Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

tægt er påkrævet for at forebygge ny lovovertrædelse eller anden vilkårsovertrædelse, og frihedsberøvelsen samtidig er forsvarlig under hensyn til bl. a. karakteren af vilkårsovertrædelsen og sigtedes personlige forhold. Bestemmelsen kan anvendes til at afbryde en påbegyndt social deroute, der må frygtes at ville ende i en ny kriminalitet. (Betænkning nr. 728/1974, p. 73). I bemærkningerne til forslaget udtales (p.28): Udvalget foreslår, at man ad modum den gældende regel i § 1004 opretholder mulighed for varetægt, hvor der foreligger overtrædelse af vilkår i en betinget dom, prøveløsladelse m. v. af en sådan art, at afbrydelsen af vilkårsovertrædelsen, der eventuelt består i eller rummer fare for ny kriminalitet, er påkrævet, og resocialiseringsarbejdet kan genoptages. Det bør dog være en forudsætning for varetægt i disse tilfælde, at frihedsberøvelsen er forsvarlig under hensyn til vilkårsovertrædelsens art, sigtedes personlige forhold og den tid, der er forløbet siden prøveudskrivningen m. v. 13.5.1.2.4. Svensk ret: omhändertagande Den svenske ordning på det her omhandlede område er præget af, at kompetencen til at træffe afgørelse om reaktioner i tilfælde af rene vilkårsovertrædelser ligger hos övervakningsnämnden. Såfremt der opstår spørgsmål om anvendelse af sanktioner i tilfælde, hvor den dømte under kriminalvård i frihed ikke følger de forskrifter, som er pålagt ham, kan övervakningsnämden, såfremt omstændighederne taler derfor, træffe beslutning om, at den dømte på passende måde »omhändertagas«, medens nævnet tager stilling til om og i givet fald hvilken sanktion der findes påkrævet. Den som således omhändertagas må ikke tilbageholdes længere end 1 uge. Under særlige omstændigheder kan det dog gennem ny beslutning bestemmes, at den pågældende skal tilbageholdes yderligere 1 uge. Efter prøvetidens udløb kan den omhändertagna ikke tilbageholdes. (BB. 26:22, 28:11, 29:11 og 30:14). Det påhviler politimyndighederne at yde domstole og nævn bistand, bl. a. med henblik på omhändertagande. (BB. 38:12). Om 214 nødvendigt kan övervakningsnämnden begære efterlysning i publikationen »Polisunderrettelser«. I brottsbalken ved Strahl m. fl. kommenteres bestemmelserne om omhändertagande bl. a. således: Betingelserne for beslutning om omhändertagande er ganske vide. Det forudsættes blot, at der opstår spørgsmål om fortabelse af den betingede frihed eller om at beslutte sanktioner i øvrigt. Disse sanktioner (advarsel, forlængelse af prøvetiden, bøde BB. 26:28) er ikke alle af en sådan beskaffenhed, at de synes at kunne motivere en frihedsberøvelse. Imidlertid bør man notere sig, at det på tidspunktet for beslutningen om omhändertagande ikke er klart, hvilken foranstaltning der skal foretages, om overhovedet nogen. Indholdet af lovens forudsætning er derfor blot, at den dømte skal have forsømt sine forpligtelser så alvorligt, at en eller anden foranstaltning synes påkrævet. Derudover må det ifølge sagens natur kræves, at der er anledning til at forvisse sig om den dømtes opholdssted. Det som oftest giver anledning til omhändertagande er, at den dømte ikke opretholder forbindelse med övervakaren i forbindelse med, at opholdsstedet er ukendt. Formålet er ikke, at instituttet skal virke som en sanktion for vilkårsovertrædelse. Derimod er tanken, at det skal tjene som et middel til at undersøge vilkårsovertrædelsen og gennemføre hensigtsmæssige foranstaltninger. Det er ikke nødvendigt, at nogen foranstaltning foretages efter omhändertagande. Erfaringsmæssigt viser det sig undertiden, at omhändertagande er tilstrækkeligt til at råde bod på det misforhold, som foranledigede indgrebet, hvorfor yderligere foranstaltninger ikke behøves. Undertiden vil en fremstilling for övervakningsnämnden ved politiets bistand være tilstrækkelig. Der er ikke givet bestemmelser for anbringelsesstedet. Övervakningsnämnden træffer bestemmelse herom. Det normale er, at nævnet lader politiet anbringe den pågældende i polisarrest; for så vidt angår prøveløsladte fra fængsel kan også anbringelse i fångsvårdsanstalt komme på tale. I spørgsmålet om omhändertagande skal den dømte om muligt have lejlighed til at
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kaldes til det møde, hvor spørgsmålet behandles, og han kan hentes dertil ved politiets bistand. Når omhändertagande har fundet sted, bør den dømte høres om övervakningsnämndens overvejelser om hensigtsmæssig foranstaltning. En beslutning om omhändertagande kan den dømte ifølge BB. 37:7 anke til kriminalvårdsnämnden. Ifølge BB. 37:10 har anken ikke opsættende virkning. Som det fremgår af ovenstående tjener instituttet omhändertagande i vidt omfang samme formål som den danske bestemmelse i retsplejelovens § 1004. Derimod er betingelserne for så vidt angår anvendelsen af retsplejelovens § 1004 strengere, idet det efter stk. 3 er en ufravigelig betingelse for beslutning om fængsling, at genindsættelse eller fuldbyrdelse af en betinget dom stiller sig som en nærliggende mulighed, og at visse almindelige fængslingsgrunde foreligger. 13.3.1.3. Straffelovens § 60 Om indberetningspligt i anledning af rene vilkårsovertrædelser af væsentlig betydning i forbindelse med betinget dom og om det retlige indhold af straffelovens § 60 henvises til 8. kapitel p. 119 ff. Straffelovens § 60 er tænkt anvendt i tilfælde, hvor der er tale om massive vilkårsovertrædelser, og hvor det — bortset fra reaktionen advarsel - skønnes, at tilsynsmyndighedens muligheder for at gennemføre tilsynet på det foreliggende grundlag er udtømte. Såfremt der skønnes at være et behov for at sikre sig klientens person ved fængsling, medens afgørelsen træffes, må tillige retsplejelovens § 1004, stk. 3 anvendes. 13.3.2. Kriminalforsorgens høringer i konkrete sager For tiden er den helt dominerende ordning på det her omhandlede område, at kriminalforsorgen ikke hører andre myndigheder før afgørelse træffes i konkrete tilfælde. Undtagelse herfra gøres kun på ganske få områder, hvor helt specielle grunde taler for at indhente udtalelser. Som et eksempel kan nævnes høring af politiet og i visse tilfælde dommeren, før afgørelse træffes i sager om ansøgning om be- nådning for frihedsstraf (justitsministeriets cirkulære af 26. juni 1975). Begrundelse for høring i disse tilfælde er, at en domstolsbeslutning om frihedsberøvelse ændres ved en administrativ akt på et område, hvor retningslinier for administrativ praksis ikke er beskrevet ved lovregler. Høringstemaet er den pågældende retsmyndigheds indstilling til ansøgningen, samt for politimesterens vedkommende eventuelt supplerende oplysninger til beslutningsgrundlaget. Et andet eksempel er en aftale fra januar 1974 mellem direktoratet for kriminalforsorgen og rigsadvokaten om høring af rigsadvokaten inden udgang til forvarede med henblik pa senere prøveudskrivning. Et tredje eksempel er den høring af politiet, der fra anstalternes side finder sted i visse udgangssager (justitsministeriets cirkulære af 22. maj 1974). Indtil udsendelsen af cirkulæret fulgte man på en del anstalter den praksis, at man, når der forelå tvivl om, hvorvidt der var risiko for misbrug af en udgangstilladelse uformelt drøftede spørgsmålet med den politimyndighed, der havde haft sagen til behandling. På baggrund af en offentlig debat om udgangsordningen og praksis på området gennemførtes ved det pågældende cirkulære en formalisering af høringsproceduren, således at visse udgangssager for så vidt angår visse personkategorier forelægges politiet til udtalelse, forinden afgørelse træffes. Høringstemaet er politiets indstilling til ansøgningen, idet eventuelle indvendinger mod imødekommelse af ansøgningen skal begrundes. Institutionen vil typisk kun forelægge ansøgningen for politiet i tilfælde, hvor man på det foreliggende beslutningsgrundlag finder udgang tilrådelig. Det reelle høringstema vil derfor være eventuelt supplerende, institutionen ubekendte faktiske oplysninger af en sådan karakter, at de som bidrag til beslutningsgrundlaget kan ændre institutionens oprindelige indstilling. 13.3.3. Orienterende indberetninger Udvalget har ved sin gennemgang af det omtalte område måttet konstatere, at en formaliseret orientering af andre retsmyndigheder om forløbet af konkrete sager overvejende finder sted i tilfælde, hvor sagen så at sige mislykkes. Udover de ovenfor omtalte 215
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105:
arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107:
telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110:
8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112:
straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114:
stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116:
en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118:
delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120:
af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122:
Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124:
undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126:
linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128:
9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130:
være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132:
9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134:
obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136:
med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138:
delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140:
fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142:
inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144:
en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145:
domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149:
10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151:
træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153:
uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155:
udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157:
entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159:
der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161:
skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163:
tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167: at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169: sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171: handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183: sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194: etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196: 12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198: gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200: leise til politiet umiddelbart før
Page 201: hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206: 13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208: nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210: Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212: lerne og aflægge rapport til justi
Page 213: indelse må det understreges, at mi
Page 217 and 218: 14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220: har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222: mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224: sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226: tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228: Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230: vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?