Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

sige tidsmæssige afgrænsning er prøvetiden. Et eventuelt behov for beskyttelse af børn og unge efter prøvetidens udløb må tages op af borne- og ungdomsforsorgen. Retten, henholdsvis justitsministeriet har - ganske som politiet i henhold til stk. 1 - kompetence til at tilbagekalde tilholdet før prøvetidens udløb, såfremt særlige omstændigheder taler herfor. En realitetsændring i forhold til den nuværende § 57, stk. 1, nr. 1, tilsigtes ikke. Bestemmelsens formulering er således ikke til hinder for, at myndigheden som det mindre vidtgående formulerer tilholdet mere konkret, f. eks.: »ikke tager ophold sammen med børn under 18 år.« Ved forslaget om tilhold om ikke at indfinde sig på et nærmere afgrænset geografisk område har udvalget tænkt på tilfælde, hvor det ville kunne virke stødende, om en domfældt for drab, drabsforsøg el. lign. efter løsladelsen tog ophold i det - lille - samfund, hvor forholdet har fundet sted. Da der i dag næppe kan påvises nogen reel forskel i frihedsberøvelsens indhold for så vidt angår hæfte og fængsel, jfr. herved bilag 1 om hæftestraffen i betænkning nr. 650/1972 om af- og nedkriminalisering, foreslås hæfte - parallelt med fængsel - kun anvendt under skærpende omstændigheder. Det skal herved påpeges, at fængselsminimum er 30 dage. 10.5.6. Pensioner og institutioner For så vidt angår en oversigt over kriminalforsorgens nuværende og planlagte pensioner og institutioner samt disses beliggenhed, kapacitet og klientel henvises til 3. kapitel, p. 50. Repræsentanter for lederne af de pågældende institutioner har over for udvalget givet udtryk for, at man i institutionerne kun hensigtsmæssigt kan arbejde med klienter, der selv er motiveret for opholdet. Klienter, der ikke ønsker optagelse, modtages ikke, og vrangvillige klienter kan frit forlade institutionen. Dvs. at vilkår om institutionsophold i realiteten ikke effektueres tvangsmæssigt, og ikke kan effektueres, såfremt institutionerne i praksis skal fungere på en efter nutidig opfattelse hensigtsmæssig måde. På denne baggrund finder udvalget, at 168 praksis bør legaliseres ved en ophævelse af vilkår om institutionsophold. Udvalget er opmærksom på, at der for visse kategorier af klienter eksisterer et pensions- og institutionsbehov, som bør imødekommes. Personer, der har svært ved at klare en normal tilværelse uden småkriminalitet, modtages på institutionen Lyng. Institutionen imødekommer et snævrere kriminalpræventivt behov og er efter udvalgets skøn tilstrækkelig til at imødekomme dette behov. Af ressourcepolitiske hensyn finder udvalget det betænkeligt at indrette pladser med en egentlig herbergsfunktion. Det er langt billigere at leje et hotel- eller pensionatsværelse end at have kapacitet til dette formål. I årene omkring 1970 planlagde man en narkobehandlingskæde i kriminalforsorgens regie. Planerne er delvis blevet realiseret ved indretning af institutionerne Køng, Lynetten og Skibet. Det er over for udvalget oplyst, at nogle af disse institutioner efterhånden tillige modtager et klientel, der ikke er narkomaner. Ud fra den principielle opfattelse, at narkobehandling også af kriminelle bør foregå i det almindelige sociale systems regie, skal udvalget henstille, at de pågældende institutioner inddrages i kriminalforsorgens almindelige institutionskapacitet. Udvalget finder det rigtigst, at kriminalforsorgen ikke råder over institutioner specielt med henblik på alkoholister eller psykisk syge. Udvalget har overvejet, om man primært bør søge et eksisterende pensionatsbehov for så vidt angår kriminalforsorgens almindelige klientel imødekommet ved at indrette institutioner i kriminalforsorgens regie med specielt kendskab til kriminelle klienters problemer. Udfra det principielle synspunkt, at kriminelle - med henblik på en normalisering af deres tilværelse — i videst muligt omfang bør behandles på linie med andre samfundsborgere finder udvalget, at kriminalforsorgens klientel i det omfang, det er muligt bør placeres i normale boligmiljøer. For så vidt angår unge kriminelle skal fremhæves det samarbejde, der for tiden søges etableret mellem direktoratet for kriminalforsorgen på den ene side og Landsforeningen Ungbo på den anden side. Ungbo råder for tiden over 17 pensioner i Køben-
havn og det storkøbenhavske område med plads til ca. 400 børn og unge samt 23 hybelgrupper i det storkøbenhavnske område med plads til ca. 2.500 unge. Lignende hybelgrupper er etableret i Nyborg og Ålborg og er planlagt i Århus og Esbjerg området. Aldersgrænsen for optagelse, der hidtil har været 18 år, er nu i adskillige pensioner hævet til 21 år. I hybelgrupperne er der ingen aldersgrænse. I et vist omfang modtages unge fra børneværn, revalideringscentre, kriminalforsorgen o. lign. Der arbejdes ud fra et udtyndingsprincip, således at der til den enkelte hybelgruppe højst optages 10-15 pct. af denne kategori. I tilfælde, hvor der til de socialpædagogiske foranstaltninger er knyttet tilsyn, beror det formelle tilsyn hos den henvisende myndighed, hvortil Ungbo indberetter. I enkelte tilfælde har Ungbo dog helt overtaget tilsynskompetencen. Generelt ønsker Ungbo at bevare sin status som ren tilbudsinstitution uden tilsynsmyndighedens kontrolfunktion. Økonomisk hviler pensioner og hybelgrupper via depositum og husleje i sig selv. Ved hybelgrupperne er ansat socialpædagogiske medarbejdere. De betales af et socialpædagogisk honorar, som pålægges den henvisende myndighed, p. t. 400 kr. månedligt pr. klient. Som alternativ hertil har enkelte kommuner købt visse kvoter i hybelgrupperne. Det socialpædagogiske honorar opkræves angiveligt tillige hos tilsynsmyndigheden i tilfælde, hvor klienten af eget initiativ retter henvendelse til Ungbo. Den deraf følgende mulige stigmatisering af klienterne bør søges bragt til ophør. Udvalget skal anbefale, at det påtænkte samarbejde mellem Ungbo og kriminalforsorgen nu realiseres på et i fællesskab tilvejebragt grundlag. For så vidt angår mere belastede - især voksne - klienter, kan Ungbo imidlertid erfaringsmæssigt ikke imødekomme det ekstra behov for støtte og bistand, som disse klienter måtte have. Udvalget finder derfor, at kriminalforsorgens eksisterende institutionskapacitet primært bør anvendes til modtagelse af dette klientel, og at kapaciteten som helhed er tilstrækkelig til at imødekomme dette behov. Man er dog opmærksom på muligheden for, at der i enkelte større byer kan konstateres et udækket behov. Såfremt man finder det nødvendigt og muligt at dække dette behov, bør det efter udvalgets opfattelse ikke ske ved at bygge nye institutioner, men ved at kriminalforsorgen køber sig ind i mindre enheder uden institutionspræg, f. eks. indretter lejligheder med tilknyttet viceværtsf unktion. Man skal endvidere henlede opmærksomheden på muligheden for at anvende de nuværende institutioner i tilfælde, hvor imødekommelse af et konstateret pensionsbehov kan være en forudsætning for udstationering af indsatte til arbejde eller uddannelse med hjemmel i straffelovens § 36. Sammenfattende er det udvalgets opfattelse, at kriminalforsorgen bør bevare de eksisterende institutioner og fortrinsvis anvende disse til et ældre, mere belastet klientel og i for<strong>bind</strong>else med udstationering. En udbygning - uden institutionsmæssigt præg — bør kun finde sted i enkelte større byer, hvor der klart er påvist et behov herfor. 10.5.7. Alkoholistbehandling Udvalget finder, at der ikke er betænkeligheder ved at ophæve vilkåret om, at klienten skal afholde sig fra at misbruge alkohol. Vilkåret gives kun i få tilfælde, og flere af kriminalforsorgens afdelinger har over for udvalget givet udtryk for, at vilkåret er uanvendeligt i praksis. Med hensyn til betinget og ubetinget alkoholistbehandlingsvilkår finder udvalget, at de foran p. 155 ff refererede synspunkter vedrørende tvang og motivation tilsiger, at alkoholistbehandling udføres på frivilligt grundlag. Dette synspunkt støttes bl. a. af et flertal af kriminalforsorgens afdelinger og anstalter, der i svar på en høringsskrivelse fra udvalget anbefaler, at man opgiver den tvungne behandling af klienter med alkoholproblem, idet behandling uden et vist minimum af motivation ikke har nogen betydning, og man i stedet intensivt forsøger at motivere klienten til at gennemføre den nodvendige behandling. Med hensyn til skelnen mellem betinget og ubetinget alkoholistvilkår har udvalget kunnet konstatere, at den frie kriminalforsorgs afdelinger i vid udstrækning seponerer den behandling som prøveløsladte med ubetinget alkoholistbehandlingsvilkår har påbegyndt, og at afdelingerne uanset vilkårets formulering står over for den samme be- 169
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105:
arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107:
telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110:
8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112:
straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114:
stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116:
en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130: være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144: en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153: uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155: udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157: entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159: der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161: skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163: tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 166 and 167: at finde en - eventuelt bedre egnet
Page 170 and 171: handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183: sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194: etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196: 12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198: gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200: leise til politiet umiddelbart før
Page 201: hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206: 13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208: nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210: Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212: lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214: indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216: ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218: 14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?