Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

dergivet tilsyn og vilkår med hjemmel i straffelovens § 68, § 70 eller § 72. Som omtalt i 10. kapitel, p. 173, findeludvalget ikke anledning til på det foreliggende grundlag at foreslå ændring i reglerne om tilsyn og vilkår efter de pågældende bestemmelser. Som en konsekvens af det anførte bør en bestemmelse svarende til retsplejelovens § 1004 bibeholdes for så vidt angår denne persongruppe. Man kan tiltræde den stramning i betingelserne for anvendelse af fængsling, som er kommet til udtryk i strafferetsplejeudvalgets (betænkning nr. 728/1974) forslag til ny § 763, hvorefter varetægtsfængsling kun kan anvendes, såfremt den er påkrævet for at forebygge ny lovovertrædelse eller anden vilkårsovertrædelse - og ikke som »sikringsarrest« - og hvorefter frihedsberøvelsen samtidigt - som ny yderligere betingelse - skal være forsvarlig under hensyn til bl. a. karakteren af vilkårsovertrædelsen og sigtedes personlige forhold. Man kan ikke anbefale indførelsen af et institut svarende til det svenske omhändertagande. Betingelserne for anvendelsen af dette institut forekommer for vide og upræcise. Instituttet er i øvrigt nøje knyttet til eksistensen af övervakningsnämnder, hvis indførelse udvalget har taget afstand fra. 14.3.2. Kriminalforsorgens høringer i konkrete sager Udvalget kan tilslutte sig en ordning, hvorefter høring af relevante retsmyndigheder finder sted i tilfælde, hvor domstolsafgørelser ændres ved en administrativ akt, uden at retningslinier herfor er givet i lovregler (benådningssager). 14.3.3. Orienterende indberetninger Udvalget er af den opfattelse, at der med henblik på at tilvejebringe et afbalanceret, nuanceret og generelt billede af kriminalforsorgens virksomhed er et påtrængende behov for orientering om de tilfælde, hvor prøvetiden forløber godt. Til dette formål har udvalget overvejet det hensigtsmæssige i, at kriminalforsorgens afdelinger ved prøvetidens udløb til den domfældende ret og eventuelt anklagemyndigheden afgiver en kort orienterende beretning om prøvetidens forløb. Heroverfor står, at en sådan ordning for 224 afdelingerne vil betyde et lidet konstruktivt, ekstra papirarbejde. Når dette sammenholdes med, at det ikke er den enkelte sag i sig selv, der kan aftvinge interesse, men et samlet billede af kriminalforsorgens virksomhed og resultater, skal udvalget foreslå, at et sådant generelt billede af kriminalforsorgens virksomhed tilvejebringes ved hensigtsmæssig information i den p. 221 foreslåede årsberetning fra afdelingerne. Udvalget skal dog henstille, at sagsbehandleren - for at lette orienteringen ved en eventuel senere nødvendiggjort genoptagelse af sagen - kort og overskueligt i journalen opsummerer prøvetidens forløb ved dennes afslutning, (jfr. herved justitsministeriets cirkulære af 6. juli 1964 om føring af behandlingsjournal) . 14.3.4. Forsvarerens muligheder før og under straffuldbyrdelsen Udvalget finder anledning til at pege på de muligheder, der allerede under sagens gang ligger i et intensiveret samarbejde med personundersøgeren, især på grænseområdet mellem betinget og ubetinget dom, hvor de af personundersøgeren påpegede personlige og sociale forhold kan være afgørende for sanktionsvalget. Formålet med et sådant intensiveret samarbejde er at lette forsvarerens funktion. Med henblik herpå skal udvalget henstille til begge parter at være opmærksomme på de muligheder, som en samarbejdsrelation indebærer. Der bør fra kriminalforsorgens afdelinger tilgå forsvareren underretning om, hvem personundersøgeren er i tilfælde, hvor dette ikke allerede er sket, med henblik på udveksling af oplysninger af betydning for sagen. Udvalget er opmærksom på den praktiske vanskelighed, at forsvarer kun beskikkes på et tidligt tidspunkt - dvs. før personundersøgelse foretages — i arrestantsager. Kriminalforsorgsmæssige hensyn kan støtte det i øvrigt fremførte synspunkt, at beskikkelse finder sted så tidligt som muligt. I forbindelse med rekvisition af personundersøgelse bør afdelingen om muligt underrettes om, hvem forsvareren er. Udvalget finder, at forsorgsmedarbejderen (personundersøgeren) altid bør være til stede under den del af retsmødet, hvor sank-
tionsspørgsmålet behandles. Skulle dette helt undtagelsesvis ikke kunne lade sig gøre, skal udvalget pege på muligheden for at lade forsvareren repræsentere kriminalforsorgens synspunkter. Udgangspunktet for udvalgets drøftelser har på dette område været, at den traditionelle grænsedragning for forsvarerens virke næppe er rationelt placeret for tiden, når man ser hen til den moderne straf fuldbyrdelses vilkår og muligheder. Jfr. herved Ingstrup i Advokatbladet, 1971, p. 305 ff. De problemer af fortrinsvis retssikkerhedsmæssig karakter, herunder ikke mindst vedrørende beviserne for skyld, der opstår for den sigtede eller tiltalte under selve straffesagen, og som bl. a. har begrundet reglerne om obligatorisk forsvarerbeskikkelse, rejser sig i et vist omfang også for den indsatte under straffuldbyrdelsen. I denne sammenhæng kan der peges på, at folketingets ombudsmand i årsberetningen 1973, sag nr. 84, p. 372, henstiller til direktoratet for kriminalforsorgen at overveje yderligere bistand til de indsatte. Specielt peger ombudsmanden på en udvidelse af forsvarerfunktionen til også at omfatte varetagelsen af indsattes interesser under straffuldbyrdelsen. En generel og grundig orientering om straffuldbyrdelsens vilkår er en helt afgørende forudsætning for, at den indsatte kan håndhæve sine rettigheder. Et udækket informationsbehov er således i sig selv et retssikkerhedsproblem. Udvalget finder, at der er et behov for information af den netop dømte om hans stilling som domfældt, som i dag enten slet ikke imødekommes, eller ikke imødekommes på hensigtsmæssig måde. Den domfældte bør således være orienteret om, at der er mulighed for at søge udsættelse med straf fuldbyrdelsen, og at der er mulighed for at søge benådning. Udvalget er opmærksom på muligheden for ved misbrug af systemet at udskyde fuldbyrdelsestidspunktet. Såvel for så vidt angår benådning som udsættelse er forholdet nu det, at er en tidligere ansøgning afslået, kan straffens fuldbyrdelse i almindelighed påbegyndes, uanset indgivelse af en ny ansøgning. Undtagelse gøres, når der i den nye ansøgning anføres væsentlige, nye oplysninger, hvis rigtighed så vidt muligt er konstateret, eller der i [-15 øvrigt skønnes at være særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning (justitsministeriets cirkulære af 26. juni 1975, § O. Endvidere bør den indsatte være orienteret om kriterierne for og hovedprincipperne bag fordelingen til de enkelte anstalter, herunder om muligheden for at påvirke afgørelsen ved ansøgning om placering på den anstalt, der stemmer bedst med den dømtes interesser og behov. Dernæst bør den domfældte orienteres om kontaktmulighederne med omverdenen under fuldbyrdelsen. Herunder kan nævnes reglerne om brevveksling, reglerne om besog og betingelserne for udgang og orlov. Endelig og ikke mindst bør den domfældte orienteres om, at anstaltens afgørelser kan indklages til justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen (jfr. herved justitsministeriets bekendtgørelse om fuldbyrdelse af frihedsstraf af 21. juni 1973, § 28), og om mulighederne for at klage til folketingets ombudsmand. Udvalget skal henstille, at man fra direktoratet for kriminalforsorgens side - ikke alene for så vidt angår fuldbyrdelse af frihedsstraf - men også for så vidt angår bodestraf, betinget dom og rettighedsfrakendelse - udarbejder skriftlige, let forståelige vejledninger til brug for den domfældte vedrørende hans rettigheder og forpligtelser. Herudover finder udvalget imidlertid, at det er en forsvareropgave at gennemgå sanktionens vilkår med den domfældte, ikke alene af hensyn til de mange domfældte, der ikke er i stand til at forstå en selv letlæselig skriftlig vejledning, men også for på denne måde at gøre de domfældte opmærksom på, hvorledes de kan gøre deres rettigheder gældende. Til dette formål bør de beskikkede advokater have et sæt af de gældende regler til deres disposition. Herudover opstår der for den indsatte på adskillige andre områder problemer af retssikkerhedsmæssig karakter. Udvalget skal i denne forbindelse blot pege på to områder. For det første er sagkyndig bistand efter udvalgets opfattelse påkrævet i væsentlige klagemål, f. eks. vedrørende afslag på løsladelse på prøve eller vedrørende en idømt disciplinærstraf, som han finder ubegrundet eller udforståelig. 225
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105:
arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107:
telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110:
8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112:
straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114:
stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116:
en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118:
delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120:
af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122:
Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124:
undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126:
linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128:
9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130:
være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132:
9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134:
obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136:
med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138:
delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140:
fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142:
inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144:
en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145:
domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149:
10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151:
træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153:
uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155:
udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157:
entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159:
der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161:
skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163:
tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165:
38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167:
at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169:
sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171:
handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173:
for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183: sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194: etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196: 12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198: gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200: leise til politiet umiddelbart før
Page 201: hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206: 13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208: nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210: Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212: lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214: indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216: ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218: 14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220: har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222: mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223: sætter et nøje samarbejde med pol
Page 227 and 228: Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230: vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?