Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
havn og det storkøbenhavske område med<br />
plads til ca. 400 børn og unge samt 23 hybelgrupper<br />
i det storkøbenhavnske område med<br />
plads til ca. 2.500 unge. Lignende hybelgrupper<br />
er etableret i Nyborg og Ålborg og<br />
er planlagt i Århus og Esbjerg området. Aldersgrænsen<br />
for optagelse, der hidtil har<br />
været 18 år, er nu i adskillige pensioner<br />
hævet til 21 år. I hybelgrupperne er der<br />
ingen aldersgrænse. I et vist omfang modtages<br />
unge fra børneværn, revalideringscentre,<br />
kriminalforsorgen o. lign. Der arbejdes ud<br />
fra et udtyndingsprincip, således at der til<br />
den enkelte hybelgruppe højst optages<br />
10-15 pct. af denne kategori.<br />
I tilfælde, hvor der til de socialpædagogiske<br />
foranstaltninger er knyttet tilsyn, beror<br />
det formelle tilsyn hos den henvisende myndighed,<br />
hvortil Ungbo indberetter. I enkelte<br />
tilfælde har Ungbo dog helt overtaget tilsynskompetencen.<br />
Generelt ønsker Ungbo at bevare<br />
sin status som ren tilbudsinstitution<br />
uden tilsynsmyndighedens kontrolfunktion.<br />
Økonomisk hviler pensioner og hybelgrupper<br />
via depositum og husleje i sig selv.<br />
Ved hybelgrupperne er ansat socialpædagogiske<br />
medarbejdere. De betales af et socialpædagogisk<br />
honorar, som pålægges den henvisende<br />
myndighed, p. t. 400 kr. månedligt<br />
pr. klient. Som alternativ hertil har enkelte<br />
kommuner købt visse kvoter i hybelgrupperne.<br />
Det socialpædagogiske honorar opkræves<br />
angiveligt tillige hos tilsynsmyndigheden i<br />
tilfælde, hvor klienten af eget initiativ retter<br />
henvendelse til Ungbo. Den deraf følgende<br />
mulige stigmatisering af klienterne bør søges<br />
bragt til ophør.<br />
Udvalget skal anbefale, at det påtænkte<br />
samarbejde mellem Ungbo og kriminalforsorgen<br />
nu realiseres på et i fællesskab tilvejebragt<br />
grundlag.<br />
For så vidt angår mere belastede - især<br />
voksne - klienter, kan Ungbo imidlertid erfaringsmæssigt<br />
ikke imødekomme det ekstra<br />
behov for støtte og bistand, som disse klienter<br />
måtte have. Udvalget finder derfor, at<br />
kriminalforsorgens eksisterende institutionskapacitet<br />
primært bør anvendes til modtagelse<br />
af dette klientel, og at kapaciteten som<br />
helhed er tilstrækkelig til at imødekomme<br />
dette behov. Man er dog opmærksom på muligheden<br />
for, at der i enkelte større byer kan<br />
konstateres et udækket behov. Såfremt man<br />
finder det nødvendigt og muligt at dække<br />
dette behov, bør det efter udvalgets opfattelse<br />
ikke ske ved at bygge nye institutioner,<br />
men ved at kriminalforsorgen køber sig ind i<br />
mindre enheder uden institutionspræg,<br />
f. eks. indretter lejligheder med tilknyttet viceværtsf<br />
unktion.<br />
Man skal endvidere henlede opmærksomheden<br />
på muligheden for at anvende de nuværende<br />
institutioner i tilfælde, hvor imødekommelse<br />
af et konstateret pensionsbehov<br />
kan være en forudsætning for udstationering<br />
af indsatte til arbejde eller uddannelse med<br />
hjemmel i straffelovens § 36.<br />
Sammenfattende er det udvalgets opfattelse,<br />
at kriminalforsorgen bør bevare de eksisterende<br />
institutioner og fortrinsvis anvende<br />
disse til et ældre, mere belastet klientel<br />
og i for<strong>bind</strong>else med udstationering. En<br />
udbygning - uden institutionsmæssigt præg<br />
— bør kun finde sted i enkelte større byer,<br />
hvor der klart er påvist et behov herfor.<br />
10.5.7. Alkoholistbehandling<br />
Udvalget finder, at der ikke er betænkeligheder<br />
ved at ophæve vilkåret om, at klienten<br />
skal afholde sig fra at misbruge alkohol.<br />
Vilkåret gives kun i få tilfælde, og flere af<br />
kriminalforsorgens afdelinger har over for<br />
udvalget givet udtryk for, at vilkåret er uanvendeligt<br />
i praksis.<br />
Med hensyn til betinget og ubetinget alkoholistbehandlingsvilkår<br />
finder udvalget, at<br />
de foran p. 155 ff refererede synspunkter<br />
vedrørende tvang og motivation tilsiger, at<br />
alkoholistbehandling udføres på frivilligt<br />
grundlag. Dette synspunkt støttes bl. a. af et<br />
flertal af kriminalforsorgens afdelinger og<br />
anstalter, der i svar på en høringsskrivelse<br />
fra udvalget anbefaler, at man opgiver den<br />
tvungne behandling af klienter med alkoholproblem,<br />
idet behandling uden et vist minimum<br />
af motivation ikke har nogen betydning,<br />
og man i stedet intensivt forsøger at<br />
motivere klienten til at gennemføre den nodvendige<br />
behandling.<br />
Med hensyn til skelnen mellem betinget<br />
og ubetinget alkoholistvilkår har udvalget<br />
kunnet konstatere, at den frie kriminalforsorgs<br />
afdelinger i vid udstrækning seponerer<br />
den behandling som prøveløsladte med ubetinget<br />
alkoholistbehandlingsvilkår har påbegyndt,<br />
og at afdelingerne uanset vilkårets<br />
formulering står over for den samme be-<br />
169