Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

egel telefonisk, hvorimod undersøgeren bestræber
sig på at få en personlig samtale
med sigtedes nære pårørende i deres hjem.
Henvendelse til arbejdsgivere, pårørende
og andre privatpersoner kræver sigtedes
samtykke, som kun behøver at foreligge
mundtligt. Er sigtede under 18 år, skal undersøgeren
også indhente samtykke fra sigtedes
værge (indehaveren af forældremyndigheden)
, før han henvender sig til arbejdsgivere
og privatpersoner i øvrigt, men henvendelse
til værgen kræver ikke sigtedes samtykke.
Imidlertid bestemmer retsplejelovens §
800 c, at såfremt sigtede ikke samtykker i, at
der søges tilvejebragt oplysninger om hans
personlige forhold ved henvendelse til hans
pårørende eller andre privatpersoner, kan
dette kun ske, hvis retten finder det af væsentlig
betydning for sagens afgørelse og ved
kendelse træffer bestemmelse herom.
Der skal dog ud fra hensynet til sigtede og
tillidsforholdet mellem denne og kriminalforsorgen
foreligge tungtvejende grunde, for
at en sådan retskendelse søges tilvejebragt.
Der foreligger ikke tal, der belyser, hvor
ofte en sigtet nægter at give samtykke til
henvendelser til arbejdsgivere eller pårørende,
men man har indtryk af, at der foreligger
udtalelser fra en eller flere privatpersoner
i langt de fleste personundersøgelser.
ad 3) udtalelser fra praktiserende læger
og hospitaler m. v.
Foruden udtalelse fra læge og hospital
hører herunder også lægelige oplysninger fra
f. eks. mødrehjælps- og særforsorgsinstitutioner,
revalideringscentre og alko-ambulatorier.
Indhentelse af sådanne oplysninger kræver
sigtedes skriftlige samtykke, og de rekvireres
af kriminalforsorgens lægelige konsulenter.
Baggrunden herfor er dog ikke at
finde i retsplejelovens bestemmelser, men i
lægestandens almindelige praksis med hensyn
til afgivelse af oplysninger om patienter.
Man har indtryk af, at de sigtede giver
deres samtykke til indhentelse af lægelige
oplysninger i langt de fleste tilfælde, hvor de
bliver anmodet herom. Det er dog kun et
mindretal af personundersøgelserne, der indeholder
udtalelser fra læger, hospitaler
m. v., idet sådanne kun søges indhentet, når
188
der er tale om lidelser, der kan formodes at
have eller have haft væsentlig indflydelse på
sigtedes fysiske eller psykiske tilstand eller
på hans sociale situation.
Det største problem i forbindelse med indhentelse
af lægelige oplysninger synes at
være, at der ofte forløber temmelig lang tid.
før de modtages.
11.2.6. Personundersøgelsens indhold
11.2.6.1. Skemaet og de indhentede
oplysninger
Personundersøgelsesskemaet, der af undersøgeren
skal udfyldes med de om sigtede
indsamlede oplysninger, består af et hoved -
med angivelse af bl. a. sigtedes navn, fødselsdato,
fødested og opholdssted, samt sigtelsens
art - og 14 rubrikker med benævnelserne:
1. Tidligere lovovertrædelser, 2. Forældre,
3. Søskende, 4. Opvækst og forhold i
hjemmet, 5. Familieforhold, 6. Boligforhold.
7. Helbredstilstand, 8. Mental tilstand, 9.
Uddannelse og erhvervsforløb, 10. Erhvervsønsker
og arbejdsmuligheder, 11. Økonomiske
forhold, 12. Fritidsanvendelse og omgangskreds,
13. Udtalelser, 14. Resumé og
konklusion.
Karakteren af de oplysninger, som skal indeholdes
i dette skema, angives i retsplejelovens
§ 800 a, stk. 2: » . . . sigtedes personlige
forhold, herunder navnlig hans tidligere
og nuværende forhold i hjem, skole og arbejde,
samt hans legemlige og åndelige tilstand
. . . «, og den bestemmes nærmere i
skemaets 12 første rubrikker, såvel af disses
benævnelser som af et betydeligt antal stikord,
som angiver hvilke spørgsmål, der først
og fremmest ønskes besvaret. Herudover
supplerer Vejledning for personundersøgere
skemaets tekst ved at pege på en række
omstændigheder, som undersøgeren bør
være opmærksom på, når han indsamler oplysninger
og udfylder de enkelte rubrikker,
og endelig præger kriminalforsorgens afdelinger
ved instruktion af undersøgerne og
gennemlæsning, eventuelt korrektion, af undersøgelserne,
karakteren af sidstnævntes
indhold.
Selv om der således er en del faktorer, der
virker standardiserende på personundersøgelserne,
opnår disse dog ikke den ensartethed,
som ville blive resultatet, hvis man anvendte
spørgeskemaer med fastlagte spørgs-