Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

med hjemmel i retsplejelovens § 1004, dels om tilfælde, hvor der med hjemmel i straffelovens § 60 bliver tale om anvendelse af sanktioner over for rene vilkårsovertrædelser. Et samarbejde kan forekomme i den forstand, at en konkret sag, forinden afgørelse træffes af kriminalforsorgen, sendes til en retsmyndighed til høring. Et samarbejde kan også tænkes i den forstand, at afsluttede sager af informative hensyn sendes til de øvrige retsmyndigheder til orientering. Endelig skal spørgsmålet om forsvarerens funktion under straffesagen og straffuldbyrdelsen behandles. 13.3.1. Indberetninger med retsvirkninger 13.3.1.1. Retsplejelovens § 800 am. v. <strong>Kriminalforsorg</strong>en øver indflydelse på sanktionsvalget gennem personundersøgelser i medfør af retsplejelovens § 800 a og erklæringer til brug for retten i tilfælde af ny sag om forløbet af tilsynstiden og/eller strafudståelsen. For så vidt angår det foreslåede anvendelsesområde for og indhold af personundersøgelser henvises til betænkningens kapitel 12, p. 195 ff. 13.3.1.2. Retsplejelovens § 1004 m. m. Efter at der i 1960 var fastsat nye regler om betingede domme fandt man, at det var en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af disse, at de i dommene fastsatte vilkår blev søgt håndhævet på en mere effektiv måde. Dette forhold blev taget i betragtning ved udformningen i 1961 af retsplejelovens § 1004. Det er fremhævet i motiverne, at bestemmelsen i det væsentlige kun er tiltænkt selvstændig praktisk betydning med hensyn til vilkårsovertrædelser, der ikke i sig selv indebærer strafbart forhold. Det er bl. a. på denne baggrund naturligt at se § 1004 som en bestemmelse, hvor hovedformålet er en genetablering af en dårligt fungerende, eventuelt afbrudt tilsynskontakt og en fortsættelse af forsorgsarbejdet, og kun subsidiært som et middel til sanktionsfastsættelse. (Se i overensstemmelse hermed Nordskov Nielsen i Juristen 1961, p. 426-27, betænkning nr. 519/1969 om vilkår 212 ved betingede domme og prøveløsladelse, p. 15, og Nordisk strafferetskomités betænkning om prøveløsladelse nr. 3/1970, p. 22-23). 13.3.1.2.1. Efterlysning (retsplejelovens § 807, jfr. § 108) Adgangen til efterlysning medtages i oversigten, da den må ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens § 1004. Efter retsplejelovens § 807 kan tilsynsmyndigheden anmode politiet om bistand til at lade en domfældt efterlyse (se herved Gomard, Victor Hansen og Hurwitz, kommenteret retsplejelov 2. oplag 1968, note 8 ad § 807) »Under »m. v.« falder . . . efterlysning i Danske Politi-Efterretninger.«) Reglen indeholder imidlertid ikke hjemmel til at iværksætte tvangsmæssige foranstaltninger over for den domfældte i form af tilbageholdelse mod dennes vilje. Området for reglen er herefter begrænset til tilfælde, hvor det ikke har været muligt for tilsynsmyndigheden at kontakte den pågældende, og hvor man derfor anmoder politiet om at konstatere, hvor klienten opholder sig. Der er dog intet til hinder for, at politiet kan henstille til den pågældende at genoptage kontakten med tilsynsmyndigheden. 13.3.1.2.2. Anholdelse og fængsling (retsplejelovens § 1004) Retsplejelovens § 1004 rummer — i tilfælde af vilkårsovertrædelse - mulighed for anholdelse eller fængsling af betinget domfældte, betinget benådede og prøveløsladte samt personer, der er undergivet tilsyn i medfør af straffelovens § 70 (nu straffelovens §§ 68, 70 og 72). Formålet med anholdelse eller fængsling i medfør af denne bestemmelse er ifølge forarbejderne dels sikring af undersøgelsen vedrørende vilkårsovertrædelsen, dels tilvejebringelse af fornyet kontakt med tilsynsmyndigheden og nyt grundlag for fortsættelse af forsorgsarbejdet med den pågældende, dels fastholdelse af den pågældende med henblik på indsættelse til straffuldbyrdelse. På baggrund af disse hensyn er det klart, at anholdelse eller fængsling ikke kan anvendes som selvstændige reaktioner til understregning af tilsynets alvor. I samme for-
indelse må det understreges, at midlet ikke kan være mere vidtgående end øjemedet tilsiger, hvilket vil sige, at fængsling ikke kan iværksættes, når formålet kan nås ved en anholdelse. Anholdelse af en domfældt med hjemmel i retsplejelovens § 1004, stk. 1, kan finde sted, såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en vilkårsovertrædelse, og såfremt det findes nødvendigt på denne måde at sikre hans foreløbige tilstedeværelse. Denne anholdelsesbestemmelse er ikke begrænset til tilfælde, hvor overtrædelsen er af så alvorlig karakter, at fuldbyrdelse af straf eller genindsættelse i anstalt er det sandsynlige resultat, men det er efter motiverne en forudsætning, at overtrædelsen er af en sådan betydning, at der kan blive spørgsmål om at iværksætte reaktioner i medfør af straffelovens § 40, stk. 2 eller straffelovens § 60. - 1 modsat fald er kun efterlysning hjemlet. Anvendelsesområdet for anholdelsesbestemmelsen er herefter på den ene side tilfælde, hvor en tvangsmæssig kontakt skønnes nødvendig for at genetablere tilsynet, men hvor man på den anden side er klar over, at genindsættelse ikke kan komme på tale, eller at fængslingsbetingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt. Hovedbetingelsen for anvendelse af fængsling i medfør af retsplejelovens § 1004, stk. 3 er, at der er konstateret vilkårsovertrædelse af en sådan beskaffenhed, at der foreligger spørgsmål om fuldbyrdelse af fængselsstraf eller indsættelse i anstalt. Herudover skal en af to fængslingsgrunde foreligge: 1) at der efter den pågældendes forhold er grund til at antage, at han vil unddrage sig følgerne af vilkårsovertrædelsen ved at flygte eller skjule sig, eller at han vil udeblive fra retsmøde, hvortil han er indkaldt (svarer til retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 2, litra a, såkaldt »sikringsarrest«) . 2) at der er særlig grund til at frygte, at han på fri fod fortsat vil overtræde vilkårene, og det under hensyn til overtrædelsernes beskaffenhed skønnes påkrævet, at disse forhindres ved hans fængsling (beslægtet med retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 2, litra b, såkaldt »uskadeliggørelsesarrest«. For så vidt angår den faktiske anvendelse af retsplejelovens § 1004 m. v. henvises til beskrivelsen foran p. 124 ff og <strong>bind</strong> II, bilag 8, p. 141 ff. 13.3.1.2.3. Strafferetsplejeudvalgets ændringsforslag 1 strafferetsplejeudvalgets betænkning om anholdelse og varetægt nr. 728/1974, foreslås hjemmelen for anholdelse og fængsling i tilfælde af rene vilkårsovertrædelser flyttet til retsplejelovens kapitel 69 om anholdelse og varetægt. Udkastet til hjemmelen for anholdelse lyder: § 756. Den, der mistænkes for overtrædelse af bestemmelser, som er fastsat i en betinget dom, i dom eller kendelse efter straffelovens §§ 68, 69 eller 71, ved betinget benådning, ved prøveløsladelse eller i medfør af § 765 fastsat foranstaltning, kan anholdes af politiet, såfremt det er nødvendigt på denne måde at sikre hans foreløbige tilstedeværelse. Paragraffens formulering betyder ikke nogen realitetsændring i forhold til den nuværende retsplejelovs § 1004, stk. 1. Udkastet til fængslingsbestemmelsen lyder: § 763. Den, der med rimelig grund kan mistænkes for overtrædelse af vilkår, som er fastsat i en betinget dom, ved betinget benådning eller ved prøveløsladelse, kan tages i varetægt, hvis varetægt må anses for påkrævet for at forebygge ny lovovertrædelse eller anden vilkårsovertrædelse, og frihedsberøvelsen findes forsvarlig under hensyn til den tid, der er gået siden afgørelsen, karakteren af vilkårsovertrædelsen og sigtedes personlige forhold. Det samme gælder den, der med rimelig grund er mistænkt for overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i dom eller kendelse efter straffelovens §§ 68, 69 eller 71. Bestemmelsen er i forhold til retsplejelovens § 1004, stk. 3, omformuleret, således at det afgørende for, om varetægt skal anvendes ved vilkårsovertrædelse, bliver, om vare- 213
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105:
arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107:
telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110:
8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112:
straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114:
stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116:
en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118:
delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120:
af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122:
Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124:
undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126:
linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128:
9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130:
være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132:
9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134:
obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136:
med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138:
delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140:
fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142:
inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144:
en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145:
domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149:
10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151:
træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153:
uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155:
udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157:
entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159:
der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161:
skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163: tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167: at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169: sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171: handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183: sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194: etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196: 12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198: gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200: leise til politiet umiddelbart før
Page 201: hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206: 13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208: nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210: Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211: lerne og aflægge rapport til justi
Page 215 and 216: ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218: 14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220: har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222: mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224: sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226: tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228: Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230: vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?