Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Familiebehandling tillægges stor betydning,<br />
men de tidsmæssige muligheder for at tage<br />
familiesituationen op er meget ugunstige. En<br />
familierettet indsats gennemføres i øjeblikket<br />
kun i yderst begrænset omfang.<br />
I for<strong>bind</strong>else med løsning af sociale problemer<br />
er der mulighed for at give de indsatte<br />
udgang, de såkaldte forsorgsudgange,<br />
til foretagelse af indkøb eller fremskaffelse<br />
af ophold eller arbejde i for<strong>bind</strong>else med løsladelsen<br />
og kontakt med tilsynsafdelingen. I<br />
1974 blev der givet i alt 2.086 tilladelser til<br />
udgang af denne art.<br />
4.1.1.3.3. Løsladelsesfasen<br />
Forud for løsladelsen intensiveres kontakten<br />
med den indsatte med det formål at<br />
drøfte dennes planer for tiden efter prøveløsladelsen.<br />
Der gøres status over de i anstaltsperioden<br />
opnåede resultater, og man gennemgår<br />
den indsattes situation - arbejdsmæssigt,<br />
boligmæssigt, beklædningsmæssigt,<br />
økonomiske osv. I visse tilfælde vil der i for<strong>bind</strong>else<br />
med selve løsladelsen være opgaver<br />
for forsorgsmedarbejderen i relation til fremskaffelse<br />
af arbejde, bolig, formidling af kontakt<br />
med andre sociale myndigheder m. v.<br />
Forsorgsmedarbejderen afgiver, efter indgående<br />
drøftelser med den indsatte og efter<br />
forhandling med den pågældende afdeling<br />
under kriminalforsorgen, indstilling om vilkår<br />
for prøveløsladelsen. En væsentlig bestanddel<br />
af forberedelsen af prøveløsladelsessituationen<br />
er derfor formidling af kontakt<br />
til kriminalforsorgens afdelinger. Man<br />
tilstræber, at den indsatte forud for prøveløsladelsen<br />
har haft mulighed for at lære den<br />
fremtidige tilsynsførende at kende, og at det<br />
i hvert fald er sikret, at den indsatte er fuldt<br />
ud orienteret om tilsynets indhold og muligheder<br />
og om de for prøveløsladelser fastsatte<br />
vilkår og deres indhold og betydning. I <strong>bind</strong><br />
II, p. 75ff. findes en beskrivelse af forsorgsarbejdet<br />
i 4 anstalter.<br />
4.1.2. Forsorgsarbejdets gennemførelse<br />
i arresthusene<br />
De formelle retningslinier for forsorgsarbejdet<br />
i arresthusene er fastsat i en cirkulærskrivelse<br />
af 1. juni 1955 til de under Dansk<br />
forsorgsselskab oprettede afdelinger vedrørende<br />
selskabets virksomhed. Det fremgår<br />
heraf, at »hvis arresthusets størrelse ikke<br />
nødvendiggør en særlig ordning, vil der til<br />
hvert arresthus være knyttet en repræsentant<br />
for Dansk forsorgsselskab. Såfremt arrestforvareren<br />
ønsker at være repræsentant for<br />
selskabet, er han selskabets stedlige repræsentant<br />
i alle spørgsmål vedrørende forsorgsarbejdet,<br />
for de i arresthuset hensiddende<br />
fanger«. Det hedder videre »Som selskabets<br />
repræsentant udfører arrestforvareren forsorgsarbejdet<br />
i samarbejde med den lokalafdeling<br />
af Dansk forsorgsselskab i hvis område<br />
arresthuset er beliggende«. (Cirkulærer<br />
og instrukser for Dansk forsorgsselskabs afdelinger<br />
og institutioner 1951-1965, p.<br />
15-25).<br />
Den information, de indsatte modtager<br />
om muligheden for forsorgsmæssig bistand,<br />
varierer fra arresthus til arresthus og er præget<br />
af den måde, samarbejdet mellem de enkelte<br />
afdelinger og arresthusene er organiseret<br />
på. Arresthusundersøgelsen (kriminalforsorgen,<br />
forskningsgruppen, forskningsrapport<br />
nr. 2) viste, at kun i et udsnit af de undersøgte<br />
arresthuse, og oftest kun over for<br />
varetægtsfanger, foregik der en systematisk<br />
mundtlig eller skriftlig præsentation af hjælpemulighederne.<br />
I et mindre antal arresthuse<br />
informerer arrestforvareren alle nyankomne<br />
om mulighederne for hjælp. Hovedreglen er<br />
den, at hvor der gives en repræsentation af<br />
hjælpemuligheder til alle indsatte eller grupper<br />
af indsatte, finder dette sted ved en forsorgsmedarbejders<br />
samtale med klienterne.<br />
I de fleste af de undersøgte arresthuse er<br />
det i praksis opsynspersonalet, som først bliver<br />
opmærksom på eller gjort bekendt med,<br />
at en indsat har forsorgsmæssige problemer.<br />
Hvis den indsatte ikke ligefrem anmoder om<br />
en samtale med arrestforvareren om forsorgsmæssige<br />
problemer, bliver det således i<br />
mange tilfælde arrestpersonalet, som efter en<br />
vurdering af problemernes omfang henviser<br />
til arrestforvareren. I enkelte arresthuse er<br />
det således, at personalet deltager i forsorgsarbejdet,<br />
enten ved at arbejdet delegeres til<br />
personalet, eller ved at medlemmer af personalet<br />
påtager sig nogle opgaver. I de fleste<br />
arresthuse er det således, at personalet ikke<br />
selv deltager direkte i forsorgsarbejdet.<br />
Det er ikke i alle arresthuse, at medarbejdere<br />
fra den lokale afdeling af kriminalforsorgen<br />
systematisk opsøger alle nyankomne.<br />
Praksis er meget forskellig fra arresthus til<br />
arresthus.<br />
57
Change language