Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

sens konklusion. Mere bemærkelsesværdigt
er det, at der er idomt bøde i 6 tilfælde, hvor
der i undersøgelsen er indstillet til andre afgørelser.
I de fleste af de resterende sager er
der divergens med hensyn til tillægsvilkårene,
og i denne forbindelse skal det påpeges,
at det ikke er ualmindeligt, at der i tiden
mellem personundersøgelsens foretagelse og
sagens afgørelse sker sådanne ændringer i
den sigtedes personlige og sociale forhold, at
det er hensigtsmæssigt at tage de indstillede
vilkår op til ny vurdering under retsmødet.
11.2.7. Personundersøgerne
Som tidligere nævnt udføres den overvejende
del af personundersøgelserne af de honorarlønnede
personundersøgere. Således
modtog disse fra centralkontoret og provinsafdelingerne
i januar 1973 246 af i alt 278
sager (88 pct.) med henblik på foretagelse af
personundersøgelse og i januar 1974 265 af
283 sager (94 pct.).
Det har flere fordele for kriminalforsorgens
afdelinger at bruge honorarlønnede undersøgere.
F. eks. betyder dette, at en afdelings
medarbejderstab er mere fleksibel end
den ville være, hvis man kun havde fastansatte
medarbejdere til rådighed, hvilket især
er af værdi, når der pludselig finder en væsentlig
forøgelse af antallet af undersøgelser
sted. I en sådan situation er det mindre vanskeligt
at fordele den forøgede arbejdsmængde
på et betydeligt antal honorarlønnede
undersøgere, der i almindelighed kun
foretager få undersøgelser hver, end på en
begrænset stab af fuldtidsansatte medarbejdere,
hvis arbejdskraft er fuldt udnyttet
under en normal arbejdsbyrde. Endvidere
kan man, såfremt den omtalte situation forbliver
uændret, hurtigere og lettere ansætte
og oplære nogle nye honorarlønnede undersøgere,
end man kan udvirke, at der bliver
normeret en eller flere nye forsorgsassistentstillinger.
Det er også - især i provinsen - rent geografisk
en fordel at anvende honorarlønnede
undersøgere.
Til trods for fordele som de nævnte, finder
man imidlertid den udstrakte anvendelse
af honorarlønnede undersøgere uhensigtsmæssig,
hvilket især hænger sammen med 2
forhold, der navnlig har gjort sig gældende i
de seneste år: For det første har udviklingen
192
i kriminalpolitikken (nedkriminaliseringen)
medført, at det klientel, der er genstand for
personundersøgelse, er blevet stadig mere
belastet fordi en stadig større del af de sager,
der tidligere helt sikkert blev afgjort med
ubetinget straf, nu hører til den kategori,
hvor en betinget dom er inden for mulighedernes
grænse, medens en del sager, der tidligere
ville have medført betinget dom, nu
kan afgøres med f. eks. dagbøder. Denne udvikling
har bevirket, at undersøgelserne er
blevet betydeligt vanskeligere. En del af dem
må, i hvert fald i første omgang, opgives (se
p. 187), og i de øvrige kræver det gennemgående
mere tid og større anstrengelser end
tidligere at opnå forbindelse med de sigtede.
For det andet har det i de sidste år været
stadig vanskeligere at fastholde en tilstrækkelig
stor stab af erfarne undersøgere, især
ved centralkontoret. Man har her til stadighed
haft adskillige velkvalificerede honorarlønnede
undersøgere, og nogle af disse har
været tilknyttet afdelingen i en længere årrække,
men udskiftningen af undersøgere ersom
det kan ses nedenfor — meget stor, og da
det i almindelighed tager lang tid at oplære
en ny undersøger, betyder dette, at man hele
tiden har et uforholdsmæssigt stort antal undersøgere,
der endnu ikke er tilstrækkeligt
kvalificerede til at klare arbejdet uden en
Udskiftningen af honorarlønnede undersøgere
henholdsvis ved centralkontoret og ved provinsafdelingerne
i perioden 1. september 1973 -
1. september 1974.
Antal honorarlønnede undersøgere
ansat i perioden
1. september 1973—1. september
1974 30 55
Antal honorarlønnede undersøgere
fratrådt i perioden
1. september 1973 -
1. september 1974 25 45