Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
øget dommerindflydelse. De former for domstolskontrol,<br />
der er beskrevet i fremmed ret,<br />
vil næppe have nogen interesse for så vidt<br />
angår danske forhold, idet disse funktioner<br />
på fuldt betryggende måde kan varetages af<br />
justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen.<br />
Ledelsen af de enkelte anstalter<br />
varetages i almindelighed og udøvelsen af<br />
overordnet myndighedsbeføjelse altid af administrativt<br />
uddannede jurister, for hvem<br />
anlæggelse af retssikkerhedshensyn er et integreret<br />
led i tankegangen. - Ved en sammenligning<br />
af behovet for domstolsindflydelse<br />
efter henholdsvis dansk og fremmed<br />
ret skal tillige påpeges, at man ikke i de undersøgte,<br />
fremmede retssystemer har et til<br />
den danske ombudsmandsinstitution svarende<br />
uafhængigt, reelt kontrollerende<br />
organ.<br />
Heller ikke hensigtsmæssighedssynspunkter<br />
kan efter udvalgets opfattelse føre til et<br />
krav om øget dommerindflydelse. Der skal i<br />
denne for<strong>bind</strong>else henvises til det ovenfor<br />
anførte, hvorefter et reelt kontrollerende<br />
organ må besidde en vis ekspertise på det<br />
pågældende område, og at en sagsbehandling,<br />
således som den traditionelt grundigt<br />
foretages, kan gøre en kontrollerende funktion<br />
illusorisk.<br />
For så vidt angår kriminalforsorgen i frihed<br />
kan udvalget udover det netop anførte<br />
tilslutte sig den i Europarådsrapporten anførte<br />
opfattelse, at et system, hvori dommeren<br />
personligt deltager i ledelsen af tilsynsvirksomheden,<br />
på uhensigtsmæssig måde<br />
kan involvere dommeren i sociale og administrative<br />
opgaver og emner.<br />
På baggrund af de i Sverige fremførte betænkeligheder<br />
vedrørende övervakningsnämndernas<br />
virksomhed finder udvalget, at<br />
retssikkerheds- eller hensigtsmæssighedsargumenter<br />
ikke taler for indførelsen af et tilsvarende<br />
institut i dansk ret. Heller ikke informative<br />
hensyn kan efter udvalgets opfattelse<br />
være tilstrækkeligt argument for at indføre<br />
et sådant yderligere administrativt<br />
organ.<br />
Opmærksomheden skal henledes på, at<br />
domstolene i tilfælde, hvor kompetencen til<br />
at efterprøve forvaltningens afgørelse på<br />
straffuldbyrdelsens område har været tvivlsom,<br />
har afvist at tage stilling til disse afgørelser,<br />
jfr. herved senest højesterets dom i U.<br />
1973, p. 824 (strafcellesagen).<br />
220<br />
For så vidt angår processuelle garantier<br />
omkring de administrative afgørelser skal<br />
udvalget henstille, at disse tages op til revision.<br />
Især skal man påpege det ønskelige<br />
i at pålægge kriminalforsorgen begrundelsespligt<br />
og pligt til klagevejledning i videre omfang<br />
end det for øjeblikket er tilfældet. - I<br />
denne for<strong>bind</strong>else skal opmærksomheden<br />
henledes på det nedenfor behandlede spørgsmål<br />
om forsvarerens indsats under straffuldbyrdelsen.<br />
14.2.2. Høring angående eller direkte<br />
indflydelse på regler<br />
Ud fra informative og koordinerende hensyn<br />
kunne man forestille sig, at den nuværende<br />
høringspraksis udvidedes således, at<br />
alle cirkulærer og andre væsentlige generelle<br />
bestemmelser, der implicerer forsorgsmæssige<br />
problemer, sendtes til høring hos andre<br />
retsmyndigheder.<br />
Den her beskrevne fremgangsmåde vil<br />
imidlertid give en meget tung arbejdsgang og<br />
i det hele næppe være særlig hensigtsmæssig<br />
for nogen af parterne.<br />
Udvalget kan derfor i det hele tilslutte sig<br />
den nuværende praksis vedrørende høring,<br />
hvorefter andre retsmyndigheder kun høres i<br />
tilfælde, hvor de i særlig grad kan forventes<br />
at bidrage til beslutningsgrundlaget, eller<br />
hvor reglernes udformning har en afgørende<br />
indflydelse på en anden retsmyndigheds arbejdsområde.<br />
14.2.3. Gensidig information<br />
Udvalget er af den opfattelse, at informative<br />
hensyn ikke i sig selv kan være tilstrækkelig<br />
argumentation for at indføre regler om<br />
øget domstolskontrol med straffuldbyrdelsen<br />
eller en udvidet eller mere intensiveret høringspraksis.<br />
Derimod finder udvalget, at der er et påtrængende<br />
behov for gensidig information<br />
om regler og praksis i den del af retssystemet,<br />
der beskæftiger sig med kriminalitetsbekæmpelsen,<br />
således at forskelligartede<br />
holdninger kan samles i en forståelse for den<br />
enkelte myndigheds politik, herunder kriminalforsorgens<br />
politik på det forsorgsmæssige<br />
område. En udvidet aktivitet på dette område<br />
er påkrævet såvel på det centrale som<br />
på det lokale plan. At man fra direktoratet<br />
for kriminalforsorgens side tillægger infor-
Change language