Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

område, vil gøre det ubetænkeligt at ophæve
det hidtidige grundlag i form af sanktionsbelagte
særvilkår, jfr. dog herved udvalgets
forslag til ny § 265, stk. 2, for så vidt angår
det hidtidige samkvemsvilkår i medfør af §
57, stk. l,nr. 1).
Det fremgår af bemærkningerne til straffelovens
§ 56, at tilsyn efter udvalgets forslag
ikke er et vilkår for betinget dom. Bestemmelsen
i § 57 om tilsyn foreslås affattet
i overensstemmelse hermed.
I stk. 2 foreslås bemyndigelsesbestemmelsen
opretholdt.
Ad straffelovens § 59
Efter udvalgets opfattelse er den nuværende
specielle bestemmelse i straffelovens §
59, stk. 1, omfattet af den generelle bemyndigelsesbestemmelse
i straffelovens § 57, stk.
2, og foreslås derfor ophævet som overflødig.
Forslaget til nyt stk. 1 er affattet under
hensyn til udvalgets forslag, hvorefter tilsyn
ikke er et vilkår for betinget dom. Forslaget
indebærer ingen ændring med hensyn til
kompetencen vedrørende ophævelse af tilsyn.
De øvrige ændringer er af redaktionel ka-
rakter.
Ad straffelovens § 60
Paragraffens ophævelse er en konsekvens
af det ad straffelovens § 56 og § 57 anførte.
Ad straffelovens § 61
Den ændrede formulering af stk. 2, punkt
1) er en konsekvens af udvalgets forslag,
hvorefter tilsyn ikke er et vilkår for betinget
dom.
Ad straffelovens § 61 a
For så vidt angår den ændrede affattelse
henvises til de synspunkter, der er anført ad
§40a.
Ad straffelovens § 265
Udvalget er af den opfattelse, jfr. p. 167 f,
at der fortsat vil være et behov for at kunne
træffe bestemmelse om begrænsninger i den
domfældtes samkvem med bestemte personer
i forbindelse med en prøveløsladelse
eller en betinget dom, og at en regel mest
hensigtsmæssigt som en bestemmelse om tilhold
kan knyttes til den eksisterende § 265.
Ad retsplejelovens § 723
Kompetencen til at anordne foranstaltninger
som omhandlet i lov om børne- og ungdomsforsorg
(fra 1. april 1976 lov om social
bistand) ligger alene hos børne- og ungdomsforsorgsmyndigheden
(fra 1. april
1976: det sociale udvalg), og det er alene
denne myndighed, der afgør foranstaltningens
indhold, ændring og varighed. Udvalget
ønsker ved sit forslag til affattelse af nr.
1), at denne kompetencefordeling klart
kommer til udtryk i loven.
Under hensyntagen til det netop anførte er
betydningen af vilkår om undergivelse af
børne- og ungdomsforsorg alene, at overholder
den unge ikke de forskrifter, som gives
ham af myndigheden, kan dette medføre sagens
genoptagelse for retten i medfør af retsplejelovens
§ 723 a (eller, for så vidt angår
betinget dom, reaktion i medfør af straffelovens
§ 60). Udvalget ønsker, at der i denne
henseende sker en ligestilling af undergivelse
af børne- og ungdomsforsorg med undergivelse
af tilsyn af kriminalforsorgen, således
at den unges manglende samarbejde kan
tages i betragtning ved en eventuel senere
genoptagelse i forbindelse med ny kriminalitet,
jfr. herved straffelovens § 80, der åbner
mulighed herfor.
Anvendelsen af børne- og ungdomsforsorg
som foranstaltning over for en ung må som
hidtil forudsætte, enten at tiltalte på afgørelsestidspunktet
er undergivet børne- og ungdomsforsorg,
eller at der gennem en erklæring
fra myndigheden foreligger sikkerhed
for, at han i tilfælde af tiltalefrafald (eller
betinget dom) inddrages under forsorg.
Den ændrede affattelse af nr. 2) er i hovedsagen
af redaktionel karakter. Også efter
gældende ret er det en tilstrækkelig betingelse
for statsadvokatens kompetence, at tiltalefrafald
betinges af en straffri prøvetid.
Ad retsplejelovens § 723 a
Udvalget ønsker med sit forslag at give
paragraffen en mere overskuelig form.
Om den foreslåede affattelse af paragraffen
skal anføres følgende.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1) er indeholdt
i det nuværende stk. 2, 1. punktum.
31