Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

særlig intensiv kontakt med et forstående menneske. Der er i denne forbindelse grund til at henvise til de erfaringer, man har indhostet inden for »Lænke-arbejdet«, hvor tidligere alkoholister gennem aktivt opsøgende arbejde har reddet alkoholikere fra et spiritusrecidiv og derved bidraget til at forebygge en ny social deroute med risiko for nye kriminelle handlinger. Kontaktmanden bør i sit arbejde med klienten til stadighed være opmærksom på behovet for at holde den sagsbehandlende forsorgsmedarbejder orienteret om sine iagttagelser, således at denne får grundlag for at vurdere, i hvilken udstrækning det i den givne situation er muligt at sætte ind med relevante hjælpeforanstaltninger. Dette betyder ikke. at kriminalforsorgen skal afskedige alle de honorarlønnede tilsynsførende, der i dag er knyttet til kriminalforsorgen, alene af den grund, at man må forvente, at en betydelig del af klienterne vil pege på tidligere tilsynsforende som kontaktmænd. Det er allerede i dag således, at klienterne ofte selv peger på tilsynsforende, f. eks. en socialarbejder, de har kendt fra tidligere, eller ansatte i politiet eller kriminalforsorgen, som de har fattet tillid til. Hovedprincippet må imidlertid være, at klienten selv peger på en kontaktmand, og at kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor klienten ikke selv kan pege på en kontaktmand, tilstræber at udpege kontaktmænd blandt et så bredt udsnit af befolkningen som muligt og stadig under hensyn til, at kontaktmanden skal bo så nær klienten som overhovedet muligt. For at der kan udvikle sig den tættest mulige kontakt, finder udvalget, at ingen kontaktmand bor have forbindelse med mere end to klienter og normalt kun én. 5.3. Kontinuitelsprincippet Det er kendt sag i alt socialt bistandsarbejde, at kontaktbrud er en betydelig ulempe ikke blot for klienten, men også for sagsbehandlerne, og at kontaktbrud, udover de skader og ulemper, de påfører klienten, også giver en dårlig udnyttelse af de ressourcer - personelle og økonomiske - der står til rådighed i det sociale bistandsarbejde. Indledningsvis onsker udvalget at slå fast, at kon taktbrud er en uundgåelig følge af den 74 organisatoriske opbygning og de visitationsregler, der i dag galder i kriminalforsorgen. Visitation til fuldbyrdelsesanstalterne finder sted på grundlag af: 1) alder 2) dommens længde 3) kriminel fortid og forhold under tidligere strafudståelse 4) sikkerhedshensyn 5) den dømtes geografiske tilhørsforhold 6) de aktuelle pladsforhold i anstalterne 7) beskæftigelse og uddannelse, se i øvrigt direktoratet for kriminalforsorgens cirkulære af 21. juni 1973 om fordeling m. v. Visitationen til kriminalforsorgens afdelinger finder sted på grundlag af klientens geografiske tilhørsforhold, idet der dog i københavnsområdet og til en vis grad i de større provinsafdelinger viskeres på grundlag af: 1) sanktionens art 2) vilkårenes indhold. I det storkøbenhavnske område har denne specialisering givet sig udtryk i 7 funktionsopdelte afdelinger. Hensigten bag denne funktionsopdeling har været at tilvejebringe afdelinger med specialviden eller med særligt lavt sagstal pr. medarbejder af hensyn til indsatsens intensitet over for særlige grupper af klienter. Som påpeget i notatet om kontaktbrud og ressourcespild i kriminalforsorgen (bind II, p. 7 ff) indebærer begge visitationssystemer, at en klient med en moderat kriminel karriere, praktisk taget undtagelsesfrit kommer i forbindelse med et antal kriminalforsorgsenheder. Et eksempel fra undersøgelsen skal gengives her. En 23-årig mand, som er i tilsyn for tredje gang, har været i kontakt med CK 5, CK 1, CK 8, CK 6, statsfængslet ved Nr. Snede og CK 3. Havde den pågældende klient fået sin første ubetingede dom en smule før, havde han også været i tilsyn under CK 4. Undersøgelsen af kontaktbrud og ressourcespild omfatter alle klienter i alderen 21-25 år på en given dato i CK 3. Et af formålene med undersøgelsen er at klarlægge,
hvor mange forskellige afsnit (afdelinger, anstalter m. v.) under kriminalforsorgen, klienterne har været i kontakt med. Oplysningerne om antallet af afsnit er absolutte minimumtal, idet der bl. a. ikke er taget hensyn til, at overgangen til autonome afdelinger i anstalterne har medført, at forsorgsmedarbejderne ofte er knyttet til en bestemt afdeling i anstalten, hvilket betyder, at flytning af en indsat fra en afdeling til en anden automatisk medfører, at den pågældende får en anden forsorgsmedarbejder. Denne art af kontaktskift er ikke vurderet, men der nævnes i undersøgelsen et eksempel på en indsat, der i løbet af 6 måneders ophold i samme anstalt havde 6 forskellige forsorgsmedarbejdere. Kontaktskift i forbindelse med skift af honorarlønnede tilsynsførende er heller ikke inddraget i undersøgelsen. For så vidt angår de klienter, der har været undergivet børneforsorg, har man opgjort antallet af børneforsorgsinstitutioner, men ikke antallet af anbringelser på samme institution. Af de 97 klienter har 46 tidligere været undergivet børneforsorg. Heraf har 12 været anbragt på én børneforsorgsinstitution, 12 på 2, 10 på 3, 4 på 4, 5 på 5, 0 på 6, 2 på 7 og 1 på 8. De 46 klienter, der tidligere har været undergivet børneforsorg, har samlet haft kontakt med 412 børneforsorgsog kriminalforsorgsenheder, eller et gennemsnit på 9 enheder pr. klient. Da de fleste er startet i børneforsorgen på et forholdsvis sent tidspunkt, er der kun i undtagelsestilfælde tale om forløb, der overskrider en periode på 10 år, de fleste på mindre. Mere end halvdelen af de undersøgte klienter har 5 eller flere kontakter med behandlende kriminalforsorgsenheder. Unge klienter under tilsyn af CK 3 og antallet af kriminalforsorgsenheder, som de pågældende har været i kontakt med Anta i behandlendekriminalforsorgsafsnit Kilde: Bd. II, p. 9 Klienter, der har været undergivet børneforsorg Klienter uden børneforsorg Jah Efter et meget forsigtigt skøn kan man sætte det gennemsnitlige antal kriminalforsorgsmedarbejdere pr. sag til 10. Der kan altså konstateres et meget betydeligt antal kontaktbrud under de nuværende visiterings- og fordelingsregler. På baggrund af gennemgangen af de 97 sager har man i notatet om kontaktbrud og ressourcespild i kriminalforsorgen (bind II, p. 7) opgjort, at der er skrevet 3.043 sider journalnotater, eller godt 31 sider i gennemsnit. Dette betyder, at de respektive forsorgsmedarbejdere, der har været involveret i den enkelte sag — lavt sat 10 medarbejdere — har skullet læse 20.000-30.000 sider, således at alene læsearbejdet på disse 97 sager har taget mellem 1.000 og 1.500 timer, eller meget lavt sat 6 måneders beskæftigelse for en fuldtidsansat person. Der er her tale om et ressourceforbrug, hvis størrelse følger af systemets opbygning, dvs. udfærdigelse af personundersøgelser, mentalobservationer og fyldige journalnotater samt klientens flytning fra en behandlingsenhed inden for kriminalforsorgen til en anden. Udvalget kan tilslutte sig det synspunkt, som da også gøres gældende i det oven for citerede notat, at der i forbindelse med forsøg på at behandle adfærdsvanskelige klienter, må tilvejebringes mest mulig ro omkring behandlingssituationen, og at der må skabes et minimum af tillid mellem sagsbehandleren og klienten, for at samarbejdet kan komme i gang. Kravet om kontinuitet i behandlingen er således andet og mere end et fagligt slagord, men indebærer også en konstatering af, at udvikling tager tid, og at for mange afbrydelser af udviklingsforløb fremkalder nærliggende fare for, at man trættes over for tanken om nye startforsøg. I den samme undersøgelse er der foretaget 75
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24: Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26: ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28: Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30: dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32: område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33: indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37: 3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41: Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43: 3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45: indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47: 3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50: Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52: Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53: II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57: 1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59: l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61: løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63: 5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65: en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67: har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69: a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71: skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73: etablering ikke bor kunne forhindre
Page 76 and 77: en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79: 5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81: ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84: 6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86: af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88: 6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90: fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92: styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94: 7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96: mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98: ning, er der dog som oftest så sn
Page 99: nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103: problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105: arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107: telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110: 8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112: straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114: stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126:
linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128:
9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130:
være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132:
9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134:
obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136:
med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138:
delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140:
fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142:
inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144:
en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145:
domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149:
10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151:
træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153:
uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155:
udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157:
entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159:
der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161:
skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163:
tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165:
38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167:
at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169:
sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171:
handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173:
for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175:
ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177:
1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181:
I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183:
sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185:
mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187:
halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189:
egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190:
minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194:
etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196:
12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198:
gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200:
leise til politiet umiddelbart før
Page 201:
hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206:
13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?