Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

2. Kapitel Udvalgets forslag 2. kapitel indeholder en gennemgang af udvalgets forslag, uden at der i dette kapitel findes argumentation for forslagene, ligesom udvalgets overvejelser kun sporadisk er gengivet. Der må i denne forbindelse henvises til bind III, Sammendrag, og kapitlerne 5, 7, 10, 12 og 14. 2.1. Forslag vedrørende forsorgsarbejdet for kriminalforsorgens klienter Udvalgets forslag om en mindskelse af tvangselementet i forsorgsarbejdet og udvalgets understregning af motiveringens betydning er indgået i overvejelserne omkring forsorgsarbejdet for kriminalforsorgens klienter, men man peger på, at forslagene efter udvalgets opfattelse også vil kunne forbedre den forsorgsmæssige indsats i kriminalforsorgen med det udgangspunkt, der i dag er i kriminalforsorgens forsorgsarbejde. Udvalget foreslår, at forsorgsarbejdet i kriminalforsorgen gennemføres efter 4 principper, der efter udvalgets opfattelse skønnes egnede til at fremme effektiviteten af forsorgsarbejdet: 1) tidligtprincippet 2) nærhedsprincippet 5) kontinuitetsprincippet og 4) koordineringsprincippet. I forbindelse med nærhedsprincippet: foreslår man en kontaktmandsordning. 2.1.1. Tidligtprincippet Ud fra en erfaring om, at klienternes problemer ofte forst forsøges løst på et for sent 18 tidspunkt, lægger man i udvalget meget afgørende vægt på, at den forsorgsmæssige indsats startes så tidligt som overhovedet muligt og uden hensyn til, om der er anordnet tilsyn. Tidligtprincippet omfatter derfor alle sigtede og varetægtsfængslede, uafhængigt af om man forventer en betinget eller ubetinget dom. I forbindelse med domsafsigelse eller prøveløsladelse, hvor der anordnes tilsyn, foreslår man et initialmøde, hvor en kontakt, der endnu ikke måtte være etableret, kan skabes. For varetægtsfængslede og prøveløsladte vil det normalt være sådan, at forsorgsmedarbejderen har kontakt med den pågældende klient i arresthuset eller fængslet. Udvalget er opmærksom på, at der, for så vidt angår sigtede på fri fod, kan opstå problemer i forbindelse med etablering af kontakt mellem sagsbehandleren og klienten. Udvalgets forslag om udvidet anvendelse af personundersøgelser og udvalgets forslag om kontinuitet i forsorgsarbejdet indebærer imidlertid, at den sagsbehandler, der skal have den pågældende klient under tilsyn, også udfærdiger personundersøgelsen, således at kontakten kan etableres her. Endvidere foreslår man et øget samarbejde mellem kriminalpolitiet og kriminalforsorgen, således at kriminalpolitiet kan gøre sigtede opmærksom på de hjælpemuligheder, som kriminalforsorgen har. 2.1.2. Nærhedsprincippet For at bibeholde kontaktmuligheden mellem hjem, indsat, kriminalforsorgsafdeling
og det almindelige sociale system, foreslår udvalget: 1) en fordeling af de indsatte til fuldbyrdelsesanstalterne efter en regionsinddeling, der i højere grad giver mulighed for, at den indsatte kommer til at udstå frihedsstraffen i nærheden af sin normale bopæl. 2) En satellitstruktur, der indebærer, at sagsbehandlerne i kriminalforsorgens afdelinger flytter ud, hvor klienterne bor. Det vil 1 praksis sige til de større byer i de enkelte amter. Samtidig foreslår man den funktionsopdelte afdelingsstruktur i København ophævet og en udflytning af afdelingerne og medarbejderne i det storkøbenhavnske område. 3) En kontaktmandsordning, dvs. en ændring af den nuværende tilsynsførendes opgaver, derved at man ønsker, at mennesker uden professionelle forudsætninger inddrages i kriminalforsorgens arbejde som støttepersoner for klienterne. Kontaktmanden skal efter udvalgets forslag ikke have kontrollerende, men udelukkende støttende funktioner, og han må aldrig have mere end 2 klienter og normalt kun én. Man finder at måtte stille 2 krav til kontaktmændene, nemlig at de skal bo i umiddelbar nærhed af klienten, og at de i almindelighed skal være ønsket eller accepteret af klienten. 2.1.3. Kontinuitetsprincippet Udvalget understreger, at kontaktbrud i mange grene af det sociale hjælpeapparat er en betydelig ulempe, ikke blot for klienten, men også for sagsbehandlerne, og at kontaktbrud giver en dårlig udnyttelse af ressourcerne. Man konstaterer, at kontaktbrud har været en uundgåelig følge af den nuværende opbygning i kriminalforsorgen. Man foreslår, at kontinuitet i forsorgsarbejdet skal opnås dels ved hjælp af nærhedsprincippet — at man i videst muligt omfang lader den indsatte udstå frihedsstraffen i nærheden af sin bopæl, og at kontaktmand og sagsbehandler bor nær klientens bopæl - dels ved at man inddeler de indsatte i 3 grupper efter faktiske opholdstider i fuldbyrdelsesanstalterne: 1) korttidsindsatte, dvs. O til og med 6 måneder, i-2* 2) indsatte med mellemlange opholdstider, dvs. fra og med 7 måneder indtil 5 år, 3) langtidsindsatte, dvs. fra og med 5 år til på livstid. Man foreslår, at det forsorgsmæssige arbejde for klienterne i gruppe 1 helt overlades til kriminalforsorgens afdelinger også under anstaltsopholdet, men selvfølgelig således, at der er betydelig kontakt til anstalterne. For så vidt angår gruppe 2 finder man at måtte operere med en mellemløsning, hvorefter en medarbejder fra den afdeling, hvor klienten normalt har bopæl, besøger den indsatte i anstalten, ligesom den indsatte besøger den tilsynsførende inden prøveløsladelsen. Det forsorgsmæssige arbejde for langtidsindsatte påhviler anstalternes forsorgsmedarbejdere, dog således at man senest et halvt år før løsladelse/benådning etablerer kontakt med den afdeling, som den langtidsindsatte skal løslades til. 2.1.4. Koordineringsprincippet Kontinuitetsprincippet vil, for så vidt angår de oven for omtalte grupper 2 og 3, stille krav om en øget koordinering og et øget samarbejde mellem kriminalforsorgens afdelinger og anstalternes forsorgskontorer. Også for gruppe 1, der omfatter mere end to tredjedele af de indsatte, vil der blive tale om et forsorgsmæssigt samarbejde mellem afdelingerne og anstalterne, selvom de forsorgsmæssige opgaver principielt forbliver hos medarbejderne i den afdeling, hvor klienten normalt har bopæl. Om koordinering mellem kriminalforsorgen og det almindelige sociale system henvises til neden for p. 20. I forbindelse med forslagene om omstrukturering af forsorgsarbejdet foreslår udvalget, at kriminalforsorgens journalsystemetforenkles og tilpasses social- og sundhedsforvaltningernes kommende journalsystem, og at der udarbejdes sådanne journal- og statistiksystemer — herunder resultatorienterede klientstatistikker - at direktoratet for kriminalforsorgen får bedre mulighed for at varetage sine styrende og planlæggende funktioner, og at afdelingslederne får sådanne stati- 19
Page 1: Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5: 2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7: 6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9: 8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11: 11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14: 1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16: Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17: Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 21 and 22: 2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24: Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26: ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28: Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30: dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32: område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33: indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37: 3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41: Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43: 3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45: indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47: 3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50: Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52: Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53: II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57: 1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59: l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61: løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63: 5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65: en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67: har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105:
arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107:
telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110:
8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112:
straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114:
stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116:
en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118:
delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120:
af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122:
Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124:
undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126:
linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128:
9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130:
være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132:
9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134:
obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136:
med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138:
delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140:
fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142:
inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144:
en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145:
domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149:
10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151:
træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153:
uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155:
udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157:
entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159:
der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161:
skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163:
tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165:
38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167:
at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169:
sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171:
handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173:
for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175:
ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177:
1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181:
I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183:
sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185:
mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187:
halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189:
egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190:
minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194:
etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196:
12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198:
gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200:
leise til politiet umiddelbart før
Page 201:
hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206:
13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208:
nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210:
Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212:
lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214:
indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216:
ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?