Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
nistrationen med hjemmel i grundlovens §<br />
63.<br />
Benådningsinstituttet er et kongeligt prærogativ,<br />
jfr. grundlovens § 24, og således<br />
unddraget domstolenes kompetence. - Benådningssager<br />
vedrørende frihedsstraf, idømt<br />
ved underret, sendes dog til udtalelse til den<br />
dommer, der har pådømt sagen (justitsministeriets<br />
cirkulære af 26. juni 1975, § 3, stk.<br />
3). Såfremt dommeren anbefaler betinget<br />
benådning, kan indstillingen samtidig indeholde<br />
forslag om, hvilke vilkår der bør fastsættes<br />
(cirkulærets § 16, stk. 4).<br />
Beslutning om hvorvidt der i for<strong>bind</strong>else<br />
med prøveløsladelse eller benådning skal<br />
fastsættes vilkår i medfør af straffelovens §<br />
39, stk. 2, jfr. § 57, er også administrativ.<br />
Kompetencen til at træffe afgørelse om<br />
anvendelse af sanktioner i tilfælde af rene<br />
vilkårsovertrædelser ligger hos justitsministeriet,<br />
jfr. straffelovens § 40, stk. 2, således<br />
dog for en mindre gruppe af betinget benådede<br />
hos domstolene, jfr. straffelovens § 61 a.<br />
Sammenfattende kan det siges, at retstilstanden<br />
er den, at dommeren er uden indflydelse<br />
på straffuldbyrdelsens indhold samt,<br />
bortset fra den i dommen fastsatte straffetid,<br />
afsoningstidens længde. For så vidt angår<br />
kriminalforsorgen i frihed angiver dommeren<br />
— eller har indflydelse på — sanktionens<br />
rammer, men er i øvrigt uden indflydelse på<br />
kriminalforsorgens arbejde, dog med to forbehold.<br />
Dels har dommeren mulighed for en<br />
efterfølgende vurdering af forsorgsarbejdet i<br />
for<strong>bind</strong>else med sin stillingtagen til sanktionsanvendelse<br />
i tilfælde af rene vilkårsovertrædelser.<br />
Dette gælder dog ikke for så vidt<br />
angår løsladte på prøve, hvor kompetencen<br />
ligger hos justitsministeriet, direktoratet for<br />
kriminalforsorgen. Dels har dommeren den<br />
samme mulighed for efterfølgende vurdering<br />
i tilfælde, hvor retten skal beslutte anholdelse<br />
eller fængsling i medfør af retsplejelovens<br />
§ 1004.<br />
13.2.1.2. Domstolsindflydelse i fremmed ret<br />
13.2.1.2.1. Indledning<br />
Til brug for sine overvejelser har udvalget<br />
indhentet oplysninger om domstolenes indflydelse<br />
på straffuldbyrdelsen i udvalgte<br />
fremmede retssystemer.<br />
De pågældende retssystemer er negativt<br />
udvalgte i den forstand, at man ikke har ind-<br />
hentet oplysninger fra lande, hvor baggrunden<br />
for domstolskontrol er en ganske anden<br />
end efter europæisk ret.<br />
De beskrevne retssystemer er udvalgt<br />
med henblik på at få et dækkende billede af<br />
europæisk ret. Man har således indhentet<br />
oplysninger fra Sverige, Tyskland, Frankrig<br />
og Italien.<br />
Oplysningerne for så vidt angår svensk ret<br />
er indhentet fra Brottsbalken ved Strahl<br />
m. fl. (Stockholm 1967) og betænkning om<br />
Kriminalvård, SOU, 1972:64, p. 41 ff).<br />
For så vidt angår de 3 sidste lande, stammer<br />
oplysningerne fra en rapport af 12.<br />
marts 1974, udgivet af European Committee<br />
on Crime Problems, Sub-committee Nr. XXII<br />
on sentencing.<br />
13.2.1.2.2. Sverige<br />
Inden for den svenske kriminalvårdsorganisation<br />
opererer dels 3 centrale nævn, dels<br />
en række sideordnede såkaldte övervakningsnämnd.<br />
De centrale nævn<br />
Interneringsnämnden og ungdomsfängelsenämnden<br />
træffer beslutning i spørgsmål<br />
om overgang mellem kriminalforsorg i frihed<br />
og kriminalforsorg i anstalt for så vidt<br />
angår henholdsvis internerede og ungdomsfængselsfanger.<br />
Kriminalvårdsnämnden tager bl. a. stilling<br />
fil spørgsmålet om prøveløsladelse for så<br />
vidt angår personer idømt fængsel i mere<br />
end 1 år.<br />
Alle 3 nævn fungerer tillige som klageinstans<br />
for så vidt angår visse afgørelser truffet<br />
af övervakningsnämnderna.<br />
Övervakningsnämnderna<br />
Övervakningsnämnderna har i deres nuværende<br />
skikkelse eksisteret siden 1965.<br />
Nævnenes virksomhedsområde omfatter<br />
en eller flere underretskredse. Som regel<br />
sammenfalder virksomhedsområdet med<br />
skyddskonsulentdistriktet. Antallet af övervakningsnämnder<br />
er for tiden (1972) 48.<br />
Hvert nævn består af 5 medlemmer. Formanden,<br />
der skal være jurist og erfaren i<br />
dommergerning, udnævnes af Kongen. De<br />
øvrige 4 medlemmer udpeges af länsstyrelsen<br />
i det pågældende län, blandt personer<br />
207
Change language