17.07.2013 Views

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

dansk ret. Overvejelser på dette område vil<br />

blive behandlet i dette afsnit.<br />

Dels kan man overveje, om der ud fra<br />

andre hensyn bør gives domstolene øgede informationer<br />

om og dermed øget indsigt i gældende<br />

ret og praksis på straffuldbyrdelsens<br />

område. Dette spørgsmål vil blive behandlet<br />

nedenfor.<br />

Ved overvejelsen af om der eksisterer et<br />

behov for (yderligere) domstolskontrol med<br />

straf fuldbyrdelsen bør udgangspunktet være,<br />

at den domfældte — især den frihedsberøvede<br />

domfældte - befinder sig i retsposition,<br />

hvor der ud fra principielle retssikkerhedsmæssige<br />

synspunkter er behov for en domstolsprøvelse.<br />

De afgørelser, der som led i<br />

straffuldbyrdelsen kan træffes over for den<br />

pågældende, kan være af særdeles indgribende<br />

karakter. Her skal blot som illustration<br />

nævnes den administrative myndigheds<br />

kompetence til at træffe afgørelse om strafudståelse<br />

i henholdsvis åben eller lukket anstalt,<br />

adgangen til at nægte løsladelse på<br />

prøve, udgang eller besøg, adgangen til at<br />

idømme disciplinærstraf og adgangen til at<br />

træffe afgørelse om genindsættelse. Hertil<br />

kommer, at den domfældte befinder sig i en<br />

faktisk situation, hvor det ofte vil være vanskeligt<br />

for ham at varetage sine interesser,<br />

herunder retten til at indbringe en administrativ<br />

afgørelse for et kontrollerende organ.<br />

På denne baggrund synes meget på forhånd<br />

at tale for, at den administrative afgørelse<br />

kan indbringes for et uafhængigt<br />

organ.<br />

De afgørelser, der træffes i forhold til den<br />

domfældte som led i straffuldbyrdelsen, er i<br />

meget vidt omfang afgørelser, hvis rigtighed<br />

og hensigtsmæssighed beror på et skøn,<br />

hvori indgår såvel behandlingsmæssige som<br />

lokale, anstaltsmæssige overvejelser. Såfremt<br />

en kontrollerende funktion ved et uafhængigt<br />

organ skal blive andet og mere end formel<br />

legalitetskontrol, må det derfor kræves,<br />

at det uafhængige organ har kompetence til<br />

ikke alene at efterprøve afgørelsens lovlighed,<br />

men også afgørelsens rimelighed og<br />

hensigtsmæssighed. Dernæst må det kræves,<br />

at det pågældende organ er i besiddelse af en<br />

ekspertise, der gør det muligt for det reelt at<br />

efterprøve dette skøn.<br />

Det bør fremhæves, at det pågældende<br />

organ bør kunne træffe en meget hurtig afgørelse.<br />

Er vilkårene for sagsbehandlingen<br />

218<br />

således, at en afgørelse først kan træffes adskillige<br />

måneder efter sagens indbringelse,<br />

kan dette gøre en i øvrigt formelt og materielt<br />

uangribelig kontrollerende funktion illusorisk.<br />

Domstolsbehandlingens organisatoriske<br />

udformning medfører i sig selv, at der kan<br />

forløbe ganske lang tid fra sagen tages op til<br />

behandling indtil retten kan træffe beslutning<br />

om eventuel fuldbyrdelse af en betinget<br />

dom på grund af ren vilkårsovertrædelse.<br />

Dette forhold er også et problem i fremmede<br />

retssystemer. Bl. a. kan henvises til, at den<br />

foran omtalte Europarådsrapport fremhæver<br />

den beklagelige tendens til at belaste<br />

dommerne med stadig større og mere varierede<br />

opgaver uden at give dem midler til at<br />

løse dem.<br />

Foran p. 205 ff, er beskrevet domstolenes<br />

indflydelse på straffuldbyrdelsen efter gældende<br />

dansk ret. På dette sted er det hensigtsmæssigt<br />

at beskrive, hvilken kontrolmulighed<br />

der i øvrigt eksisterer i forhold til den<br />

administrative afgørelse. Spørgsmålet kan<br />

formuleres som en beskrivelse af gældende<br />

regler om den domfældtes klageadgang.<br />

Enhver afgørelse på underordnet plan i en<br />

afdeling eller en anstalt kan indbringes for<br />

henholdsvis afdelingens eller anstaltens<br />

leder.<br />

Det er endvidere en følge af det almindelige<br />

forvaltningsprincip, at enhver forvaltningsakt,<br />

retlig eller faktisk, kan indbringes<br />

for den højeste myndighed på kriminalforsorgens<br />

område, dvs. justitsministeriet, direktoratet<br />

for kriminalforsorgen. - I denne<br />

for<strong>bind</strong>else bør det fremhæves, at meget indgribende<br />

afgørelser af bebyrdende karakter,<br />

f. eks. nægtelse af udgang efter et vist tidsrum<br />

skal indberettes til direktoratet for kriminalforsorgen<br />

til afgørelse.<br />

Når den administrative rekurs således er<br />

udnyttet fuldt ud., kan en sag indbringes for<br />

folketingets ombudsmand til udtalelse. Ombudsmanden<br />

kan ikke annullere en forvaltningsakt,<br />

og hans udtalelser har ingen retligt<br />

<strong>bind</strong>ende virkning for forvaltingen. Derimod<br />

kan ombudsmanden påtale fejl og forsømmelser,<br />

ligesom han i øvrigt kan »fremsætte<br />

sin opfattelse af sagen over for den,<br />

hvem klagen angår«. Disse midler har i<br />

praksis over for administrationen som helhed<br />

vist sig at være overordentligt virkningsfulde.<br />

Det må fremhæves, at ombudsmanden

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!