Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Udvalget finder, at forslaget om § 800 aundersøgelser
bør gennemføres straks og
uden hensyn til eventuelle ændringer i journal-
og statistikføringen, da forslaget vedrørende
personundersøgelser af udvalget anses
for at være af væsentlig betydning, dels i behandlingsarbejdet
dels som udgangspunkt
for en bedre udnyttelse af kriminalforsorgens
ressourcer.
5.5.2. Statistik
Da spørgsmålet om journaler også har
sammenhæng med spørgsmålet om statistik
og forskning på kriminalforsorgens område,
skal udvalget anbefale, at de af direktoratet
for kriminalforsorgen nedsatte informationsog
forskningsgrupper fremskynder arbejdet
med spørgsmålet om journaler og statistik,
så det sikres, at man i tilfælde af omstrukturering
af forsorgsarbejdet ved den nye strukturs
ikrafttræden har udarbejdet hensigtsmæssige
og tilstrækkelige journal- og statistiksystemer.
Det påhviler ikke udvalget at udarbejde
forslag til statistik- og informationssystemer,
men man ønsker dog at pege på vigtigheden
af, at der i kriminalforsorgen indføres resultatorienterende
klientstatistikker, og at der
skabes et sådant statistiksystem, at direktoratet
for kriminalforsorgen får bedre mulighed
for at varetage sine styrende og planlæggende
funktioner, og at afdelingslederne får
sådanne statistiske oplysninger, der kan lette
deres koordinerende funktioner. Man peger
samtidigt på, at der bør ske en samordning
af kriminalforsorgens forsorgsstatistik og de
af Danmarks Statistik udarbejdede socialstatistikker.
Man bemærker, at den nuværende styring
af forsorgsarbejdet i vid udstrækning sker
ved hjælp af konkrete sager med en overbygning
af generelle forskrifter, idet det samtidigt
må konstateres, at regeldannelsen og regelstyringen
på den frie kriminalforsorgs
område er svag. Undersøgelsen af anvendelsen
af retsplejelovens § 1004 m. v. (bind II,
p. 141ff) og undersøgelser bl. a. af forbruget
på forsorgskontoen viser, at der i kriminalforsorgens
afdelinger hersker en betydelig
forskel i praksis både med hensyn til reaktioner
over for den del af klientelet, der ikke
overholder vilkårene og med hensyn til de
ydelser, som klientelet modtager fra krimi-
nalforsorgen eller fra det almindelige sociale
system.
Det er klart, at forsorgsarbejdet, der indebærer
mange enkeltafgørelser, ikke kan styres
centralt via enkeltsager. Det er endvidere
klart, at det er meget vanskeligt - om ikke
umuligt - at opnå en fuldstændig ens behandling
af ens tilfælde, alene fordi ydelserne
til klienterne normalt skal komme fra
forskellige primærkommuner. Det er på den
anden side for udvalget lige så åbenbart, at
det er nødvendigt, at der oprettes et klientog
resultatorienteret statistiksystem, der
giver den enkelte sagsbehandler mulighed
for at danne sig et indtryk af udviklingen i
sit behandlingsarbejde og mulighed for at
kunne sammenholde sin arbejdsindsats og
sine arbejdsbetingelser med andre sagsbehandleres
på et mere generelt niveau end
blot ved sammenligning mellem enkeltsager.
Det er endvidere nødvendigt, at de enkelte
afdelingsledere er tilstrækkeligt sikkert
og hurtigt informeret om de enkelte sagsbehandleres
arbejdsmængde, klienttyper m. v.,
således at afdelingslederen kan foretage den
fornødne koordinering inden for sin afdelings
område og mellem afdelingerne indbyrdes.
Endelig er relevant og hurtigt tilgængelig
information om klienterne og forsorgsarbejdet
nødvendigt, for at direktoratet for kriminalforsorgen
kan varetage sine overordnede
styrende og planlæggende funktioner i forhold
til forsorgsarbejdet i kriminalforsorgen
og i forhold til samarbejdet på centralt niveau.
5.5.3. Personalemæssige og økonomiske
konsekvenser
5.5.3.1. Personalemæssige konsekvenser
Udvalget forventer ikke, at omstrukturering
af forsorgsarbejdet efter de oven for
omtalte principper vil stille krav om større
personalenormativ.
Udvalget har drøftet, hvilken norm der
skulle være gældende for antallet af klienter
pr. sagsbehandler. Man er i sine drøftelser
gået ud fra, at sagsarbejdet i kriminalforsorgen
udelukkende skulle varetages af fastsansatte
sagsbehandlere.
Tilsynstallet har gennem længere tid ligget
på omkring 5.500. I juli 1975 havde kriminalforsorgen
tilsyn med i alt 5.491 perso-
79