Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6. kapitel<br />
Beskrivelse af forholdet til det almindelige sociale<br />
system såvel under den nuværende lovgivning som<br />
efter bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976<br />
6.1. Indledning<br />
En af de væsentligste sider ved kriminalforsorgens<br />
virksomhed består i at yde bistand<br />
til såvel de indsatte som til tilsynsklientelet<br />
ved rådgivning og vejledning i sociale<br />
spørgsmål - herunder at formidle kontakten<br />
til det almindelige sociale system. For at<br />
opnå den bedst mulige bistand må det anses<br />
for ønskværdigt, at der finder et snævert<br />
samarbejde sted mellem kriminalforsorgen<br />
og det almindelige sociale system.<br />
Nedenstående tager sigte på at beskrive,<br />
hvilke former for bistand kriminalforsorgen<br />
oftest må søge bragt i anvendelse, og hvilke<br />
institutioner i det sociale system samarbejdsrelationerne<br />
i særlig grad centreres omkring.<br />
6.2. Hvem påhviler bistandspligten<br />
6.2.1. Den nugældende lovgivning<br />
Den hyppigst forekommende form for offentlig<br />
hjælp til kriminalforsorgens klientel<br />
er i henhold til lov om offentlig forsorg,<br />
hvor det offentlige efter lovens § 1 er »forpligtet<br />
til at komme enhver til hjælp, som<br />
ikke er i stand til at skaffe sig og sine det<br />
fornødne til livets ophold«. Ved det offentlige<br />
forstås i denne for<strong>bind</strong>else de kommunale<br />
myndigheder som administrativt organ.<br />
I henhold til lovens § 19, stk. 2, påhviler<br />
pligten til at yde bistand eller hjælp opholdskommunen,<br />
dvs. den kommune, hvor den<br />
pågældende faktisk opholder sig, uanset om<br />
han i øvrigt ikke har nogen tilknytning til<br />
den. 1 henhold til §§ 113-117 kan der blive<br />
tale om, at opholdskommunen skal have refunderet<br />
sin del af udgifterne hos den pågældendes<br />
retlige opholdskommune, hvorved<br />
forstås den kommune, hvor den pågældende<br />
har fastere tilknytning, f. eks. er tilmeldt folkeregister,<br />
har familie o. lign.<br />
For så vidt angår indsatte er opholdskommunen<br />
den kommune, hvori anstalten/arresthuset<br />
er beliggende. Under hensyn til at denne<br />
kommune sædvanligvis ikke vil have forudsætninger<br />
for at kunne anlægge en selvstændig<br />
trangsbedømmelse ud over de oplysninger,<br />
der meddeles af anstalterne eller afdelingerne,<br />
har socialministeriet i skrivelse af<br />
25. september 1934 udtalt, »at praktiske<br />
hensyn ofte vil tale for, at forhandling om<br />
ydelse af hjælp føres direkte med den retlige<br />
opholdskommune«. I tilfælde, hvor der opstår<br />
usikkerhed med hensyn til, hvilken kommune<br />
der er retlig opholdskommune, er det<br />
i socialministeriets skrivelse af 24. november<br />
1933 til Nyborg byråds sociale udvalg antaget,<br />
»at den kommune, der ved en persons<br />
anholdelse var dennes opholdskommune -<br />
eventuelt retlig kommune - må bære de en<br />
opholdskommune påhvilende forpligtelser<br />
med hensyn til offentlig hjælp«.<br />
6.2.2. Efter bistandslovens ikrafttræden<br />
I henhold til § 10, stk. 1, i lov nr. 333 af<br />
19. juni 1974 om social bistand, der træder i<br />
kraft den 1. april 1976, påhviler det det sociale<br />
udvalg i opholdskommunen at yde bistand.<br />
I henhold til stk. 2 anses ægtefæller<br />
1-6* 83
Change language