Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
et herfor, indstilles han - i samarbejde med<br />
en læge - til revalidering. Klienten vejledes<br />
og hjælpes til at opnå den bedst mulige boligmæssige<br />
situation, og der etableres om<br />
fornødent kontakt til socialkontoret med<br />
henblik på økonomisk hjælp. Når et tillidsforhold<br />
er opbygget støttes klienten aktivt i<br />
sine bestræbelser for at genopbygge sine private,<br />
personlige relationer, f. eks. ved mægling<br />
mellem familiemedlemmer.<br />
<strong>Kriminalforsorg</strong>ens økonomiske muligheder<br />
for at yde forsorgsmæssig hjælp er begrænset,<br />
men der stiles i arbejdet mod et udbygget<br />
samarbejde mellem kommunerne og<br />
kriminalforsorgens afdelinger, således at det<br />
kriminelle klientel kan sikres samme behandling<br />
som andre borgere.<br />
Hvis klienten ønsker det, og det i øvrigt<br />
skønnes hensigtsmæssigt, etableres der kontakt<br />
med en af kriminalforsorgens institutioner<br />
med henblik på anbringelse her.<br />
Udover arbejdet med personundersøgelser,<br />
tilsyn og det dertil knyttede forsorgsarbejde<br />
deltager man i videst muligt omfang i<br />
retsbehandlingen af de sager, hvori afdelingen<br />
har udfærdiget personundersøgelse.<br />
Det tilstræbes, at tilsynskontakten oprettes<br />
omgående efter domfældelsen for at klarlægge<br />
sociale problemer. Forsorgsmedarbejderens<br />
opgaver i forhold til varetægtsfængs-<br />
1ede er beskrevet oven for p. 57 f. I en<br />
række tilfælde, men langt fra alle, etableres<br />
der en forsorgsmæssig kontakt allerede før<br />
domfældelse - normalt i for<strong>bind</strong>else med udfærdigelsen<br />
af personundersøgelse.<br />
<strong>Kriminalforsorg</strong>ens frie institutioner,<br />
nemlig 4 ungdomspensioner, 1 specialarbejderskole,<br />
1 optagelseshjem og 4 institutioner,<br />
der overvejende er beregnet for stofbrugere,<br />
løser forsorgsmæssige opgaver i lighed<br />
med afdelingerne. For så vidt angår ungdomspensionerne<br />
er hovedreglen den, at klienterne<br />
er i tilsyn i den pågældende institution,<br />
således at institutionen udover det socialpædagogiske<br />
arbejde også varetager tilsyns- og<br />
forsorgsmæssige opgaver.<br />
4.1.4. Samvirket mellem de forskellige dele<br />
af forsorgsarbejdet i kriminalforsorgen<br />
Straffelovsændringerne siden 1960 har<br />
bl. a. været karakteriseret af, at man i stigende<br />
grad har kombineret fuldbyrdelse af<br />
frihedsstraf med efterfølgende kriminalfor-<br />
sorg i frihed. Dels indførtes i 1961 reglerne<br />
om kombinationsdomme i straffelovens §<br />
58, dels medførte straffelovsændringen i<br />
1965 en meget betydelig stigning i antallet af<br />
prøveløsladelser i medfør af straffelovens §<br />
38, ligesom der i straffelovens § 35, stk. 2 og<br />
§ 36 blev indført regler om udgang til forskellige<br />
formål.<br />
Indtil 1973 var den organisatoriske ordning<br />
for så vidt angår sanktionsfuldbyrdelse<br />
således, at direktoratet for fængselsvæsenet<br />
var ansvarlig for gennemførelsen af alle<br />
strafferetlige sanktioner. Dog bestod der i<br />
forholdet mellem direktoratet og det daværende<br />
private Dansk forsorgsselskab et delegationsforhold,<br />
hvorefter Dansk forsorgsselskab<br />
var bemyndiget til at varetage den overvejende<br />
del af kriminalforsorgen i frihed.<br />
Bl. a. på baggrund af den stigende anvendelse<br />
af kombinationen institutionsmæssig<br />
kriminalforsorg og kriminalforsorg i frihed<br />
forekom denne struktur uhensigtsmæssig.<br />
En arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige<br />
fordeling af arbejdsopgaverne på kriminalforsorgens<br />
område mellem Dansk forsorgsselskab<br />
og fængselsvæsenet (betænkning nr.<br />
631/1972) anbefalede, at de arbejdsopgaver,<br />
der hidtil var blevet varetaget af Dansk<br />
forsorgsselskab nu overførtes til direktoratet<br />
for fængselsvæsenet, der således ville<br />
komme til at udgøre en enhedsstyrelse for<br />
den samlede kriminalforsorg. Ved lov nr.<br />
114 af 28. februar 1973 om statens overtagelse<br />
af tilsynet med betinget dømte m. v..<br />
blev den foreslåede enhedskriminalforsorg<br />
etableret.<br />
Den tidligere organisatoriske struktur<br />
med forsorgsselskabets stilling som en relativt<br />
selvstændig, privat organisation havde<br />
ført til udformning af særlige regler vedrørende<br />
samarbejdet mellem de løsladende anstalter<br />
(dvs. anstalternes forsorgsafdelinger)<br />
og den forsorgsselskabsafdeling, der skulle<br />
overtage tilsynet. Disse regler medførte i vidt<br />
omfang en dobbelt administration, bl. a. i<br />
sager om vilkårsovertrædelser, hvilket jævnligt<br />
forsinkede behandlingen af de pågældende<br />
sager. Strukturændringen pr. 1. april<br />
1973 gjorde det muligt at ændre disse regler,<br />
hvilket skete ved justitsministeriets cirkulære<br />
af 27. september 1973 om varetagelse<br />
af tilsynet med prøveløsladte.<br />
Herved gennemførtes den ordning, at tilsynsmyndigheden<br />
vedrørende personer, der<br />
59
Change language