Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
personaleudveksling. Ved tjenstgøring uden<br />
for sit eget område vil den pågældende medarbejder<br />
ikke alene kunne indvinde bredere<br />
erfaring fra andre sektorer og derved en<br />
bedre baggrund for sit fremtidige virke, men<br />
vil også have anledning til at orientere om<br />
sit eget områdes arbejdsvilkår og problemer;<br />
f. eks. for så vidt angår kriminalforsorgen,<br />
de grundlæggende resocialiseringsmæssige<br />
synspunkter, der fører til at prioritere specialpræventive<br />
hensyn i kriminalitetsbekæmpelsen<br />
hojt.<br />
Udvalget skal anbefale, at der ved forhandlinger<br />
med justitsministeriets departement,<br />
anklagemyndighed og politi skabes<br />
grundlag for en gensidig udvekslingstjeneste<br />
for disse myndigheder, herunder domstolenes<br />
og kriminalforsorgens juridiske medarbejdere<br />
i overensstemmelse med de anførte<br />
synspunkter.<br />
For så vidt angår basispersonalet ved kriminalforsorgens<br />
anstalter og arresthuse foregår<br />
såvel grunduddannelse som videreuddannelse<br />
på kriminalforsorgens personaleskole.<br />
Et udvalg under direktoratet for kriminalforsorgen<br />
arbejder for tiden med spørgsmålet<br />
om den fremtidige uddannelse af basispersonalet.<br />
Udgangspunktet for udvalgets arbejde er<br />
socialuddannelseskommissionens betænkning<br />
nr. 670/1973 om de sociale uddannelser,<br />
hvorefter det tilstræbes, at uddannelsen af<br />
fængselsbetjente i så høj grad som muligt<br />
tillempes de socialpædagogiske uddannelser.<br />
Det understreges fra udvalgets side, at dette<br />
fortsat vil være målet med udviklingen af<br />
kriminalforsorgens grunduddannelse, men at<br />
man meget vel kan tænke sig, at moduler i<br />
politiets uddannelse havde samme indhold<br />
og udformning som moduler i kriminalforsorgens<br />
grunduddannelse.<br />
For så vidt angår politiets basispersonale,<br />
skal udvalget henlede opmærksomheden på<br />
behovet for en indførelse i kriminalforsorgens<br />
arbejdsvilkår og baggrunden for dens<br />
virksomhed som et led i uddannelsen på politiskolen.<br />
Man skal i denne for<strong>bind</strong>else pege<br />
på muligheden for at anvende medarbejdere<br />
fra kriminalforsorgen som lærere til dette<br />
formål.<br />
I for<strong>bind</strong>else med uddannelsesproblemerne<br />
i övrigt onsker udvalget at pege på<br />
det forhold, at der i dag ikke finder nogen<br />
222<br />
særlig skoling sted af nyansatte socialrådgivere<br />
med henblik på et virke inden for kriminalforsorgen.<br />
Man skal pege på det ønskelige<br />
i, at der til dette formål tilrettelægges<br />
indføringskur ser, omhandlende retssystemets<br />
funktion. Kriminologi og strafferet indgår i<br />
de sociale skolers grunduddannelse med en<br />
nogenlunde tilfredsstillende vægt. Det foreslåede<br />
kursus bør derfor koncentreres om<br />
kriminalforsorgens rolle i kriminalitetsbekæmpelsen,<br />
herunder socialrådgiverens<br />
funktion som et led i retssystemet. Tillige<br />
bør kurset indeholde en vejledning i den<br />
mere praktiske side af straffeprocessen.<br />
14.3. Samarbejde i konkrete sager<br />
14.3.1. Indberetninger med retsvirkninger<br />
(retsplejelovens § 1004 m.v.)<br />
Med reglerne i retsplejelovens § 1004 ønskede<br />
man ved indførelsen i 1961 at tilvejebringe<br />
et middel til en mere effektiv håndhævelse<br />
af vilkårene i for<strong>bind</strong>else med betinget<br />
dom, prøveløsladelse m. v. Formålet var<br />
primært at skabe et middel til retablering af<br />
tilsynet, subsidiært at tilvejebringe grundlag<br />
for eventuel sanktionsfastsættelse.<br />
Udvalgets ovenfor p. 124 f refererede undersøgelse<br />
viser, at retsplejelovens § 1004<br />
kun anvendes i ringe omfang (87 af ca.<br />
6.000 mulige tilfælde i et halvår 1974, heraf<br />
60 i medfør af stk. 1 og 27 i medfør af stk.<br />
3, bilag 8, p. 141 ff), men til gengæld markant<br />
forskelligt fra afdeling til afdeling landet<br />
over. Dette forhold har forskellige årsager.<br />
For det første er der en begrundet formodning<br />
for, at samme argumentation og præmis,<br />
nemlig at klienten ikke vil samarbejde<br />
og ikke overholder vilkårene, i ét tilfælde<br />
kan føre til begæring om anholdelse eller<br />
fængsling med henblik på genindsættelse, i<br />
et andet tilfælde til indstilling om tilsynsophævelse.<br />
Dernæst efterlader undersøgelsen det indtryk<br />
- der i øvrigt bestyrkes af de udtalelser,<br />
der fra afdelingerne er tilgået udvalget - at<br />
de sagsbehandlere, der ikke tror på tvang<br />
som et nyttigt led i behandlingen, ikke anvender<br />
retsplejelovens § 1004, og at de sagsbehandlere,<br />
der tror på tvang, anvender bestemmelsen.<br />
Endelig skal det fremhæves, at en korrekt<br />
anvendelse af retsplejelovens § 1004 forud-