere grad end det er tilfældet i dag. I 

denne række af anbefalinger ligger der muligvis redskaber, vi kan tage fat i, i 

formuleringen af et empowerment-projekt. 

Rollemodeller og lektiehjælp 

Inaam Illahi Sahibzada, konsulent, Integrationsministeriet, fortalte på 

seminaret den 8. november, at Integrationsministeriet støtter en lang række 

tiltag, heriblandt: Rollemodel korps, forældre rollekorps, lektiehjælpscafeer i 

biblioteker. Se fx: www.nyidanmark.dk 

Inddragelse af forældre 

En række kortere indlæg på seminaret handlede om den store betydning af, at 

forældrene reelt får ejerskab og inddrages i det, der foregår i skolen. 

Indvandrer friskole i Danmark 

Abdullah Tolstrup, skoleleder, Den marokkanske skole, fortalte om erfaringer 

fra friskoleforeningen. De muslimske friskoler kan ses som et empowermentinitiativ 

af indvandrergruppen. Den første indvandrerfriskole blev etableret i 

Danmark i 1978. Nu er der 22 indvandrerfriskoler. Den demokratiske 

inddragelse af forældre i skolens virke er afgørende for forældrenes lyst og vilje 

til inddragelse. Metoderne på den marokkanske skole har blandt andet været 

at ringe til forældre, der holdt sig væk, at have elever med på 

bestyrelsesmøder, at sørge for at både forældre og elever blev inddraget i 

væsentlige valg og prioriteringer på skolen. Desuden er bestyrelsesarbejdet og 

skolens udvikling blevet åbnet for den forskellighed, familierne kan bidrage 

med. De skoler, der må lukke, vil ifølge Tolstrup i fremtiden være dem, der 

lukker sig om et snævert nationalt fokus. De skoler, der skaber 

ejerskabsfølelse hos hele forældregruppen – blandt andet gennem udvikling af 

det interkulturelle og flersproglige – er dem der vil skabe gode 

uddannelsesmuligheder. Derfor er involvering af forældre afgørende. 

Europæiske erfaringer 

Bashy Quraishy, ENAR (Europæisk netværk mod racisme) refererede i sit 

oplæg på seminaret til en rapport fra Det Europæiske Agentur for Etnisk 

Ligestilling (tidligere EUMC nu FRA), ”Muslim in Education System”, som er en 

undersøgelse blandt muslimske forældre i de europæiske lande. 

Undersøgelsen konkluderer, at forældrene ønsker at sende deres børn til 

offentlige skoler. Derfor er det er afgørende, at der uddannes og ansættes 

lærere med muslimsk baggrund i skolerne og ungdomsuddannelserne. De kan 

bruges aktivt til at løse problemer. Derudover viser rapporten, at det er 

nødvendigt for de muslimske grupper aktivt at gå ind og arbejde for 

udviklingen af et interkulturelt, inkluderende samfund, hvis de unge skal 

sikres mulighed for uddannelse og adgang til arbejde på lige fod med 

majoritetsbefolkningerne i de europæiske lande. Rapporten anbefaler 

28



forældrene, at deres børn skal deltage i ekstra aktiviteter udenfor skoletid – 

det er også uddannelse. 

Sammenfatning 

Den ny viden, vi har indsamlet, viser, at der blandt andet ser ud til at være 

sammenhæng med den lavere gennemførelsesgrad i ungdomsuddannelserne 

for unge med anden etnisk baggrund og deres danskkundskaber. De 

gennemsnitligt dårligere karakterer for tosprogede elever ved Folkeskolens 

Afgangsprøve ser ud til dels at være forbundet med, at elevernes modersmål 

ignoreres, og at de ikke får undervisning i dansk som andetsprog, hvor de 

udvikler deres dansk tilstrækkeligt til at kunne komme videre med en 

ungdomsuddannelse. Samtidig er de dårlige skoleresultater forbundet med, at 

især drengene tilsyneladende ikke føler sig repræsenteret i de værdier, der 

præger skolen. 

Udover sprogkundskaber viser flere undersøgelser, at de unge, der falder fra, 

har manglende kontaktflade til det ikke-etniske samfund, oplever en 

fremmedgjorthed overfor samfundet, og er tyngede af socialt dårlige vilkår. 

Meget af den nye viden understreger behovet for forældreinddragelse og stabile 

voksne og taler for, at der altid tages udgangspunkt i den enkelte unge. 

Højmark konkretiserede behovet for at tage udgangspunkt i den enkelte unge 

med forslaget om i første omgang at vælge forskellige vejledningsstrategier over 

for forskellige typer af unge. Endelig ser det ud til, at der er brug for initiativer, 

der kan inspirere de formelle uddannelser til, hvordan de i højere grad kan 

anerkende sprog, historier og kulturelle erfaringer fra indvandrermiljøet som 

en af flere tilgange til at fastholde de unge i uddannelsessystemet. 

3.2. Ny viden om kriminalitetsforebyggelse 

Tilgange til kriminalitetsforebyggelse blandt etniske minoriteter 

I en rapport udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd i 2004 fokuseres der på 

forebyggende tiltag rettet mod drenge og unge etniske mænd i alderen ca. 10- 

25 år, der har en særlig høj risiko for at blive kriminelle, eller som allerede har 

begået mindre alvorlig kriminalitet og er på vej ind i en kriminel løbebane. 

Hensigten er at belyse, hvordan de etniske unges særlige behov kan 

indtænkes i det forebyggende arbejde. 

Rådets tilgang til forebyggende arbejde blandt etniske minoriteter tager afsæt i 

tre forklaringsmodeller: socioøkonomiske forklaringer, kulturelle forklaringer 

og forklaringer relateret til eksklusion og stigmatisering. Den socioøkonomiske 

forklaringsmodel omhandler det forhold, at der blandt etniske minoriteter er 

flere, der er socialt og økonomisk dårligt stillede. Når det i denne 

sammenhæng er knyttet sammen med teorien om selektiv indvandring, er det 

fordi flere af dem, som kommer til Danmark, i forvejen har sociale problemer. 

Den kulturelle forklaringsmodel er først og fremmest begrundet i, at de etniske 

unge har en anden kulturel baggrund end majoriteten og endelig er 

eksklusions- og stigmatiseringsmodellen forbundet med, at det skaber 

problemer, når de etniske minoritetsunges oplever at føle sig udenfor, stemplet 

og diskrimineret. I kapitel 4 præsenterer vi en række af de projekterfaringer, 

der gennemgåes i rapporten. 

29



Rapporten nævner ”kulturkonflikt”, forstået som usikkerhed over hvilke 

retningslinier der gælder, og diskrimination, som får de unge til at føle sig 

magtesløse og leder til modvilje mod det danske samfund, som to af årsagerne 

til kriminel adfærd. Dernæst nævner den, at der er flere kriminelle blandt 

andengenerationen end førstegenerationen. Forklaringen på dette mønster 

tilskrives at modsætningsforholdet eller ”kulturkonflikten” mellem de unge og 

deres forældre er mere præsent for andengenerationen. Samtidig påpeges det, 

at det formentlig skaber langt større frustration blandt 

andengenerationsindvandrere at føle sig diskriminerede, stigmatiserede og 

have sværere ved at opnå samme mål som danskerne, f.eks. på 

arbejdsmarkedet, i det land, hvor de er født og opvokset. Studier af, hvordan 

det er lykkedes at reducere “andengenerationseffekten” i Sverige ville i denne 

sammenhæng være interessante og brugbare. 

Rapporten konkluderer efter gennemgangen af de mange projekter, at det er 

en kompliceret opgave at forebygge kriminalitet blandt de etniske unge. Der er 

gjort indbyrdes modstridende erfaringer, og der er mange faldgruber. Det har 

dog alligevel været muligt at pege på nogle overordnede tilgange eller nøgleord 

for det kriminalitetsforebyggende arbejde blandt unge etniske mænd: Der skal 

arbejdes på gadeplan, idet mange af de etniske unge ikke er en del af det 

etablerede system. Projekterne skal være produktorienterede dvs. være rettet 

mod et konkret mål, f.eks. at den unge kommer i uddannelse eller arbejde. 

Processen skal være helhedsorienteret – de mange forskellige myndigheder, 

der ofte er involverede i én etnisk familie bør indgå i et tæt samarbejde, så der 

udsendes entydige signaler. Minoritetsforældrene skal delagtiggøres og 

vejledes i forhold til den unges liv. Der skal som udgangspunkt arbejdes med 

hele vennegruppen, som ofte er de etniske unges eneste faste holdepunkt. Det 

pædagogiske arbejde skal være båret af konsekvens og faste rammer som 

modstykke til den normløshed og forvirring, der præger de etniske unge. Via 

dialog skal de unge inddrages i at løse det kriminalitetsproblem, som de selv 

er en del af. Tosprogede medarbejdere kan med fordel inddrages, idet de 

nemmere kan skabe tillidsforhold til de unge og deres forældre. Det er i det 

hele taget en fordel at have et vist kulturkendskab i arbejdet med de unge, 

ligesom det kan være en fordel at give de unge støtte til at lære deres egne 

kulturbaggrunde at kende. Det kan ligne en facitliste for kriminalprævention 

blandt etniske unge, men er blot de tilgange, der på nuværende tidspunkt i 

rapporten kan udledes på et relativt nyt og uprøvet felt. 

Forklaringer på kriminalitet og mulighederne i at give ansvar 

På seminaret den 8. november 2007 fortalte Kirsten Hviid, Aalborg Universitet 

i sit oplæg ”Mit fængsel eller mit hjem” om, hvad der skaber kriminalitet 

blandt unge; Hvad de definerer som hjem? Og hvad kan man gøre? 

Følgende faktorer mener hun, kan have indflydelse på om unge drenge 

kommer ind i kriminalitet: 

• Opvækst indenfor boligområder præget af manglende social kontrol 

• Brud i fader/søn relationer – fædrene mister autoritet 

• Skolen har værdier, de unge ikke kan relatere sig til 

• Arbejdsløshed 

• Fattigdomsudvikling indenfor sociale boligområder. 

• Store årgange af drenge med indvandrerbaggrund, der kan skabe 

peergrupper 

30



• Misforståelse af straffesystem og lovgivning 

• Blokering af social mobilitet, differentiel indlæring af kriminelle 

normer og handlinger 

• Stigmatisering/stereotype mediebilleder 

• Subjektive erfaringer af diskrimination, der giver unge et fælles 

grundlag for at skabe legitimering af kriminelle handlinger, eks. 

overfor et system/personer, man ser som værende diskriminerende 

• ‛Tab af kontrol’ 

Kriminalitet er en strategi og en ressource for de unge drenge, fordi det kan 

• Fungere som overgangsfase fra ung og afhængig af familien til en 

selvstændig tilværelse 

• Fungere som overlevelsesstrategi efter endt afsoning 

• Fungere som flugt fra fastlåst situation – fx tvangsægteskab, 

dominerende relationer, gæld, trusler 

• Som vej til attraktiv status som ”voksen mand” 

• Giver oplevelser, spænding og intensitet 

• Giver adgang til sociale netværk og kammeratskaber 

• Giver mulighed for synligt forbrug 

Hviid giver eksempler på interview med unge kriminelle, der viser, at det 

styrker de unge, hvis de og deres forældre får ansvar og et netværk, der kan 

erstatte det netværk, de har udviklet gennem kriminalitet. Derudover har hun 

ligesom i projektet ovenfor en række forslag til, hvad der skal til for at 

forebygge at de unge kommer ind i eller falder tilbage i kriminalitet: 

• Mobilisering af lokale forældregrupper 

• Inddragelse af forældre kan være relevant da de kan hjælpe de 

unge i den svære overgang fra barn til voksen 

• Forældre kan være et led imellem skole og hjem 

• At give målrettet støtte (mod erhvervslivet) til marginaliserede unge 

• Etablering af ressourcenetværk og mobilisering af ressourcepersoner 

• Forældre kan hjælpe unge ud af krisetilstande, hvor der ikke synes 

andre udveje 

Ungdomskriminalitet og traumatiserede flygtninge 

Indsatsen mod kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end 

dansk har muligvis et helt forkert udgangspunkt. Det vurderer forskningschef 

Bo Ertmann fra Teori og Metodecentret på baggrund af en omfattende 

undersøgelse af de indsatte på landets sikrede afdelinger for unge kriminelle. 

Undersøgelsen ”Projekt Fokus” viser, at 66 procent af de indsatte har 

udenlandsk baggrund, og at det store flertal af dem kommer fra 

flygtningefamilier. Omkring en tredjedel af de unge på landets sikrede 

afdelinger har flygtningebaggrund. En tredjedel af de unge kriminelle på de 

sikrede afdelinger er enten selv flygtet eller vokset op med forældre, der 

flygtede fra deres hjemland. Nogle af dem har mistet en forælder andre to. 

Nogle af dem har oplevet deres hjem blive brændt ned, oplevet vold eller 

overgreb. Nogle af dem er flygtet i ly af mørket. Andre er født i Danmark og 

vokset op med traumatiserede forældre. Fælles for dem alle er, at de er unge 

31



kriminelle med flygtningebaggrund. Og at de sidder på en af landets syv 

sikrede afdelinger. 

Deraf kan man muligvis konkludere, at det ikke er dårlig opdragelse og 

integrationsproblemer, der er skyld i kriminaliteten blandt de unge 

nydanskere, mener Bo Ertmann. Det er derimod de traumer, deres familier 

har fået som flygtninge. 

Det faktum, at de sikrede afdelinger har en rimelig sårbar gruppe blandt de 

unge diskuteres generelt ikke, men det er ifølge Bo Ertmann på tide, at 

socialpædagoger begynder at differentiere mellem unge med flygtninge og unge 

med indvandrerbaggrund. Undersøgelsen viser at flygtningegruppen er langt 

mere belastet end både unge med indvandrerbaggrund og unge med dansk 

baggrund. Unge med flygtningebaggrund har flere brudte familieforhold, flere 

dødsfald blandt forældrene og mere psykisk sygdom i familien. Gruppen af 

etniske unge kan inddeles i to meget forskellige undergrupper, hvoraf den 

største består af flygtninge. Udover sprogproblemer er disse unge socialt meget 

belastede og en del beskrives som traumatiserede. For denne gruppe må det 

dels siges, at samfundets integrationsindsats ikke har været tilstrækkelig og 

dels, at de sikrede afdelinger står med en svær opgave, som de ikke er blevet 

klædt på til at løse. Den anden gruppe består af Andengenerationsindvandrere 

som er børn af indvandrede arbejdstagere i 1960'erne. De udgør mindre end 

1/5 af de indskrevne i sikrede afdelinger, og denne gruppe viser sig, i 

modsætning til det generelle mediebillede, at være mindre socialt og kriminelt 

belastet end gruppen af danske unge. 

Formålet med projektet er at tilvejebringe dokumentation om anvendelsen af 

de sikrede afdelinger og – ud fra denne dokumentation – at fremkomme med 

forslag til, hvordan den pædagogiske og socialfaglige indsats kan forbedres. 

Resultaterne fra projektet danner baggrund for en række forslag til ændringer 

i de sikrede afdelingers pædagogiske praksis og til forbedring af de offentlige 

systemers samarbejde omkring de anbragte unge. En uddybning af 

dokumentationen findes i bilag.. 

Undersøgelsen viser, at de unge generelt er glade og taknemmelige for at være 

anbragt i en sikret afdeling frem for i et arresthus, og at de sætter stor pris på 

personalets omsorg, ikke mindst ved ankomsten, hvor de fleste er meget 

usikre og befinder sig i en kaotisk og psykisk belastende situation. Den 

positive grundindstilling betyder dog ikke, at de unge er ukritiske i forhold til 

personalet og indholdet i dagligdagen på de sikrede afdelinger. Samtidig peger 

undersøgelsen på behov for at tilføre afdelingerne kompetencer i forhold til at 

varetage opgaverne med de mange traumatiserede flygtninge, misbrugende 

eller psykisk afvigende unge. Undersøgelsens resultater vedrørende 

anbringelsernes længde, de unges belastede opvækstbetingelser, den etniske 

fordeling med overvægt af dårligt integrerede flygtningebørn m.m. peger på et 

stort behov for fremover at forbedre dokumentationen af anvendelsen af de 

sikrede afdelinger. Undersøgelsen viser også med megen vægt, at de sikrede 

afdelinger i mange tilfælde kommer til at stå alene med ansvaret for de 

anbragte unge. Kvaliteten i den kommunale indsats er svingende og ofte 

utilstrækkelig i forhold til at sikre den unge en fornuftig udslusning efter 

opholdet i sikret regi. 

32



På baggrund af undersøgelsen foreslår Bo Ertmann i en artikel i Politiken den 

27 december 2007, at debatten føres på et forkert grundlag.: 

»Kriminalitetsdebatten i Danmark har taget udgangspunkt i, hvad jeg 

betragter som et dogme: at årsagen til kriminalitetsudviklingen er, at vi har en 

gruppe andengenerationsindvandrere, som forældrene ikke har været i stand 

til at opdrage, og som rives i stykker i spændingsfeltet mellem deres 

oprindelige kultur og den danske«. Men Bo Ertmann tror, at virkeligheden ser 

anderledes ud. At flygtningebørnene er mere kriminelle, fordi de kommer fra 

sårbare familier, hvor krigsarrene er tatoveret ind i familiens historie. Ifølge Bo 

Ertmann er statsløse palæstinensere og unge, der stammer fra Somalia og de 

tidligere sovjetrussiske lande mere kriminelle end indvandrerunge fra Pakistan 

og Tyrkiet. »Når man ser på dem, som er anbragt på de sikrede institutioner, 

går skillelinjen mellem dem, som stammer fra traditionelt krigshærgede lande, 

og dem, der ikke gør«. Bo Ertmann understreger, at han taler ud fra en 

fornemmelse. Det har været belagt med et tabu at rubricere unges kriminalitet 

ud fra etnicitet, men han mener, at man bør bryde det tabu, så materialet kan 

blive mere præcist. 

Evaluering af kriminalitetsforebyggende projekter 

Styrelsen for Social Service igangsatte i 2006 et projekt: ”Indsatser over for 

kriminelle unge under 15 år: Idékatalog og evaluering af projekter”, der skal 

bidrage til at styrke indsatsen over for unge kriminelle under 15 år. Projektet 

har særlig fokus på unge kriminelle med etnisk minoritetsbaggrund. 

Igennem årene har der været igangsat adskillige projekter, som retter sig mod 

forebyggelse af kriminalitet, især blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund. 

Flere af projekterne er evaluerede, og har vist sig effektive i forhold til 

forebyggelse af fortsat kriminalitet. Det er derfor oplagt, at bygge videre på 

disse positive erfaringer. Ovennævnte projekt skal opsamle de eksisterende 

evaluerede erfaringer med indsatser over for kriminelle unge, der efterfølgende 

skal formidles bredt ud via et idékatalog. 

Projektets opgave består i: 

• At indsamle viden om og beskrive de indsatser over for kriminelle unge, 

der gennem evalueringer har vist sig effektive til at forebygge 

kriminalitet eller yderligere kriminalitet hos de unge - i særdeleshed 

unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk. 

• At samle beskrivelserne af indsatserne i et let tilgængeligt og 

inspirerende idékatalog. 

• I samarbejde med Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service at 

opstille evalueringsdesign og evalueringskriterier for projekter, der får 

støtte af ansøgningspuljen samt give generel vejledning i udfyldelse af 

ansøgningsskema til puljen. 

• At evaluere de nye støttede projekter, der er igangsat med 

udgangspunkt i idékataloget, samt yde rådgivning til de støttede 

projekter om deres egen evaluering. 

• At revidere idékataloget på baggrund af den tværgående evaluering af de 

støttede projekter. 

De foreløbige resultater offentliggøres februar 2008 i form af et idékatalog, der 

opsamler erfaringer og evalueringer af kriminalitetsforebyggende projekter. 

33



Dette materiale skal vi naturligvis også inddrage som inspiration til fase 4 og 

5. Der har ikke tidligere været tradition for på denne måde at indsamle viden 

om kvalitet og effektmåle på kriminalitetsforebyggende tiltag i Danmark. Især i 

USA og Canada, er der gennemført en række videnskabelige forsøg og 

undersøgelser. Det er dér, vi henter den erfaring, der redegøres for i det 

følgende. 

Tidlig forebyggelse 

Projekter, der sigter på at støtte socialt og økonomisk svagt stillede 

børnefamilier, kan betyde mindre børnemishandling, forbedring af børnenes 

forhold i og til skolen samt mindsket kriminalitet blandt børnene og de unge 

senere i livet. 

Den mest succesrige form for tidlig forebyggelse, som der forsøgsvis er arbejdet 

med, er intensiv og langvarig kontakt med en sundhedsplejerske. Altså noget 

der rækker betydeligt ud over den kontakt med sundhedsplejersker, der 

forekommer som et alment velfærdstilbud i Danmark. Alle de forsøg, der er 

foretaget på dette område, og som omfatter sårbare børnefamilier, har givet 

positive resultater. Der er målt positive effekter med hensyn til både 

forældrenes behandling af deres børn, børnenes skoleforhold og senere 

kriminalitet. 

Mange forsøg med familieterapi og -træning til forældre til unge lovovertrædere 

og børn i risikogruppen har også givet positive resultater. Det samme gælder 

førskoleprogrammer og skolebaserede programmer. Eksempelvis kan nævnes 

et toårigt program, der omfattede en 2,5 timers daglig indsats over for børn i 

fattige miljøer. Forsøget har påvist både forbedrede skolestandpunkter, mindre 

arbejdsløshed og mindre kriminalitet i forsøgsgruppen i forhold til 

kontrolgruppen. Også forsøg med ekstra indsats over for skolebørn i de yngste 

klasser og et udviklingsprogram for større elever har påvist klare 

kriminalpræventive effekter. 

Afskrækkelsesprogrammer 

Afskrækkelse tiltrækker sig meget stor opmærksomhed, og den almene tiltro 

til denne metode er overvældende. Det skyldes nok, at mange oplever, at bare 

tanken om at skulle en tur bag tremmerne er nok til at afholde dem fra at 

begå dumheder. Derfor er programmer som Scared Straight, hvor unge på vej 

ind i en kriminel løbebane stilles over for hårdt belastede fanger i lukkede 

fængsler, uhyre populære. 'Det må simpelthen virke', synes mange at mene. 

Sådan er kriminalitetens logik bare ikke. Forbrydelser begås gerne i en 

desperat situation, hvor risici fortrænges. Det, der forekommer skræmmende 

for veletablerede borgere, kan desuden have en helt anden virkning på dem, 

der befinder sig i samfundets yderkant. 

Der er gennemført en række forsøg med det, der kaldes Boot Camps, dvs. 

strafafsoning under militærlignende former, hvor der satses på disciplin og 

struktur. Effekten af denne afsoningsform er sammenlignet med effekten af de 

almindelige afsoningsformer. Ingen af de undersøgelser, der er gennemført, 

har påvist klart positive resultater, men tværtimod en tendens til negative 

effekter. 

34



Der er også gennemført undersøgelser af kortvarige fængslinger af unge i 

forbindelse med mindre alvorlige forbrydelser. Fire af de fem undersøgelser, 

der findes på dette felt, viser, at de unge, der arresteres, oftere falder tilbage til 

kriminelle handlinger end dem, der ikke arresteres. Den femte undersøgelse 

giver både negative og positive resultater. 

Tilsvarende dårlige resultater har forsøg med såkaldt Shock Probation og 

Shock Parole givet. I disse forsøg har personen, der har været i tilsyn i 

forbindelse med enten en betinget dom eller en prøveløsladelse, været 

kortvarigt indespærret med henblik på en chokeffekt. Der er enten ikke fundet 

nogen positiv effekt af disse foranstaltninger, eller der er fundet en egentlig 

negativ effekt. 

Endelig kan der peges på de ovennævnte Scared Straight programmer. Disse 

programmer har givet enten negative effekter eller ingen effekter. 

Straffe uden behandlingstiltag 

Erfaringerne med institutionsanbringelser og fængselsstraffe, som ikke 

indebærer intensiv og ekstraordinær behandlingsindsats, er, at dette i bedste 

fald har en nuleffekt, og at der er risiko for en egentlig negativ 

specialpræventiv effekt. En negativ effekt synes især at være en risiko, hvis de 

unge overlades meget til sig selv og hinandens negative påvirkning. 

Sidstnævnte har på det seneste især været fremhævet af den svenske psykolog 

Claes Levin, der har interviewet unge, som har været anbragt i svenske 

ungdomsinstitutioner. I forbindelse med afviklingen af ungdomsfængselssanktionen 

i Danmark i 1973 var det også et emne, der var i fokus. 

Sammenfatning 

De erfaringer, der findes med hensyn til at mindske kriminaliteten blandt børn 

og unge, viser, at der ikke findes lette og enkle løsninger, og at de mest 

effektive midler er dem, der sigter på forbedringer af de sociale forhold under 

opvæksten. Positivt vurderet er meget af det, der er eksperimenteret med i 

udlandet, forhold, der allerede indgår i den danske velfærdsmodel. Vi må altså 

gå ud fra, at de almene sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige 

tiltag, der findes i Danmark, modvirker kriminalitet. De udenlandske 

erfaringer viser imidlertid også, at en endnu mere målrettet og intensiv indsats 

over for de børn og familier, der har store problemer, må forventes at kunne 

have en yderligere præventiv effekt. 

Når det først er gået galt, og straffesystemet kommer ind i billedet, så er 

løsningen ikke at søge at skræmme de unge. Det, der er væsentligt at 

bemærke, er, at afskrækkelsesprogrammer ikke alene synes at være 

uvirksomme, men at de rent faktisk risikerer at gøre ondt værre. Selv om 

indespærringer i institutioner og fængsler umiddelbart har en 

uskadeliggørende effekt, så er risikoen, at den unge ufortrødent eller i videre 

omfang end ellers fortsætter med at begå kriminalitet efter løsladelsen, såfremt 

der ikke sættes intensivt ind med behandling under institutionsopholdet. Der 

foreligger ikke videnskabeligt bevis for, at behandling ikke kan foregå under 

tvang eller i institution, men forskningen peger på, at behandlingen i frihed 

har størst chance for at lykkes. 

35



Den nye viden peger på en række forhold, som kan inddrages i overvejelserne 

omkring empowerment-projekter. Det er væsentligt at se kriminaliteten som 

en strategi, der giver de unge noget, de ikke har kunnet få andre steder: 

ansvar, anerkendelse, status, netværk og økonomiske ressourcer – og finde 

alternativer til, hvordan de unge kan opnå disse ting gennem uddannelse og 

arbejde. 

Det er også nødvendigt at se den enkelte unges situation som et udtryk for den 

særlige historie, han eller hun har haft. Den hjælp, den unge selv kan yde, er 

afhængig af, om man fx kommer fra en traumatiseret familie eller en stabil, 

ressourcestærk indvandrerfamilie. Det handler tydeligvis om at få synliggjort 

den unges ressourcer og inddraget forældrene som ressource i det omfang, det 

er muligt. Altså at indtage en ressourcebaseret tilgang fremfor en 

problembaseret tilgang. I det efterfølgende kapitel præsenterer vi en lang 

række projekter, hvor andre konkret har forsøgt forskellige metoder i den 

kriminalitetsforbyggende indsats. Disse projekter er dog ikke alle udtryk for en 

ressourcebaseret tilgang. 

Endeligt må Det Kriminalpræventive Råds ”kulturelle forklaringsmodel” 

undersøges nærmere. Hvilke kultur-elementer er det præcist der peges på, 

hvad kan der gøres ved dem, og er denne forklaringsmodel grundlæggende 

baseret på viden om, at der er en tilsvarende kulturel forklaringsmodel for 

etniske danske unge der begår kriminalitet? Spørgsmålet er også aktualiseret 

af, at de velkendte og almene (ikke-kulturelle) socio-økonomiske forhold i høj 

grad synes at give en forklaring på overrepræsentationen i kriminalitet blandt 

etniske minoritetsunge. 

36



Kapitel 4. Eksempler på projekter til inspiration 

I dette kapitel har vi samlet en række eksempler på igangværende offentlige og 

private projekter, der ser ud til at skabe bedre uddannelsesmuligheder 

og/eller mindske risikoen for, at de unge kommer ud i kriminalitet eller 

fortsætter en kriminel løbebane. Hvad karakteriserer disse projekter, som kan 

guide os i kommende empowerment-projekter? 

Vi opdeler projekterne under nogle af de overskrifter, som vi i kapitel tre fandt 

frem til er karakteristiske for projekter, der gerne vil støtte netop denne gruppe 

unge: gadeplan, produktorientering (orienteret mod arbejde eller uddannelse) 

forældreinddragelse, samarbejde på tværs, professionel udvikling, metoder og 

organisering. Disse overskrifter kan rumme de projekter, vi har fundet mest 

interessante, selvom nogle af projekterne kan placeres under flere af 

overskrifterne – som fx projekter der både inddrager forældre og foregår på 

gadeplan ligesom alle projekter jo indebærer nogle metoder og 

organisationsformer. Vi har placeret projekterne i forhold til det tema, der har 

inspireret os ved projektet. 

Gadeplan 

Et af indsatsområderne for den kriminalpræventive indsats er gadeplanet. 

Unge med etnisk minoritetsbaggrund er ikke i samme omfang som indfødte 

danskere integrerede i det etablerede system. De er f.eks. sjældnere tilknyttet 

en uddannelsesinstitution, et arbejdssted, en fritidsinstitution el. lign. Dertil 

kommer en ofte forekommende fremmedgjort holdning til institutionsmiljøet i 

forældregenerationen, som ikke ser et behov for pædagogisk opsyn i børnenes 

fritid eller for medlemskab af fritids- og sportsklubber, så længe børnene har 

nogen at lege eller dyrke sport med. Gadelivsidentiteten betyder, at der ikke er 

nogen, der holder øje med dem og griber ind, hvis de har særlige problemer. 

Hvis man vil have fat i de udsatte etniske unge, skal man altså arbejde 

udenom det etablerede system og møde dem på gadeplan. Derfor er erfaringen 

også, at de tosprogede drenge og unge mænd strømmer til, hvis man laver 

(gratis) gadeaktiviteter og væresteder. Nedenfor følger nogle eksempler på, 

hvordan man konkret kan arbejde med etniske unge på gadeplan. 

Natteravnene 

Natteravnene startede i 1998 og er en forening af frivillige voksne der vil 

fremstå som gode rollemodeller for lokalområdets børn og unge. Ideen bygger 

på erfaringer fra Norge og Sverige. Formålet er at øge trygheden i lokalområder 

og indirekte forebygge vold, hærværk, misbrug og lignende blandt børn og 

unge, ved at være synlige og færdes i lokalområdet på steder og tidspunkter, 

hvor de unge har glæde af det. Konkret går de voksne sammen i grupper på tre 

og er synligt klædt i gule jakker med foreningens logo, og de færdes kun 

udendørs. De observerer og hjælper, og på de unges eget initiativ lytter og 

vejleder de. De skal ikke blande sig i uroligheder eller opdrage på de unge. 

Alle lokale Natteravneforeninger er tilsluttet landssekretariatet, hvorfra der 

ydes gratis uddannelse (f.eks. førstehjælp, adfærd og kriseløsning), materialer 

og møder. Arbejdet udføres ofte i samråd med blandt andet SSP, politi og 

kommune. Foreningen skriver, at de er med til at reducere lokal 

småkriminalitet med op til 50 pct. 

37



Der er i december 2006 i alt etableret 190 lokale Natteravneforeninger med ca. 

6.600 uddannede frivillige. Mere end 15.000 har været med siden starten. 

Som noget nyt forsøger Natteravnene at engagere nydanske kvinder til at gå på 

gaden i eftermiddagstimerne i visse områder i København, 

www.natteravnene.dk (Uddybet i bilag 7 – tiltag 6). 

Produktorientering – uddannelse eller arbejde 

Ifølge en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd kan man ofte se en mere 

pragmatisk livsholdning blandt etniske minoriteter, hvilket tilskrives, at en del 

indvandrere kommer fra små landsbymiljøer, hvor man har været tættere på 

livets basale behov end man typisk er det i Danmark. Det afspejler sig ifølge 

rapporten f.eks. i de etniske minoriteters uddannelsesvalg. På 

ungdomsuddannelserne vælger de erhvervsfaglige uddannelser - der i sig selv 

er kompetencegivende - frem for gymnasiale uddannelser. På korte, 

mellemlange og videregående uddannelser er de først og fremmest 

repræsenteret på områderne sundhed og teknik, og endelig er der et stort 

underskud af indvandrere og efterkommere på det pædagogiske område. Hvis 

rapportens forståelse skal tages alvorligt kan det fx betyde at denne 

”produktorientering” betyder at et empowerment-projekt helst skal være 

erhvervsrettet og sigte mod at sætte den unge i arbejde. 

Unge- og forældrerådgivning til uddannelse og arbejde 

Vejledningscenter for uddannelse og arbejde i Århus (VCUA) er et projekt i 

Gellerup-området i Århus. Centeret har fået stillet en lejlighed til rådighed af 

Brabrand Boligforening, og herfra tilbydes åben rådgivning for unge og deres 

forældre. Centeret benytter sig af frivillige rollemodeller med etnisk 

minoritetsbaggrund og ung til ung-vejledning af unge, der er i gang med eller 

har afsluttet en uddannelse. Centret har et velfungerende samarbejde med de 

lokale skoler. VCUA har desuden oprettet et korps af frivillige forældre, der 

rådgiver andre forældre, så de bedre kan støtte de unge i deres valg af 

uddannelse og arbejde. De frivillige forældre opkvalificeres løbende gennem 

kurser, der er arrangeret af Ungdomsuddannelsens Vejledningscenter ved 

Århus kommune. Formålet med VCUA er at motivere og holdningsbearbejde 

de unge og deres forældre, så flere unge vælger en relevant uddannelse og 

gennemfører den. Ahmed El Ahmed der er en af de to uddannelsesguider, var 

indbudt til PMDs seminar 8. november. Se evt. www.vcua.dk. 

Forældre som ressource i børnenes uddannelse 

I projektet Good-id-in-schools er der udviklet og afprøvet forløb, hvor forældre 

bliver inddraget som ressource i forhold til elevernes sproglige og faglige 

læring. Forældrene inddrages i konkrete aktiviteter (oplevelser) som fx logbog, 

museumsbesøg og praktikophold. Inddragelse af forældre i disse konkrete 

læringsaktiviteter forbinder forældrenes erfaringer og viden med skolens 

læringsmål. På den måde knyttes elevernes hverdagssprog og skolesprog 

tættere sammen, forældrene får viden om skolen samtidig med at deres viden 

kommer ind i skolens undervisning, og der skabes rammer for at forældrene 

kan støtte deres børn i skolegangen. 

Udover konkrete forløb hvor forældrene involveres i undervisningen, indebærer 

projektet også et element, hvor denne tænkning udvikles i undervisningsforløb 

i læreruddannelsen. Se evt www.good-id-in-schools.eu 

38



Toros CD og Enghøjskolen 

På seminaret i november fortalte Tuncay Balaban om samarbejdet mellem 

indvandrerfodboldklubben Toros CD i Avedøre Stationsby, Enghøjskolen, 

ungdomsklubber og idrætsklubber. Siden 2000 har der hvert år med stor 

succes været arrangeret en uddannelsesdag for 8.-9. klasserne og deres 

forældre. Det har været for alle elever både med etnisk minoritetsbaggrund og 

etniske danskere. Dagene er kendetegnet ved, at skolen slutter et par timer 

tidligere, så de unge kan gøre boder osv. klar. Der er uddannelsesvejledere til 

stede, og der møder unge op med indvandrerbaggrund, som har en 

uddannelse og fortæller om deres fag. Dagen foregår under afslappede former 

med te, kaffe, osv. Fordelen er, at fodboldklubben, der har fat i de unge, 

bruger engagementet i fodboldklubben i forhold til at informere om ungdomsuddannelserne. 

Kendskab til historien – erfaringer fra Brasilien 

På seminaret fortalte antropolog Rune Kier Nielsen om hans erfaringer med 

frivillig undervisning i historie og samfundsforhold om eftermiddag og aften 

blandt unge sorte brasilianere udført i regi af Brasiliens Black Movement - 

særligt organisationen Steve Biko. Dette har hjulpet mange fattige sorte uden 

uddannelse igennem universitetet og ind på arbejdsmarkedet ved at fortælle 

dem om de strukturelle forhindringer der er - bl.a. racisme og modvilje mod 

afro-brasilianske religioner. 

Han fortalte også om Kirkernes Integrations Tjeneste i Danmark (KIT), som på 

lokalt niveau gør at stort arbejde for at tager sig af integrationen af flygtninge 

og indvandrere med kristen baggrund. 

Sjakket 

Sjakket begyndte i 1991 på Nørrebro i København og var et tilholdssted for 

børn og unge i området. Stedet blev drevet på frivillig basis indtil 1993, hvor 

det blev et forsøgsprojekt under socialministeriet, og i 1996 blev det en 

selvejende institution under Københavns Kommune. 

Sjakket står i dag for flere aktiviteter. For det første er det et socialpædagogisk 

tilbud til unge mellem 11 og 17 år, der ikke kan rummes i andre etablerede 

tilbud. Her kommer de unge, som er indskrevet gennem deres sagsbehandler, 

hver dag fra kl. 10 til 16 og der er mulighed for at tage 9. og 10. klasses 

afgangseksamen i et samarbejde med kommunens ungdomsskole. De ansatte i 

Sjakket kommer alle fra et miljø, der ligner de unges, og står til rådighed for de 

unge hele døgnet, hvis de har brug for hjælp. Der arbejdes med aktiviteter for 

de unge, og der er fokus på sund kost, idræt, undervisning, voksenkontakt, 

rådgivning, forældresamarbejde og samarbejde med socialcentre. 

”Mjølnerparken – Det forebyggende arbejde”, Ydre Nørrebro, København. 

Ud over det socialpædagogiske tilbud står Sjakket også for fritids- og 

aktivitetstilbud i en klub i Mjølnerparken i København, hvor der blandt andet tilbydes 

lektiehjælp, fritidsaktiviteter og udflugter for områdets børn og unge. I dette arbejde 

samarbejder Sjakket med mange forskellige aktører, blandt andet forældre, SSP, 

Rådmandsgade skole, Projektrådgivningen og Dansk Flygtningehjælp. Tilbuddet i 

Mjølnerparken er baseret på tanken om ’Integration Through Education’ 

www.sjakket.dk. Formålet med projektet er at skabe gode fritidsmuligheder for 

børn og unge i Mjølnerparken, at skabe trykke rammer og mulighed for 

voksenkontakt, at hjælpe børn og unge i Mjølnerparken i gang med 

fritidsaktiviteter, også uden for Mjølnerparken, at blande børn og unge fra 

39



forskellige kulturer med henblik på en større forståelse, samt at lære de unge 

om foreningsliv. Det er projektets ide at styrke og udvikle integrationen og det 

sociale og kulturelle gadeplansarbejde i Mjølnerparken. Målgruppen er børn og 

unge mellem 6 og 18 år, og helt konkret deltager ca. 200 flere gange om ugen i 

en af aktiviteterne. Indsatsen er koncentreret om lommepengeaktivteter eller 

fritidsjob. (Uddybet bilag 7 – tiltag 5) 

Lommepengeprojektet 

Et eksempel på et produktorienteret projekt er lommepengeprojektet på 

Nørrebro. Baggrunden for projektet var, at “rødder” i alderen 12-15 år ikke fik 

lommepenge hjemmefra, og at de ikke havde mulighed for at skaffe sig 

fritidsjob, hvilket betød, at de ikke kunne skaffe sig de samme ting som deres 

jævnaldrende: f.eks. en discman, mærketøj, rollers eller skateboards. 

Drengene havde overfor opsøgende medarbejdere på gaden og i værestedet 

”Gadepulsen” givet udtryk for, at de ikke havde mulighed for at skaffe sig disse 

goder på lovlig vis, og at de derfor begik indbrud og butikstyverier. På denne 

baggrund etablerede man aftaler med lokale om at anvende de unge som 

arbejdskraft. Det kunne være indkøb for pensionister, hjælp til gårdmænd 

eller medborgerhuse. De unge fik lov til at være med til at bestemme, hvilke 

slags job, de skulle udføre, og arbejdede max. 12 timer per uge. Lønnen var 30 

kr. i timen, heraf betalte arbejdsgiveren den ene halvdel, projektet den anden 

halvdel. 

Tankegangen i lommepengeprojektet var, at man ved at sikre de unge en 

indtjening ville fratage incitamentet til at begå kriminalitet. Samtidig lærte de 

unge at passe et arbejde. Projektet var ikke møntet direkte på etniske 

minoriteter, men området har mange beboere af anden etnisk herkomst end 

dansk, og projektet syntes skræddersyet til drenge med minoritetsbaggrund. 

Motivationen sikres gennem indtjeningen. Samtidig fungerer arbejdet 

integrationsfremmende: der skabes kontakter til enkeltpersoner og 

institutioner i det danske samfund, hvilket kan få umiddelbare virkninger, 

ligesom den øgede kontaktflade på længere sigt kan forbedre mulighederne for 

at få praktikplads eller arbejde. Endelig havde det den sideeffekt, at 

pensionisterne lærte de unge at kende, så de holdt op med at være bange for 

at møde dem på gaden. Lommepengeprojektets idégrundlag er således et 

eksempel på, hvordan man har forsøgt at bruge beskæftigelse som et middel til 

socialisering, tilpasning og integration. 

”Kontaktsted i Gellerup og Bispehaven”, Århus kommune. 

Baggrunden for projektet er det faktum, at mange unge mellem 7 og 19 år i 

Urbanområdet oplever et underskud af voksenkontakt. Behovet for at få et 

sted, hvor denne kontakt kan finde sted, er blevet rejst af de unge selv på 

nogle møder, der har fundet sted på initiativ af Socialcenter Vest som 

opfølgning på en række hærværks-hændelser, begået af netop denne gruppe 

unge. Parallelt hermed har institutioner, beboere og andre aktører med 

relation til lokalområdet drøftet problemstillingen og fundet det nødvendigt at 

reorganisere arbejdet med den nævnte gruppe af unge gennem etablering af et 

værested i Gellerup hhv. Bispehaven. 

Projektet består i at forbedre de to kontaktsteder, så stederne bliver bedst 

mulige for de unge mellem 7 og 25 år. Dette gør projektet ved mest mulig 

brugerinddragelse og ansættelse af de unge selv. Herudover, er der 3 mindre 

projekter i gang. 

40



1. Jobavis, hvor de unge fælles sender ansøgninger ud gennem en avis, 

som også vil indeholde relevante artikler. Dette vil blive fuldt op af et 

mere målrettet "jobsøgningskursus". 

2. "Ud af reden" Kursus, hvor de unge vil få undervisning i bl.a. 

boligsøgning, budgetlægning, madlavning, vask mm. 

3. "Nedtur/optur" Kursus, hvor der vil blive arbejdet med at hjælpe de 

unge ud af kriminalitet gennem foredrag, undervisning, institutionsbesøg 

og personlig udvikling. (Uddybet i bilag 7 – tiltag 2) 

”Projekt Alternativ Beskæftigelsesindsats” i Brøndby kommune 

Indsatsen har sin oprindelse i opstarten af Kvarterløft i Brøndby Strand i 

2001, hvor en gruppe tosprogede unge henvendte sig, med ønsket om et sted 

at være. Dette resulterede i værestedet Tranens Drenge for unge under 18 år. 

Indsatsen blev en stor succes. En gruppe unge tosprogede over 18 år 

henvendte sig efterfølgende med samme ønske om ”et sted at være”, et 

alternativ til gaden, stationen og centret, hvor hærværk og misbrug ofte var 

centrum i de unges aktiviteter. Dette ønske blev realiseret i foråret 2003 via et 

samarbejde mellem en gruppe unge og Brøndby kommune. Værestedet 

fungerede i det efterfølgende års tid som alternativt fritidstilbud til unge over 

18 år i Brøndby. Det havde i gennemsnit 30-50 daglige brugere med en 

randgruppe på op til 100 unge. Værestedet var således en stor succes, og SSP 

i Brøndby Strand fik rapporter fra politiet om, at man kunne spore en roligere 

periode i lokalområdet, særligt i forhold til omfanget af hærværk. I 2004 

henvendte ophavsmændene bag Værestedet sig med en opfordring til 

Kvarterløft Brøndby Strand om at udvide Værestedet, så det kunne være 

rammen om et arbejdsmarkedsrelateret tilbud. De havde erfaret, at det ofte 

var de unges fritid, som var begrænsende for deres arbejdsmotivation. 

Fritidstilbuddet i Værestedet havde nemlig bevirket, at en del unge fik styr på 

fritiden og gik ud og fandt arbejde, ligesom det var et sted, hvor de kunne 

finde nye sociale netværk. Tre unge gennemførte et alternativt aktiveringsforløb 

med job til følge. Alternativ Beskæftigelsesindsats er således opstået på 

baggrund af de unges egen efterspørgsel og initiativ og bygger på Værestedets 

succes. 

Formålet med den alternative beskæftigelsesindsats er, at få marginaliseringstruede 

unge med etnisk minoritetsbaggrund, der ikke tidligere har profiteret af 

de eksisterende kommunale tilbud, integreret på arbejdsmarkedet via et 

samarbejde med alternative aktører fra lokalområdet. (Uddybet i bilag 7 – tiltag 

3. www.brondby.dk/Kommunen/Kvarterloft/ Publikationer%20og%20rapporter.aspx) 

Forældreinddragelse 

Forældreinddragelse i den strategiske udvikling 

I USA i staten Massachusetts bliver etniske minoritetsforældre inviteret til 

møde på skolen for at bidrag med deres ønsker og forestillinger om, hvordan 

skolerne strategisk skal udvikle sig for at sikre deres børn den bedst mulige 

uddannelse i forhold til det fremtidige samfund og arbejdsmarked, de skal 

uddannes til. Forældrene bliver fx spurgt om hvilken viden og færdigheder, de 

mener afgangselever behøver i år 2020 for at kunne klare sig i en globaliseret 

økonomi. Forældrene bliver også spurgt, hvordan de mener børnene bedst 

41



bliver forberedt til at leve i et multikulturelt samfund, og hvordan de mener, 

den ideelle skole ser ud. Det er ikke kun information fra skole til forældre men 

også forældrene, der fortæller skolen, hvad de har af forventninger og krav til 

skolen. Minoritetsforældrene bliver på den måde anset og behandlet som en 

nødvendig ressource i skoleudviklingen. 

Information og inddragelse ved nye lovovertrædere 

Familiecenter Vest i Gellerup har arbejdet systematisk med 

forældreinddragelse i forhold til første- og andengangskriminelle samt særlig 

unge lovovertrædere. Forældrene opsøges inden 14 dage efter det begåede 

forhold, og man taler med dem om, hvordan det går med den unge i skolen, i 

fritiden osv., og hvad forældrene kan gøre for at hjælpe deres barn med 

eventuelle problemer. Familiecenteret understreger, at det i den forbindelse er 

vigtigt at forklare forældrene, at den unges fremtid ikke er ødelagt, fordi han 

har begået kriminalitet. Taget i betragtning, at de unges problemer ikke 

nødvendigvis skyldes manglende omsorg for barnet, som ofte er tilfældet for 

udsatte danske unge, men snarere manglende viden om, hvordan man støtter 

sit barn i det danske samfund, synes projektet meget velegnet. 

Rollemodelskonceptet i forhold til forældrene 

I projektet “Erhvervsmotivering – Unge der kommer videre” anbefales det, at 

man indretter projektet på en måde, hvor de unges sociale, familiemæssige og 

kulturelle baggrund ikke gøres til modstander, men til en medspiller og 

ressource for forandringsprocesser og integration. I projektet var man meget 

bevidst om at undgå at indtage roller, der kunne konkurrere med forældrenes. 

De optrådte i stedet som f.eks. ”en ven af huset” eller ”den kloge onkel”. 

Støttepersonerne tog sig derfor også fortrinsvis af den unges ydre anliggender 

og bevægede sig kun med forsigtighed ind på de mere personlige, familiære 

anliggender. 

Succeskriteriet i forbindelse med indslusning i job eller uddannelse består 

ikke i selve placeringen, men i at fastholde den unge i placeringen og den ikkekriminelle 

identitet. “Det mønster, jeg ser hos mange af drengene med anden 

etnisk baggrund, er, at de har svært ved at fastholde sig selv i det, man sætter 

dem i gang med – eller de selv er kommet i gang med. En af grundene kan 

være, at de aldrig har været gode nok til noget. At de i hvert fald aldrig er 

blevet bestyrket i, at de har været gode til noget”, fortæller en medarbejder. 

Derfor skal forældrene kunne støtte den unge efter projektets afslutning, så 

projektets virkning ikke slutter med støttepersonens, skolelærerens, 

socialrådgiverens eller SSP-konsulentens tilbagetrækning. Er forældrene ikke 

blevet gjort medansvarlige for den unges proces, risikerer man at efterlade en 

ung, muligvis velplaceret, i en uholdbar situation, fordi hans familierelation 

kan være invalideret. For at udføre forsvarlig kriminalprævention skal 

forældrene altså være trygge ved situationen og have mulighed for at øve reel 

indflydelse på, hvordan man skal hjælpe den unge. 

Fædregrupper 

Fædregrupper bygger på en idé, som startede i Norge og Sverige. Den går ud 

på, at forældre færdes frivilligt i de områder, hvor der ofte opstår konflikter og 

begås kriminalitet. Det primære formål er den præventive effekt, og det 

sekundære, at forældrene kan gribe ind, hvis der opstår en konflikt. På dette 

idégrundlag samlede Århus Socialforvaltning en gruppe fædre med etnisk 

42



minoritetsbaggrund. Når man valgte at bruge fædre med etnisk 

minoritetsbaggrund i Århus, var det for at tilpasse modellen til unge med 

etnisk minoritetsbaggrund, idet man antog, at de unge ville være mere lydhøre 

overfor fædre med samme eller lignende kulturel baggrund. “Fædrene” var iført 

en bestemt jakke og havde adgangskort til en række diskoteker og 

arrangementer. Da erfaringen viser, at der opstår færre problemer, når 

“fædrene” er til stede, er konceptet siden blevet anvendt flere steder i landet. 

Samarbejde på tværs 

Samarbejde på tværs af myndigheder 

De problemer, som de etniske unge møder, berører ofte forskellige instanser, 

som må arbejde sammen. Behovet imødekommes i vid udstrækning af SSPsamarbejdet, 

men der er stadig mulighed for at intensivere arbejdet. 

Flere steder i landet, herunder f.eks. i Odense kommune og i Gellerupområdet 

i Århus kommune, afholder repræsentanter for politi, socialforvaltning, skole, 

klubber, brandvæsen, projektansvarlige mv. faste ugentlige møder for at 

udveksle oplysninger og diskutere aktuelle problemstillinger. ”Hvilke unge er 

der problemer med? Hvad kan vi gøre? Og hvem tager sig af det?” Strukturen 

giver mulighed for at oparbejde en bedre viden om den unges “samlede” liv og 

dermed også et bedre grundlag for at tilrettelægge en holdbar og ensartet 

strategi overfor den unge og vedkommendes familie. Endvidere forebygges det, 

at en familie eller ung bliver overset, fordi man regner med, at andre tager sig 

af dem, eller at myndighederne modarbejder hinanden ved at udsende 

forskellige signaler. 

”Tværfagligt samarbejde om en udvalgt gruppe unge kriminelle", 

Formålet med projektet er at forebygge og nedbringe kriminaliteten blandt en 

særlig udvalgt gruppe af kriminelle I Odense Kommune Samarbejdsaftalen, 

som blev underskrevet i oktober 2006, er et resultat af et samarbejdsprojekt 

mellem Kriminalforsorgen og Odense kommune og er et led i en særlig indsats 

overfor en gruppe af unge, hvoraf mange har en anden etnisk baggrund. 

Målgruppen er de mest kriminelt belastede unge mellem 18 og 30 år i Odense 

Kommune (i projektet ca. 60 unge). 

Målet med samarbejdsaftalen er, at der skabes en entydig og enkel indgang til 

både Kriminalforsorgen og Odense Kommune gennem klare regler for 

kontaktprocedurer mellem de to organisationer ved henholdsvis 

varetægtsfængsling, afsoning, prøveløsladelse og betingede domme blandt de 

unge. Det er desuden bestemt, at Odense Kommune og Kriminalforsorgen i 

samarbejde med den kriminelle unge skal udarbejde en handleplan for 

afsoningstiden og den efterfølgende løsladelse og integration i samfundet. 

(Uddybet i bilag 7 – tiltag 7) 

High Five 

High five er et initiativ, der har fokus på skabe job eller uddannelse til unge, 

der er i fare for at blive marginaliserede på grund af kriminalitet. Det et 

landsdækkende projekt, der er startet af Det Nationale Netværk af 

Virksomhedsledere. High five arbejder sammen med virksomheder, 

kommuner, politi og Kriminalforsorgen. High five ønsker at styrke 

virksomhedernes sociale ansvar og High five er med til at støtte denne proces 

43



ved blandt andet at være virksomhedernes repræsentant i samarbejdet med de 

offentlige myndigheder. 

High five vil opnå dets mål blandt andet ved etablering af 

virksomhedspraktikker, ansættelser i ordinære jobs og etablering af 

fritidsjobs. Målgruppen er unge mellem 15 og 25 der endnu ikke er kendt som 

lovovertrædere, som begået småkriminalitet eller som afsoner eller lige har 

afsonet en dom. Se evt. www.highfive.net 

Der er to målgrupper for initiativet: Virksomhederne, som skal modtage de 

unge og de unge, som skal ind på virksomhederne. (Se bilag 7 – tiltag 4) 

Professionel udvikling 

Den tosprogede medarbejder 

Man bruger i stigende grad tosprogede medarbejdere i det sociale og 

kriminalpræventive arbejde med etniske minoriteter, idet det indebærer nogle 

oplagte fordele. Tosprogede medarbejdere vil ofte have nemmere ved at skabe 

kontakt til minoritetsforældrene, og forældrene vil typisk føle sig mere trygge – 

det kan f.eks. være i forhold til, om kostplanen for de etniske børn og unge 

bliver overholdt. Den tosprogede medarbejder kan endvidere have en indsigt i 

det etniske miljø, som kan være uundværlig. Det kan f.eks. være i en 

situation, hvor man har svært ved at trænge igennem til en ung, der er i 

problemer, og det derfor er vigtigt at finde en person, som den unge har særlig 

respekt for, og som derfor har en privilegeret adgang til at påvirke den unge, 

f.eks. via en samtale. Endelig vil den unge have nemmere ved at identificere 

sig med den tosprogede medarbejder – hvilket der især kan være behov for, 

når det kriminalitetsforebyggende projekt arbejder på at give de unge nogle 

positive rollemodeller. 

”Konflikthåndtering på gadeplan”. Et træningsforløb i tværkulturel 

konfliktløsning for unge klub- og gadearbejdere, Helsingør Politikreds. 

Baggrunden for projektet er, at mange unge med etnisk minoritetsbaggrund 

oplever en dobbelt udstødelsesproces; både fra det danske samfund og fra de 

mere traditionelle værdier i deres familier. Det at stole på andre kan derfor 

blive vanskeligt. Mange af disse har dårlige selvbilleder, og har svært ved at 

finde en tryg og positiv identitet, hvorfor nogle får deres behov for et 

tilhørsforhold dækket i en afvigende ungdomsgruppe. Disse unge har ofte 

mangler både hvad angår sociale kompetencer og faglige kompetencer fra 

skolen. 

Positive rollemodeller er vigtige, hvis de unge skal finde en vej ud af dette 

destruktive mønster og integreres bedre i samfundet. Der er derfor et stort 

behov for at uddanne konfliktvejledere og rollemodeller med interkulturelle 

kompetencer, som kan medvirke til at bygge bro mellem det etablerede 

samfund og de marginaliserede ungdomsmiljøer. Projektet bygger på en 

velafprøvet model, og er således en videreudvikling af et gennemført projekt: 

”Grunduddannelse i konfliktløsning for unge”, som blev afsluttes 31.december 

2003. Dette efterfølgende projekt målrettes mere præcist mod etniske 

minoriteter, og med fokus på klub- og gadeplansarbejde. 

44



Projektet består i træningsforløb, praktikforløb, opfølgning, projektrapport, 

konference for 16 unge klub- og gadeplansarbejdere fra kommunerne i 

Helsingør Politikreds (Uddybet i bilag 7 – tiltag 1) 

Rollemodeller 

I det kriminalpræventive projekt ”Erhvervsmotivering – unge der kommer 

videre” var målgruppen 40 unge i alderen 14-19 år, fortrinsvis 

andengenerationsindvandrere, der udgjorde et tiltagende problem for 

pædagoger og lokalområdet i det hele taget pga. hashmisbrug og kriminalitet. 

Hensigten med projektet var via rollemodeller at ændre de unges normer og 

adfærd. Til dette formål brugte man fem politiassistenter, der hver især fik 

“tildelt” en gruppe unge, som de skulle forsøge at holdningspåvirke og 

motivere i retning af et normalt samfundsliv i form af uddannelse og arbejde. 

De unges behov for en rollemodel skyldtes, at fædrene ofte var svage eller 

fraværende og manglede autoritet. 

De etniske unge har imidlertid typisk andre familieproblemer end de unge af 

dansk oprindelse. Hvor problemerne i de danske familier typisk er 

omsorgssvigt og forskellige former for misbrug, drejer problemerne i de etniske 

familier sig mere om splittelse som følge af indvandring og flugt eller konflikter 

på grund af stærkt traditionsbundne fædre. Derfor handler etniske unges 

behov for en voksen i mindre grad om et behov for omsorg, og i højere grad om 

et behov for, at der bliver sat grænser for dem, når de overskrider samfundets 

norm- og værdisæt. Det kan i den forbindelse være en fordel at bruge en 

rollemodel, der er af samme eller lignende kulturel baggrund som den unge. 

Det synes dog snarere at være en fordel end en nødvendighed, at rollemodellen 

har minoritetsbaggrund. F.eks. skabte danske politimænd nære og tillidsfulde 

relationer til de etniske minoritetsunge i det ovenfor beskrevne projekt 

”Erhvervsmotivering – unge der kommer videre”. Tilsvarende fremgår det af 

evalueringen af mentorordningen for unge straffedømte af anden etnisk 

oprindelse, at mentorer med dansk baggrund lykkes lige så godt i arbejdet 

med de unge som mentorer med anden etnisk baggrund, selvom både mentor 

og den unge fremhæver en større nærhed og forståelse, når de har fælles 

etnisk baggrund. 

Styrkelse af nærpolitiet 

En ny undersøgelse af forholdet mellem etnisk minoritetsungdom og politiet, 

Konflikt på gadeplan – når etnisk minoritetsungdom og politi mødes, viser, at 

begge parter opfatter sig selv og hinanden som værende i konstant konflikt, og 

at denne opfattelse tydeligt afspejler sig i deres daglige omgang med hinanden. 

De etniske unge opfatter politiet som uprofessionelle, idet de føler sig 

diskriminerede og forfulgt på grund af deres etniske baggrund, og politiet 

opfatter de etniske unge som voldelige, uforskammede og uden respekt for 

politiet. Dette modsætningsforhold er en ond cirkel, fordi mange af møderne 

mellem de to parter fortolkes i lyset af hver deres opfattelse, og derved let 

bekræftes igen og igen. Undersøgelsens forfattere peger på, at en dialog mellem 

parterne under omstændigheder, der ikke knytter sig til en kriminel handling 

eller mistanken om samme, kunne virke opblødende. En måde, hvorpå 

dialogen kan fremmes er ved at styrke nærpolitiets rolle. 

Af rapporten fremgår det, at nærpolitiet gennem præventiv indsats og 

indgående kendskab til og respekt for de unge kan skabe positive resultater 

med unge med anden etnisk baggrund. Nærpolitiet arbejder med dialog og 

45



personlige relationer, hvilket har positiv effekt på de unges ellers meget 

negative billede af politiet. De unge har respekt for og tillid til nærpolitiet, 

hvilket skaber grobund for gode relationer mellem politi og etniske unge. 

I København er politiet dog organiseret i en turnusordning, hvor betjentene 

som udgangspunkt kun er det samme sted i et år, og forudsætningerne for at 

skabe det nødvendige kendskab er derfor dårlige. I det socialt belastede 

indvandrerkvarter Vollsmose har det haft en god virkning for det forebyggende 

arbejde at lave turnusser på tre år. 

En helt anden måde at begrænse konflikterne mellem etniske unge og politiet 

er ved at overveje, om man kunne handle anderledes i de situationer, der 

typisk fører til konflikt mellem etniske unge og politiet. Det er f.eks., når de 

unge bliver smidt væk fra en gade eller plads, hvor de opholder sig. 

“Det kan være en gammel dame, der ringer, fordi det gør hende utryg at en 

gruppe indvandrer-drenge står og snakker meget højt og tjatter til hinanden. 

Så kommer vi til stedet og beder dem om at gå et andet sted hen. Drengene 

bliver provokeret og synes, at vi chikanerer dem, fordi de jo i princippet ikke 

har gjort noget galt. Men som politi er det vores opgave at sørge for, at alle 

borgere kan føle sig trygge. De unge oplever det som magtmisbrug og begynder 

ofte at svine os til, og så er det, at situationen i nogle tilfælde udvikler sig og 

fører til anholdelser.” (En næsten færdiguddannet politimand) 

At disse situationer fører til en tilbagevendende konflikt mellem politi og 

indvandrere er forståeligt, men helt unødvendigt. Den gamle dame ville sikkert 

føle sig mere tryg, hvis politiet forklarede hende, at den højrøstede form blot er 

en kommunikationsform og ikke noget, der er grund til at blive bange for, i 

stedet for at bekræfte hendes frygt ved at smide de unge væk. Hvis politiet lod 

de unge være, ville man således både give den gamle dame mulighed for at 

erfare, at deres ophold ikke nødvendigvis giver anledning til ballade og undgå 

en tilbagevendende konflikt, der er ødelæggende for dialogen mellem etniske 

unge og politiet. 

Metoder og organisering 

Samarbejdsaftaler 

En måde, hvorpå man kan arbejde konstruktivt med de unges behov for 

konsekvens, er ved anvendelse af klare, individuelle samarbejdsaftaler - det 

går således igen som et helt centralt, pædagogisk værktøj i arbejdet med de 

unge. En individuel samarbejdsaftale kan f.eks. være, at hvis den unge lader 

være med at begå kriminalitet, vil den voksne hjælpe ham med at skrive 

praktik-ansøgninger. Det er vigtigt, at der bliver stillet krav til den unge, og at 

han ikke kan være i tvivl om, hvornår han har brudt en aftale. Hensigten er at 

lære de unge, at deres opførsel har konsekvenser, men samtidig at undgå 

stereotype afvisninger af den unge. Konsekvensen af en brudt aftale kunne 

f.eks. være en “skideballe” og / eller at den unge “skylder” sin kontaktperson 

en konstruktiv “tjeneste”. Det kunne f.eks. være at få afleveret en opgave i 

skolen. 

Handleplaner 

46



Lillebror-projektet i Haderslev kommune er rettet mod 9-15 årige tosprogede, 

der vurderes at være på vej ind på en kriminel løbebane. Da børnene mangler 

struktur i deres hverdag, er en handleplan for den enkelte projektdeltager helt 

central. Planen beskriver meget nøje, hvad den enkelte skal foretage sig i løbet 

af ugen fra skolen stopper kl. 14.00, til de skal være hjemme hos forældrene 

ved 21-22 tiden om aftenen, og projektmedarbejderne holder hele tiden øje 

med, at handleplanerne bliver fulgt. 

“Erfaringerne har vist, at det er meget vigtigt med en fast plan for deres fritid. 

Hvis der ikke er det, så begynder de hurtigt at drive rundt, og det øger risikoen 

for, at de kommer ud i nogle uheldige sammenhænge.” Blandt de interviewede 

påpeger flere også handleplanerne som meget vigtige for det forebyggende 

arbejde, men der er dog også eksempler på, at man bevidst arbejder på at 

friholde de unge fra den struktur og målretning, der følger med handleplanen. 

“I Gadepulsen har man bevidst valgt ikke fra starten at udarbejde en 

handlingsplan for den enkelte unges jobtræningsforløb eller for den unges 

aktivering efter jobtræningsforløbet. Man har også bevidst valgt ikke at stille 

krav om, at den unge fra starten skal komme med en udmelding om, hvad han 

godt kunne tænke sig at være eller blive (…) At der ikke udarbejdes 

handleplaner fra starten er ifølge ungemedarbejderne en medvirkende årsag 

til, at de unge ikke føler sig stressede, og at de ikke føler, at de skal leve op til 

bestemte krav for at tilfredsstille systemet. Gadepulsens medarbejdere 

betragter de unges aktivering som et tilbud til de unge om en “holdeplads” i 

livet, hvor de unge gives mulighed for at finde ud af, hvad de kunne tænke sig 

af uddannelse, personlig støtte eller andet af betydning for, at de vil kunne 

forbedre deres livssituation.” Tilsvarende udtaler en af medarbejderne, at det 

de unge har brug for er et “fristed”, hvor der netop ikke stilles krav: “Det er 

egentlig det, som de unge har brug for – et sted, hvor de unge kan være 

velkomne, uden der er en, som farer over dem – uden registrering og 

gæstepenge, og hvad laver du? Og hvor er du henne socialt i dit liv?” 

Ung til ung 

Ung til ung bygger på tanken om, at velfungerende unge forsøger at ændre 

kriminelle unges normer. Opfattelsen er, at ung-til-ung kontakt har en 

stærkere virkning end voksen-til-ung kontakt. I efteråret 2002 igangsatte 

Familiecenter Vest i Gellerup i Århus sådan et ung-til-ung projekt. Projektet 

var primært rettet mod velfungerende somaliske unge, der var eller var blevet 

kriminalitetsfri, idet målet var at nedbringe en markant og stigende 

kriminalitet blandt somaliske unge i Århus Vestby. De velfungerende unge 

skulle optræde som synlige rollemodeller i hverdagen, hvor de turde at “sige 

fra” i belastede situationer og derved påvirke andre jævnaldrende til en 

holdningsændring. Det kunne f.eks. være en situation, hvor der tilbydes en 

stjålen mobiltelefon eller en bærbar PC. De unge blev oplært i at agere 

rollemodeller og løse konflikter. De fik ingen løn, men der sørgedes for 

forplejning ved de månedlige møder, hvis formål var at skabe stabilitet og 

tilslutning samt diskutere rammer for projektet, ligesom der afholdtes 

aktiviteter med fokus på fællesskabs- og tilhørsfølelsen. Også de velfungerende 

var således en del af projektets målgruppe, idet det var vigtigt at give de unge 

mulighed for at danne relationer til andre unge i selve projektet. Det kan være 

vanskeligt for en ung, der tidligere har identificeret sig med kriminalitet og de 

venner, der var en del af dette, at bryde mønsteret, hvis der ikke findes et 

alternativ. 

47



Gruppen som holdepunkt 

I Hundeslædeprojektet har det vist sig, at det for unge med minoritetsbaggrund 

kan være særlig vigtigt at opretholde allerede eksisterende grupperinger, 

idet de typisk indgår i mere veletablerede grupperinger end danske 

unge - formentlig fordi de har en “udsathed” til fælles. 

Gruppen er det sted, hvor de kan finde tryghed og accept. Det kan derfor være 

ødelæggende at tvinge etniske unge ind i danske grupper ud fra idéen om en 

hurtig integration eller omvendt tvinge dem sammen med andre etniske unge 

ud fra en idé om, at “de har brug for hinanden”. Det bedste udgangspunkt er 

at lade de unge med minoritetsbaggrund, ligesom unge med dansk baggrund, 

blive i de grupper, de selv har valgt. For når man arbejder med udsatte unge, 

arbejder man med en gruppe, der er karakteriseret ved at have meget få faste 

holdepunkter – tager man det sidste fra dem, vennegruppen, risikerer man 

derfor at gøre mere skade end gavn. 

Der kan dog være særlige situationer, hvor gruppen har en så invaliderende 

dynamik eller hvor kriminalitet er det eneste samlingspunkt, at det er 

hensigtsmæssigt at splitte gruppen i forbindelse med en kriminalpræventiv 

indsats. Om man skal anvende en splittelsesstrategi må altid bero på en 

konkret vurdering. 

Dialog 

Det er velkendt, at manglende viden kan skabe fordomme, hvor kendskab kan 

bidrage til at nedbryde fordomme. Dialogen kan derfor være et nyttigt redskab 

til at skabe forståelse mellem forskellige kulturer. Dialog kan dog sjældent løse 

alvorlige konflikter eller ændre adfærd blandt hårde kriminelle. Men dialogen 

kan være et forebyggende værktøj eller fungere som et supplement i den 

kriminalpræventive indsats. 

I Familiecenter Vest i Gellerup har man fx tradition for at afholde møder 

mellem de unge og de sociale myndigheder, når der er behov for det og 

inddrage de unge i løsningen af problemerne. Erfaringen er, at selve det at 

lytte til de unge og vise, at man tager dem alvorligt, i sig selv kan være en 

væsentlig del af løsningen. I februar 2001 afholdtes f.eks. et møde med 50 

unge, fordi der var store problemer med rudeknuseri i det lokale butikscenter 

og i de institutioner, der lå i nærheden – over en kort periode var der ødelagt 

ruder og udøvet hærværk på inventar for et beløb svarende til 250.000 kr. 

“På mødet blev der talt om, hvordan ødelæggelserne ved fælles hjælp kunne 

forebygges. De unge fremførte et stort ønske om at have et sted at være – et 

sted hvor der er voksne til stede. De fortalte, at de følte sig uønskede alle 

steder. Centerchef Gitte Krogh fra Socialcenter Vest fortalte de unge, at 

ødelæggelserne først skal ophøre, inden hun kan overbevise nogen om, at et 

mødested for unge kan etableres. Herefter stoppede ødelæggelserne. Ved 

senere møder med de unge blev lignende problemer stoppet på lignende 

måde.” 

Sammenfatning 

Umiddelbart har det været langt vanskeligere at identificere projekter, der 

forholder sig til unges uddannelse end til unges kriminalitet. Det kan dels 

have noget med vores søgning at gøre, men vi finder det alligevel 

48



tankevækkende i og med, at vi fra starten har fokuseret på, at vi både så 

dårlig uddannelse som en årsag til at unge kommer ud i kriminalitet men i høj 

grad også som en vej ud af kriminaliteten for de, det allerede er gået galt for. 

Tilsyneladende er der langt flere projekter, der fokuserer på relationsudvikling 

og adfærdsregulering for unge, det allerede er gået galt for end på læring og 

uddannelse som en strategi for at sikre unge med anden etnisk baggrund 

samme muligheder i samfundet som etnisk danske unge – hvilket vi i sig selv 

ser som en forebyggelse i forhold til kriminalitet især blandt unge mænd med 

etnisk minoritetsbaggund. Dermed synes vi i høj grad, at en fortsættelse af 

vores projekt i konkrete initiativer har en berettigelse. 

De kriminalitetsforebyggende projekter fokuserer i store træk på drengegruppens 

behov for voksenkontakt, et sted at være – sammen med andre unge 

og nogle meningsfyldte aktiviteter; fx i form af fritidsbeskæftigelse eller 

arbejde, der også giver de unge råd til at på lovlig vis at købe nogle af de goder, 

som andre unge mennesker har adgang til. Egentligt rimeligt basale behov, 

som vi gerne skal kunne støtte unge mennesker i at få opfyldt. 

Dertil kommer behovet for at få synliggjort de unges ressourcer overfor dem 

selv og andre grupper i samfundet. En opgave som tilsyneladende ikke i 

tilstrækkelig grad lykkes for det formelle uddannelsessystem i dag netop hvad 

angår gruppen af unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund. Det er her, vi 

ser et stort behov for nye empowerment-projekter, hvor vi som unge og voksne 

med indsigt i traditioner og kultur har særlige ressourcer at tilbyde i forhold til 

målgruppen. 

Vores videns- og projektindsamling har afdækket, at der er brug for at voksne 

med indvandrerbaggrund igangsætter projekter, hvor etniske minoritetsunge 

kan få den selvtillid og den faglige ballast, der gør det muligt for dem at gå i 

gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse – som er forudsætningen for 

fremtidig selvforsørgelse. Empowerment-projektet kan bestå i initiativer som 

forhåbentlig kan inspirere det etablerede uddannelsessystem til at tage nogle 

af de metoder i brug, der fremelsker etniske minoritetsdrenges særlige 

ressourcer og kompetencer, så denne gruppe på sigt kan få imødekommet 

deres uddannelsesbehov indenfor det offentlige uddannelses-systems formelle 

rammer lige som alle andre unge medborgere i Danmark. Med andre ord ser vi 

ikke empowerment-projekter som et alternativ til at de eksisterende 

institutioner og uddannelser skal blive bedre til at sikre børn og unge med 

etnisk minoritetsbaggrund en skolegang og uddannelse på lige fod med andre 

danske unge. Vi ser empowerment-projekter som en mulig måde at støtte en 

meget nødvendig udviklingsproces på, hvor det ikke alene er gruppen af 

etniske minoritetsunge, der skal tilpasser sig samfundets institutioner for at 

opnå lige muligheder, men at der også sker en udvikling af tilbud og 

initiativer, der åbner de formelle uddannelsestilbud for de ressourcer etniske 

minoritetsunge besidder jf. UHs oplæg, som vi referede til i kapitel 4. En sådan 

gensidig påvirkning og udviklingsproces mener vi både vil være til gavn for den 

enkelte unge, deres familier, de institutioner der uddanner de unge og 

samfundet som helhed. 

Med inspiration i de projekter, vi har indsamlet viden om i dette kapitel, 

opstiller vi i næste kapitel en række elementer, som vi mener er centrale at 

indarbejde i et empowerment-projekt for udsatte etniske minoritetsunge. 

49



50



Kapitel 5. Brikker til empowerment-projekter 

I dette afsluttende kapitel præsenterer vi en række brikker, der kan indgå i en 

konkret formulering af empowerment-projekter. Når vi skriver ”brikker”, er det 

fordi dette kapitel ikke i sig selv udgør en færdig forkromet projektbeskrivelse. 

Brikkerne er et afsæt for alle der ønsker at påbegynde initiativer for at forbedre 

uddannelses- og kriminalitetsforholdene blandt etniske minoritetsunge. 

5.1. Et minikatalog 

Med udgangspunkt i det vi har lært og beskrevet, kan vi nu opstille en form for 

minikatalog med de elementer, vi mener, vil bidrage til at gøre et 

empowerment-projekt bæredygtigt og slagkraftigt i forhold til at støtte unge 

med etnisk minoritetsbaggrund til bedre uddannelse og i 

kriminalitetsforebyggelse. Når vi fokuserer på unge drenge, så er det ikke 

ensbetydende med, at vi helt glemmer de unge piger. Selvom pigerne jf. 

statistikkerne klarer sig bedre end drengene i uddannelsessystemet og i 

mindre omfang søger identitet i kriminelle subkulturer, har etniske 

minoritetspiger stadig brug for støtte til at drage mere nytte af de forskellige 

uddannelsesmuligheder der findes i samfundet. De kan blandt andet have 

brug for støtte til at legitimere at de som medborgere får uddannelse og 

arbejdsliv på lige fod med deres danske medsøster uden at det behøver være 

på bekostning af den del af deres identitet. 

Det er vores opfattelse, at der foregår en lang række lokale og centrale 

initiativer, der vil styrke uddannelse blandt etniske minoritetsunge. Problemet 

er imidlertid at mange af disse initiativer og tilbud ikke udnyttes i 

tilstrækkeligt omfang af de unge. Dette synes at skyldes de unges oplevelse af 

fremmedgjorthed, sproglige problemer og en familiebaggrund der indebærer, at 

der ikke umiddelbart er overensstemmelse mellem projekterne og familiens 

tilgang til uddannelse og opdragelse. Vi mener derfor, at der i højere grad er 

behov for tilbud, der tager udgangspunkt i, at det er gruppen af etniske 

minoritetsunge (især) drenge, der er brug for at nå med projekterne. Med dette 

mål har vi identificeret en række væsentlige brikker eller elementer, som vi 

mener, bør medtænkes i selvhjælsprojekter. Det er elementer, der vedrører: 

1) Igangsættelse af et empowerment-projekt 

2) Organisering 

3) Indhold og metoder 

4) Voksen – og personalekompetencer. 

Rækkefølgen de enkelte brikker er præsenteret i er underordnet, ligesom de 

indimellem overlapper hinanden. 

Igangsættelse af et empowerment-projekt 

• Saml ressourcepersoner i et boligområde/lokalområde til at igangsætte 

/samarbejde med om et empowerment-projekt. 

51



• Indledningsvis gennem borgermøder og konferencer hvor frivillige går 

ind i projektgrupper, afdække hvad der er af særlige ressourcer og 

interesser i forhold til uddannelse og kriminalitetsforebyggende 

initiativer. 

• Identificere samarbejdspartnere (se evt. interessentanalyse i kapitel 5.3, 

hvor vi har gjort os overvejelser over, hvem det er vigtigt at samarbejde 

med). Her indgår blandt andet eksisterende vejledningsaktiviteter, 

lokale skoler og idrætsklubber samt igangværende projekter 

• Indsatsen skal afdække og tage udgangspunkt i, hvad den/de unge er 

gode til, så den unge får mulighed for at opleve succeer. Hvad er der af 

sportsklubber, musikinitiativer, internetcafeer der evt. kan spille en 

rolle som samarbejdspartnere i forhold til at få de unge ud af 

kriminalitet og ind i uddannelse. 

• Undersøg hvilke tilbud der allerede eksisterer i nærområdet, og bidrag 

til at gøre dem endnu mere tilgængelig for de unge, samt afdække 

hvordan et nyt projekt kan supplere og samarbejde med eksisterende 

aktiviteter, så der ikke opstår konkurrence. Fra forstudiet ved vi fx, at 

skolesystemet skal fokusere mindre på adfærd og mere på, hvordan de 

tosprogede elever opnår færdigheder evt. ved at udnytte modersmålet 

aktivt og udbygge det som et ekstra plus samt tilskrive 

indvandrerbaggrunden større værdi. Vi ved også fra forstudiet, at de 

formelle vejledere skal udøve en opsøgende indsats på gadeplan og være 

ambassadører for de unge frem for at fokusere på formidling. Derfor 

skal det overvejes, hvordan projektet kan støtte sådan en udvikling i de 

offentlige institutioner. 

• Projektet bør i udgangspunktet fokuserer mere på muligheder end på 

problemer i den unges liv. Det skal identificer hvilke ressourcer de 

tosprogede unge og deres forældre vitterligt besidder i fx 

uddannelsesmæssigt henseende. Det kan fx bestå i en fælles 

kortlægning på borgermøder over mængden af talte og skrevne sprog, 

uddannelser fra hjemlande og Danmark, omfanget af interesse og tid til 

at indgå i empowerment-projekter m.v. 

• Det ser ud til, at der er brug for mere forskning i Danmark af kvalitet og 

effektmåling af kriminalitetsforebyggende tiltag. Derfor vil vi overveje fra 

starten at koble forskere eller konsulenter til projektet, der i samarbejde 

med de projektansvarlige sikrer dokumentation og løbende evaluering, 

så vi bliver i stand til formidle den nye vidne fra projektet om, hvori 

succes’er og fejltagelser består – både til nytte for projektets videre 

udvikling og for andre projekter. 

Organisering 

• Projektet organiseres i boligområde(er) med stor koncentration af 

etniske minoriteter, for at blive så tilgængelig som muligt for de unge, 

der har brug for særlige tiltag for at komme i gang og blive fastholdt i en 

52



uddannelse eller i aktiviteter, der peger hen imod uddannelse. Det kan 

være identiske udgangspunkter for et projekt i 4-5 boligområder rundt 

om i landet, som hver især udvikler sig selvstændigt ud fra lokale behov 

og ønsker, men som har en styrke i at indgå i et fælles netværk, hvor 

der udveksles ideer og evt. konkret sker udvikling af kontakter mellem 

unge og familier på tværs af landet. 

• Andres erfaringer viser os, at der skal tænkes i helhedsprojekter – dvs. 

for at nå målet skal initiativerne forholde sig til helheden i de unges liv i 

skolen, i fritiden, med familie og venner – se på fortiden som en del af 

hvordan tingene forholder sig nu som et redskab til at påvirke 

fremtiden. Derfor skal projektet organiseres som netværk, der går på 

tværs af de felter, den unge færdes i. 

• Projektet skal planlægges, så der lægges op til løbende åben ide´ og 

erfaringsudveksling med andre tiltag og projekter på tværs af 

eksempelvis landsdele og byer igennem mere offentlige og personlige 

netværk. 

• Udvikling af forældreprogrammer, som kan sikre forældres stemme og 

styrke samarbejdet med daginstitutionerne, skolen og socialforvaltningen. 

I friskoler har man erfaret at forældrenes aktive deltagelse er 

essentielt for skolerne. Inddragelsen er sket gennem reel indflydelse på 

skolernes strategiske udvikling og ikke kun i form af at forældre får lov 

at bidrage med eksotiske indslag som mad og traditioner på særlige 

festdage. Projektet skal organiseres så forældre og de unge opnår reel 

indflydelse. 

• Etablering af et råd af lærere, socialrådgivere, studievejledere etc, som 

kan deltage aktivt i at løse problemer og komme med nye tanker samt 

støtte forældrene i at gå ind i institutionernes og skolernes 

demokratiske organer. Det kan fx være støtte til at tage nogle af de store 

spørgsmål op i skolebestyrelser og kommunalpolitik, der rejser sig med 

den ny viden vi bl.a. indsamlede på seminaret i november: Hvordan kan 

det være at institutioner og uddannelser handler imod ekspertviden 

vedrørende modersmåls-undervisning, tosproget undervisning og 

elevspredning? Hvordan kan folkeskolen i sit indhold blive bedre til at 

integrere unge med etniske minoritetsbaggrund? 

• Tilsvarende ovenstående, kan der etableres et råd af fagfolk på det 

kriminalpræventive område. Projektet(erne) kan indebære en tidlig 

forebyggende indsats overfor socialt udsatte forældre, fx via 

sundhedsplejersken og støtte til forældrene i det at være forældre i en 

daginstitution eller skole. Det kan fx indebære et tidligt samarbejde 

mellem skole-hjem, så tillidsforholdet mellem kontaktperson og 

forældre er opbygget, før der opstår en konflikt. Dette sker gennem et 

samarbejde hvor forældres viden og forventninger betragtes som 

nødvendige for institutionens/ skolens udvikling. 

Indhold og metoder 

53



• Generelt bør tilgangen være det ressourcebaserede frem for det 

problemorienterede, som allerede fra start lægger en positiv linie uanset 

behovet for indsats, jvf. f.eks. Socialministeriets publikation fra 2006 

om ”Ressourcebaseret udvikling af lokalområder” 

(http://www.social.dk/netpublikationer/2006/p10abcd0610/pdf/publi 

kation.pdf) 

• Projektet kan indebære konkrete uddannelsesforløb til indvolverede 

intressenter og aktørere fx ung-til-ung, forældre der skal uddannes til 

selvhjælpere/rådgivere, skole-hjem samarbejdsprojekter med skoler 

m.v. 

• Projektet bør indebære gratis klubtilbud/fritidstilbud for sociale udsatte 

børn og unge i alderen 10-25 år, da mange problemer ser ud til at 

udspringe af, at de unge simpelthen mangler et sted at være og noget at 

lave, de finder meningsfyldt. 

• Projektet bør indtænke indvandrerhistorier som en del af historien om 

Danmark, som giver de unge og samfundet som helhed en 

samfundshistorisk kontekst for indvandring. Det er et eksempel på 

inklusion af denne elevgruppe i skolens eller projektets undervisning. 

Det vil være en indsats mod den fremmedgjorthed nogle etniske unge 

oplever. De har identitetskriser, hvor de oplever, at de hverken høre 

hjemme i Danmark eller i forældrenes hjemland. Projektet vil være et 

element, der åbner for et ressourcesyn på forældrene, og som dermed 

åbner op for, at det kan være en ressource at opleve, at man hører til 

flere steder i verden jf. det konstruktivistiske ståsted vi nævnte i 

indledningen af rapporten. 

• Initiativerne skal have fokus på etniske minoritetsunge, men samtidigt 

ikke udelukke sårbare eller ressourcestærke øvrige beborere i 

lokalområdet, da styrken i et projekt netop vil være at få forskellige 

grupper af unge til at samarbejde og hjælpe hinanden i forhold til fx 

fritidsarbejde, praktikpladser osv. Indhold der tiltrækker forskellige 

unge, fordi de får information og ny viden om andre religioner og 

kulturelle baggrunde end dem de selv tilhører, skal derfor indgå i 

projektet. 

• Udflugter og arrangementer – for at imødegå manglende kontaktflade til 

majoritetssamfundet. Jf eksemplet med forældreinddragelse i kapitel 4, 

hvor det for de unges vedkommende fx indebærer praktikophold på 

uddannelsesinstitutioner – evt. organiseret så den unge kommer af sted 

med andres forældre – og egne forældre med andre unge – jf. 

overvejelserne om ”onkel” principperne fra projekt præsenteret i kap. 4. 

• Lektiehjælp – vha. adgang de hotteste elektroniske redskaber, - eller/og 

i et samarbejde med forældrene, hvor også indvandrersprog – og adgang 

til tekster på indvandrersprog derfor kan udgøre en ressource og et 

læringsredskab (aviser, tekster osv. på indvandrersprog) 

54



• Et lommepengeprojekt, hvor unge med etnisk minoritetsbaggrund 

hjælper deres medborgere, arbejder for etniske såvel som ikke-etniske 

organisationer og virksomheder. 

• Konflikthåndtering – børn og unge skal på et tidligt tidspunkt lære 

konflikthåndtering, hvilket vil være en langsigtet forebyggende indsats. 

Som en del af dette skal børn og unge introduceres til forskellige 

kommunikationsredskaber - eksempelvis i samarbejde med folkeskolen 

og forældre. En del af dette uddannelseselement kan indebære at 

projektet fx tematiserer mediernes og politikernes ordbrug og billede af 

dem som gruppe. Hvad er baggrunden for nogle mediers og politikers 

stigmatisering og dæmonisering af nogle af de grupper, de unge hører 

til? Hvordan kan de forholde sig konstruktivt som medborgere til 

udsagn eller adfærd de oplever diskriminerende eller racistisk hvad 

enten de kommer fra medier, politikere eller politiet? Et sådant element 

kan fx udvikles i samarbejde med folkeskolen eller 

ungdomsuddannelser. 

• Træn den ”flydende dialog” med de unge – til udvikling af 

sprogkundskaber og brug af sproget i stedet for udelukkende kropslig 

reaktion og kommunikation fx ved provokation og konflikter jf. forslag 

fra seminariedagen. Dette element kan evt. indgå i 

lektielæsningsaktiviteter, i øvelser i forbindelse med vejledning, i 

forskellige aktiviteter sammen med forældre. 

• Gruppen af unge fra familier med uuddannede forældre er en særlig 

oplagt målgruppe for empowerment-projekter, der har som mål at 

styrke uddannelse. 

• I Nyhedsavisens artikel Unge efterkommere langt mere kriminelle, der 

blev bragt den 19. januar 2008 udtalte Per Thomsen, psykolog og 

konsulent for flere fængslers ungeafdelinger, at han ser to forklaringer 

på problemet med den høje andel af unge efterkommere, der begår 

kriminalitet: ”Den ene er rodløshed og manglende tilhørsforhold. Den 

andet er forældrenes flygtningebaggrund, der gør, at de har svære 

traumer og derfor ikke kan sætte sig ind i deres børns følelser. 

Forældrene bliver ude af stand til at varetage forældreopgaven på en 

god måde,” (). 

Det antyder, at gruppen af unge der kommer fra familier med 

flygtningbaggrund fra krigszoner har særlige behov for 

kriminalitetsforebyggende indsatser. For disse og for indvandrere 

generelt viser erfaringen fra Malmø, hvor populære og vigtig ”Freds- og 

konfliktvidenskab” (inklusiv det erfaringsnære perspektiv fra 

antropologien) er. 

• Lad etniske unge arrangere uddannelsesbutik på skoler med mange 

tosprogede elever for at stimulere lysten og motivation til uddannelse. 

Et netværks/ressource database som de unge kan have adgang til 

kunne plejes til formålet. 

55



• Initiativer der bidrager til at gøre skolen parat til at modtage etniske 

minoritetsbørn fra familier, der ikke har ret meget kendskab til den 

pågældende institutions- og skolekultur. 

Voksen – og personalekompetencer 

• Der skal sikres kontinuitet i projektet over tid og med hensyn til 

medarbejdere gennem forankring i et eller flere lokalsamfund. Vi ved at 

dette er sket i nogle tilfælde eksempelvis projektet Spydspidsen. 

• Kompetencerne hos dem, der arbejder med kriminalitetsforebyggelse 

har betydning for succesen af et tiltag. Både ledere og medarbejdere der 

arbejder med børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, bør 

indgå i kompetenceudvikling, hvor de lærer at tage udgangspunkt i hele 

børn – med de sprog og kulturelle erfaringer og værdier, de møder op 

med. 

• Det er afgørende, at der fokuseres på inddragelse af forældrene blandt 

andet igennem mere opsøgende arbejde. 

• Familie til familie mentor ordning, hvor familier med problemer kan få 

støtte af en anden familie. Synlige mentorer/ambasadører i 

boligområderne/lokalområderne, fx etniske undervisere i lektiehjælp/ 

lektiecafeer. 

• Frivillige lokale etniske teams som uddannes i kriminalitetsforebyggende 

arbejde, som er opsøgende i arbejdsindsatsen, og som 

målretter deres indsats på mange fronter. 

• Etniske Fædre som forbilleder/ambassadører, ”onkler” eller besøgsven. 

• I projektet skal der tilkendes et barn eller ung, en fast tilknyttet 

person/advokat i forløbet, som kan hjælpe den unge rundt i systemet, 

eller være bindeled for den unge og myndighederne, eller forældrene 

5.2. Eksempler på empowerment-projekter 

Vores anbefalinger efter at have undersøgt en række forskellige aspekter af 

uddannelse og kriminalitetsforebyggelse er som nævnt, at nye initiativer skal 

være helhedsorienterede. Vores inspiration er især hentet fra Sjakket og 

Vejledningscenteret, der sætter ind på mange områder, eksempelvis ved at 

arbejde med forældrekontakt, de unges fritidsaktiviteter, skolegang, 

samarbejde med kommune med videre. Endvidere har de også ansatte, der har 

en baggrund, der ligner de unges. Det kunne være en mulighed at anvende 

erfaringerne fra Sjakket og Vejledningscenteret til at skabe lignende tilbud 

forskellige steder i landet. 

Med inspiration i de projekter, vi har fundet frem til gennem dette forstudie, 

giver vi i det følgende nogle eksempler på projektidéer, som der kan arbejdes 

56



videre med. Projektidéerne skal udvikles med de elementer, vi har præsenteret 

i minikataloget i afsnittet ovenfor. Ideerne udelukker ikke hinanden, men er 

forskellige tilgange til at skabe projekter, der forholder sig til de unges samlede 

livssituation. 

Projekt-idé 1. Nær-servicecentre 

Etablering af lokale vejlednings- og uddannelsescentre der kan udvikle sig i 

forhold til, og i tæt forankring til, de lokale behov. Centrene skal drives af 

professionelle ansatte. Efter århusiansk forbillede etableres decentrale 

lokalcentre i de tætte etniske beboelsesområder i Århus, Odense og 

København hvis opgave er at monitorere, koordinere og styrke uddannelse og 

forebygge kriminalitet blandt lokale etniske minoritetsunge, deltage aktivt i 

lokalmiljøet og styrke forældrenes rolle, samt bl.a. belønner skoler og 

institutioner der bidrager positivt til udviklingen. Der bør opstilles mål for 

lokalcentrenes forventede resultater, f.eks. hvor mange unge personalet er i 

direkte kontakt med, hvor mange der deltager i centeret arrangementer og 

koordinerede tilbud, hvilke instanser, foreninger og institutioner der 

samarbejdes med etc. etc.. 

Moskeer, lokale etniske foreninger og sportsklubber kan aktivt anvendes som 

formidlingskanaler for styrkelse af uddannelse og kriminalitetsforebyggelse. 

Nøglebegreber for dette arbejde er: 

(1) Nærhedsprincippet, hvor beboerne er bekendt med personalet og 

personalet er bekendt med områdets behov og ressourcer 

(2) Lokal synlig daglig tilstedeværelse, hvor centeret bemærkes og er en 

fysisk aktiv aktør i lokalmiljøet. 

(3) Langvarigt perspektiv, da indsatsen skal rettes mod unge der er i 

risikozonen, og altså endnu ikke er i problemer. Både uddannelse og 

kriminalitet kræver præventiv og langsigtet indsats. 

(4) Lokal accept fra unge, forældre og myndigheder, så centeret kan spille 

en inkluderende og tryghedsskabende rolle samt forestå koordination i 

forhold til de professionelle aktørere 

(5) Tæt opfølgning på de unge, dvs. på et personligt niveau, så der kan 

laves målrettet tilbud og vejledning til de unge og deres familier. 

Projekt-idé 2. Barometer 

Etablering af barometer for uddannelse og kriminalitet blandt unge med etnisk 

minoritetsbaggrund i et lokalområde, regionalt og evt. nationalt. Barometeret 

skal danne grundlag for diskussion af eksisterende projekter og overblik over 

statslige og kommunale indsatser på området. 

På uddannelsesområdet kan barometret fx opgøre hvordan institutionerne 

integrerer de sproglige og kulturelle forhold, der har betydning for etniske 

minoritetselever og studerende i uddannelserne. På individniveau kan 

barometret opgøre, hvor mange elever, der går i gang med hvilke uddannelser, 

og hvor de bevæger sig hen, hvis de dropper ud. Afsættet for udvikling af 

barometrene kan evt. være de kommunale kvalitetsrapporter i folkeskolen i 

kombination med lokal statistik fra Ungdommens Uddannelsesvejledning jf. de 

unges handle- og uddannelsesplaner. Barometret skal bruges til at justere 

indsatsen i forhold til fastsatte mål for alle unge. 

57



På tilsvarende vis kan der indhentes oplysninger om udviklingen på 

kriminalitetsområdet for etniske minoritetsunge i samarbejde med f.x. Det 

kriminalpræventive Råd og Justitsministeriet. 

Muligvis kan Københavns Kommunes Integrationsbarometer og 

Tryghedsindeks benyttes som inspiration. 

Projekt-idé 3. Dokumentation af racisme og diskrimination 

Der ligger i medborger-begrebet et behov for at gruppen af etniske unge og 

deres forældre får en repræsentativ indflydelse på samfundet gennem de 

traditionelle institutioner, instanser og mekanismer der er i samfundet. Der 

kan i gruppen være en følelse af afmagt overfor forskelsbehandling i form af 

racistisk diskrimination. 

Unge har fx. klaget over politiets forskelsbehandling ved flere lejligheder, 

senest ved visitationsordningen på Nørrebro. Undersøgelser som rapporten 

tidligere har nævnt peger på, at arbejdsgivere diskriminerer de unge på etnisk 

baggrund, og der er andre undersøgelser der peger på, at piger med tørklæde 

diskrimineres i bybilledet og på arbejdsmarkedet. 

Det er vigtigt at denne følelse af racistisk og kulturel diskrimination, samt 

fysiske overfald i form af hate-crimes ikke får lov til at ulme hos de unge, men 

registreres, dokumenteres og rejses overfor medier og retslige instanser. 

Samarbejde med NGO’er (DRC, Stop Volden, SOS Racisme etc), politi, PET og 

andre myndigheder vil være oplagt. 

Formålet er at afhjælpe diskriminationen i samfundet, og give de unge en 

mulighed for at reagere indenfor lovens rammer overfor verbale såvel som 

fysiske overgreb, og samtidigt dokumentere behovet for indsats på området. 

Kanaliseres disse følelser ud i reel dokumenation er der færre chancer for at 

der opstår kriser i samfundet med ”os mod dem” konfrontation. 

Projekt-idé 4. Tænketank 

Etablering af en tænketank bestående af blandt andre personer fra de etniske 

grupper som kommer med anbefalinger og ideer i forhold til uddannelse og 

kriminalitetsforebyggelse. Tænketanken skal bidrage med nye vinkler og 

debattere problemstillingerne i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. 

Tænketanken kan også iværksætte undersøgelser eller opinionsundersøgelser 

for at afdække bestemte problematikker. 

Projekt idé 5. Image arbejde 

Rapporten har vist at der er flere områder indenfor uddannelse og kriminalitet 

hvor det går væsentligt bedre for den etniske minoritetsgruppe end billedet i 

medierne giver udtryk for. F.eks. at det påvist at der på uddannelsesområdet 

har været en rivende udvikling over de sidste 10 år, at søgningen til 

uddannelserne er på niveau med landsgennemsnittet og at der er en positiv 

overvægt af etniske minoritetsunge på SOSU uddannelserne. Tilsvarende har 

rapporten vist at der er en positiv tendens vedr. kriminalitet, at det efter stor 

sandsynlighed er en lille gruppe af traumatisered unge med 

flygtningebaggrund, der udfører størstedelen af den voldelige kriminalitet, og 

når der kompenseres der for socio-økonomiske og aldersmæssige forhold 

falder overvægten af kriminalitet blandt etniske unge væsentligt. 

58



Det er på den ene side vigtigt at samfundet bliver bibragt dette faktuelle billede 

fremfor det formørkede image vi ser, at der tegnes af de unge. Et mere faktuelt 

og sagligt billede vil give alle samfundsinstanser bedre mulighed for at lave en 

målrettet indsats. Lige så vigtigt er det, at det vil bidrage med et mere positivt 

selvbillede blandt de etniske minoritetsunge og dermed sandsynligvis en lysere 

fremtidstro. 

Det er velkendt at et image er selvopfyldende, f.x. viste en nylig undersøgelse 

fra Det Kriminalpræventive Råd at mange unge havde den fejlagtig opfattelse, 

at de fleste andre unge gik med kniv når de gik til fester. Det bevirkede at de 

selv begyndte at gå med kniv. En kampagne blev derfor iværksat for at give de 

unge det fakutelle billede, at det var de færeste unge der overhovedet gik med 

kniv. 

Medierne i Danmark har, som Integrationsministeren gentagende gang har 

udtrykt sig, ikke udvist nok interesse i at formidle et reelt og repræsentativt 

billede af de etniske unge. Vi kan tilføje at dette kan også siges hvad angår 

uddannelse og kriminalitet. 

Denne projekt-idé går ud på at skabe et mere positiv og fakutelt billede, og 

selvbillede af de unge i medierne. En massiv og langvarig kampagne vil være 

en meget vigtig brik for en positiv udvikling på området, og ikke mindst for den 

etniske gruppes selvopfattelse af medborgerskabet generelt. 

Projekt idé 6. Etablering af en interesseorganisation 

Etablering af en interesseorganisation, der mobiliserer, motiverer, styrker og 

rådgiver etniske minoriteter og det omgivende samfund i empowermentinitiativer 

i alle større byer. Det er den præventive indsats der er målet. 

Organisationen undersøger hvilke empowerment-initiativer samt andre tilbud 

der allerede eksisterer og er en succes. Udbreder disse ideer og hjælper med at 

gøre dem lettere tilgængelige og anvendte. 

Organisationen kan gennem ambassadørere, kampagner og boder søge aktivt 

at inddrage moskeer, indvandrerfriskoler, etniske foreninger, skoler, 

sportsklubber etc. i kampen for at styrke uddannelse og forebygge 

kriminalitet. 

Interesseorganisationen kan med fordel være et samlingspunkt for bl.a. de 

projekt-ideer der er nævnt her, og ikke mindst indsatsen i de mange 

eksisterende projekter koordineres bedst muligt. Vi erfarede gennem de 

tilbagemeldinger vi modtog fra seminarene, at et sådant samlingspunkt 

mangler i dag. 

En interesseorganisation kan desuden naturligt være et talerør for 

indsatsområdet, uddannelsesfremme og krimininalitetsforebyggelse bland 

etniske minoritetsunge, hvilket der er et stort behov for, da en sårbar gruppe 

normalt har svært ved selv at organisere sig for at varetage egne interesser. 

59

5.3. Interessentanalyse 



En del af formålet med dette projekt har også været at få kontakt til 

specialister, ressourcepersoner og andre med interesse for netop uddannelse 

og kriminalitet blandt unge med indvandrerbaggrund. Vi har blandt andet i 

forbindelse med seminaret i november søgt kontakter i de etniske minoritets 

miljøer, i forskningsmiljøer og hos offentlige instanser som fx kommunerne og 

ministerier. Det er kontakter, som kan føre til netværk og partnerskaber, som 

vi mener, er en forudsætning for at søsætte bæredygtige empowermentprojekter. 

For empowerment-projekter udvikles ikke af gruppen af projektmagere alene. 

De udvikles i tæt samarbejde med målgruppen (de unge), forældre, søskende, 

venner, nærmiljø samt andre med professionel og privat interesse i at støtte 

projektets formål. Når man skal videre i processen, skal man være 

opmærksom på potentielle partnere og andre, der allerede arbejder i dette felt, 

som kan være med til at gøre projektet til en succes. Ligesom vi skal være 

opmærksomme på, hvis der er nogen, der ikke ønsker at projektet bliver 

implementeret. Til dette formål har vi udarbejdet en interessentanalyse, som vi 

kort vil præsentere som det sidste i denne rapport. 

Indledningsvis opstillede vi alle de aktører, vi gennem dette projekt er blevet 

opmærksomme på kan have en rolle at spille i forhold til et empowermentprojekt 

af den karakter, vi har skitseret i kapitel 5.1. og 5.2. 

Bruttolisten består af: 

• De etniske minoritetsunge selv 

• De unges venner 

• De unges familier – forældre og søskende 

• Væresteder, ungdomsklubber og ungdomsskoler 

• Skoler og de unges lærere 

• Ungdomsuddannelsesinstitutioner 

• Vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning 

• Praktikvejledere på erhvervsskolerne 

• Kommunale forvaltninger 

• Forskere 

• Politi 

• SSP – Samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi 

• Det Kriminalpræventive råd 

• Kriminalforsorgen (institutioner, arresthuse, fængsler) 

• Brandvæsen 

• Idrætsforeninger 

• Moskeer 

• NGOer /foreninger der arbejder med samme målgruppe 

• Boligselskaber 

• Virksomheder 

• Ministerier 

• Biblioteker 

• Jobcentre /AF 

• Etniske minoritetsorganisationer 

60

• Lokale beboere 

• Lokale butikker 

• Medier 

• Politikere 

• Fonde 



Vi forsøgte efterfølgende at opdele interessenterne i tre grupper jf 

nedenstående cirkel: 

1) Interessenter vi muligvis skal samarbejde tæt med i projektet som 

partnere eller i netværk, for at vi overhovedet kan komme godt i gang. 

2) Interessenter der skal informeres og holdes orienteret om projektet 

3) Interessenter fra hvem vi kan forvente modstand mod projektet. 

Undervejs i denne opdeling blev vi klar over, at nogle aktører ikke entydigt kan 

placeres i den ene eller den anden gruppe. De kunne på samme tid befinde sig 

i forskellige grupper alt efter projektets art og aktiviteter. Der kan fx være 

forskellige faggrupper i en kommune eller på en ungdomsuddannelse, som 

forholder sig forskelligt til et empowerment-projekt for etniske minoritetsunge. 

61 

Partnere og 

netværk 

Holdes 

informeret 

Modstandere 

som skal 

”vindes”



På samme måde blev vi klar over, at de aktører vi umiddelbart kunne tænke 

på ville udgøre en risiko for projektet i form af forskellige former for modstand 

(fx grupper af politikere, dele af medierne, grupper af beboere og butikker i et 

område osv.) egentlig var nogle, vi ønskede at gøre til interesserede støtter, der 

som minimum gerne vil orienteres om projektet. Dvs. der i projektplanlægningen 

ligger en vigtig opgave i at sikre, at vigtige interessenter kommer så 

tæt på projektet som muligt / eller så tæt som de har behov for, i forhold til at 

ville støtte og promovere projektet. 

På nuværende tidspunkt udgør interessentanalysens funktion derfor en form 

for bruttoliste, som vi i forbindelse med det konkrete projekt skal tage afsæt i, 

når vi fx inviterer til møde for potentielle partnere. For der vil være forskel på 

hvem, der skal inviteres ind som partnere, og hvem der skal holdes orienteret 

alt efter om vi ender med at formulere et uddannelsesprojekt, et projekt 

omkring et værested eller en projekt af mere afdækkende og rådgivende 

karakter. Interessentanalysen er derfor også et redskab, vi løbende skal 

revidere i implementeringen af projektet. En del af næste fase vil derfor bestå i 

at øge kendskabet til interessenterne på denne bruttoliste. 

5.4. Afrunding 

Langt fra alle projektgruppens diskussioner og refleksioner er medtaget i 

denne rapport, men vi mener alligevel den udgør den platform af viden, vi 

ønskede at kunne stå på, inden vi skal i gang med en konkret 

projektformulering og projektimplementering i samarbejde med de unge, det 

hele handler om. 

I den periode, hvor vi har arbejdet med projektet har samfundsdebatten været 

præget af begivenheder som danske avisers genoptrykning af 

karikaturtegningerne, unge indvandrerdrenge, der har foretaget ødelæggelser 

og ildspåsættelser i deres lokalområder, og påskemordet, hvor en 16-årig 

avisbud med tyrkisk baggrund blev overfaldet og dræbt af tre etniske danske 

unge. 

I periodens afslutning har vi deltaget med stand (foto) på Det 

Kriminalpræventive Råds årsmøde i marts 2008 på Nationalmuseet, hvilket 

62



gav lejlighed til at diskutere emnet og forslagene med det fremmødte publikum 

og andre aktive. 

Vi mener, at der mere end nogensinde i Danmark er brug for projekter 

igangsat af etniske minoriteter for og i samarbejde med de unge, deres 

forældre og samfundet, som kan vise nye veje og udvikle et miljø, hvor også 

denne gruppe unge oplever sig som medborgere. 

Hovedvejen til et bedre medborgerskab af denne gruppe unge, mener vi findes 

i udviklingen af adgang til uddannelsessystemet og et indhold i 

uddannelserne, der anerkender de unge med den baggrund, de nu engang 

har. Det er forudsætningen for, at de kan udvikle de kompetencer, der skal til 

at kunne fungere som medborgere i samfundet – hvilket vi er overbeviste om, 

at langt de fleste unge mennesker ønsker. Især unge med flygtningbaggrund 

har desuden behov for en målrettet hjælp for at forebygge den tungere 

voldskriminalitet. Med et empowerment-projekt påvirker vi ikke de 

overordnede politikker, men vi styrker forhåbentlig en gruppe unge til at 

kunne handle konstruktivt i forhold til deres eget liv til gavn for deres 

lokalområde og samfundet som helhed. 

Litteraturliste 

Danmarks Evalueringsinstitut, 2007: Tosprogede elever i folkeskolen. 

Danmarks Statistik, 2007: Sociale forhold, sundhed og retsvæsen. Kriminalitet 

og national oprindelse 2005. 2007:10 (Statistiske Efterretninger). 

Det Kriminalpræventive Råd, 2004: ”Etniske grupper. Kriminalitet og 

forebyggelse.” (http://arkiv.dkr.dk/pdf/etniskegrupper.pdf), Bolsen, Merete: 

’SSP Samarbejdet, Udvikling og perspektiver’, 1999 

Højmark Jensen, Ulla og Torben Pilegaard Jensen, Unge uden uddannelse 

Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang? 

Socialforskningsinstituttet, København 2005 

Integrationsministeriet, 2005: Udlændinge på ungdomsuddannelserne – frafald 

og faglige kundskaber, Tænketanken om udfordringer for 

integrationsindsatsen i Danmark. pp.32-41. 

Karianne B. Blem, Sikrede afdelinger – Unge flygtninge bag lås og slå, i 

Socialpædagogen 30. november 2007 - nr. 24 

Kristjansdottir Bergthora (2006) Evas skjulte børn. Tosprogede elever i 

nationalcurriculet. Danmarks Pædagogiske Universitet. 

Kristjansdottir Bergthora og Timm Lene (2007) Tvetunget uddannelsespolitik. 

Dokumentation af etnisk ulighed i folkeskolen. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. 

Kyvsgaard, Britta 2002: Bliver de mindre kriminelle af behandling? 

www.kriminalforsorgen.dk 

63



Kyvsgaard, Britta dr. jur. 2002: Kriminalitet og national oprindelse 2000, 

Sociale forhold, sundhed og retsvæsen” 2002:9 (Statistiske Efterretninger) og 

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR191.PDF. 

Kyvsgaard, Britta 2001: Kriminalitet, retshåndhævelse og etniske minoriteter, 

offentliggjort i Juristen, november 2001 

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration: Årbog om udlændinge i 

Danmark 2005 - Status og udvikling, September 2005 

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og Integration, 2006: Tal og fakta – 

udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. 

Manglende viden om etnisk kriminalitet, Politiken 27. december 

OECD, Where immigrant students succed – A comparative review of 

performance and engagement in PISA 2003, 2006. 

Saarup. m.fl 2004: Evaluering af dansk som andetsprog i Folkeskolen, CVU 

København & Nordsjælland. 

Socialministeriet 2006: Ressourcebaseret Udvikling af Lokalområder – en guide 

til kortlægning og mobilisering af ressourcer i udsatte bydele. 

http://www.social.dk/netpublikationer/2006/p10abcd0610/pdf/publikation. 

pdf 

Statistik vedrørende Kriminalforsorgens indsatte i fængsler og arresthuse, og 

klienter underkastet tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed d. 7. nov. 2006, 

fordelt på etnisk herkomst, alder og oprindelsesland. 

Svendsen Petersen, Michael, 2006 Hvordan fastholder man tosprogede og 

praktisk orienterede elever i erhvervsuddannelserne, RUC,. ISBN 87-7349- 

661-8. 

Undervisningsministeriet 2001: Indvandrere og efterkommere i 

uddannelsessystemet. Statistiske analyser som nr. 9, 1.udgave, 1. oplag. 

Undervisningsministeriet, 2007: PISA 2006 – Danske unge i en international 

sammenhæng, december. 

Undervisningsministeriets temahæfteserie, 2005: Frafald i erhvervsuddannelserne 

– årsager og forklaringer. 

Undervisningsministeriets temahæfteserie, 2006: Hold fast. Initiativer til 

fastholdelse af tosprogede og praktisk orienterede unge i 

erhvervsuddannelserne. 

Vikkelsø Slot, Line, 2008: Praktikpladser og formidlingspraksis – 

praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til 

ikke-diskrimination, Arbejdspapiret 18, Rockwool Fondens Forskningsenhed, 

København. 

64

Hjemmesider: 



www.dkr.dk: Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside 

www.highfive.net:Projekt ’High Five’ hjemmeside 

www.kriminalforsorgen.dk: Kriminalforsorgens hjemmeside 

www.natteravnene.dk: Natteravnenes hjemmeside 

www.sjakket.dk: Sjakkets hjemmeside 

www.kit.dk: Kirkernes Integrationstjeneste 

www.vcua.dk: Vejledningscentret for uddannelse og arbejde 

www.social.dk: Socialministeriet 

www.inm.dk: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 

www.justitsministeriet.dk: Justitsministeriet 

65

Forslag til empowerment-initiativer for etniske minoriteter i ... - PMD

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?