Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
dansk ret. Overvejelser på dette område vil<br />
blive behandlet i dette afsnit.<br />
Dels kan man overveje, om der ud fra<br />
andre hensyn bør gives domstolene øgede informationer<br />
om og dermed øget indsigt i gældende<br />
ret og praksis på straffuldbyrdelsens<br />
område. Dette spørgsmål vil blive behandlet<br />
nedenfor.<br />
Ved overvejelsen af om der eksisterer et<br />
behov for (yderligere) domstolskontrol med<br />
straf fuldbyrdelsen bør udgangspunktet være,<br />
at den domfældte — især den frihedsberøvede<br />
domfældte - befinder sig i retsposition,<br />
hvor der ud fra principielle retssikkerhedsmæssige<br />
synspunkter er behov for en domstolsprøvelse.<br />
De afgørelser, der som led i<br />
straffuldbyrdelsen kan træffes over for den<br />
pågældende, kan være af særdeles indgribende<br />
karakter. Her skal blot som illustration<br />
nævnes den administrative myndigheds<br />
kompetence til at træffe afgørelse om strafudståelse<br />
i henholdsvis åben eller lukket anstalt,<br />
adgangen til at nægte løsladelse på<br />
prøve, udgang eller besøg, adgangen til at<br />
idømme disciplinærstraf og adgangen til at<br />
træffe afgørelse om genindsættelse. Hertil<br />
kommer, at den domfældte befinder sig i en<br />
faktisk situation, hvor det ofte vil være vanskeligt<br />
for ham at varetage sine interesser,<br />
herunder retten til at indbringe en administrativ<br />
afgørelse for et kontrollerende organ.<br />
På denne baggrund synes meget på forhånd<br />
at tale for, at den administrative afgørelse<br />
kan indbringes for et uafhængigt<br />
organ.<br />
De afgørelser, der træffes i forhold til den<br />
domfældte som led i straffuldbyrdelsen, er i<br />
meget vidt omfang afgørelser, hvis rigtighed<br />
og hensigtsmæssighed beror på et skøn,<br />
hvori indgår såvel behandlingsmæssige som<br />
lokale, anstaltsmæssige overvejelser. Såfremt<br />
en kontrollerende funktion ved et uafhængigt<br />
organ skal blive andet og mere end formel<br />
legalitetskontrol, må det derfor kræves,<br />
at det uafhængige organ har kompetence til<br />
ikke alene at efterprøve afgørelsens lovlighed,<br />
men også afgørelsens rimelighed og<br />
hensigtsmæssighed. Dernæst må det kræves,<br />
at det pågældende organ er i besiddelse af en<br />
ekspertise, der gør det muligt for det reelt at<br />
efterprøve dette skøn.<br />
Det bør fremhæves, at det pågældende<br />
organ bør kunne træffe en meget hurtig afgørelse.<br />
Er vilkårene for sagsbehandlingen<br />
218<br />
således, at en afgørelse først kan træffes adskillige<br />
måneder efter sagens indbringelse,<br />
kan dette gøre en i øvrigt formelt og materielt<br />
uangribelig kontrollerende funktion illusorisk.<br />
Domstolsbehandlingens organisatoriske<br />
udformning medfører i sig selv, at der kan<br />
forløbe ganske lang tid fra sagen tages op til<br />
behandling indtil retten kan træffe beslutning<br />
om eventuel fuldbyrdelse af en betinget<br />
dom på grund af ren vilkårsovertrædelse.<br />
Dette forhold er også et problem i fremmede<br />
retssystemer. Bl. a. kan henvises til, at den<br />
foran omtalte Europarådsrapport fremhæver<br />
den beklagelige tendens til at belaste<br />
dommerne med stadig større og mere varierede<br />
opgaver uden at give dem midler til at<br />
løse dem.<br />
Foran p. 205 ff, er beskrevet domstolenes<br />
indflydelse på straffuldbyrdelsen efter gældende<br />
dansk ret. På dette sted er det hensigtsmæssigt<br />
at beskrive, hvilken kontrolmulighed<br />
der i øvrigt eksisterer i forhold til den<br />
administrative afgørelse. Spørgsmålet kan<br />
formuleres som en beskrivelse af gældende<br />
regler om den domfældtes klageadgang.<br />
Enhver afgørelse på underordnet plan i en<br />
afdeling eller en anstalt kan indbringes for<br />
henholdsvis afdelingens eller anstaltens<br />
leder.<br />
Det er endvidere en følge af det almindelige<br />
forvaltningsprincip, at enhver forvaltningsakt,<br />
retlig eller faktisk, kan indbringes<br />
for den højeste myndighed på kriminalforsorgens<br />
område, dvs. justitsministeriet, direktoratet<br />
for kriminalforsorgen. - I denne<br />
for<strong>bind</strong>else bør det fremhæves, at meget indgribende<br />
afgørelser af bebyrdende karakter,<br />
f. eks. nægtelse af udgang efter et vist tidsrum<br />
skal indberettes til direktoratet for kriminalforsorgen<br />
til afgørelse.<br />
Når den administrative rekurs således er<br />
udnyttet fuldt ud., kan en sag indbringes for<br />
folketingets ombudsmand til udtalelse. Ombudsmanden<br />
kan ikke annullere en forvaltningsakt,<br />
og hans udtalelser har ingen retligt<br />
<strong>bind</strong>ende virkning for forvaltingen. Derimod<br />
kan ombudsmanden påtale fejl og forsømmelser,<br />
ligesom han i øvrigt kan »fremsætte<br />
sin opfattelse af sagen over for den,<br />
hvem klagen angår«. Disse midler har i<br />
praksis over for administrationen som helhed<br />
vist sig at være overordentligt virkningsfulde.<br />
Det må fremhæves, at ombudsmanden
Change language