Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Anstalternes organisation<br />
løsladelse på prøve og andre væsentlige<br />
spørgsmål. Antallet af råd ved de enkelte anstalter<br />
er afhængig af anstalternes struktur.<br />
Rådene har alene indstillingsret til anstaltslederen,<br />
der har den besluttende myndighed<br />
eller foretager endelig indstilling til direktoratet<br />
for kriminalforsorgen i de tilfælde,<br />
hvor han ikke har den besluttende myndighed.<br />
Anstalterne dækker ikke geografiske områder<br />
(f. eks. amter, politikredse eller kommuner)<br />
, men modtager indsatte fra hele<br />
landet. Hovedfordelingskriteriet vedrører<br />
spørgsmålet, om den indsatte skal udstå frihedsstraf<br />
i åben eller lukket anstalt. I øvrigt<br />
tages der hensyn til sådanne forhold som<br />
den domfældtes alder, kriminelle fortid,<br />
straffens længde m. v., se i øvrigt justitsministeriets<br />
cirkulære af 29. juni 1973 om fordeling<br />
mellem statsfængsler af mænd, der er<br />
idømt fængselsstraf.<br />
j. /.3.2. Arrestsektorens organisation<br />
Der findes i Danmark 50 arresthuse.<br />
Disse bestyres på lokalt plan af politimesteren<br />
i den politikreds, i hvilken arresthuset<br />
eller arresthusene er beliggende. Politimesteren<br />
er arrestinspektør, dvs. han fører tilsyn<br />
med arresthuset eller husene i sin politikreds<br />
og udøver forskellige beføjelser vedrørende<br />
behandlingen af de indsatte, aflæggelse af<br />
regnskab for arresthusets bevillingskonti og<br />
varetager for<strong>bind</strong>elsen med fængselsvæsenets<br />
centralstyrelse. I Törshavn på Færøerne<br />
er indrettet et arresthus, ligesom politimesteren<br />
i Grønland i henhold til kap. 7, § 7 i den<br />
grønlandske retsplejelov bestyrer kriminalforsorgens<br />
institutioner i Grønland, herunder<br />
de institutioner som huser tilbageholdte<br />
(i.e. varetægtsfanger). Ordningen af den lokale<br />
bestyrelse i Grønland er speciel og i<br />
den følgende beskrivelse udelades de organisatoriske<br />
forhold omkring kriminalforsorgen<br />
i Grønland.<br />
Den 1. april 1943 oprettedes i direktoratet<br />
for fængselsvæsenet et særskilt kontor for<br />
arrestvæsenet. Det særlige arrestkontor blev<br />
afviklet i 1950, men stillingen som fængselsinspektør<br />
for arrestvæsenet opretholdtes i<br />
direktoratet. (Se i øvrigt redegørelse i 5. betænkning<br />
fra forvaltningskommissionen af<br />
1946, p. 123, 130-132 og 157-158). Efter<br />
1. januar 1973 er overbestyrelsen af arrestvæsenet<br />
ikke længere henlagt til en særlig<br />
overordnet stilling i direktoratet for fængselsvæsenet.<br />
Sager vedrørende arrestvæsenet<br />
ekspederes gennem de respektive ekspeditionskontorer<br />
m. v. Arresthusene dækker normalt<br />
en politikreds, idet Københavns fængsler<br />
dækker politikredsene i Københavns og<br />
Frederiksberg kommuner samt Københavns<br />
amt. 43 af 54 politimestre er arrestinspektører,<br />
således at 1 politimester bestyrer 3 arresthuse,<br />
6 politimestre bestyrer hver 2 arresthuse<br />
og 35 politimestre hver bestyrer 1<br />
arresthus. Hertil kommer Færøerne.<br />
3.1.4. <strong>Kriminalforsorg</strong>ens afdelinger<br />
og institutioner<br />
Inden for den frie kriminalforsorg varetages<br />
tilsynet med betinget dømte, prøveløsladte<br />
m. fl. af afdelingerne og endvidere<br />
drives der inden for den frie kriminalforsorg<br />
en række institutioner.<br />
3.1.4.1. <strong>Kriminalforsorg</strong>ens afdelinger<br />
Afdelingerne varetager tilsynet og hjælpearbejdet<br />
i forhold til personer, der er underkastet<br />
tilsyn af kriminalforsorgen enten i for-<br />
43
Change language