Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

etablering ikke bor kunne forhindre, at de afdelinger, der ikke er placeret i forbindelse med amternes socialcentre, flyttes. 5.2.4.1. Udflytning af centralkontoret i Kobenhavn Centralkontoret i København dækker i dag Københavns kommune med i alt 10 socialkontordistrikter og yderligere 21 kommunale socialog sundhedsforvaltninger. Afdelingerne er funktionsopdelte, således at CK 1 varetager tilsynet med betinget dømte uden alkoholvilkår eller narkobehandlingsvilkår, CK 3 varetager tilsynet med prøveløsladte, CK 4 varetager tilsynet med visse prøveløsladte unge, CK 5 foretager personundersøgelser, CK 6 varetager tilsynet med betinget dømte med vilkår om alkoholistbehandling, CK 8 varetager tilsynet med lovovertrædere, der har vilkår om narkotikabehandling. Endelig foretager CK 7 opsøgende socialt arbejde på Vesterbro og Nørrebro. Udvalget finder, at der bør ske en ændring af funktionsopdelingen, og at denne ændring bør gennemføres, uanset om udvalgets forslag om ophævelse af de formelle særvilkår gennemføres. Principperne om nærhed og kontinuitet nødvendiggør en nedlæggelse af de funktionsopdelte afdelinger, idet funktionsopdelingen medfører en lang række kontaktbrud mellem klient og medarbejder. Udvalget finder endvidere, at en ophævelse af funktionsopdelingen er en nødvendig forudsætning for et tættere samarbejde med socialforvaltningerne, respektive socialkontorerne Københavns kommune, og man skal derfor foreslå, at der snarest muligt tages skridt til en nedlæggelse af de funktionsopdelte afdelinger og en udflytning dels af afdelingskontorerne, dels af medarbejderne. Udvalget har ikke forsøgt at udarbejde et forslag til udflytning og afdelingsinddeling for det storkøbenhavnske område, idet dette spørgsmål behandles i en arbejdsgruppe under direktoratet for kriminalforsorgen, men man skal pege på, at undersøgelsen af klienter under centralkontoret i København og deres bopæl (bind II, bilag 2) kan danne udgangspunkt for sådanne overvejelser. Også for det storkøbenhavnske område 72 finder udvalget det meget væsentligt, at de enkelte sagsbehandlere kommer til at arbejde i så tæt kontakt med de enkelte socialog sundhedsforvaltninger (socialkontorer) som muligt. 5.2.5. Kontaktmænd Som omtalt oven for anbefaler udvalget en styrkelse af professionalismen i forsorgsarbejdet i kriminalforsorgen. Udvalget er af den opfattelse, at det sociale bistandsarbejde bør udføres af socialrådgiveruddannede eller andre sagsbehandlere med tilsvarende indsigt i sociale anliggender. Disse bør have en fast tilknytning til kriminalforsorgen. Dette betyder, at den hidtil gældende ordning, hvorefter en del af kriminalforsorgens klientel er undergivet et såkaldt kontortilsyn, dvs. at den pågældende klient som tilsynsførende har en sagsbehandler under kriminalforsorgen, udvides til at gælde samtlige, der er under tilsyn af kriminalforsorgen. Ved rekruttering af de tilsynsførende har man hidtil lagt vægt på »at rekruttere de honorarlønnede tilsynsførende blandt personer, som i kraft af deres uddannelse eller erhverv har tilknytning til socialt eller pædagogisk arbejde, og hermed forudsætninger for at gøre fyldest i selskabets tilsynsarbejde« (Dansk forsorgsselskabs ansøgning af 13. marts 1967 til justitsministeriet om bevilling til forhøjelse af bl. a. tilsynshonorarerne). 1 kirminalforsorgsudvalgets betænkning om rekruttering og instruktion af honorarlønnede tilsynsførende (betænkning nr. 563/1970) udtales det »at den aktuelle rekrutteringsopgave primært angår personer, der i kraft af uddannelse eller tidligere beskæftigelse har særlige forudsætninger for tilsynsarbejdet«. (Betænkning 563/1970, p. 8). Ved disse særlige forudsætninger forstår udvalget en baggrund som den, der er beskrevet i selskabets skrivelse til justitsministeriet. Udvalget finder som omtalt ovenfor, at det egentlige sociale bistandsarbejde bør varetages af fastansatte sagsbehandlere. Endvidere finder udvalget, at det læge element i kriminalforsorgen bør bevares. Man kan helt tilslutte sig betænkning afgivet af arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige fordeling af arbejdsopgaverne på kriminalforsorgens område mellem Dansk forsorgsselskab
og fængselsvæsenet, hvori det hedder »i en række tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at en privat person fungerer som »tilsynsførende«, dog næppe med funktioner som svarer til dem, en privat tilsynsførende har efter den nuværende ordning, men snarere som en »kontaktmand« med en mindre officiel status«. (Betænkning nr. 631/1972, p. 37). Der er efter udvalgets opfattelse to årsager til, at man bør bevare det læge element i kriminalforsorgen. For det første er det af afgørende betydning for kriminalforsorgen, at man bevarer og udbygger den brede berøringsflade over for dele af befolkningen, som den nuværende tilsynsførende-ordning udgør. For det andet formoder man, at en intensiv kontakt inden for en fysisk overkommelig afstand vil bidrage væsentligt til den positive motivation, som også sagsbehandleren skal arbejde videre på. Til forskel fra kriminalforsorgsudvalget, der foreslog, at de tilsynsførende skulle rekrutteres blandt personer med tilknytning til socialt og pædagogisk arbejde, foreslår udvalget, at man i højere grad rekrutterer uden hensyn til professionelle socialpædagogiske forudsætninger. I og med at det egentlige bistands- og hjælpearbejde overlades til et samarbejde mellem klienten, kriminalforsorgens sagsbehandler og sagsbehandlerne i de primærkommunale socialog sundhedsforvaltninger, vil der ikke være udpræget behov for en social og pædagogisk indsats i snæver forstand. Udvalget er derimod af den opfattelse, at der er et betydeligt behov for tilknytning til et menneske, der bor i umiddelbar nærhed af klienten. De ændringer, som følger af den øgede professionalisme i forsorgsarbejdet og det forhold, at den tilsynsførende ikke længere har retlige beføjelser (indberetning i forbindelse med vilkårsovertrædelse, udtalelse om tilsynsforløb m. v.) gør, at udvalget må anbefale, at kontaktmændene rekrutteres blandt en bredere sammensat gruppe, end den man hidtil i sin rekruttering har sigtet på. Man finder at måtte stille to krav til de fremtidige kontaktmænd. For det første skal de bo i umiddelbar nærhed af klienten. For det andet skal de i almindelighed være ønsket eller accepteret af klienten. Man peger på, at man med fordel kan rekruttere kontaktmænd blandt tidligere og nuværende arbejdskammerater og arbejdsledere, jfr. herved også de bestræbelser, der for tiden udfoldes for et øget samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og kriminalforsorgen. Kontaktmændenes vigtigste opgave bør være at yde klienten en almen medmenneskelig støtte. Det er derfor vigtigt, at der for klienten er en let og naturlig mulighed for at få forbindelse med kontaktmanden også på tidspunkter, hvor afdelingens sagsbehandlere ikke er at træffe. Kontaktmandens opgaver i forhold til den enkelte klient vil naturligvis bero på klientens individuelle behov og vil nok også i nogen grad afhænge af kontaktmandens personlighedsmæssige forudsætninger. Som eksempel kan nævnes den kontaktfattige klient, der har behov for på lige fod at drøfte sine problemer med et andet menneske - for derigennem måske at opnå en sikkerhed i et kontaktforhold på en sådan måde, at han drister sig til at udbygge kontakter. Et særligt behov for støtte forekommer hos mange klienter i forbindelse med tilpasningen til arbejdsforhold. 1 disse tilfælde vil en kontaktmand blandt arbejdskammerater, tillidsmænd el. lign., kunne være til uvurderlig hjælp. Der tænkes navnlig på situationer, hvor der på en arbejdsplads opstår små divergenser, der af klienten opleves som så store, at han uden videre opgiver et måske i øvrigt godt arbejdsforhold. Mange socialarbejdere kender disse situationer og ved, at de ofte kan afklares, hvis man har held til i rette tid at få drøftet dem igennem med klienten. I almindelighed er afstanden til socialarbejderen imidlertid så stor, at arbejdsforholdet kan være ophørt, før der er mulighed for at gribe ind. En kontaktmand på arbejdspladsen vil her have muligheder for at tage problemerne op i tide. Det er ofte fremført, at der er klienter, der har svært ved at møde rettidigt på arbejde, og også her kan kontaktmanden naturligvis yde bistand gennem etablering af afhentningsordninger m. v. Det bør dog bemærkes, at det forhold, at en klient har svært ved at møde til tiden eller overhovedet møde, ofte er begrundet i en latent frygt for at komme på arbejde, og det må derfor i disse tilfælde være kontaktmandens opgave at søge afdækket de egentlige problemer. Et andet - tilfældigt valgt - eksempel er alkoholisten, der i perioder har behov for en 73
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22: 2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24: Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26: ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28: Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30: dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32: område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33: indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37: 3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41: Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43: 3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45: indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47: 3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50: Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52: Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53: II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57: 1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59: l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61: løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63: 5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65: en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67: har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69: a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71: skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 74 and 75: særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77: en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79: 5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81: ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84: 6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86: af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88: 6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90: fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92: styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94: 7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96: mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98: ning, er der dog som oftest så sn
Page 99: nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103: problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105: arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107: telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110: 8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112: straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114: stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124:
undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126:
linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128:
9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130:
være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132:
9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134:
obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136:
med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138:
delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140:
fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142:
inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144:
en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145:
domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149:
10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151:
træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153:
uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155:
udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157:
entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159:
der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161:
skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163:
tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165:
38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167:
at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169:
sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171:
handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173:
for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175:
ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177:
1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181:
I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183:
sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185:
mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187:
halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189:
egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190:
minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194:
etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196:
12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198:
gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200:
leise til politiet umiddelbart før
Page 201:
hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206:
13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?