Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

Samarbejdet med børne- og ungdomsværnene finder for det meste sted på den måde, at kriminalforsorgen sender indstilling med de fornødne oplysninger til det lokale børneværn, som på baggrund heraf tager stilling til spørgsmålet om bevilling af efterværnshjælp. Det bemærkes dog, at bevillingspraksis i disse tilfælde forekommer forskellig, og der foreligger eksempler på, at børneværn under henvisning til den pågældendes tilknytning til kriminalforsorgen har meddelt afslag på bevilling af efterværnshjælp. Kriminalforsorgens egne ressourcer er som gentagne gange fremhævet, begrænsede, og behandlingsmulighederne over for disse særligt vanskeligt stillede unge kompromitteres derfor i sådanne situationer på afgørende måde. Selve den kontrollerende og den bearbejdende behandling af den unge sker ved kriminalforsorgens forsorgsmedarbejdere, ofte uden indblandings fra børne- og ungdomsværnene og ofte uden at disse senere bliver orienteret om effekten af denne behandling. 6.3.5.4. Samarbejdet med revalideringscentrene under den nuværende lovgivning 1 henhold til § 1 i lov nr. 170 af 29. april 1960 om revalidering tager lovens bestemmelser sigte på at afhjælpe eller begrænse følgerne af invaliditet eller sygdom gennem ydelse af hjælpemidler og hjælp til særlig sygebehandling samt at iværksætte undervisning, optræning, uddannelse eller andre erhvervsmæssige foranstaltninger for invaliderede og andre erhvervshæmmede. Loven omfatter principielt alle erhvervshæmmede, dvs. såvel personer, der er erhvervshæmmede af fysiske eller psykiske årsager, som personer, der er erhvervshæmmede af overvejende sociale årsager. Det er endvidere et grundsynspunkt, at hjælpen ydes efter ensartede retningslinier som en ret for den. der opfylder de almindelige betingelser herfor. Endvidere skal den hjælp, der ydes, have varig effekt og ikke blot afhjælpe en forbigående trang. Hjælpen ydes i første række i form af lægelig behandling samt social- og erhvervsmæssig rådgivning og bistand. For kriminalforsorgens klientel vil der fortrinsvis blive tale om hjælp i medför af revalideringslovens § 6 til arbejdsprøvning, optræning, undervisning eller faglig uddannelse (af kor- 92 tere eller længere varighed), der med visse undtagelser foregår uden for de institutioner, der modtager driftstilskud i henhold til lovens § 5. Samarbejdet mellem kriminalforsorgen og revalideringscentrene er nu tilrettelagt på grundlag af betænkning afgivet af Forsorgsudvalget under fængselsvæsenet, som udformede følgende cirkulærskrivelse, der den 8. januar 1973 blev udsendt fra socialstyrelsen og direktoratet for kriminalforsorgen til samtlige revalideringscentre og kriminalforsorgens anstalter og afdelinger: »Efter forhandling med socialstyrelsen fastsættes følgende regler om samarbejde mellem fængselsvæsenets anstalter og revalideringscentrene: 1) Det må anses for væsentligt, at der udbygges et samarbejde mellem kriminalanstalterne og den enkelte anstalts nærmestliggende revalideringscenter. Med henbik herpå anbefales det at arrangere regelmæssige møder med repræsentanter for revalideringscentrene. 2) Er der tvivl om, hvorvidt en indsat har mulighed for revalideringsstotte, rettes fra kriminalanstalten henvendelse til det nærmestliggende revalideringscenter, der bistår med fornøden revalideringsmæssig vejledning. 3) Hvor det antages, at den indsatte har behov for revalideringsstotte, rettes der i god tid forud for løsladelsestidspunktet henvendelse til det revalideringscenter, inden for hvis geografiske område den indsatte forventes at tage ophold ved afrejsen. 4) Henvendelse sker i almindelighed ved. at samtale- og oplysningsskema (det grå skema) i udfyldt stand fremsendes tii. revalideringscentret. 5) Af hensyn til sagens hurtigst mulige fremme bør alle henvendelser til revalideringscentret være forsynet med angivelse af den sandsynligste afrejsedato (proveløsladelsesdatoen). 6) Endvidere vedlægges en udforlig erklæring fra anstaltens læge tillige med oplysning om, at lægejournalen kan rekvireres fra anstalten. Eventuelle andre oplysninger af betydning for revalideringssagens behandling fremsendes samtidig.
7) Revalideringsplan lægges ved forhandling mellem den indsatte, anstaltens forsorgsafdeling (forsorgslederen eller den forsorgsmedarbejder, der behandler den pågældende sag), eventuelt repræsenteret ved forsorgsselskabets afdeling på revalideringscentrets sted og den pågældende revalideringskonsulent på hjemstedscentret. 8) Ved sagens videre forhandling bør samarbejde med den eventuelt senere tilsynsførende tilstræbes. 9) Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, understreges det, om det vil være muligt for anstaltens forsorgsmedarbejder selv at forelægge sagen eller bistå ved dens forelæggelse i samrådet«. Siden udsendelsen af den citerede cirkulærskrivelse er samarbejdet mellem kriminalforsorgen og revalideringscentrene blevet udbygget. Det er dog værd at bemærke, at samarbejdsevnen eller samarbejdsviljen i både nogle centre og nogle afdelinger og anstalter fortsat lader en del tilbage at ønske. I övrigt er den almindelige samarbejdsmodel den, at kriminalforsorgen sender et indberetningsskema med forslag til revalideringsplan til centret, deltager i dettes samrådsmøde, og såfremt revalideringsplanen dér godkendes, sikrer dens gennemførelse, bortset fra de økonomiske spørgsmål, der varetages af centret. Specielt for så vidt angår hjælp til de socialt erhvervshæmmede bemærkes, at det ifølge revalideringslovens § 6 stk. 2 og § 8, stk. 4, er det sociale udvalg i vedkommende kommune, der træffer afgørelsen og yder hjælpen. For kriminalforsorgen er der ingen væsentlig forskel på samarbejdsproceduren i disse og andre sager. Kommunen er endvidere forpligtet til at yde hjælp til familiens underhold m. v. under revalidering, jfr. § 7, stk. 1. Kommunerne er derfor stærkt interesserede i at medvirke i revalideringscentrenes behandling af disse sager. I tilfælde, hvor revalideringsforanstaltninger ikke har kunnet gennemføres, og hvor det skønnes, at den pågældende ikke vil kunne klare et erhvervsarbejde, bistår revalideringscentret kriminalforsorgen med indstilling til invalideforsikringsretten med henblik på at opnå invalidepension til den pågældende. 6.3.5.5. Samarbejdet med mødrehjælpsinstitutionerne under den nuværende lovgivning Ifølge lov nr. 119 af 15. marts 1939 om mødrehjælpsinstitutioner påhviler det mødrehjælpsinstitutionerne at yde hjælp og rådgivning i forbindelse med svangerskab og fødsel, vejledning til kvinder, der søger svangerskabsafbrydelse, og undersøgelse af om betingelserne for svangerskabsafbrydelse foreligger, vejledning om svangerskabsforebyggelse og råd og vejledning med hensyn til adoption og undersøgelse i forbindelse med behandling af adoptionssager. Endvidere indeholder loven bestemmelser om hjælp til uddannelse til enlige kvinder med børn under 2 år. Kriminalforsorgens behov for samarbejde med mødrehjælpsinstitutionerne er af beskedent omfang. Samarbejdet vil normalt bestå i, at kriminalforsorgen henviser indsattes eller tilsynsklienters hustruer til mødrehjælpsinstitutionerne i forbindelse med en bredere anlagt resocialiseringsplan. 6.5.3.6. Samarbejdet med arbejdsformidlingen, herunder erhvervsvejleder og arbejdskonsulent For så vidt angår klienter, som efter anstaltsophold eller efter en arbejdsløshedsperiode er umiddelbart rede til at modtage ledige beskæftigelsestilbud, opstår der ikke spørgsmål om at yde særlig bistand ud over ordinær arbejdsanvisning. Bortset fra disse relativt ukomplicerede tilfælde synes erfaringen at vise, at en hel del af kriminalforsorgens klientel i et ikke ringe omfang har behov for yderligere støtte til opnåelse af en tilfredsstillende arbejdsmæssig placering. Denne bistand ydes ved arbejdsformidlingskontorernes foranstaltning, men således at det normalt sker i samarbejde med kriminalforsorgens forsorgsmedarbejdere, som har særlig indsigt i den enkelte klients ressourcer i så henseende. I et forsøg på at styrke samarbejdet mellem kriminalforsorgen og arbejdsformidlingskontorerne udarbejdede forsorgsudvalget under fængselsvæsenet i 1972 et udkast til enslydende cirkulærskrivelser fra arbejdsdirektoratet og direktoratet for kriminalforsorgen. Cirkulærskrivelserne, der forventes udsendt inden udgangen af 1975 har ifølge udkastet følgende ordlyd: 93
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43: 3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45: indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47: 3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50: Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52: Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53: II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57: 1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59: l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61: løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63: 5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65: en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67: har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69: a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71: skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73: etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75: særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77: en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79: 5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81: ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84: 6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86: af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88: 6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90: fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91: styrer behandlingen på den måde,
Page 95 and 96: mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98: ning, er der dog som oftest så sn
Page 99: nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103: problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105: arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107: telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110: 8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112: straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114: stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130: være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144:
en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145:
domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149:
10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151:
træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153:
uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155:
udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157:
entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159:
der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161:
skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163:
tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165:
38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167:
at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169:
sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171:
handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173:
for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175:
ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177:
1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181:
I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183:
sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185:
mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187:
halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189:
egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190:
minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194:
etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196:
12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198:
gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200:
leise til politiet umiddelbart før
Page 201:
hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206:
13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?