Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

og fængselsvæsenet, hvori det hedder »i en
række tilfælde vil det være hensigtsmæssigt,
at en privat person fungerer som »tilsynsførende«,
dog næppe med funktioner som svarer
til dem, en privat tilsynsførende har efter
den nuværende ordning, men snarere som en
»kontaktmand« med en mindre officiel status«.
(Betænkning nr. 631/1972, p. 37).
Der er efter udvalgets opfattelse to årsager
til, at man bør bevare det læge element i
kriminalforsorgen.
For det første er det af afgørende betydning
for kriminalforsorgen, at man bevarer
og udbygger den brede berøringsflade over
for dele af befolkningen, som den nuværende
tilsynsførende-ordning udgør.
For det andet formoder man, at en intensiv
kontakt inden for en fysisk overkommelig
afstand vil bidrage væsentligt til den positive
motivation, som også sagsbehandleren
skal arbejde videre på.
Til forskel fra kriminalforsorgsudvalget,
der foreslog, at de tilsynsførende skulle rekrutteres
blandt personer med tilknytning til
socialt og pædagogisk arbejde, foreslår udvalget,
at man i højere grad rekrutterer uden
hensyn til professionelle socialpædagogiske
forudsætninger. I og med at det egentlige bistands-
og hjælpearbejde overlades til et
samarbejde mellem klienten, kriminalforsorgens
sagsbehandler og sagsbehandlerne i de
primærkommunale social- og sundhedsforvaltninger,
vil der ikke være udpræget
behov for en social og pædagogisk indsats i
snæver forstand. Udvalget er derimod af den
opfattelse, at der er et betydeligt behov for
tilknytning til et menneske, der bor i umiddelbar
nærhed af klienten. De ændringer,
som følger af den øgede professionalisme i
forsorgsarbejdet og det forhold, at den tilsynsførende
ikke længere har retlige beføjelser
(indberetning i forbindelse med vilkårsovertrædelse,
udtalelse om tilsynsforløb
m. v.) gør, at udvalget må anbefale, at kontaktmændene
rekrutteres blandt en bredere
sammensat gruppe, end den man hidtil i sin
rekruttering har sigtet på.
Man finder at måtte stille to krav til de
fremtidige kontaktmænd. For det første skal
de bo i umiddelbar nærhed af klienten. For
det andet skal de i almindelighed være ønsket
eller accepteret af klienten. Man peger
på, at man med fordel kan rekruttere kontaktmænd
blandt tidligere og nuværende ar-
bejdskammerater og arbejdsledere, jfr. herved
også de bestræbelser, der for tiden udfoldes
for et øget samarbejde mellem arbejdsmarkedets
parter og kriminalforsorgen.
Kontaktmændenes vigtigste opgave bør
være at yde klienten en almen medmenneskelig
støtte. Det er derfor vigtigt, at der for klienten
er en let og naturlig mulighed for at få
forbindelse med kontaktmanden også på
tidspunkter, hvor afdelingens sagsbehandlere
ikke er at træffe.
Kontaktmandens opgaver i forhold til den
enkelte klient vil naturligvis bero på klientens
individuelle behov og vil nok også i
nogen grad afhænge af kontaktmandens personlighedsmæssige
forudsætninger. Som eksempel
kan nævnes den kontaktfattige klient,
der har behov for på lige fod at drøfte
sine problemer med et andet menneske - for
derigennem måske at opnå en sikkerhed i et
kontaktforhold på en sådan måde, at han
drister sig til at udbygge kontakter.
Et særligt behov for støtte forekommer
hos mange klienter i forbindelse med tilpasningen
til arbejdsforhold. 1 disse tilfælde vil
en kontaktmand blandt arbejdskammerater,
tillidsmænd el. lign., kunne være til uvurderlig
hjælp. Der tænkes navnlig på situationer,
hvor der på en arbejdsplads opstår små divergenser,
der af klienten opleves som så
store, at han uden videre opgiver et måske i
øvrigt godt arbejdsforhold.
Mange socialarbejdere kender disse situationer
og ved, at de ofte kan afklares, hvis
man har held til i rette tid at få drøftet dem
igennem med klienten. I almindelighed er
afstanden til socialarbejderen imidlertid så
stor, at arbejdsforholdet kan være ophørt,
før der er mulighed for at gribe ind. En kontaktmand
på arbejdspladsen vil her have
muligheder for at tage problemerne op i tide.
Det er ofte fremført, at der er klienter, der
har svært ved at møde rettidigt på arbejde,
og også her kan kontaktmanden naturligvis
yde bistand gennem etablering af afhentningsordninger
m. v. Det bør dog bemærkes,
at det forhold, at en klient har svært ved at
møde til tiden eller overhovedet møde, ofte
er begrundet i en latent frygt for at komme
på arbejde, og det må derfor i disse tilfælde
være kontaktmandens opgave at søge afdækket
de egentlige problemer.
Et andet - tilfældigt valgt - eksempel er
alkoholisten, der i perioder har behov for en
73