Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

ende til det hidtidige område dækket af
straffelovens § 57, stk. 1, nr. 1, vedrørende
samkvem. Man foreslår følgende formulering:
Straffelovens § 265, stk. 2.
Retten kan i forbindelse med en betinget
dom, og justitsministeriet kan i forbindelse
med prøveløsladelse eller benådning
give den pågældende tilhold om ikke i
prøvetiden at have forbindelse med bestemte
personer eller grupper af personer
eller indfinde sig på et nærmere afgrænset
geografisk område. Overtrædelse af tilholdet
straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder med hæfte eller
fængsel i indtil 6 måneder.
2.3.13. Behandling af alkoholister
Udvalget finder det særdeles vigtigt, at
der skabes rimelige behandlingsmuligheder
for kriminalforsorgens alkoholskadede klienter
og anbefaler, at behandlingen af disse
klienter i videst muligt omfang overlades til
det almindelige behandlingssystem. Man
konstaterer, at samfundet ikke råder over et
tilstrækkeligt antal og tilstrækkeligt udbyggede
alkoholambulatorier og institutionspladser
til alkoholskadede. Udvalget henstiller,
at kriminalforsorgen - både centralt og
lokalt - meget nøje følger udviklingen med
hensyn til oprettelse af nye og udvidelse af
eksisterende ambulatorier og klart over for
de ansvarlige myndigheder, det vil i første
række sige amtskommunerne, påpeger områder,
hvor kriminalforsorgens klienter helt
eller delvis mangler behandlingsmuligheder.
2.3.14. Behandling af stofbrugere
Udvalget peger på, at der i de senere år er
sat betydelige ressourcer ind over for stofmisbrugsproblemet,
således at der i samfundet
i dag eksisterer et relativt veludbygget
behandlingsapparat over for dette klientel.
Det er udvalgets principielle opfattelse, at
narkotikabehandlingen også af kriminelle
bør foregå i det almindelige sociale systems
regie. En af kontaktudvalget vedrørende
ungdomsnarkomanien og direktoratet for
kriminalforsorgen nedsat arbejdsgruppe har
i april 1975 afgivet indstilling vedrørende
24
samarbejdet mellem behandlingsinstitutionerne
inden for og uden for kriminalforsorgen
med hensyn til behandling af stofbrugere.
Udvalget forventer, at denne indstilling
resulterer i et mere formaliseret og samtidig
stærkt udbygget samarbejde på dette område.
2.3.15. Psykiatrisk behandling af klienter
undergivet kriminalforsorg i frihed
Det er udvalgets principielle opfattelse, at
den nødvendige psykiatriske behandling af
klienter undergivet kriminalforsorg i frihed
bør tilbydes af de almindelige psykiatriske
hospitaler og ambulatorier.
Man konstaterer, at den eksisterende ambulatoriekapacitet
er hojst utilstrækkelig og
ulige fordelt. Udvalget henstiller, at der
tages initiativ til en afdækning af problemets
omfang med henblik på en udbygning og
mere hensigtsmæssig fordeling af behandlingsmulighederne.
Indtil en etablering og udbygning har fundet
sted, bør kriminalforsorgen - som en
klart mindre hensigtsmæssig ordning - opretholde
den nuværende psykiatriske konsulentordning
i nødvendigt omfang.
Det henstilles, at direktoratet for kriminalforsorgen
i samarbejde med indenrigsministeriet
snarest tilvejebringer en smidig henvisningsordning
for så vidt angår kriminalforsorgens
klientel, og at man i øvrigt -
såvel på centralt som lokalt plan - søger tilvejebragt
smidige samarbejdsformer ved forhandlinger
med de nuværende ambulatorier
og psykiatriske hospitaler.
2.3.16. Psykotiske indsatte
I anstalten ved Herstedvester befinder der
sig til stadighed et antal psykotiske indsatte.
Udvalget henstiller, at det almindelige psykiatriske
hospitalssystem overtager behandlingen
af disse patienter.
For så vidt angår psykotiske fængselsdømte
konstaterer udvalget, at hjemlen for
en overførsel til psykiatrisk hospital findes i
straffelovens § 49, stk. 2, at bestemmelsen
blev indført i sommeren 1973, og at den hidtil
ikke er benyttet. Udvalget henstiller, at
der snarest ved forhandlinger på centralt
plan mellem indenrigsministeriet og justits-