Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
gens afdelinger, at alle sager, hvor personundersøgeren<br />
eller den af afdelingens medarbejdere,<br />
der gennemlæser undersøgelsen og<br />
tager stilling til dennes konklusion, finder<br />
grund til at tvivle på, om sigtede bør idømmes<br />
straf, forelægges den psykiatriske konsulent,<br />
og at der i samråd med denne træffes<br />
bestemmelse om, hvorvidt konklusionen skal<br />
indeholde en anbefaling af iværksættelse af<br />
mentalundersøgelse. Det er udvalgets synspunkt,<br />
at denne praksis for så vidt angår en<br />
del af disse sager bør udbygges, således at<br />
sigtede, inden konklusionen udformes, indkaldes<br />
til en samtale med den psykiatriske<br />
konsulent, som på grundlag af denne samtale<br />
og de foreliggende oplysninger i øvrigt<br />
udfærdiger en lægelig udtalelse, der indgår<br />
som en del af personundersøgelsen.<br />
Det skal dog understreges, at det efter udvalgets<br />
mening kun er i en del af de sager,<br />
hvor personundersøgelsens konklusion udformes<br />
i samråd med den psykiatriske konsulent,<br />
at denne fremgangsmåde bør anvendes.<br />
1 de tilfælde, hvor personundersøgeren,<br />
afdelingslederen (eller dennes stedfortræder)<br />
og den psykiatriske konsulent er enige<br />
om, at de allerede indsamlede oplysninger<br />
giver et tilstrækkeligt grundlag for at anbefale<br />
mentalundersøgelse, og at disse oplysninger<br />
sammen med undersøgelsens konklusion<br />
også vil være tilstrækkelige til at overbevise<br />
retten om, at en mentalundersøgelse<br />
bør iværksættes, finder man det ikke påkrævet,<br />
at der udfærdiges en udtalelse af den<br />
psykiatriske konsulent, eller at sigtede giver<br />
møde hos denne.<br />
Er der imidlertid uenighed eller tvivl om,<br />
at mentalundersøgelse bør anbefales, eller er<br />
der grund til at tro, at retten trods kriminalforsorgens<br />
anbefaling af mentalundersøgelse<br />
ikke vil finde et fyldestgørende grundlag<br />
herfor i de foreliggende oplysninger, bør sigtede<br />
anmodes om at møde til en samtale med<br />
den psykiatriske konsulent, og denne bør -<br />
såfremt sigtede er villig til at medvirke til en<br />
sådan samtale — udfærdige en erklæring til<br />
personundersøgelsen. Efter udvalgets opfattelse<br />
vil en sådan praksis dels kunne medføre,<br />
at det i færre sager undlades at anbefale<br />
mentalundersøgelse, fordi der ikke findes<br />
lægelige oplysninger, der begrunder en<br />
sådan anbefaling, og dels bevirke, at det i<br />
flere sager lykkes at overbevise retten om, at<br />
mentalundersøgelse er påkrævet.<br />
Formålet med at lade en udtalelse fra den<br />
psykiatriske konsulent indgå som en del af<br />
personundersøgelsen vil således i de fleste<br />
tilfælde være at undgå, at personer, der omfattes<br />
af straffelovens § 16 eller § 69, dømmes<br />
uden at have været underkastet mentalundersøgelse.<br />
Det er imidlertid også udvalgets<br />
opfattelse, at den psykiatriske konsulents<br />
erklæring sammen med personundersøgelsens<br />
konklusion og indhold i øvrigt i<br />
nogle sager bør være det grundlag, hvorpå<br />
retten træffer en afgørelse i medfør af straffelovens<br />
§ 68.<br />
Der tænkes her på sager, som til trods for,<br />
at sigtede utvivlsomt enten omfattes af § 16<br />
eller § 69 i straffeloven, i dag afgøres med<br />
en betinget dom, fordi sagen ikke findes at<br />
kunne »bære« en mentalundersøgelse. I sådanne<br />
tilfælde, hvor 1) lovovertrædelsen er<br />
af ringe omfang, og 2) sigtedes psykiske lidelse<br />
er af en sådan karakter, at en psykiater<br />
efter en enkelt samtale er i stand til at afgøre,<br />
at sigtede ikke bør idømmes straf, må<br />
det efter udvalgets opfattelse være at foretrække,<br />
at der i personundersøgelsens konklusion<br />
tages direkte stilling til spørgsmålet<br />
om anvendelse af straffelovens § 68, jfr. §<br />
16 eller § 69, og at der på grundlag af den<br />
med en lægelig erklæring udvidede personundersøgelse<br />
træffes afgørelse om etablering<br />
af tilsyn og psykiatrisk behandling i medfør<br />
af straffelovens § 68, fremfor at der afsiges<br />
en betinget dom.<br />
12.1.4. Overvejelser vedrørende personundersøgelsens<br />
form og indhold<br />
Det har været et grundlæggende synspunkt<br />
i udvalgets overvejelser vedrørende<br />
personundersøgelsens form og indhold, at<br />
undersøgelsen fortsat skal indeholde såvel<br />
oplysninger af værdi for sanktionsfastsættelsen<br />
som oplysninger af betydning for forsorgsarbejdet.<br />
Dette medfører, at undersøgelsen<br />
får en bredere udformning end nødvendigt<br />
set fra rettens synsvinkel, og man<br />
har derfor overvejet, om de oplysninger, som<br />
er af betydning for sanktionsvalget, kan<br />
gøres mere overskuelige, end tilfældet er i<br />
den nuværende personundersøgelse, f. eks.<br />
ved at blive samlet i en bestemt del af undersøgelsen.<br />
Samtidig er udvalget imidlertid af<br />
den opfattelse, at det også for retten er af<br />
værdi, at resumé og konklusion er dokumenteret<br />
i den øvrige del af undersøgelsen, så<br />
197