Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

indelse med en social myndighed, hvad baggrunden er for denne kontakt, hvorledes den opleves af ham og af myndigheden. Der er med denne opremsning tænkt på tilfælde, hvor det forekommer åbenbart, at der bor ydes klienten mere end blot forbigående hjælp, og hvor der ikke er udfærdiget personundersogelse. Det skal endvidere bemærkes, at omfanget af de ønskede oplysninger ikke er ens med hensyn til alle klienter, men retter sig efter den enkeltes behov for bistand, sociale situation, alder m. v. 6.5./.3. Myndigheder, hos hvem kriminalforsorgen indhenter oplysninger under den nuværende lovgivning Med hensyn til oplysninger til brug for den sociale anamnese bliver der typisk tale om at indhente disse hos børne- og ungdomsværn, skoler, skolepsykologer, psykiatriske afdelinger, militære myndigheder o. lign. Normalt vil oplysningerne blive rekvireret skriftligt med klientens skriftlige samtykke dertil. Det skal hertil bemærkes, at nogle, men ikke alle, institutioner kræver skriftligt samtykke. Med hensyn til oplysninger fra psykiatriske afdelinger vil disse så vidt muligt blive indhentet gennem kriminalforsorgens læger. De oplysninger, som primært tager sigte på at belyse klientens aktuelle personlige forhold, indhentes fortrinsvis hos familievejledning, revalideringscentre, mødrehjælp og socialkontor. Endvidere, hos ungdomsklubber, amtsungdomscentre, private narkoinstitutioner o. lign. I disse tilfælde vil der ofte være tale om gensidig informationsudveksling med henblik på at bevare den pågældendes tilknytning til institutionen og hermed fortsætte dennes hjælpeforanstaltninger. Med hensyn til oplysninger om klientens aktuelle okonomiske og erhvervsmæssige forhold vil kriminalforsorgen fortrinsvis skulle rette henvendelse til socialforvaltningen. Henvendelse til revalideringscentre, borneværn og mødrehjælp, forekommer dog også, når disse støtter den pågældende økonomisk. Hertil kommer kontakt og eventuelt forhandling med arbejdsløshedskasserne for at sikre, at den pågældende ikke mister sit medlemskab. Med hensyn til indsamling af oplysninger hos de her nævnte sociale institutioner skal det generelt bemærkes, at der i lovgivningen 86 eller ved cirkulærer ikke er formuleret bestemmelser, hvorefter oplysningspligten over for kriminalforsorgen er reguleret. Praksis med hensyn til udlevering af oplysninger er meget forskellig, dels institutionerne imellem dels inden for den enkelte institution eller kommune. 6.3.1.4. Myndigheder, hos hvem kriminalforsorgen indhenter oplysninger efter bistandslovens ikrafttræden Der sker ved bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976 en administrativ forenkling og en udbygning af de former for bistand, der kan ydes den enkelte. Denne omlægning vil betyde, at kriminalforsorgen herefter alene behøver at kontakte socialforvaltningen i opholdskommunen. For kriminalforsorgen vil dette betyde, at man herefter - under forudsætning af klientens samtykke - vil tilstille opholdskommunen samtlige relevante oplysninger, og ikke som hidtil blot de oplysninger, som er relevante for opnåelse af en enkeltydelse. Der henvises i øvrigt til udvalgets overvejelser p. 101. I for<strong>bind</strong>else med den administrative omlægning skal der i amterne oprettes socialcentre, som dels skal være rådgivende over for kommunen, dels i visse tilfælde bistå ved behandlingen af enkeltsager - specielt de særligt vanskelige. Der er derfor grund til at hæfte sig ved følgende udtalelse i rapport afgivet af et af amtsrådsforeningen den 29. december 1972 nedsat udvalg vedrørende forslag til socialcentrenes organisatoriske opbygning, hvoraf det fremgår, at man »som led i forenklingen af de administrative rutiner og for at fremme en hurtig sagsbehandling bør overveje, om den klientjournal, der opbygges i kommunen, kan være fælles med socialcentret, således at centret og kommunerne betjener sig af fælles sagsmateriale«. Med hensyn til informationer, som hidtil er blevet indhentet hos erhvervsvejledning, arbejdsformidling (arbejdskonsulent), skattevæsen og arbejdsløshedskasse m. v., sker der ingen ændringer. Men da kommunernes sagsbehandling fremover skal være mere helhedspræget, er der grund til at forvente, at mange af disse oplysninger også vil tilgå kommunernes socialforvaltninger, og at kriminalforsorgen derfor kan komme i besiddelse af disse oplysninger igennem kommunerne.
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som i væsentlig grad påvirker klienten og hans families levevilkår Forsorgsarbejdet i kriminalforsorgen vil primært vedrøre foranstaltninger, som på den ene side søger at modvirke, at klienten eller hans families levevilkår i væsentlig grad forringes alene som følge af hans anbringelse i kriminalforsorgens anstalter eller institutioner, og på den anden side foranstaltninger, som på længere sigt søger at sætte den pågældende i stand til at klare sig selv. Dette afsnit omhandler de førstnævnte foranstaltninger. Forbigående hjælp, f. eks. til underhold i en arbejdsløshedsperiode, eller engangshjælp til opnåelse af et bestemt økonomisk gode, som f. eks. beklædningshjælp, beskrives nedenfor p. 95 ff. 6.5.2.1. Indsattes bidragsgæld under den nuværende sociale lovgivning Problemet har to aspekter, dels restanceproblemerne kombineret med eftergivelsesmulighederne, dels det uheldige forhold, at bidragsgælden vokser under opholdet i kriminalforsorgens institutioner, også i tilfælde, hvor man afsoner underholdsbidrag. Begge de nævnte forhold er begrundet i § 28, stk. 1, i lov nr. 236 af 3. juni 1967 om børnetilskud og andre familieydelser, hvoraf det fremgår, at det offentlige indtræder i retten til at indkræve bidraget, når dette udbetales forskudsvis. Ifølge samme lovs § 29 skal det offentlige søge hele det beløb, der ved resolutionen i medfør af loven om børns retsstilling skal betales, inddrevet hos den bidragsskyldige. Begge problemer opstår under indtryk af. at bidragspligtige indsatte i almindelighed ikke har mulighed for at betale af den indtjening, de har under anstaltsopholdet. Resultatet er, at de indsatte ved løsladelsen ofte har oparbejdet en så betydelig gæld, at denne forekommer dem uoverskuelig og uoverkommelig at indfri, og således kommer til at virke som en negativ faktor i bestræbelserne for at opnå en social stabilisering. 1 henhold til § 31 i lov om børnetilskud og andre familieydelser kan forskudsvis udlagte bidrag, som ikke er betalt af den bidragsskyldige, eftergives efter samme regler som hjælp med tilbagebetalingspligt efter lov om offentlig forsorg. Disse regler er indeholdt i lovens § 69, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen er berettiget til at eftergive tidligere modtagen hjælp med tilbagebetalingspligt samt restancer på forskudsvis udlagte bidrag under forudsætning af, 1) at vedkommende ikke i det sidste år har modtaget hjælp i henhold til kap. 6 til sig selv eller dem, hvis forsørgelse påhviler ham, eller der for ham forskudsvis er udlagt bidrag, jfr. lov om børnetilskud og andre familieydelser kap. 6, 2) at han skønnes nu at ville kunne klare sig selv og opfylde sine forsørgerpligter uden hjælp i henhold til kap. 6, 3) at han derudover ikke har evne til at tilbagebetale hjælpen uden selv at komme til at mangle, hvad der må anses for rimeligt, til eget underhold eller til opfyldelse af de ham påhvilende forsørgelsespligter. De fleste indsatte, for hvem der forskudsvis er udlagt bidrag, får ikke dette eftergivet, idet de ikke opfylder hovedbetingelsen om, at der ikke er udlagt bidrag det sidste år. Over for tuberkuløse og andre langvarigt syge samt værnepligtige kan det offentlige i henhold til kap. 7, §§ 53 og 54 i forsorgsloven, beslutte, at forskudsvis udbetalte underholdsbidrag bortfalder helt eller delvist. Med hensyn til mulighederne for at opnå rimelige afdragsordninger i tilfælde, hvor der under strafudståelsen er oparbejdet bidragsrestancer, er der i de senere år blevet ført en stadig mere liberal politik. På den anden side kan selv en meget lempelig afdragsordning virke tyngende, specielt i tilfælde hvor der fortsat udbetales forskudsvis bidrag til moderen. 6.3.2.2. Indsattes bidragsgæld efter bistandslovens ikrafttræden Ifølge lov om social bistand er den enkeltes forpligtelse over for det offentlige uændret i forhold til den eksisterende lovgivning, jfr. lovens § 6, hvorefter enhver mand og kvinde over for det offentlige er forpligtet til at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. Reglerne i §§ 28 og 29 i lov om børnetilskud og andre familieydelser berøres ikke af bistandsloven. Tilbagebetalingskravet gennemføres ved 87
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37: 3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41: Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43: 3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45: indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47: 3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50: Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52: Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53: II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57: 1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59: l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61: løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63: 5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65: en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67: har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69: a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71: skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73: etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75: særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77: en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79: 5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81: ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84: 6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85: af den pågældende, må det i almi
Page 89 and 90: fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92: styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94: 7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96: mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98: ning, er der dog som oftest så sn
Page 99: nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103: problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105: arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107: telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110: 8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112: straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114: stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130: være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138:
delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140:
fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142:
inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144:
en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145:
domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149:
10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151:
træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153:
uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155:
udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157:
entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159:
der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161:
skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163:
tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165:
38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167:
at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169:
sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171:
handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173:
for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175:
ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177:
1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181:
I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183:
sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185:
mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187:
halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189:
egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190:
minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194:
etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196:
12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198:
gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200:
leise til politiet umiddelbart før
Page 201:
hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206:
13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?