Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

særlig intensiv kontakt med et forstående
menneske. Der er i denne forbindelse grund
til at henvise til de erfaringer, man har indhostet
inden for »Lænke-arbejdet«, hvor tidligere
alkoholister gennem aktivt opsøgende
arbejde har reddet alkoholikere fra et spiritusrecidiv
og derved bidraget til at forebygge
en ny social deroute med risiko for nye kriminelle
handlinger.
Kontaktmanden bør i sit arbejde med klienten
til stadighed være opmærksom på behovet
for at holde den sagsbehandlende forsorgsmedarbejder
orienteret om sine iagttagelser,
således at denne får grundlag for at
vurdere, i hvilken udstrækning det i den
givne situation er muligt at sætte ind med relevante
hjælpeforanstaltninger. Dette betyder
ikke. at kriminalforsorgen skal afskedige
alle de honorarlønnede tilsynsførende, der i
dag er knyttet til kriminalforsorgen, alene af
den grund, at man må forvente, at en betydelig
del af klienterne vil pege på tidligere tilsynsforende
som kontaktmænd. Det er allerede
i dag således, at klienterne ofte selv peger
på tilsynsforende, f. eks. en socialarbejder, de
har kendt fra tidligere, eller ansatte i politiet
eller kriminalforsorgen, som de har fattet tillid
til.
Hovedprincippet må imidlertid være, at
klienten selv peger på en kontaktmand, og at
kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor klienten
ikke selv kan pege på en kontaktmand, tilstræber
at udpege kontaktmænd blandt et så
bredt udsnit af befolkningen som muligt og
stadig under hensyn til, at kontaktmanden
skal bo så nær klienten som overhovedet
muligt.
For at der kan udvikle sig den tættest mulige
kontakt, finder udvalget, at ingen kontaktmand
bor have forbindelse med mere
end to klienter og normalt kun én.
5.3. Kontinuitelsprincippet
Det er kendt sag i alt socialt bistandsarbejde,
at kontaktbrud er en betydelig ulempe
ikke blot for klienten, men også for sagsbehandlerne,
og at kontaktbrud, udover de
skader og ulemper, de påfører klienten, også
giver en dårlig udnyttelse af de ressourcer -
personelle og økonomiske - der står til rådighed
i det sociale bistandsarbejde.
Indledningsvis onsker udvalget at slå fast,
at kon taktbrud er en uundgåelig følge af den
74
organisatoriske opbygning og de visitationsregler,
der i dag galder i kriminalforsorgen.
Visitation til fuldbyrdelsesanstalterne finder
sted på grundlag af:
1) alder
2) dommens længde
3) kriminel fortid og forhold under
tidligere strafudståelse
4) sikkerhedshensyn
5) den dømtes geografiske tilhørsforhold
6) de aktuelle pladsforhold i anstalterne
7) beskæftigelse og uddannelse, se i øvrigt
direktoratet for kriminalforsorgens cirkulære
af 21. juni 1973 om fordeling
m. v.
Visitationen til kriminalforsorgens afdelinger
finder sted på grundlag af klientens
geografiske tilhørsforhold, idet der dog i københavnsområdet
og til en vis grad i de
større provinsafdelinger viskeres på grundlag
af:
1) sanktionens art
2) vilkårenes indhold.
I det storkøbenhavnske område har denne
specialisering givet sig udtryk i 7 funktionsopdelte
afdelinger. Hensigten bag denne
funktionsopdeling har været at tilvejebringe
afdelinger med specialviden eller med særligt
lavt sagstal pr. medarbejder af hensyn til
indsatsens intensitet over for særlige grupper
af klienter.
Som påpeget i notatet om kontaktbrud og
ressourcespild i kriminalforsorgen (bind II,
p. 7 ff) indebærer begge visitationssystemer,
at en klient med en moderat kriminel
karriere, praktisk taget undtagelsesfrit kommer
i forbindelse med et antal kriminalforsorgsenheder.
Et eksempel fra undersøgelsen
skal gengives her. En 23-årig mand, som er i
tilsyn for tredje gang, har været i kontakt
med CK 5, CK 1, CK 8, CK 6, statsfængslet
ved Nr. Snede og CK 3. Havde den pågældende
klient fået sin første ubetingede dom
en smule før, havde han også været i tilsyn
under CK 4.
Undersøgelsen af kontaktbrud og ressourcespild
omfatter alle klienter i alderen
21-25 år på en given dato i CK 3. Et af formålene
med undersøgelsen er at klarlægge,