17.07.2013 Views

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

6. kapitel<br />

Beskrivelse af forholdet til det almindelige sociale<br />

system såvel under den nuværende lovgivning som<br />

efter bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976<br />

6.1. Indledning<br />

En af de væsentligste sider ved kriminalforsorgens<br />

virksomhed består i at yde bistand<br />

til såvel de indsatte som til tilsynsklientelet<br />

ved rådgivning og vejledning i sociale<br />

spørgsmål - herunder at formidle kontakten<br />

til det almindelige sociale system. For at<br />

opnå den bedst mulige bistand må det anses<br />

for ønskværdigt, at der finder et snævert<br />

samarbejde sted mellem kriminalforsorgen<br />

og det almindelige sociale system.<br />

Nedenstående tager sigte på at beskrive,<br />

hvilke former for bistand kriminalforsorgen<br />

oftest må søge bragt i anvendelse, og hvilke<br />

institutioner i det sociale system samarbejdsrelationerne<br />

i særlig grad centreres omkring.<br />

6.2. Hvem påhviler bistandspligten<br />

6.2.1. Den nugældende lovgivning<br />

Den hyppigst forekommende form for offentlig<br />

hjælp til kriminalforsorgens klientel<br />

er i henhold til lov om offentlig forsorg,<br />

hvor det offentlige efter lovens § 1 er »forpligtet<br />

til at komme enhver til hjælp, som<br />

ikke er i stand til at skaffe sig og sine det<br />

fornødne til livets ophold«. Ved det offentlige<br />

forstås i denne for<strong>bind</strong>else de kommunale<br />

myndigheder som administrativt organ.<br />

I henhold til lovens § 19, stk. 2, påhviler<br />

pligten til at yde bistand eller hjælp opholdskommunen,<br />

dvs. den kommune, hvor den<br />

pågældende faktisk opholder sig, uanset om<br />

han i øvrigt ikke har nogen tilknytning til<br />

den. 1 henhold til §§ 113-117 kan der blive<br />

tale om, at opholdskommunen skal have refunderet<br />

sin del af udgifterne hos den pågældendes<br />

retlige opholdskommune, hvorved<br />

forstås den kommune, hvor den pågældende<br />

har fastere tilknytning, f. eks. er tilmeldt folkeregister,<br />

har familie o. lign.<br />

For så vidt angår indsatte er opholdskommunen<br />

den kommune, hvori anstalten/arresthuset<br />

er beliggende. Under hensyn til at denne<br />

kommune sædvanligvis ikke vil have forudsætninger<br />

for at kunne anlægge en selvstændig<br />

trangsbedømmelse ud over de oplysninger,<br />

der meddeles af anstalterne eller afdelingerne,<br />

har socialministeriet i skrivelse af<br />

25. september 1934 udtalt, »at praktiske<br />

hensyn ofte vil tale for, at forhandling om<br />

ydelse af hjælp føres direkte med den retlige<br />

opholdskommune«. I tilfælde, hvor der opstår<br />

usikkerhed med hensyn til, hvilken kommune<br />

der er retlig opholdskommune, er det<br />

i socialministeriets skrivelse af 24. november<br />

1933 til Nyborg byråds sociale udvalg antaget,<br />

»at den kommune, der ved en persons<br />

anholdelse var dennes opholdskommune -<br />

eventuelt retlig kommune - må bære de en<br />

opholdskommune påhvilende forpligtelser<br />

med hensyn til offentlig hjælp«.<br />

6.2.2. Efter bistandslovens ikrafttræden<br />

I henhold til § 10, stk. 1, i lov nr. 333 af<br />

19. juni 1974 om social bistand, der træder i<br />

kraft den 1. april 1976, påhviler det det sociale<br />

udvalg i opholdskommunen at yde bistand.<br />

I henhold til stk. 2 anses ægtefæller<br />

1-6* 83

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!