Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
har mulighed for at påtale administrationens<br />
handlinger og undladelser i langt videre omfang,<br />
end disse kan prøves af domstolene,<br />
jfr. grundlovens § 63.<br />
Ombudsmanden får jævnligt forelagt<br />
sager fra kriminalforsorgens område. I 1972<br />
behandledes 51 sager, i 1973 37 sager og i<br />
1974 49 sager inden for straf fuldbyrdelsesområdet.<br />
Af disse gav henholdsvis 8, 10 og<br />
11 sager anledning til »kritik og eventuelt<br />
henstilling m. v.« eller »henstilling m. v.<br />
alene«.<br />
Om de processuelle garantier omkring<br />
den beskrevne klageadgang skal anføres følgende.<br />
Der er ingen ret til aktindsigt, da sagen<br />
falder inden for strafferetsplejen, jfr. lov om<br />
offentlighed i forvaltningen, § 6, men aktindsigt<br />
gives dog i vidt omfang efter en konkret<br />
bedømmelse af dens hensigtsmæssighed,<br />
såfremt den pågældende anmoder derom.<br />
Der er ingen generel ret til at afgive udtalelse<br />
i sagen (kontradiktion), men adgang<br />
hertil gives, såfremt den dømte selv ønsker<br />
det. Der er ikke generelt en pligt til at begrunde<br />
afgørelserne. Der er ingen forpligtelse<br />
til at vejlede om klageadgang, men vejledning<br />
gives dog i for<strong>bind</strong>else med afslag,<br />
jfr. justitsministeriets bekendtgørelse om<br />
fuldbyrdelse af frihedsstraffe af 21. juni<br />
1973, §§27 og 28.<br />
Der skal i denne for<strong>bind</strong>else henvises til<br />
en artikel af Waaben, Judiciel og administrativ<br />
kompetence i kriminalretten, Festskrift<br />
til Poul Andersen, p. 432 ff, København<br />
1958. Waaben udtaler: »Så meget kan<br />
naturligvis siges, at kompetencen til at afgøre<br />
selve straffesagen er af fundamental betydning,<br />
fordi der her tages stilling til skyldsspørgsmålet<br />
og lægges en mere eller mindre<br />
<strong>bind</strong>ende ramme for retsfølgerne. Men man<br />
kan ikke generelt hævde, at det er administrationens<br />
sag at træffe alle afgørelser efter<br />
dommens afsigelse. Hvis loven skal tillade<br />
senere ændring eller ophævelse af en særforanstaltning,<br />
kan administrativ kompetence<br />
være ensbetydende med, at dommens bestemmelser<br />
om sanktionsvalget reelt bliver<br />
ufor<strong>bind</strong>ende. Dette er i sig selv betænkeligt<br />
og kan tilmed modvirke en hensigtsmæssig<br />
brug af særforanstaltninger; domstolene<br />
ville sikkert være meget tilbageholdende<br />
med at anse psykopater for strafuegnede,<br />
hvis de var uden reel indflydelse på den rets-<br />
følge, som sættes i stedet for straf. - På den<br />
anden side er det også uholdbart at ville gennemføre<br />
den rene domstolskompetence med<br />
hensyn til ændringer på fuldbyrdelsesstadiet.<br />
Det er en af den nyere kriminalpolitiks ledende<br />
ideer at øget effektivitet i sanktionsanver,deben<br />
forudsætter øget indflydelse for<br />
anden sagkundskab end den juridiske . . .<br />
Problemstillingen varierer fra det ene sanktionsområde<br />
til det andet, men der tegner sig<br />
dog efter danske forhold visse retningslinier.<br />
Jo mere faste og <strong>bind</strong>ende rammer der fra<br />
første færd er lagt for sanktionsanvendelsen,<br />
desto større tilbøjelighed vil der være til at<br />
give administrationen og den særlige sagkundskab<br />
beføjelser. . . . Domstolskompetence<br />
vil særlig komme i betragtning, hvis en<br />
foranstaltning ikke er begrænset af nogen<br />
længstetid, hvis mulighederne for senere ændringer<br />
er meget ubestemte, hvis en (væsentlig)<br />
skærpelse kommer på tale, eller hvis afgørelsen<br />
skal træffes ud fra en afvejelse af<br />
meget forskelligartede og hver for sig vigtige<br />
hensyn. ... I Danmark er værdien af judicielle<br />
garantier blevet stærkt understreget i de<br />
senere år, særlig med henblik på frihedsberøvelse.<br />
Denne tendens vil måske også sætte<br />
sig nye spor i strafferetsplejen, men man<br />
skal være varsom med at benytte almindeligt<br />
holdte betragtninger over retssikkerhedsgarantier<br />
og beskyttelse af individet som argumenter<br />
for indgreb i en administrativ kompetence<br />
på fuldbyrdelsesstadiet. Denne kompetence<br />
kan være fuldt forsvarlig og frembyde<br />
store kriminalpolitiske fordele.«<br />
14.2.1.2. Udvalgets konklusioner<br />
Ved sin vurdering af, om der inden for<br />
det danske straffuldbyrdelsesområde er<br />
behov for (yderligere) domstolskontrol, har<br />
udvalget hæftet sig ved, at den omtalte Europarådsrapport<br />
især interesserer sig for og<br />
gennemgår den vesttyske model, jfr. ovenfor<br />
p. 210. Det udtales i rapporten, at man<br />
imødeser en højnelse af kvaliteten af afgørelser<br />
truffet inden for de to kompetenceområder<br />
- løsladelse på prøve og retskontrol med<br />
fængselsadministrationen på den indsattes<br />
begæring - og man fremhæver, at dette vil<br />
betyde en meget væsentlig beskyttelse af den<br />
indsattes rettigheder, et emne som rapporten<br />
i øvrigt ikke direkte behandler.<br />
Udvalget finder, at hensynet til de indsattes<br />
retssikkerhed ikke kan føre til et krav om<br />
219
Change language