Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4. kapitel<br />
Beskrivelse af forsorgsarbejdet for<br />
kriminalforsorgens klienter<br />
4.1. Forsorgsarbejdets gennemførelse<br />
i anstalter, arresthuse og kriminalforsorgens<br />
afdelinger og institutioner<br />
4.1.1. Forsorgsarbejdets gennemførelse<br />
i anstalterne<br />
I samtlige 12 anstalter, hvor der fuldbyrdes<br />
frihedsstraf, og i Københavns fængsler,<br />
findes et forsorgskontor, der forestås af en<br />
forsorgsleder. Til det enkelte kontor er knyttet<br />
et antal forsorgsmedarbejdere (forsorgsassistenter,<br />
forsorgsfuldmægtige), praktikanter,<br />
civile værnepligtige samt anstaltens psykiatriske<br />
konsulent.<br />
Forsorgsmedarbejderens opgave består i<br />
at yde den indsatte bistand til afhjælpning af<br />
de sociale følger af frihedsberøvelsen og at<br />
søge at forbedre den indsattes muligheder -<br />
f. eks. gennem en revalideringsindsats — for<br />
efter afsoningsperioden at klare sig inden for<br />
legale rammer. Udover at yde rådgivning til<br />
de indsatte i økonomiske, sociale og personlige<br />
spørgsmål, afgiver forsorgsmedarbejderne<br />
indstilling vedrørende retlige spørgsmål,<br />
f. eks. prøveløsladelse.<br />
4.1.1.1. Samarbejdet mellem personalegrupper<br />
Under anstaltopholdet kommer den indsatte<br />
i berøring med flere forskellige personalegrupper.<br />
Ikke mindst afdelingspersonalet<br />
og personalet på værkstederne omgås de<br />
indsatte mange timer dagligt og har derfor<br />
ganske særlige betingelser for at lære dem at<br />
kende. En rimelig forsorgsmæssig indsats må<br />
følgelig forudsætte et nært samarbejde mel-<br />
lem forsorgsmedarbejderne og de øvrige personalegrupper.<br />
Dette samarbejde foregår<br />
dels struktureret gennem forsorgssektorens<br />
repræsentation i funktionærmøder, afdelingsråd<br />
o. lign., dels i form af uformelle<br />
drøftelser af den enkelte indsattes forhold.<br />
Da anstaltsopholdet imidlertid kun er en fase<br />
i et forløb, og da den indsatte selvsagt indgår<br />
i andre sociale sammenhænge end fængslets,<br />
må forsorgsmedarbejderne tidligt optage<br />
kontakt med medarbejderne inden for kriminalforsorgen<br />
i frihed med henblik på at<br />
drøfte mere langsigtede planer, ligesom der i<br />
en række tilfælde må samarbejdes med det<br />
almindelige sociale system, arbejdsformidling<br />
m. v.<br />
4.1.1:2. Forsorgsmedarbejderens<br />
arbejdsmetodik<br />
Forsorgsmedarbejderen tager i sin arbejdsmetodik<br />
udgangspunkt i det forhold, at<br />
den indsatte - også i anstaltsituationen - har<br />
ansvaret for sin egen tilværelse. Det understreges<br />
over for den indsatte, at social bistand<br />
er et tilbud. Det påhviler dog forsorgsmedarbejderen<br />
at forsøge at bibringe den<br />
indsatte forståelse for den særlige situation<br />
og at motivere ham til at modtage et socialt<br />
bistandstilbud, når der skønnes at være<br />
behov derfor. Arbejdet med at søge klienterne<br />
motiveret udføres ligledes i samarbejde<br />
med de øvrige personalegrupper.<br />
4.1.1.3. Forsorgsarbejdet under<br />
anstaltsopholdet<br />
Forsorgsarbejdet i anstalten kan opdeles i<br />
3 faser:<br />
55
Change language