Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

øget dommerindflydelse. De former for domstolskontrol, der er beskrevet i fremmed ret, vil næppe have nogen interesse for så vidt angår danske forhold, idet disse funktioner på fuldt betryggende måde kan varetages af justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen. Ledelsen af de enkelte anstalter varetages i almindelighed og udøvelsen af overordnet myndighedsbeføjelse altid af administrativt uddannede jurister, for hvem anlæggelse af retssikkerhedshensyn er et integreret led i tankegangen. - Ved en sammenligning af behovet for domstolsindflydelse efter henholdsvis dansk og fremmed ret skal tillige påpeges, at man ikke i de undersøgte, fremmede retssystemer har et til den danske ombudsmandsinstitution svarende uafhængigt, reelt kontrollerende organ. Heller ikke hensigtsmæssighedssynspunkter kan efter udvalgets opfattelse føre til et krav om øget dommerindflydelse. Der skal i denne forbindelse henvises til det ovenfor anførte, hvorefter et reelt kontrollerende organ må besidde en vis ekspertise på det pågældende område, og at en sagsbehandling, således som den traditionelt grundigt foretages, kan gøre en kontrollerende funktion illusorisk. For så vidt angår kriminalforsorgen i frihed kan udvalget udover det netop anførte tilslutte sig den i Europarådsrapporten anførte opfattelse, at et system, hvori dommeren personligt deltager i ledelsen af tilsynsvirksomheden, på uhensigtsmæssig måde kan involvere dommeren i sociale og administrative opgaver og emner. På baggrund af de i Sverige fremførte betænkeligheder vedrørende övervakningsnämndernas virksomhed finder udvalget, at retssikkerheds- eller hensigtsmæssighedsargumenter ikke taler for indførelsen af et tilsvarende institut i dansk ret. Heller ikke informative hensyn kan efter udvalgets opfattelse være tilstrækkeligt argument for at indføre et sådant yderligere administrativt organ. Opmærksomheden skal henledes på, at domstolene i tilfælde, hvor kompetencen til at efterprøve forvaltningens afgørelse på straffuldbyrdelsens område har været tvivlsom, har afvist at tage stilling til disse afgørelser, jfr. herved senest højesterets dom i U. 1973, p. 824 (strafcellesagen). 220 For så vidt angår processuelle garantier omkring de administrative afgørelser skal udvalget henstille, at disse tages op til revision. Især skal man påpege det ønskelige i at pålægge kriminalforsorgen begrundelsespligt og pligt til klagevejledning i videre omfang end det for øjeblikket er tilfældet. - I denne forbindelse skal opmærksomheden henledes på det nedenfor behandlede spørgsmål om forsvarerens indsats under straffuldbyrdelsen. 14.2.2. Høring angående eller direkte indflydelse på regler Ud fra informative og koordinerende hensyn kunne man forestille sig, at den nuværende høringspraksis udvidedes således, at alle cirkulærer og andre væsentlige generelle bestemmelser, der implicerer forsorgsmæssige problemer, sendtes til høring hos andre retsmyndigheder. Den her beskrevne fremgangsmåde vil imidlertid give en meget tung arbejdsgang og i det hele næppe være særlig hensigtsmæssig for nogen af parterne. Udvalget kan derfor i det hele tilslutte sig den nuværende praksis vedrørende høring, hvorefter andre retsmyndigheder kun høres i tilfælde, hvor de i særlig grad kan forventes at bidrage til beslutningsgrundlaget, eller hvor reglernes udformning har en afgørende indflydelse på en anden retsmyndigheds arbejdsområde. 14.2.3. Gensidig information Udvalget er af den opfattelse, at informative hensyn ikke i sig selv kan være tilstrækkelig argumentation for at indføre regler om øget domstolskontrol med straffuldbyrdelsen eller en udvidet eller mere intensiveret høringspraksis. Derimod finder udvalget, at der er et påtrængende behov for gensidig information om regler og praksis i den del af retssystemet, der beskæftiger sig med kriminalitetsbekæmpelsen, således at forskelligartede holdninger kan samles i en forståelse for den enkelte myndigheds politik, herunder kriminalforsorgens politik på det forsorgsmæssige område. En udvidet aktivitet på dette område er påkrævet såvel på det centrale som på det lokale plan. At man fra direktoratet for kriminalforsorgens side tillægger infor-
mationsvirksomheden megen vægt fremgår af, at man i marts 1974 under direktoratet nedsatte en informationsgruppe, der i juni 1974 afgav sin første betænkning nr. 714/1974 om kriminalforsorgen og massemedierne. 14.2.3.J. Information på del centrale plan Efter udvalgets opfattelse bør den nu forekommende mødevirksomhed på det centrale plan yderligere udbygges. Det må tillægges stor betydning, at de øvrige retsmyndigheder får et klart indblik i baggrunden for — herunder de pragmatiske hensyn bag - udformningen af de generelle regler, samt et nøje indblik i praksis på de enkelte områder og forståelse af målsætningen for denne praksis. Som eksempel kan nævnes de resocialiseringsmæssige aspekter i udgangs- og prøveløsladelsesordningerne. Som et integreret led i denne informationsvirksomhed bør indgå beskrivelser af og statistiske oplysninger om kriminalforsorgens virksomhed og resultater. Til dette formål samt til brug for planlægningen må forskning inden for straffuldbyrdelsens område prioriteres meget højt. Udvalget kan således anbefale den størst mulige åbenhed over for øvrige retsmyndigheder og andre interesserede offentlige og private organer, samt en orienterende indsats på eget initiativ i form af mødevirksomhed, publikationer m. v. 14.2.3.2. Information på det lokale plan Til imødekommelse af informationsbehovet på det lokale plan finder udvalget, at der til hver anstalt bør knyttes et kontaktudvalg med bl. a. repræsentanter for retsmyndighederne som medlemmer. Formålet med nedsættelsen af sådanne udvalg skulle være at skabe et forum for gensidig information og udveksling af synspunkter vedrørende forsorgsarbejdet m. v. for herved i videre udstrækning end det nu er tilfældet at orientere de øvrige retsmyndigheder om straffuldbyrdelsesmyndighedens arbejde. Udvalget finder, at hver anstalt årligt bør udarbejde en beretning. En sådan beretning vil dels have funktion som en intern årlig status, dels tjene betydelige informative formål. Årsberetningen skal afgives til det lokale kontaktudvalg, der med sine kommentarer og forslag indsender den til direktoratet for kriminalforsorgen. Udvalgets opgave skal således være af rådgivende karakter, dels i forhold til styrelsen, dels i forhold til anstalten. Vedrørende udvalgets personsammensætning foreslås, at det enkelte udvalg består af en repræsentant for områdets dommere, en repræsentant for anklagemyndigheden (politimester) , en repræsentant for politiets basispersonale, en repræsentant for de lokale forsvarere, en repræsentant for primærkommunen (borgmesteren), en repræsentant for den lokale afdeling af kriminalforsorgen i frihed (for at tilgodese informationsbehovet vedrørende denne del af kriminalforsorgens arbejde) samt anstaltslederen ved den pågældende anstalt. Forslag til vedtægter med bemærkninger er optaget i bind II, bilag 9, p. 157 ff. Udvalget finder, at hensigtsmæssighedssynspunkter, herunder de kontroversielle kriminalpolitiske problemer i anstaltssektoren, kan begrunde indførelsen af de skitserede kontaktudvalg. Udvalget er af den opfattelse, at der ville være tale om en overdimensionering, hvis man etablerede en tilsvarende ordning for så vidt angår kriminalforsorgens afdelinger og institutioner. Derimod kan udvalget anbefale, at hver afdeling eller institution udarbejder en årsberetning til udsendelse til centralstyrelsen og de lokale retsmyndigheder, samt tillige at kriminalforsorgens afdelinger er aktive i bestræbelserne på at orientere om generelle og konkrete forhold inden for afdelingens område, f. eks. ved regelmæssige møder på afdelingens initiativ. 14.2.4. Uddannelsesfællesskab Som et led i den ovenfor omtalte intensiverede informationsvirksomhed kan overvejes et udbygget uddannelsesfællesskab, herunder mulighederne for personaleudveksling. I et vist omfang rekrutteres til de enkelte retsmyndigheder personer med den samme grunduddannelse (den juridiske). Den påfølgende administrative uddannelse foregår imidlertid med specielt sigte på den enkelte retsmyndigheds funktionsområde. Ønsket om en mere generel orientering af medarbejderne kan til en vis grad imodekommes ved 221
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105:
arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107:
telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110:
8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112:
straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114:
stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116:
en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118:
delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120:
af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122:
Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124:
undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126:
linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128:
9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130:
være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132:
9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134:
obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136:
med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138:
delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140:
fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142:
inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144:
en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145:
domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149:
10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151:
træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153:
uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155:
udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157:
entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159:
der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161:
skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163:
tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165:
38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167:
at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169:
sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171: handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183: sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194: etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196: 12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198: gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200: leise til politiet umiddelbart før
Page 201: hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206: 13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208: nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210: Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212: lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214: indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216: ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218: 14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219: har mulighed for at påtale adminis
Page 223 and 224: sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226: tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228: Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230: vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?