Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

ning og anden rådgivning vedrørende indtægters anvendelse. Med en fremgangsmåde som ovenfor skitseret finder udvalget, at man uden betænkelighed kan afskaffe vilkåret om økonomisk administration, der i øvrigt næppe anvendes i praksis. 10.5.11. Erstatning Foran p. 140 ff er gengivet de overvejelser og betænkeligheder, der i tidens løb er kommet til udtryk omkring anvendelsen af dette vilkår. Vilkåret foreskrives i første række af hensyn til den forurettede. Det forekommer udvalget særdeles betænkeligt, at helt tilfældige omstændigheder - bl. a. sagens udfald, og om erstatningskravet kan opgøres og pådømmes i forbindelse med straffesagen - er afgørende for, om vilkåret kan anvendes i det konkrete tilfælde. Idet der i øvrigt henvises til de betænkeligheder, der er refereret i det ovenfor nævnte afsnit, skal udvalget udtale, at erstatningspådragende handlinger, der - tilfældigt - forekommer i forbindelse med kriminalitet, bør behandles efter de civilretlige regler om påkendelse af erstatningskrav og adgang til tvangsfuldbyrdelse, eventuelt under en adhæsionsproces. Eksekutionsgrundlag kan i forbindelse med betinget dom skabes i adhæsionsprocessens former, og i forbindelse med tiltalefrafald ved den pågældendes vedtagelse af erstatningsbetaling. Derimod bør betaling af en idømt erstatning ikke gøres til vilkår for en betinget dom. Udvalget kan tilslutte sig de bestræbelser, der udfoldes med henblik på en normalisering i videst muligt omfang af indsattes beskæftigelses- og aflønningsforhold, hvorved der skabes større mulighed for at den indsatte kan indfri de ved lovovertrædelsen opståede erstatningskrav. 10.5.12. Foranstaltninger i henhold til lovgivningen om børne- og ungdomsforsorg Kriminalpolitiske foranstaltninger over for børn og unge varetages primært af børne- og ungdomsforsorgens myndigheder (fra 1. april 1976 de sociale udvalg), sekundært af kriminalforsorgen. Efter det fyldte 15. år - den kriminelle lavalder - er der tale om et dobbeltsporet system. Foranstaltninger i frihed over for unge va- 174 retages i dag helt overvejende af børne- og ungdomsforsorgens myndigheder. Med hensyn til foranstaltninger i form af institutionsanbringelse forekom disse i 1972 i godt 500 tilfælde i børne- og ungdomsforsorgens regie (jfr. foran p. 144). Samme år blev der afsagt 55 domme til ubetinget fængsel eller ungdomsfængsel i aldersgruppen 15-17 år. Det må betragtes som særdeles betænkeligt, at så unge personer tilbringer længere tid i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse med de normer, der her er fremherskende. På den anden side forekommer det ligeledes meget betænkeligt, at en institutionsanbringelse under børne- og ungdomsforsorgen for den unge fremstår som en tidsubestemt frihedsberøvende sanktion, jfr. foran p. 143 ff. Det ligger uden for udvalgets kompetence at tage stilling til dette problem. Man er opmærksom på, at problemet er taget op til overvejelse af de relevante myndigheder med henblik på en ligestilling inden for det strafferetlige sanktionssystems rammer, jfr. at det tidsubestemte ungdomsfængsel er ophævet i 1973. Brydensholt omtaler i Juristen 1975, p. 172 ff den overlapning, der for øjeblikket er mellem det almindelige sociale system og det strafferetlige system på dette område. Brydensholt omtaler, at Johannes Andenæs i en artikel i Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 1974, p. 104 f, har været inde på den mulighed at opgive den tilsvarende overlapning i norsk ret ved at forhøje den kriminelle lavalder til 16 år og samtidig sænke alderen for dem, som børne- og ungdomsforsorgen kan tage sig af, til 16 år. Brydensholt fortsætter: »En anden mulighed ville være, at man søgte helt nye veje med hensyn til den sociale kontrol, specielt med disse helt unge. At man søgte mod en forankring af foranstaltningerne i det lokale miljø, men samtidig skabte større respekt om - man kan også sige realitet i - børne- og ungdomsforsorgens foranstaltninger end det, der nu opleves i forbindelse med de blotte ambulante tilsyn. Man kunne forestille sig en stærk udbygning af det lokale samarbejde mellem sociale myndigheder, skolevæsen og politi i forbindelse med, at disse organer placerede medarbejdere i det helt nære miljø.« Herefter omtales forskellige tilløb til et sådant samar-
ejde på lokalt plan. Brydensholt fortsætter: »I stedet for en skarp opdeling af opgaverne, som Andenæs er inde på, skulle man altså tværtimod udbygge et samarbejde. De unges modning er så forskellig, at det er svært at arbejde med en fast aldersgrænse. Det kan i hvert fald ikke gå, at retssystemet og det sociale system hver for sig prøver at skubbe dette grænseområde fra sig - at man, som Andenæs siger, lader dette alvorlige problem falde mellem to stole.« Herefter omtales, at problemet er taget op fra flere sider, herunder helt generelt ved uformelle drøftelser mellem kriminalforsorgen og socialstyrelsen. Med det ovennævnte forbehold om institutionsopholdets tidsubestemthed kan udvalget anbefale, at foranstaltninger over for unge primært foregår i børne- og ungdomsforsorgens regie, og dermed tilslutte sig intentionen bag vilkåret: i videst muligt omfang at undgå strafprægede reaktioner over for kriminelle børn og unge. Som argumentation for sin indstilling skal udvalget yderligere anføre, at børne- og ungdomsforsorgens medarbejdere sidder inde med en ekspertise vedrørende behandlingen af dette klientel, som man ikke kan forvente at finde hos kriminalforsorgens medarbejdere. Rådgiveren har tillige et ekspertteam af medarbejdere at bygge på, som ikke eksisterer i kriminalforsorgen. Endvidere må ikke mindst tages i betragtning fordelingen af de økonomiske ressourcer mellem henholdsvis børne- og ungdomsforsorgen og kriminalforsorgen — en fordeling, der næppe kan forventes forrykket af hensyn til unge under kriminalforsorg. Ved sine overvejelser om muligheden for at anvende børne- og ungdomsforsorg som vilkår i forbindelse med en betinget dom eller et betinget tiltalefrafald har udvalget taget sit udgangspunkt i, at hverken anklagemyndigheden eller retten kan anordne denne form for forsorg. Kompetencen hertil ligger alene hos børne- og ungdomsforsorgsmyndigheden, og det er alene denne myndighed, der afgør foranstaltningens inhold, ændring og varighed. Betydningen af vilkåret i denne forbindelse er, at overholder den unge ikke de forskrifter, som gives ham af myndigheden, kan det medføre reaktion i medfør af straffelovens § 60, eller sagens genoptagelse for så vidt angår tiltalefrafald. Udvalget finder, at den unges uønskede adfærd i form af manglende efterkommelse af myndighedens påbud ikke i sig selv skal kunne føre til i sidste instans frihedsberøvelse. Udvalget har affattet sit lovudkast i overensstemmelse hermed. Det kan da også konstateres, at vilkåret ikke er effektueret i denne form i forbindelse med betinget dom. Der foreligger ikke tilgængeligt materiale, der viser, om en sag er genoptaget på grund af overtrædelse af dette vilkår i tilfælde, hvor sagen er afsluttet med et tiltalefrafald. Udvalget er af anklagemyndigheden orienteret om, at dette så vidt vides ikke er tilfældet. Såfremt den unge ikke overholder kontakten med, eller i øvrigt ikke følger forskrifterne fra børne- og ungdomsforsorgsmyndigheden, kan dette forhold tages i betragtning ved en eventuel senere sag i forbindelse med ny kriminalitet, jfr. herved straffelovens § 80. Herved sker der efter forslaget en ligestilling af undergivelse af børne- og ungdomsforsorg med undergivelse af tilsyn af kriminalforsorgen. Anvendelsen af børne- og ungdomsforsorg som foranstaltning over for en ung må som hidtil forudsætte, enten at tiltalte på afgørelsestidspunktet er undergivet børne- og ungdomsforsorg, eller at der gennem en erklæring fra børne- og ungdomsforsorgens myndigheder foreligger sikkerhed for, at han i tilfælde af tiltalefrafald eller betinget dom inddrages under forsorg. At den pågældende undergives børne- og ungdomsforsorg kan stadig være en forudsætning for et tiltalefrafald eller en betinget dom, idet retten, henholdsvis anklagemyndigheden sikrer sig myndighedens accept som ovenfor nævnt, og herefter i sin afgørelse giver udtryk herfor. 175
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105:
arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107:
telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110:
8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112:
straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114:
stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116:
en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118:
delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120:
af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122:
Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130: være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144: en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153: uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155: udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157: entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159: der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161: skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163: tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167: at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 168 and 169: sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171: handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183: sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194: etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196: 12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198: gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200: leise til politiet umiddelbart før
Page 201: hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206: 13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208: nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210: Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212: lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214: indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216: ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218: 14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220: har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222: mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224: sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?