Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

sonundersogelsesskemaet, kom dette hensyn også i høj grad til at præge udvalgets drøftelser og beslutninger, hvilket igen satte sig spor i såvel det nye personundersøgelsesskema som den nye vejledning, der blev taget i brug i foråret 1973. Sammenligner man personundersøgelser fra henholdsvis 1950-erne, 1960-erne og 1973-74, vil man således se, at personundersøgelsesskemaet gennem årene har bevaret den samme struktur, som bygger på de krav om oplysninger, der fremsættes i retsplejelovens § 800 a, stk. 2, men at de ændringer, der er foretaget i skemaet, alle har haft til hensigt at gøre oplysningerne mere udførlige (f. eks. ved større rubrikker og flere stikord) , og denne udvikling ses endnu tydeligere, når man ikke alene betragter selve skemaerne men også ser på, hvordan disse til forskellige tider sædvanligvis er blevet udfyldt. Hensynet til undersøgelsens hovedformål har utvivlsomt været en medvirkende årsag til denne udvikling af personundersøgelserne, men det er ganske givet hensynet til personundersøgelsens sekundære formål, der her har spillet den største rolle. Om personundersøgelsens form og indhold, se nærmere neden for p. 188 ff. /1.2.2.5. Er der konflikt mellem personundersøgelsens 2 formål Når personundersøgelsen har 2 forskellige formål, melder der sig naturligt det spørgsmål, om der eksisterer en konflikt mellem disse, eller om den nuværende form for personundersøgelse er i stand til helt at forene hensynet til dem begge. Dette spørgsmål kan være vanskeligt at besvare, da de udtalelser, der er fremkommet herom fra brugerne af personundersøgelsen (henholdsvis domstole, anklagemyndighed og forsvarere og kriminalforsorgens forsorgsmedarbejdere) langt fra er entydige. Således er der - så vidt vides - aldrig fra rettens eller anklagemyndighedens side gjort forsøg på at præcisere, hvordan man nærmere opfatter de i retsplejelovens § 800 a, stk. 2 skitserede krav til oplysninger om sigtedes personlige forhold, herunder hvilke oplysninger, man har særlig interesse i, og hvilke der anses for overflødige, og i deres daglige virksomhed modtager personundersøgerne fra domstole og anklagemyndighed skiftevis ros for personundersøgelsens grundighed og omfattende ind- 182 hold og kritik over, at undersøgelsen på grund af for meget overflødigt stof er uoverskuelig. Fra forsorgspersonalets side støder man sjældent på en mere generel kritik af personundersøgelsens form og indhold, men dette hænger sikkert ikke alene sammen med, at hensynet til forsorgsarbejdet i så høj grad præger personundersøgelsen. Det er antagelig lige så meget et udtryk for, at man accepterer undersøgelsens på retsplejelovens § 800 a, stk. 2 grundlagte struktur som en kendsgerning, der ikke står til at ændre. Alt i alt må man dog skønne, at personundersøgelsen ville kunne gøres væsentligt kortere og dermed mere overskuelig for retten, hvis den ikke samtidig skulle bruges som social anamnese af kriminalforsorgen, og at den i så fald også ville kunne udføres på kortere tid. Samtidig må det antages, at en ren social anamnese, der ikke var bundet af hensynet til afgørelsen af sanktionsspørgsmålet og navnlig ikke til udformningen af retsplejelovens § 800 a, stk. 2 ville kunne udformes mere hensigtsmæssigt efter andre retningslinier end de, der i dag er gældende for personundersøgelsen. Det har imidlertid mange praktiske fordele at anvende den samme undersøgelse som grundlag for sanktionsfastsættelsen og som social anamnese, og selv om det antagelig ikke vil være muligt at udforme en sådan undersøgelse, så de 2 kategorier af brugere finder den ideel, kan den dog struktureres, så den i højere grad end den nuværende personundersøgelse tjener begge formål. 11.2.3. Personunclersøgelsens anvendelsesområde 11.2.3.1. Hovedkriterium Som det fremgår af retsplejelovens § 800 a, stk. 2 er det, når der kan blive spørgsmål om anvendelse af 1) betinget dom, 2) tiltalefrafald på andre vilkår end vedtagelse af bøde og betaling af erstatning, 3) retsfølger, der træder i stedet for straf, at en nærmere undersøgelse vedrørende sigtedes personlige forhold i almindelighed skal foretages. Endvidere bestemmer samme lovparagrafs stk. 3, at justitsministeren fastsætter regler om, i hvilke sager, der i øvrigt skal foretages undersøgelse af den i stk. 2 omhandlede beskaffenhed.
Det er således muligheden for, at bestemte sanktionsformer vil blive anvendt, der er hovedkriteriet for, om personundersøgelse skal iværksættes; men bortset fra, at det i sig selv indebærer et vist skøn at anvende den forventede afgørelse af sagen som kriterium, åbner loven adgang for et skøn fra beslutningstagerens side ved at bestemme, at den omtalte nærmere undersøgelse af sigtedes personlige forhold ikke er obligatorisk, men skal foretages »i almindelighed«. 11.2.5.2. Betinget dom For så vidt angår sager, hvor betinget dom kan komme på tale - og disse sager udgør den væsentligste del af personundersøgelsens anvendelsesområde - er det: den gældende opfattelse, at det skøn, som loven giver adgang til, når beslutning om iværksættelse af personundersøgelse skal træffes, skal administreres på den måde, at personundersøgelse kun kan undlades, når det på forhånd må anses for givet, at der ikke vil blive spørgsmål om at knytte vilkår om tilsyn til en eventuel betinget dom. Således fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget til straffelovens § 57, forarbejderne til retsplejelovens § 800 a og instruktioner fra rigsadvokaten, at personundersøgelse bør foretages i alle sager, hvor det ikke er praktisk udelukket at betinget dom med tilsyn vil blive anvendt, og det samme gøres gældende i kriminalforsorgsudvalgets betænkning om vilkår ved betingede domme og prøveløsladelser (betænkning nr. 519/1969). Da konsekvensen af denne opfattelse må være, at der også foretages personundersøgelse i sager, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt et tilsynsbehov foreligger, og da en sådan tvivl ofte vil være til stede på det tidspunkt, hvor beslutning om personundersøgelse skal træffes, er det uundgåeligt, at en ret stor del af de sager, hvor der er foretaget personundersøgelse, afgøres med en betinget dom uden vilkår om tilsyn. Det kan synes, som om denne praksis medfører, at en del sigtede kommer til at underkaste sig en undersøgelse, som viser sig at være overflødig, men hertil kan anføres, at personundersøgelsen har tjent sit hovedformål ved at give retten et bedre grundlag for at træffe den mest hensigtsmæssige afgørelse. Det vil i almindelighed også blive anset for at være mere betænkeligt, at den ved- 183
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105:
arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107:
telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110:
8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112:
straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114:
stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116:
en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118:
delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120:
af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122:
Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124:
undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126:
linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128:
9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130:
være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144: en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153: uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155: udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157: entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159: der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161: skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163: tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167: at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169: sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171: handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194: etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196: 12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198: gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200: leise til politiet umiddelbart før
Page 201: hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206: 13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208: nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210: Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212: lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214: indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216: ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218: 14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220: har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222: mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224: sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226: tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228: Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230: vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?