Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

halse« i forbindelse med gennemlæsningen
og renskrivningen af undersøgelserne,
således at et fra undersøgeren
modtaget undersøgelseskoncept først må
vente på at blive korrigeret og derefter
på at blive skrevet.
I övrigt synes det inden for centralkontorets
område at være særligt vanskeligt at
opnå forbindelse med de sigtede, der skal
underkastes personundersøgelse (se nærmere
herom p. 187), og dette betyder også,
8) at undersøgelserne ofte forsinkes, fordi
den sigtede gentagne gange misligholder
aftaler med personundersøgeren.
Når man har valgt at se på ekspeditionstidens
længde både i forbindelse med sager
fra januar 1973 og fra januar 1974, er det
fordi, man havde indtryk af, at der efter
straffelovsændringen i 1973, som medførte,
at et mere belastet klientel blev genstand for
personundersøgelse, var sket en mærkbar
ændring af undersøgelsernes varighed, og
det viser sig også, at medens der mellem de
sager, der blev modtaget i januar 1973 over
hele landet kun var 4 undersøgelser, der tog
61 dage og derover, var der 19 af disse særligt
langvarige undersøgelser mellem sagerne
fra januar 1974. Bortset herfra synes selve
straffelovsændringen ikke mærkbart at have
påvirket undersøgelsernes varighed, men
man er af den opfattelse, at der gennem de
senere år gradvist er sket en forlængelse af
den tid, der normalt bruges til at foretage en
personundersøgelse, fordi det der blevet stadig
vanskeligere at opnå forbindelse med de
sigtede. (Se nærmere herom p. 192).
11.2.4.3. Forsorgsarbejde, retsmøde
Såfremt sigtede i tiden mellem personundersøgelsens
påbegyndelse og sagens afgørelse
har personlige eller sociale problemer,
kan han på frivillig basis få forsorgsmæssig
assistance i den afdeling, der forestår undersøgelsen,
og om fornødent konsultere en af
kriminalforsorgens psykatriske konsulenter.
Samme afdeling er i almindelighed repræsenteret,
når sanktionsspørgsmålet afgøres i
retten.
Længden af tidsrummet mellem sagens tilbagesendelse til politiet og sagens
afgørelse for så vidt angår sager modtaget med anmodning om undersøgelse på
centralkontoret og i provinsafdelingerne i januar 1973 og januar 1974
Tidsrummet fra tilbagesendelse Sager modtaget i
til afgørelse januar 1973 januar 1974
Indtil 7 dage, antal sager 12 11
8-14 dage, antal sager 10 19
15-30 dage, antal sager 32 33
31 - 60 dage, antal sager 49 58
61 dage eller
derover. antal sager 105 96
lait*) 208 217
*) Der mangler oplysning om 70 sager fra januar 1973 og 65 sager fra januar 1974. I 1 sag fra januar
1974 er sigtede død inden sagens afgørelse.
Det skal bemærkes, at afgørelsen af nogle af de i skemaet omhandlede sager er blevet udskudt, fordi
det første forsøg på at iværksætte undersøgelse er mislykkedes, og sagen derfor påny er blevet
fremsendt til kriminalforsorgen med henblik på foretagelse af personundersøgelse.
11.2.5. Indsamling af oplysninger
11.2.5.1. Samtalen med sigtede
Det væsentligste grundlag for personundersøgelsen
er samtalen med sigtede. Selv
om dennes samtykke til undersøgelsen ikke
er nødvendigt, er det derfor den almindelige
praksis, at undersøgelsen opgives, såfremt
186
sigtede nægter at udtale sig, eller det mislykkes
at opnå forbindelse med ham.
Det er sjældent, at en sigtet direkte afslår
at medvirke ved personundersøgelsen, og i
en del af disse tilfælde ombestemmer den
pågældende sig senere f. eks. ved forunder-