Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

og det almindelige sociale system, foreslår
udvalget:
1) en fordeling af de indsatte til fuldbyrdelsesanstalterne
efter en regionsinddeling,
der i højere grad giver mulighed for, at den
indsatte kommer til at udstå frihedsstraffen i
nærheden af sin normale bopæl.
2) En satellitstruktur, der indebærer, at
sagsbehandlerne i kriminalforsorgens afdelinger
flytter ud, hvor klienterne bor. Det vil
1 praksis sige til de større byer i de enkelte
amter. Samtidig foreslår man den funktionsopdelte
afdelingsstruktur i København ophævet
og en udflytning af afdelingerne og
medarbejderne i det storkøbenhavnske område.
3) En kontaktmandsordning, dvs. en ændring
af den nuværende tilsynsførendes opgaver,
derved at man ønsker, at mennesker
uden professionelle forudsætninger inddrages
i kriminalforsorgens arbejde som støttepersoner
for klienterne. Kontaktmanden
skal efter udvalgets forslag ikke have kontrollerende,
men udelukkende støttende
funktioner, og han må aldrig have mere end
2 klienter og normalt kun én. Man finder at
måtte stille 2 krav til kontaktmændene, nemlig
at de skal bo i umiddelbar nærhed af klienten,
og at de i almindelighed skal være ønsket
eller accepteret af klienten.
2.1.3. Kontinuitetsprincippet
Udvalget understreger, at kontaktbrud i
mange grene af det sociale hjælpeapparat er
en betydelig ulempe, ikke blot for klienten,
men også for sagsbehandlerne, og at kontaktbrud
giver en dårlig udnyttelse af ressourcerne.
Man konstaterer, at kontaktbrud
har været en uundgåelig følge af den nuværende
opbygning i kriminalforsorgen.
Man foreslår, at kontinuitet i forsorgsarbejdet
skal opnås dels ved hjælp af nærhedsprincippet
— at man i videst muligt omfang
lader den indsatte udstå frihedsstraffen i
nærheden af sin bopæl, og at kontaktmand
og sagsbehandler bor nær klientens bopæl -
dels ved at man inddeler de indsatte i 3
grupper efter faktiske opholdstider i fuldbyrdelsesanstalterne:
1) korttidsindsatte, dvs. O til og med 6
måneder,
i-2*
2) indsatte med mellemlange opholdstider,
dvs. fra og med 7 måneder indtil 5 år,
3) langtidsindsatte, dvs. fra og med 5 år
til på livstid.
Man foreslår, at det forsorgsmæssige arbejde
for klienterne i gruppe 1 helt overlades
til kriminalforsorgens afdelinger også
under anstaltsopholdet, men selvfølgelig således,
at der er betydelig kontakt til anstalterne.
For så vidt angår gruppe 2 finder man at
måtte operere med en mellemløsning, hvorefter
en medarbejder fra den afdeling, hvor
klienten normalt har bopæl, besøger den
indsatte i anstalten, ligesom den indsatte besøger
den tilsynsførende inden prøveløsladelsen.
Det forsorgsmæssige arbejde for langtidsindsatte
påhviler anstalternes forsorgsmedarbejdere,
dog således at man senest et halvt
år før løsladelse/benådning etablerer kontakt
med den afdeling, som den langtidsindsatte
skal løslades til.
2.1.4. Koordineringsprincippet
Kontinuitetsprincippet vil, for så vidt
angår de oven for omtalte grupper 2 og 3,
stille krav om en øget koordinering og et
øget samarbejde mellem kriminalforsorgens
afdelinger og anstalternes forsorgskontorer.
Også for gruppe 1, der omfatter mere end to
tredjedele af de indsatte, vil der blive tale
om et forsorgsmæssigt samarbejde mellem
afdelingerne og anstalterne, selvom de forsorgsmæssige
opgaver principielt forbliver
hos medarbejderne i den afdeling, hvor klienten
normalt har bopæl.
Om koordinering mellem kriminalforsorgen
og det almindelige sociale system henvises
til neden for p. 20.
I forbindelse med forslagene om omstrukturering
af forsorgsarbejdet foreslår udvalget,
at kriminalforsorgens journalsystemetforenkles
og tilpasses social- og sundhedsforvaltningernes
kommende journalsystem, og
at der udarbejdes sådanne journal- og statistiksystemer
— herunder resultatorienterede
klientstatistikker - at direktoratet for kriminalforsorgen
får bedre mulighed for at varetage
sine styrende og planlæggende funktioner,
og at afdelingslederne får sådanne stati-
19