Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
13. kapitel<br />
Beskrivelse af forholdet til det øvrige retssystem<br />
13.1. Indledning<br />
I dette kapitel skal man beskrive det eksisterende<br />
samarbejde mellem kriminalforsorgen<br />
på den ene side og politi, anklagemyndighed,<br />
domstole og forsvarere på den anden<br />
side.<br />
Dette samarbejde finder i dag sted på to<br />
planer, dels på det generelle plan, dels i konkrete<br />
sager.<br />
13.2. Samarbejde på det generelle plan<br />
Et samarbejde på det generelle plan retsmyndighederne<br />
imellem kan forekomme under<br />
forskellige former.<br />
Den mest intense form for indflydelse på<br />
en anden myndigheds arbejdsområde er en<br />
kontrollerende funktion i form af en efterprovelsesadgang<br />
af den pågældende myndigheds<br />
retningslinier og afgørelser. I denne<br />
form — som kontrolorgan - kan kun domstolene<br />
komme på tale.<br />
En mindre indgribende form for indflydelse<br />
kan forekomme ved en praksis bestående<br />
i horinger angående eller direkte indflydelse<br />
på regler.<br />
Endelig kan et samarbejde finde sted ved<br />
regelmæssig, gensidig informationsvirksomhed,<br />
herunder på det forsorgsmæssige område.<br />
Som et led i denne informationsvirksomhed<br />
kan tænkes et vist uddannelsesfællesskab.<br />
13.2.1. Domstolenes indflydelse på<br />
straffuldbyrdelsen<br />
13.2.1.1. Dansk ret<br />
Efter gældende dansk ret har dommeren<br />
indflydelse på straffuldbyrdelsen i følgende<br />
tilfælde:<br />
Såfremt et tiltalefrafald betinges af vilkår<br />
som ved betinget dom, skal vilkårene godkendes<br />
af retten (retsplejelovens § 723 a,<br />
stk. 3, 2. punktum).<br />
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget<br />
(lov nr. 164 af 31. maj 1961) er grunden til<br />
bestemmelsen principielle retssikkerhedshensyn,<br />
men det angives ikke, om den påbudte<br />
godkendelse er en blot legalitetskontrol,<br />
eller om godkendelseskompetencen<br />
giver mulighed for en konkret efterprøvelse<br />
af anklagemyndighedens skøn. Til belysning<br />
heraf skal følgende domme refereres:<br />
I U. 1968, p. 654 0, nægtede Københavns<br />
byret at godkende de af anklagemyndigheden<br />
foreslåede vilkår, »idet de fandtes at<br />
stå i åbenbart misforhold til forbrydelsens<br />
grovhed, og idet tilsyn efter forbrydelsens<br />
art og de foreliggende skriftlige oplysninger<br />
om sigtedes personlige og hjemlige forhold<br />
måtte anses for utilstrækkelige«. Anklagemyndigheden<br />
gjorde herefter gældende, at<br />
retsplejelovens § 723 a ikke gav retten adgang<br />
til at nægte godkendelse af vilkårene,<br />
medmindre de fandtes at være for strenge<br />
for sigtede. Retten bemærkede hertil, »at<br />
den nævnte indskrænkende fortolkning ikke<br />
ses at have støtte i lovens ord.«<br />
Landsretten fulgte i sin kendelse anklagemyndighedens<br />
indstilling, men begrundede<br />
ikke, hvorfor den fandt at måtte godkende<br />
vilkårene. Kendelsen åbner derfor mulighed<br />
for fortolkning. Kendelsen kan forstås således,<br />
at landsretten fulgte anklagemyndighedens<br />
påstand om, at rettens godkendelseskompetence<br />
i henhold til retsplejelovens §<br />
205
Change language