Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

sens konklusion. Mere bemærkelsesværdigt er det, at der er idomt bøde i 6 tilfælde, hvor der i undersøgelsen er indstillet til andre afgørelser. I de fleste af de resterende sager er der divergens med hensyn til tillægsvilkårene, og i denne for<strong>bind</strong>else skal det påpeges, at det ikke er ualmindeligt, at der i tiden mellem personundersøgelsens foretagelse og sagens afgørelse sker sådanne ændringer i den sigtedes personlige og sociale forhold, at det er hensigtsmæssigt at tage de indstillede vilkår op til ny vurdering under retsmødet. 11.2.7. Personundersøgerne Som tidligere nævnt udføres den overvejende del af personundersøgelserne af de honorarlønnede personundersøgere. Således modtog disse fra centralkontoret og provinsafdelingerne i januar 1973 246 af i alt 278 sager (88 pct.) med henblik på foretagelse af personundersøgelse og i januar 1974 265 af 283 sager (94 pct.). Det har flere fordele for kriminalforsorgens afdelinger at bruge honorarlønnede undersøgere. F. eks. betyder dette, at en afdelings medarbejderstab er mere fleksibel end den ville være, hvis man kun havde fastansatte medarbejdere til rådighed, hvilket især er af værdi, når der pludselig finder en væsentlig forøgelse af antallet af undersøgelser sted. I en sådan situation er det mindre vanskeligt at fordele den forøgede arbejdsmængde på et betydeligt antal honorarlønnede undersøgere, der i almindelighed kun foretager få undersøgelser hver, end på en begrænset stab af fuldtidsansatte medarbejdere, hvis arbejdskraft er fuldt udnyttet under en normal arbejdsbyrde. Endvidere kan man, såfremt den omtalte situation forbliver uændret, hurtigere og lettere ansætte og oplære nogle nye honorarlønnede undersøgere, end man kan udvirke, at der bliver normeret en eller flere nye forsorgsassistentstillinger. Det er også - især i provinsen - rent geografisk en fordel at anvende honorarlønnede undersøgere. Til trods for fordele som de nævnte, finder man imidlertid den udstrakte anvendelse af honorarlønnede undersøgere uhensigtsmæssig, hvilket især hænger sammen med 2 forhold, der navnlig har gjort sig gældende i de seneste år: For det første har udviklingen 192 i kriminalpolitikken (nedkriminaliseringen) medført, at det klientel, der er genstand for personundersøgelse, er blevet stadig mere belastet fordi en stadig større del af de sager, der tidligere helt sikkert blev afgjort med ubetinget straf, nu hører til den kategori, hvor en betinget dom er inden for mulighedernes grænse, medens en del sager, der tidligere ville have medført betinget dom, nu kan afgøres med f. eks. dagbøder. Denne udvikling har bevirket, at undersøgelserne er blevet betydeligt vanskeligere. En del af dem må, i hvert fald i første omgang, opgives (se p. 187), og i de øvrige kræver det gennemgående mere tid og større anstrengelser end tidligere at opnå for<strong>bind</strong>else med de sigtede. For det andet har det i de sidste år været stadig vanskeligere at fastholde en tilstrækkelig stor stab af erfarne undersøgere, især ved centralkontoret. Man har her til stadighed haft adskillige velkvalificerede honorarlønnede undersøgere, og nogle af disse har været tilknyttet afdelingen i en længere årrække, men udskiftningen af undersøgere ersom det kan ses nedenfor — meget stor, og da det i almindelighed tager lang tid at oplære en ny undersøger, betyder dette, at man hele tiden har et uforholdsmæssigt stort antal undersøgere, der endnu ikke er tilstrækkeligt kvalificerede til at klare arbejdet uden en Udskiftningen af honorarlønnede undersøgere henholdsvis ved centralkontoret og ved provinsafdelingerne i perioden 1. september 1973 - 1. september 1974. Antal honorarlønnede undersøgere ansat i perioden 1. september 1973—1. september 1974 30 55 Antal honorarlønnede undersøgere fratrådt i perioden 1. september 1973 - 1. september 1974 25 45
etydelig støtte fra de fastansatte medarbejdere. Man er af den opfattelse, at de 2 omtalte forhold hænger sammen på den måde, at de stadig vanskeligere undersøgelser gør det stadig sværere at fastholde de honorarlønnede undersøgere, fordi mere tidkrævende undersøgelser til samme honorar betyder en lavere timeløn. Dog er det ved centralkontoret sikkert også en medvirkende årsag til den manglende stabilitet i undersøgerkredsen, at det er lettere at finde andet - og bedre betalt - arbejde af tilsvarende karakter i københavnsområdet end i provinsen. De relativt lave honorarer kan dog også bruges som et argument for anvendelsen af honorarlønnede undersøgere, idet de betyder, at det samme arbejde kan udføres billigere af honorarlønnede undersøgere end af fast personale. Således havde en fuldtidsansat forsorgsassistent på laveste løntrin i finansåret 1973/74 en årsløn (inklusive rådighedstillæg) på 59.777 kr., og hvis en sådan fastansat medarbejder skulle have brugt hele sin arbejdstid på at foretage personundersøgelser og deltage i retsmøder, ville han maksimalt have kunnet overkomme 100 undersøgelser og 100 retsmøder i den omhandlede periode. Det vil sige, at 100 undersøgelser og 100 retsmøder i 1973-74 kostede 59.777 kr., når det blev foretaget af fastansatte medarbejdere på laveste løntrin. Da gennemsnitshonoraret for en personundersøgelse i finansåret 1973/74 var 362,50 kr., og gennemsnitshonoraret for deltagelse i et retsmøde 29,88 kr., kostede 100 personundersøgelser og 100 retsmøder imidlertid kun 39.238 kr., når de blev foretaget af honorarlønnede undersøgere, hvilket vil sige 66 pct. af omkostningerne ved at få udført dette arbejde af faste medarbejdere. Det skal dog understreges, at ovenstående regnestykke kun belyser forskellen i omkostninger ved honorarlønnet og fastansat personale, der udforer det samme arbejde. Der er således ikke taget hensyn til, at en stor del af det arbejde, som i øvrigt udføres af det faste personale i undersøgelsesafdelingen vil kunne reduceres betydeligt, hvis afdelingen udelukkende beskæftigede fastansatte medarbejdere. Man kan her pege på opgaver som fordeling af sager til undersøgelse, supervision af undersøgere, korrektion af undersøgelser og indhentning af supplerende oplysninger til mangelfulde undersøgelser. Udførelsen af sådanne administrative, vejledende og kontrollerende opgaver tager i dag en ikke ringe del af de faste medarbejderes tid; men da dette hovedsagelig skyldes de vanskeligheder, som er forbundet med anvendelsen af honorarlønnede undersøgere, ville en stor del af denne tid kunne bruges til andre formål - først og fremmest udførelse af undersøgelser - hvis man udelukkende lod personundersøgelserne udføre af fastansat personale. Man skal forsøge at belyse dette forhold ved hjælp af nogle tal: I perioden 1. april 1973—31. marts 1974 modtog personundersøgelsesafdelingen ca. 1.000 sager med henblik på foretagelse af personundersøgelse, og heraf blev rundt regnet 800 undersøgelser overdraget til honorarlønnede undersøgere. Regner man med, at der blev foretaget nøjagtigt 800 undersøgelser af de honorarlønnede undersøgere, betyder dette, at der blev udbetalt 290.000 kr. i undersøgelseshonorarer. Hertil kommer, at de honorarlønnede medarbejdere i nævnte periode har deltaget i ca. 400 retsmøder, for hvilket de i alt har fået udbetalt ca. 12.000 kr. (Endvidere er der blevet udbetalt en del timepenge for frivilligt forsorgsarbejde, men beløbets størrelse kendes ikke og kan derfor ikke medtages). Efter dette skulle der i finansåret 1973/74 være blevet udbetalt i alt ca. 302.000 kr. til de honorarlønnede undersøgere, når man foruden timepenge ser bort fra udgifter til transport, telefon og porto, som også skulle have været dækket for fastansatte medarbejdere. (Man burde også medtage de administrative omkostninger, som anvendelsen af honorarlønnede undersøgere ved centralkontoret medfører i direktoratet og i centralkontorets viscardafdeling, men man er ude af stand til at skønne over disse omkostningers omfang). Skulle de 800 undersøgelser og ca. 400 retsmøder have været overladt til fuldtidsansatte forsorgsassistenter, ville det have krævet, at 8 sådanne medarbejdere havde brugt næsten deres fulde tid på denne opgave. Dette ville imidlertid ikke have betydet, at det ville have været nødvendigt at have yderligere 8 forsorgsassistenter ansat ved af- 193
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105:
arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107:
telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110:
8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112:
straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114:
stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116:
en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118:
delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120:
af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122:
Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124:
undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126:
linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128:
9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130:
være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132:
9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134:
obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136:
med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138:
delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140:
fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144: en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153: uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155: udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157: entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159: der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161: skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163: tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167: at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169: sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171: handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183: sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 195 and 196: 12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198: gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200: leise til politiet umiddelbart før
Page 201: hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206: 13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208: nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210: Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212: lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214: indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216: ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218: 14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220: har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222: mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224: sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226: tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228: Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230: vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?