Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
sonundersogelsesskemaet, kom dette hensyn<br />
også i høj grad til at præge udvalgets drøftelser<br />
og beslutninger, hvilket igen satte sig<br />
spor i såvel det nye personundersøgelsesskema<br />
som den nye vejledning, der blev<br />
taget i brug i foråret 1973.<br />
Sammenligner man personundersøgelser<br />
fra henholdsvis 1950-erne, 1960-erne og<br />
1973-74, vil man således se, at personundersøgelsesskemaet<br />
gennem årene har bevaret<br />
den samme struktur, som bygger på de krav<br />
om oplysninger, der fremsættes i retsplejelovens<br />
§ 800 a, stk. 2, men at de ændringer,<br />
der er foretaget i skemaet, alle har haft til<br />
hensigt at gøre oplysningerne mere udførlige<br />
(f. eks. ved større rubrikker og flere stikord)<br />
, og denne udvikling ses endnu tydeligere,<br />
når man ikke alene betragter selve skemaerne<br />
men også ser på, hvordan disse til<br />
forskellige tider sædvanligvis er blevet udfyldt.<br />
Hensynet til undersøgelsens hovedformål<br />
har utvivlsomt været en medvirkende<br />
årsag til denne udvikling af personundersøgelserne,<br />
men det er ganske givet hensynet<br />
til personundersøgelsens sekundære formål,<br />
der her har spillet den største rolle. Om personundersøgelsens<br />
form og indhold, se nærmere<br />
neden for p. 188 ff.<br />
/1.2.2.5. Er der konflikt mellem personundersøgelsens<br />
2 formål<br />
Når personundersøgelsen har 2 forskellige<br />
formål, melder der sig naturligt det spørgsmål,<br />
om der eksisterer en konflikt mellem<br />
disse, eller om den nuværende form for personundersøgelse<br />
er i stand til helt at forene<br />
hensynet til dem begge. Dette spørgsmål kan<br />
være vanskeligt at besvare, da de udtalelser,<br />
der er fremkommet herom fra brugerne af<br />
personundersøgelsen (henholdsvis domstole,<br />
anklagemyndighed og forsvarere og kriminalforsorgens<br />
forsorgsmedarbejdere) langt<br />
fra er entydige. Således er der - så vidt vides<br />
- aldrig fra rettens eller anklagemyndighedens<br />
side gjort forsøg på at præcisere, hvordan<br />
man nærmere opfatter de i retsplejelovens<br />
§ 800 a, stk. 2 skitserede krav til oplysninger<br />
om sigtedes personlige forhold, herunder<br />
hvilke oplysninger, man har særlig interesse<br />
i, og hvilke der anses for overflødige,<br />
og i deres daglige virksomhed modtager<br />
personundersøgerne fra domstole og anklagemyndighed<br />
skiftevis ros for personundersøgelsens<br />
grundighed og omfattende ind-<br />
182<br />
hold og kritik over, at undersøgelsen på<br />
grund af for meget overflødigt stof er uoverskuelig.<br />
Fra forsorgspersonalets side støder man<br />
sjældent på en mere generel kritik af personundersøgelsens<br />
form og indhold, men dette<br />
hænger sikkert ikke alene sammen med, at<br />
hensynet til forsorgsarbejdet i så høj grad<br />
præger personundersøgelsen. Det er antagelig<br />
lige så meget et udtryk for, at man accepterer<br />
undersøgelsens på retsplejelovens §<br />
800 a, stk. 2 grundlagte struktur som en<br />
kendsgerning, der ikke står til at ændre.<br />
Alt i alt må man dog skønne, at personundersøgelsen<br />
ville kunne gøres væsentligt kortere<br />
og dermed mere overskuelig for retten,<br />
hvis den ikke samtidig skulle bruges som social<br />
anamnese af kriminalforsorgen, og at<br />
den i så fald også ville kunne udføres på<br />
kortere tid. Samtidig må det antages, at en<br />
ren social anamnese, der ikke var bundet af<br />
hensynet til afgørelsen af sanktionsspørgsmålet<br />
og navnlig ikke til udformningen af<br />
retsplejelovens § 800 a, stk. 2 ville kunne<br />
udformes mere hensigtsmæssigt efter andre<br />
retningslinier end de, der i dag er gældende<br />
for personundersøgelsen.<br />
Det har imidlertid mange praktiske fordele<br />
at anvende den samme undersøgelse som<br />
grundlag for sanktionsfastsættelsen og som<br />
social anamnese, og selv om det antagelig<br />
ikke vil være muligt at udforme en sådan<br />
undersøgelse, så de 2 kategorier af brugere<br />
finder den ideel, kan den dog struktureres,<br />
så den i højere grad end den nuværende personundersøgelse<br />
tjener begge formål.<br />
11.2.3. Personunclersøgelsens<br />
anvendelsesområde<br />
11.2.3.1. Hovedkriterium<br />
Som det fremgår af retsplejelovens § 800<br />
a, stk. 2 er det, når der kan blive spørgsmål<br />
om anvendelse af 1) betinget dom, 2) tiltalefrafald<br />
på andre vilkår end vedtagelse af<br />
bøde og betaling af erstatning, 3) retsfølger,<br />
der træder i stedet for straf, at en nærmere<br />
undersøgelse vedrørende sigtedes personlige<br />
forhold i almindelighed skal foretages. Endvidere<br />
bestemmer samme lovparagrafs stk.<br />
3, at justitsministeren fastsætter regler om, i<br />
hvilke sager, der i øvrigt skal foretages undersøgelse<br />
af den i stk. 2 omhandlede beskaffenhed.
Change language