17.07.2013 Views

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

723 a er en ren sikkerhedskontrol til fordel<br />

for den sigtede.<br />

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at retten<br />

har foretaget en afvejning af hensynet til<br />

sigtedes retssikkerhed over for almene retssikkerhedshensyn,<br />

og at der i denne afvejning<br />

er indgået en konkret efterprøvelse af<br />

de resolverede vilkårs hensigtsmæssighed og<br />

rimelighed.<br />

1 2 senere kendelser, U 1969, p. 211 V og<br />

U 1973, p. 237 0, efterprøver landsretten,<br />

om de besluttede vilkår i det konkrete tilfælde<br />

er for indgribende for den pågældende.<br />

Dvs. at retten udøver en retssikkerhedskontrol<br />

til fordel for den sigtede.<br />

De citerede kendelser udelukker imidlertid<br />

ikke en adgang til også at efterprøve vilkårenes<br />

konkrete hensigtsmæssighed (jfr.<br />

herved Ingstrup, Sanktionslære 1968, p. 7).<br />

Medens dommeren således - i hvert fald<br />

som retssikkerhedskontrol — skal godkende<br />

rammen for den eventuelle prøvetid, er han<br />

uden indflydelse på dennes forløb.<br />

I tilfælde af vilkårsovertrædelse kan<br />

sagen genoptages. Er retten ikke enig med<br />

anklagemyndigheden i, at der foreligger en<br />

overtrædelse, må den vist nok afvise den fornyede<br />

forfølgning. Spørgsmålet foreligger<br />

ikke belyst i praksis.<br />

Ved betinget dom fastlægger dommeren<br />

prøvetidens udstrækning samt fastsætter<br />

eventuelt yderligere vilkår efter straffelovens<br />

§ 57. Ved vilkårsfastsættelsen på dette område<br />

anlægges en konkret hensigtsmæssighedsvurdering.<br />

Medens dommeren således angiver rammerne<br />

for prøvetiden i det konkrete tilfælde,<br />

er han uden indflydelse på dennes indhold,<br />

dvs. det arbejde, der udføres af kriminalforsorgen<br />

i frihed.<br />

I tilfælde af rene vilkårsovertrædelser forelægger<br />

anklagemyndigheden spørgsmålet<br />

om sanktionsfastsættelse for retten, jfr. straffelovens<br />

§ 60. Ved denne afgørelse har dommeren<br />

mulighed for efterfølgende at bedømme<br />

prøvetidens forløb. - Det bør nævnes,<br />

at domstolene i praksis er særdeles utilbøjelige<br />

til som sanktion at lade den betingede<br />

dom fuldbyrde (jfr. herved p. 122).<br />

I tilfælde af domfældelse til ubetinget frihedsstraf<br />

vælger dommeren inden for straffelovens<br />

rammer sanktionens art (hæfte,<br />

fængsel) samt udmåler straffens længde.<br />

206<br />

Tvister med hensyn til dommens fortolkning,<br />

beregningen af frihedsstraffe m. v. er i<br />

medfør af retsplejelovens § 998 undergivet<br />

judiciel kontrol. Denne kontrol gælder imidlertid<br />

kun tvist på det angivne snævre område,<br />

derimod ikke tvist mellem den domfældte<br />

og kriminalforsorgen angående vilkårene<br />

for straffens udståelse.<br />

Dommeren er således uden indflydelse på<br />

fængselsstraffens udstrækning i tid, idet<br />

spørgsmålet om løsladelse på prøve afgøres<br />

af justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen<br />

(anstaltslederne), jfr. straffelovens<br />

§ 38. Jfr. herved Østre landsrets kendelse<br />

i U 1938, p. 834, hvorefter en under<br />

henvisning til retsplejelovens § 998 fremsat<br />

begæring om løsladelse på prøve på et tidspunkt,<br />

da to tredjedele af den ikendte straf<br />

var udstået, ikke kunne tages til følge, da<br />

spørgsmålet om fangers løsladelse på prøve i<br />

henhold til straffelovens § 38 er henlagt til<br />

justitsministeriets afgørelse.<br />

Dommeren er ligeledes uden indflydelse<br />

på straf fuldbyrdelsens kvalitative indhold,<br />

f. eks. om fængselsstraf skal udstås i åben<br />

eller lukket anstalt om udgang eller udstationering<br />

kan tillades, eller den domfældtes<br />

retsposition som domfældt.<br />

Seneste eksempel på praksis fra området<br />

er højesterets dom af 28. august 1973 (L 1<br />

1973, p. 824, »strafcellesagen«).<br />

I denne dom afviser højesteret domstolsprøvelse<br />

af administrativt idømt strafcelle.<br />

I den her beskrevne sammenhæng: judiciel<br />

kontrol med straf fuldbyrdelsen som helhed,<br />

er følgende præmis afgørende: »Ifølge den<br />

før 1. juli 1973 gældende regel i straffelovens<br />

§ 46, stk. 2, medregnes den tid, i hvilken<br />

fangen hensattes i strafcelle vel ikke til<br />

straffetiden, men den forlængelse af frihedsberøvelsen,<br />

som hensættelsen således medførte,<br />

fulgte direkte af loven.« Denne præmis<br />

må forstås således, at en dom til frihedsberøvelse<br />

dækker alle afgørelser, som i henhold<br />

til straffelovens egne regler - eller med<br />

hjemmel heri udstedte administrative forskrifter<br />

om fuldbyrdelse af en sådan dom<br />

kan træffes administrativt, herunder også afgørelser,<br />

der får betydning for straffetidens<br />

længde, og at disse afgørelser, såfremt de er<br />

truffet inden for lovens rammer, ikke er undergivet<br />

judiciel kontrol.<br />

For fuldstændighedens skyld bør nævnes<br />

den almindelige legalitetskontrol med admi-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!