Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

personaleudveksling. Ved tjenstgøring uden for sit eget område vil den pågældende medarbejder ikke alene kunne indvinde bredere erfaring fra andre sektorer og derved en bedre baggrund for sit fremtidige virke, men vil også have anledning til at orientere om sit eget områdes arbejdsvilkår og problemer; f. eks. for så vidt angår kriminalforsorgen, de grundlæggende resocialiseringsmæssige synspunkter, der fører til at prioritere specialpræventive hensyn i kriminalitetsbekæmpelsen hojt. Udvalget skal anbefale, at der ved forhandlinger med justitsministeriets departement, anklagemyndighed og politi skabes grundlag for en gensidig udvekslingstjeneste for disse myndigheder, herunder domstolenes og kriminalforsorgens juridiske medarbejdere i overensstemmelse med de anførte synspunkter. For så vidt angår basispersonalet ved kriminalforsorgens anstalter og arresthuse foregår såvel grunduddannelse som videreuddannelse på kriminalforsorgens personaleskole. Et udvalg under direktoratet for kriminalforsorgen arbejder for tiden med spørgsmålet om den fremtidige uddannelse af basispersonalet. Udgangspunktet for udvalgets arbejde er socialuddannelseskommissionens betænkning nr. 670/1973 om de sociale uddannelser, hvorefter det tilstræbes, at uddannelsen af fængselsbetjente i så høj grad som muligt tillempes de socialpædagogiske uddannelser. Det understreges fra udvalgets side, at dette fortsat vil være målet med udviklingen af kriminalforsorgens grunduddannelse, men at man meget vel kan tænke sig, at moduler i politiets uddannelse havde samme indhold og udformning som moduler i kriminalforsorgens grunduddannelse. For så vidt angår politiets basispersonale, skal udvalget henlede opmærksomheden på behovet for en indførelse i kriminalforsorgens arbejdsvilkår og baggrunden for dens virksomhed som et led i uddannelsen på politiskolen. Man skal i denne forbindelse pege på muligheden for at anvende medarbejdere fra kriminalforsorgen som lærere til dette formål. I forbindelse med uddannelsesproblemerne i övrigt onsker udvalget at pege på det forhold, at der i dag ikke finder nogen 222 særlig skoling sted af nyansatte socialrådgivere med henblik på et virke inden for kriminalforsorgen. Man skal pege på det ønskelige i, at der til dette formål tilrettelægges indføringskur ser, omhandlende retssystemets funktion. Kriminologi og strafferet indgår i de sociale skolers grunduddannelse med en nogenlunde tilfredsstillende vægt. Det foreslåede kursus bør derfor koncentreres om kriminalforsorgens rolle i kriminalitetsbekæmpelsen, herunder socialrådgiverens funktion som et led i retssystemet. Tillige bør kurset indeholde en vejledning i den mere praktiske side af straffeprocessen. 14.3. Samarbejde i konkrete sager 14.3.1. Indberetninger med retsvirkninger (retsplejelovens § 1004 m.v.) Med reglerne i retsplejelovens § 1004 ønskede man ved indførelsen i 1961 at tilvejebringe et middel til en mere effektiv håndhævelse af vilkårene i forbindelse med betinget dom, prøveløsladelse m. v. Formålet var primært at skabe et middel til retablering af tilsynet, subsidiært at tilvejebringe grundlag for eventuel sanktionsfastsættelse. Udvalgets ovenfor p. 124 f refererede undersøgelse viser, at retsplejelovens § 1004 kun anvendes i ringe omfang (87 af ca. 6.000 mulige tilfælde i et halvår 1974, heraf 60 i medfør af stk. 1 og 27 i medfør af stk. 3, bilag 8, p. 141 ff), men til gengæld markant forskelligt fra afdeling til afdeling landet over. Dette forhold har forskellige årsager. For det første er der en begrundet formodning for, at samme argumentation og præmis, nemlig at klienten ikke vil samarbejde og ikke overholder vilkårene, i ét tilfælde kan føre til begæring om anholdelse eller fængsling med henblik på genindsættelse, i et andet tilfælde til indstilling om tilsynsophævelse. Dernæst efterlader undersøgelsen det indtryk - der i øvrigt bestyrkes af de udtalelser, der fra afdelingerne er tilgået udvalget - at de sagsbehandlere, der ikke tror på tvang som et nyttigt led i behandlingen, ikke anvender retsplejelovens § 1004, og at de sagsbehandlere, der tror på tvang, anvender bestemmelsen. Endelig skal det fremhæves, at en korrekt anvendelse af retsplejelovens § 1004 forud-
sætter et nøje samarbejde med politiet. Det er over for udvalget oplyst, at der visse steder er en manglende forståelse for baggrunden for og rækkevidden af retsplejelovens § 1004, herunder at hovedformålet med bestemmelsen er ved anholdelse eller fængsling at genoprette tilsynskontakten og, når dette er sket, loslade klienten igen. Hovedformålet går derimod ikke i retning af genindsættelse. Efter at retsplejelovens § 1004 har eksisteret i 14 år, kan det konstateres, at praksis omkring anvendelsen af bestemmelsen er meget uensartet, og at det ikke gennem de stedfundne instruktioner til sagsbehandlere og politi har været muligt at rette på dette forhold. Det er tvivlsomt, om yderligere instruktion vil kunne afhjælpe problemet, primært fordi det ikke er muligt objektivt at skelne mellem grundlaget for henholdsvis anholdelse, fængsling og genindsættelse på den ene side og tilsynsophævelse på den anden side. En ordning, hvorefter tilfældige omstændigheder - her klientens bopæl - er afgørende for klientens »risiko« for indberetning med eventuel frihedsberøvelse som konsekvens, forekommer af retssikkerhedsmæssige grunde uacceptabel. Det krav om større klarhed til grundlaget for en beslutning om frihedsberøvelse, der har ført udvalget til at foreslå vilkårene afskaffet i deres nuværende form. gør sig også gældende på dette område. Udvalget har ovenfor i 10. kapitel, p. 148 ff begrundet, hvorfor man finder det ikke alene forsvarligt, men tillige hensigtsmæssigt at ophæve tillægsvilkårene i deres nuværende form og dermed genindsættelsesmuligheden efter straffelovens § 40, stk. 2, samt muligheden for at fuldbyrde en betinget dom i medför af straffelovens § 60. Det primære formål med retsplejelovens § 1004 er genetablering af en dårligt fungerende, eventuel afbrudt tilsynskontakt og en fortsættelse af forsorgsarbejdet. Med det af udvalget foreslåede indhold af tilsynsbegrebet, ikke som et vilkår med mulighed for genindsættelse ved overtrædelse, men som en ret for kriminalforsorgens medarbejder til at opsøge tilsynsklienten og til at tilkalde denne med eventuelt senere virkning efter straffelovens § 80 i tilfælde af ny kriminalitet, er der ikke for dette primære formål behov for en regel svarende til retsplejelovens § 1004. Det subsidiære formål med bestemmelsen er, når alle andre muligheder er udtømte, at tilvejebringe et grundlag for sanktionsfastsættelse for rene vilkårsovertrædelser. Efter udvalgets forslag, hvorefter rene vilkårsovertrædelser ikke i sig selv, men kun i forbindelse med ny kriminalitet, skal kunne medføre sanktioner, vil behovet for en bestemmelse af retsplejelovens § 1004's indhold for dette formål være bortfaldet. Man er opmærksom på det forhold - som også fremhævet af strafferetsplejeudvalget i betænkning nr. 728/1974 - at bestemmelsen kan anvendes til at afbryde en påbegyndt social deroute, der må frygtes at ville ende i ny kriminalitet. Kravet om større klarhed til beslutningsgrundlaget må medføre, at mistanke om eller frygt for ny kriminalitet ikke er et tilstrækkeligt grundlag for en så indgribende beslutning som fængsling som præventiv foranstaltning. Som alternativ hertil bør man derfor — i forbindelse med det foreslåede nærheds- og kontiunitetsprincip — vælge en intensiveret påvirknings- og bistandsindsats i tilfælde af svigtende kontakt. Man er tillige opmærksom på, at bestemmelsen i et vist omfang anvendes til indenretlig afhøring af den domfældte med henblik på tilvejebringelse af bevis for, om rene vilkårsovertrædelser har fundet sted. Det bør i denne forbindelse nævnes, at det har været meget utilfredsstillende, at kriminalforsorgens afdelinger ikke i alle tilfælde har haft lejlighed til at afgive udtalelse under sagen, bl. a. på grund af tvivl om forsorgsmedarbejderens pligt og ret til at udtale sig. Efter udvalgets forslag vil retten i tilfælde af ny kriminalitet — netop tilfælde, hvor en bevisførelse efter forslaget er påkrævet - kunne anvendes til en indenretlig konfrontation om tilsynsforløbet. Der vil her - under sædvanlige straffeprocessuelle garantier - være mulighed for bevisførelse for, at tilstrækkelige og relevante tilbud er givet, og om klientens reaktion herpå. Dette kræver imidlertid, at forsorgsmedarbejderen har ret til at udtale sig under sagen. Når der bortses fra betinget dømte, prøveløsladte m. v. finder retsplejelovens § 1004 også anvendelse over for personer, der er un- 223
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105:
arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107:
telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110:
8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112:
straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114:
stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116:
en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118:
delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120:
af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122:
Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124:
undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126:
linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128:
9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130:
være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132:
9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134:
obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136:
med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138:
delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140:
fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142:
inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144:
en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145:
domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149:
10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151:
træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153:
uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155:
udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157:
entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159:
der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161:
skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163:
tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165:
38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167:
at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169:
sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171:
handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183: sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194: etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196: 12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198: gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200: leise til politiet umiddelbart før
Page 201: hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206: 13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208: nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210: Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212: lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214: indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216: ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218: 14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220: har mulighed for at påtale adminis
Page 221: mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 225 and 226: tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228: Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230: vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?