Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

Særudtalelse afgivet af rigsadvokat Per Lindegaard jeg kan ikke tiltræde forslaget om ophævelse af sanktionsmuligheden i anledning af vilkårsovertrædelser og de forslag, der er en følge heraf. Der er ikke påberåbt eller forelagt erfaringsmateriale, der viser, at sanktionsmuligheden har en negativ indflydelse på bistandsarbejdet. Som det fremgår af forarbejderne til ændringerne af straffeloven og retsplejeloven i 1961, der ændrede reglerne om betinget dom og indførte anholdelses- og fængslingsadgang i anledning af vilkårsovertrædelser, var det dengang en udbredt anskuelse - der også deltes af praktiske forsorgsmedarbejdere - at en øget mulighed for indgriben ville gavne forsorgsarbejdets effektivitet og skabe større respekt hos klienterne for de tilsynsførendes anvisninger og dermed generelt øge motivationen til at efterleve vilkårene. 1 de senere år har der muligvis dannet sig en anden opfattelse hos dele af det personale, der giver sig af med socialt arbejde, men det strafferetlige regelsystem er ikke egnet til at skifte med, hvad der måske vil vise sig blot at være vekslende ideologiske moder. 1 andre lande, der har regler om probation eller betinget dom med tilsyn, eksisterer der sanktionsmulighed, hvis dommens vilkår eller den tilsynsførendes anvisninger negligeres. Ændring i denne henseende skete ikke ved den revision af reglerne om betingede domme, som blev gennemført i Sverige i 1973, og adgangen til »omhändertagande«, en forholdsregel, der ligger på linie med reglerne i retsplejelovens § 1004 om anholdelse og fængsling i anledning af vilkårsovertrædelse, blev opretholdt. Spørgsmålet om opretholdelse af sanktionsmuligheden synes i betænkningen at 228 være blevet viet en større opmærksomhed end dets praktiske betydning tilsiger. Af bilag 8 fremgår det, at der for perioden 1.4. til 14.9.1974 - knapt Vi år - skete følgende indberetninger med henblik på sanktionering af vilkårsovertrædelser eller anholdelse eller varetægt: Anh. Varetægt Sanktion Betinget dømte 16 6 10 Prøveløsladte 44 21 20 For ingen af de betinget dømte blev der truffet bestemmelse om straf fuldbyrdelse; for 13 af de prøveløsladte blev der truffet bestemmelse om genindsættelse. Det kan således hævdes, at reglerne, således som indberetningspraksis fungerer, ikke har nogen væsentlig praktisk betydning. Når domstole og anklagemyndighed har vist sig lidet tilbøjelige til at træffe bestemmelse om eller påstå fuldbyrdelse af betinget dom ved vilkårsovertrædelser, er det mit indtryk, at det står i for<strong>bind</strong>else med, at indberetning herom i reglen er modtaget på et så sent stadium i tilsynsforløbet, at en fuldbyrdelse ville virke urimelig. Skal sanktionsmuligheden have praktisk betydning, må indskriden ske på et relativt tidligt stadium af tilsynsforløbet, og der må etableres fremgangsmåder, som medfører en hurtig afgørelse af reaktionsspørgsmålet. Der er ikke hermed taget stilling til, om indberetning bør ske og sanktion finde sted i større omfang. Hovedsagen er ikke som anført i betænkningen at straffe social inadækvat adfærd eller at sanktionere uefterrettelighed, men at give den tilsynsførende mulighed for at give sine anvisninger større
vægt ved en henvisning til loven og dommen og risikoen for ubehagelige følger, hvis anvisningerne negligeres. Betydningen af sanktionsadgangen kan således ikke aflæses på den faktiske anvendelse af sanktioner. Når indberetningsiveren har været ringe, kan det i øvrigt have sammenhæng med, at forsorgsmedarbejderne ikke har følt sig overbevist om, at der er givet tilstrækkeligt gode og meningsfulde tilbud, således at klientens negative reaktion er oplevet som undskyldelig. Det er som nævnt muligt, at iværksættelse af sanktioner også fremtidig bør have undtagelsens karakter, men jeg er af den opfattelse, at det vil være urigtigt at ændre loven, således at muligheden for en ændret politik i så henseende afskæres. Hvis de tilbud, der gives, bliver mere hensigtsmæssige og tilsynsperioderne kortere, kan opfattelsen ændre sig. Hvis ressourcer sættes ind på langsigtede behandlingsprogrammer i samarbejde med klienten, men denne under forløbet viser modvilje mod at følge det, kan den tanke melde sig, at det kunne være nyttigt at have midler til at overvinde en kortsigtet modstand. Betænkningen giver da også under pkt. 10.2.2.1. udtryk for den grundholdning, at en bistand, der alene fremtræder som et tilbud, er utilstrækkelig. Men - siges det - klienten motiveres derved, at hans holdning kan sætte sig spor i sanktionsvalget ved ny kriminalitet. Samtidig understreges det, at en skærpelse af praksis ikke tilsigtes, og argumentationen synes således at komme lidt i strid med sig selv. Det er karakteristisk for en stor del af kriminalforsorgens klienter, at de er kortsigtede i deres adfærdsmønster, overdrevet optimistiske med hensyn til deres muligheder for ved egen hjælp at overvinde deres problemer og tilbøjelige til at tilskrive ydre omstændigheder og ikke egne svagheder ansvaret for de vanskeligheder, der tilstøder dem. Det er derfor urealistisk at tro, at risikoen for, at en negligering af bistandstilbud vil kunne få indflydelse på sanktionsvalget ved eventuel fremtidig kriminalitet, vil have nogen som helst motiverende betydning. Realiteten i forslaget er således, at et vilkår om tilsyn forvandles til et rent tilbud om bistand. I de seneste år er der sket en udvidelse af anvendelsesområdet for betinget dom, såle- des at også mere belastede kriminelle er inddraget, og udvalget finder det ønskeligt, at denne udvikling fortsætter. I disse tilfælde stiller det sig hyppigt således i sanktionsvalgssituationen, at hensynet til opretholdelse af den almindelige lovlydighed taler for anvendelse af ubetinget straf, men at betinget dom med tilsyn foretrækkes i håbet om, at et intenst forsorgsarbejde vil kunne hindre recidiv. Ændres reglerne, således at der ikke er mulighed for at motivere denne ofte lidet samarbejdsvillige del af klientelet med henvisning til sanktionsrisikoen, og således at der ikke er adgang til at anvende anholdelse og fængsling ved udglidning, er det nærliggende at antage, at domstolene vil finde en dom af et indhold, der ganske overlader efterlevelsen til domfældtes egen bestemmelse, utilstrækkelig og derfor vil finde sig mindre tilskyndet til at anvende betinget dom. Der kan således være grund til at frygte for, at den ordning, der foreslåes, vil modvirke denne målsætning, og motiveringen for ændringen har ikke en sådan styrke, at der er anledning til at løbe denne risiko. Når der ikke ved afgørelsen tillægges forsorgsmedarbejderen nogen kompetence - enhver er jo berettiget til at fremsætte tilbud over for andre om social og personlig bistand - og der ikke pålægges domfældte nogen pligter, og der således ikke sker nogen indskrænkning af hans handlefrihed, må det i øvrigt drages i tvivl, om det er rigtigt at opretholde den ordning, at det er domstolene, der tager stilling til, om der skal træffes bestemmelse om tilsyn, et pålæg, som vil være uden retsvirkning. Dette er ikke vel foreneligt med domstolenes sædvanlige opgaver, og udvælgelsen af domfældte, der er egnede til at modtage tilbud om bistand, gør heller ikke domstolenes medvirken påkrævet; den kan formentlig lige så godt eller bedre foretages af andre myndigheder. Begrundelsen for betænkningens forslag om at ophæve sanktionsmuligheden er bl. a. en henvisning til den uensartede indberetningspraksis, der skaber en uheldig forskelsbehandling. Denne uensartethed består i, at klienter, der ved deres forhold i og for sig havde udsat sig for sanktioner, undgår at få deres sag forelagt til afgørelse herom. Også dette må erkendes at være en lidet ønskelig tilstand, men en større ensartethed kunne formentlig opnås - hvis det ønskedes - gen- 229
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105:
arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107:
telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110:
8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112:
straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114:
stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116:
en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118:
delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120:
af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122:
Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124:
undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126:
linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128:
9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130:
være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132:
9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134:
obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136:
med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138:
delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140:
fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142:
inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144:
en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145:
domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149:
10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151:
træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153:
uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155:
udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157:
entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159:
der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161:
skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163:
tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165:
38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167:
at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169:
sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171:
handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173:
for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175:
ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183: sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194: etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196: 12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198: gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200: leise til politiet umiddelbart før
Page 201: hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206: 13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208: nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210: Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212: lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214: indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216: ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218: 14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220: har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222: mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224: sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226: tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227: Særudtalelse afgivet af byretsdomm
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?