Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

More documents

Recommendations

Info

at finde en - eventuelt bedre egnet - bolig., og i form af hjælp til indskud og etablering i övrigt. De økonomiske midler må primært søges hos de sociale myndigheder, subsidiært fremskaffes af kriminalforsorgens egne midler. 10.5.2. Arbejde Udvalget er af den opfattelse, at der sjældent er nogen realitet i vilkår om arbejde som et middel til at pålægge eller forbyde klienten at tage et bestemt arbejde. Man er derimod opmærksom på, at tilpasning - eventuelt gentilpasning - til arbejdsmarkedet kan være af afgørende kriminalitetsforebyggende betydning. Forsorgsarbejdet på dette område må derfor tillægges megen vægt. Dette gælder ikke kun i den aktuelle arbejdsløshedssituation, men det må erkendes, at denne ikke gør opgaven lettere. Ved skrivelse af 28. november 1974 til kriminalforsorgens afdelinger og pensioner har direktoratet for kriminalforsorgen stillet en række spørgsmål på baggrund af den stigende arbejdsloshed. Af en opgørelse af de indkomne besvarelser fremgår, at rubriceringen af klienter i gruppen »uden arbejde« er vanskelig og måske uhensigtsmæssig, idet den omstændighed, at en person er uden arbejde, ikke i sig selv indicerer, at han er arbejdssøgende. Adskillige afdelinger har været opmærksom herpå i deres besvarelse. Med det forbehold, at nogle afdelinger kan have undladt denne sondring, udgør andelen af arbejdssøgende pr. 4. december 1974 i de forskellige afdelinger fra 12 pct. til 66 pct. af klientmassen. Der er for de fleste afdelingers vedkommende tale om en markant forskel i forhold til tallet pr. december 1973. Forsorgsudvalget afgav i 1971 en betænkning vedrørende samarbejdet mellem fængselsvæsenet og visse andre offentlige myndigheder angående den erhvervsmæssige service. På baggrund af forsorgsudvalgets overvejelser af behovet for og strukturen af et samarbejde med arbejdsformidlingskontorerne blev der udarbejdet udkast til en model vedrørende samarbejdet mellem arbejdsformidlingskontorerne og kriminalanstalterne, jfr. foran p. 105. Det fremgår af den ovennævnte opgørelse af arbejdsledigheden blandt klienterne, at det ikke i den aktuelle situation har været 166 muligt at intensivere kontakten med de lokale arbejdsformidlingskontorer, men at samarbejdet hidtil har fungeret godt. Udvalget lægger megen vægt på, at dette samarbejde fortsættes og udbygges. Der har hidtil ikke her i landet været gjort nogen bevidst indsats for at indrette eller motivere arbejdspladser til at kunne modtage kriminalforsorgens klientel. Problemet er nu taget op af direktoratet for kriminalforsorgen i et samarbejde med LO og Dansk Arbejdsgiverforening. Uanset at man er opmærksom på, at størsteparten af kriminalforsorgens klientel er velfungerende i beskæftigelsesmæssig henseende, ser man med forventning hen til resultaterne af dette samarbejde. 10.5.3. Uddannelse Udvalget kan tilslutte sig de betænkeligheder, der i tidens løb har været fremført mod at anvende vilkår i forbindelse med uddannelse, særligt når henses til, at kriminalforsorgen intet specielt uddannelsestilbud har for så vidt angår klienter i frihed. Udvalget er opmærksom på, at mange indsatte, prøveløsladte og betinget dømte af forskellige grunde udgør en forsømt gruppe i den nederste del af uddannelsessystemet. Dette forhold er for så vidt angår indsatte taget op i betænkning nr. 683/1973 om undervisning, erhvervsuddannelse og fritidsaktiviteter for indsatte i fængselsvæsenets anstalter. Hovedsynspunktet er her, at kriminalforsorgen bør tilstræbe, at de indsatte får tilbud om undervisning i samme omfang som landets øvrige borgere. I videst muligt omfang bør denne undervisning ske ved deltagelse i almindelige undervisningsaktiviteter uden for fængslerne, men i tilfælde, hvor sikkerhedsmæssige eller andre særlige fængselsmæssige forhold kræver det, bør undervisningen etableres inden for kriminalforsorgens rammer, (p. 15). Med udgangspunkt i dette hovedsynspunkt er der nu iværksat forsøg med en ændret struktur i statsfængslet i Nyborg som lukket undervisningsanstalt og statsfængslet på Søbysøgård som åben undervisningsanstalt. Denne struktur forudsætter en meget tidlig og meget nøje tilrettelagt uddannelsesplan for den enkelte indsatte. Det må forventes, at forslagets gennemførelse vil be-
tyde mere motiverede indsatte i kraft af en fordeling efter ønske og behov. Udvalget er opmærksom på, at en gennemførelse af planen vil stille betydelige krav til kriminalforsorgens afdelinger i tilfælde, hvor disse på grund af anstaltsopholdets afslutning vil blive inddraget i planens gennemførelse. På denne baggrund kan udvalget tilslutte sig, at de pågældende medarbejdere fra kriminalforsorgens afdelinger medinddrages i selve beslutnings- og planlægningsfasen. Herved skabes yderligere sikkerhed for, at klienten allerede under strafudståelsen motiveres for at fortsætte og afslutte uddannelsen efter prøveløsladelsen. Under henvisning til princippet om en tidlig, forebyggende indsats skal udvalget henstille, at kriminalforsorgens afdelinger er opmærksomme på et eventuelt uddannelseseller omskolingsbehov over for de betinget dømte. Opmærksomheden skal henledes på finansieringsproblemet i tilfælde, hvor uddannelsen fortsættes efter anstaltsopholdets afslutning, eller hvor uddannelse tilbydes en betinget dømt. Betingelserne for revalideringshjælp (»erhvervshæmmede«, jfr. revalideringslovens § 6), vil ikke være til stede i de mange tilfælde, hvor klienten i øvrigt arbejdsmæssigt er velfungerende, men hvor uddannelse skønnes at kunne hjælpe og stabilisere den pågældende. Til de af statens uddannelsesstøtte godkendte uddannelser kan opnås dels stipendium, dels statsgaranti for lån i pengeinstitut. Subsidiært, dvs. ved ikke-godkendte uddannelser, kan med hjemmel i bistandslovens § 42 opnås hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig træning eller omskoling såfremt det må anses for påkrævet af hensyn til en persons muligheder for fremtidigt at kunne klare sig selv og sørge for sin familie. Bestemmelsen dækker de situationer, der i den gældende lovgivning omhandles i såvel revalideringsloven som andre sociallovgivningsbestemmelser om hjælp til udddannelse. Man skal henstille, at denne mulighed udnyttes. I øvrige tilfælde skal opmærksomheden henledes på muligheden for ophold på kriminalforsorgens institutioner, suppleret med støtte af forsorgskontoen. 10.5.4. Fritid Udvalget finder en adgang til at fastsætte vilkår om anvendelse af fritid betænkelig. Vilkåret anvendes næppe i praksis og kan uden betænkelighed afskaffes. 10.5.5. Samkvem Udvalget er opmærksom på, at vilkåret om samkvem med bestemte personer falder uden for hovedgruppen af vilkår, idet dette vilkår tjener det snævrere kriminalpræventive formål at beskytte potentielle ofre. Udvalget finder, at der fortsat vil være et behov for at kunne knytte en samkvemsbestemmelse til en prøveløsladelse eller betinget dom. Imidlertid finder man det uhensigtsmæssigt at bibeholde vilkåret - efter forslaget som det eneste - i forbindelse med straffelovens § 57, der fremtidigt efter forslaget kun vil omhandle tilsyn som led i et resocialiseringsarbejde. Man har herefter overvejet, hvor i straffeloven en samkvemsregel bedst finder sin plads. Straffelovens § 236 har været overvejet, men man finder det mest hensigtsmæssigt at placere reglen i tilknytning til straffelovens § 265 som et nyt stykke 2. Man skal foreslå følgende formulering: Stk. 2. »Retten kan i forbindelse med en betinget dom, og justitsministeriet kan i forbindelse med prøveløsladelse eller benådning give den pågældende tilhold om ikke i prøvetiden at have forbindelse med bestemte personer eller grupper af personer eller indfinde sig på et nærmere afgrænset geografisk område. Overtrædelse af tilholdet straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.« Udvalget skal bemærke, at det primære anvendelsesområde for bestemmelsen vil være prøveløsladte, der er dømt for sædelighedskriminalitet. Man finder dog, at der også bør være mulighed for at knytte et sådant tilhold til en betinget dom, idet muligheden for at anvende et sådant tilhold kan tænkes at være afgørende allerede ved rettens valg mellem betinget og ubetinget sanktion . Udvalget finder, at den mest hensigtsmæs- 167
Page 1:
Kriminalforsorg Socialforsorg Bind
Page 4 and 5:
2.3.18. Erstatningsvilkår ophæves
Page 6 and 7:
6.3.1.2. Arten af oplysninger, som
Page 8 and 9:
8.3. Den faktiske anvendelse af pr
Page 10 and 11:
11.2.1. Lovregler 180 11.2.2. Perso
Page 13 and 14:
1. Kapitel Udvalgets nedsættelse,
Page 15 and 16:
Fængselsinspektør, lic. jur. Ole
Page 17 and 18:
Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt
Page 19 and 20:
og det almindelige sociale system,
Page 21 and 22:
2.2.3. Samarbejdet med arbejdsformi
Page 23 and 24:
Udvalget har overvejet, hvorledes m
Page 25 and 26:
ministeriet fastsættes nærmere re
Page 27 and 28:
Udvalget peger på muligheden for,
Page 29 and 30:
dom, og justitsministeriet kan i fo
Page 31 and 32:
område, vil gøre det ubetænkelig
Page 33:
indbetalt eller inddrevet, og da K
Page 37:
3. kapitel Beskrivelse af kriminalf
Page 40 and 41:
Konkrete sager om dagsorden (arbejd
Page 42 and 43:
3.1.2. Permanente udvalg Justitsmin
Page 44 and 45:
indelse med en betinget dom eller i
Page 46 and 47:
3.2.3. De personalemæssige ressour
Page 49 and 50:
Anstaltskapaciteten, maj 1975, ford
Page 51 and 52:
Kriminalforsorgens driftsudgifter 1
Page 53:
II. afsnit Forsorgsarbejdet for kri
Page 56 and 57:
1) visitationsfasen, 2) planlægnin
Page 58 and 59:
l folge arresthusundersøgelsen er
Page 60 and 61:
løslades på prøve fra kriminalfo
Page 62 and 63:
5. kapitel Overvejelser og forslag
Page 64 and 65:
en pædagogisk indsats af forsorgsm
Page 66 and 67:
har bopæl. Mellem 60 pct. og 90 pc
Page 68 and 69:
a) Herstcdvester, Vridsløselille.
Page 70 and 71:
skal imidlertid reduceres med 160 p
Page 72 and 73:
etablering ikke bor kunne forhindre
Page 74 and 75:
særlig intensiv kontakt med et for
Page 76 and 77:
en beregning af udgifternes større
Page 78 and 79:
5.4.1. Koordinering mellem kriminal
Page 80 and 81:
ner, hvoraf 155 var under tilsyn af
Page 83 and 84:
6. kapitel Beskrivelse af forholdet
Page 85 and 86:
af den pågældende, må det i almi
Page 87 and 88:
6.3.2. Faktorer og lovgivning, som
Page 89 and 90:
fra kommunalbestyrelsen i vedkommen
Page 91 and 92:
styrer behandlingen på den måde,
Page 93 and 94:
7) Revalideringsplan lægges ved fo
Page 95 and 96:
mimernes socialcentre blot nævnes,
Page 97 and 98:
ning, er der dog som oftest så sn
Page 99:
nem aftale etableret samarbejde med
Page 102 and 103:
problemer kunne løses mere effekti
Page 104 and 105:
arbejde mellem afdelingernes social
Page 106 and 107:
telse opstår for en del af de inds
Page 109 and 110:
8. kapitel Beskrivelse af prøvetid
Page 111 and 112:
straffetruslen - ligger naturligvis
Page 113 and 114:
stemme, at en del af den forskyldte
Page 115 and 116: en regel om ændring eller ophævel
Page 117 and 118: delse på prøve ikke må være uti
Page 119 and 120: af tilsynsmyndighedens kompetence t
Page 121 and 122: Om proceduren i sidstnævnte tilfæ
Page 123 and 124: undersøgelsesperioden 1. april-14.
Page 125 and 126: linger viser meget store forskelle.
Page 127 and 128: 9. kapitel Beskrivelse af de enkelt
Page 129 and 130: være grund til at tro, at et pål
Page 131 and 132: 9.2.4. Fritid 9.2.4.1. Indhold og u
Page 133 and 134: obligatorisk fastsatte varighed i t
Page 135 and 136: med sanktionstrussel efter straffel
Page 137 and 138: delige behandlingsapparat for alkoh
Page 139 and 140: fældene ^77 personer) var der knyt
Page 141 and 142: inkasso med en straftrussel i baggr
Page 143 and 144: en ordning, hvorefter det ved straf
Page 145: domsforsorg med efterfølgende muli
Page 148 and 149: 10.2. Argumentation 10.2.1. Ideolog
Page 150 and 151: træderne, således at de forskelle
Page 152 and 153: uanset at tilsynet varierede fra 25
Page 154 and 155: udarbejdes indstilling om genindsæ
Page 156 and 157: entens totale situation. Hvis det f
Page 158 and 159: der formelt kan anordnes tilsyn og
Page 160 and 161: skal konfronteres med kriminalforso
Page 162 and 163: tive virkninger - bør kunne føre
Page 164 and 165: 38, stk. 4, således som denne best
Page 168 and 169: sige tidsmæssige afgrænsning er p
Page 170 and 171: handlingsmæssige opgave, nemlig at
Page 172 and 173: for udvalget givet udtryk for, at d
Page 174 and 175: ning og anden rådgivning vedrøren
Page 177: 1.-12 V. afsnit Personundersøgelse
Page 180 and 181: I forbindelse med de ekstraordinær
Page 182 and 183: sonundersogelsesskemaet, kom dette
Page 184 and 185: mende børne- og ungdomsværn. Denn
Page 186 and 187: halse« i forbindelse med gennemlæ
Page 188 and 189: egel telefonisk, hvorimod undersøg
Page 190: minalforsorgen. Hvis der kan blive
Page 193 and 194: etydelig støtte fra de fastansatte
Page 195 and 196: 12. kapitel Overvejelser og forslag
Page 197 and 198: gens afdelinger, at alle sager, hvo
Page 199 and 200: leise til politiet umiddelbart før
Page 201: hol, narkotika m. v. skal folge sam
Page 205 and 206: 13. kapitel Beskrivelse af forholde
Page 207 and 208: nistrationen med hjemmel i grundlov
Page 209 and 210: Åtgärd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Friv
Page 211 and 212: lerne og aflægge rapport til justi
Page 213 and 214: indelse må det understreges, at mi
Page 215 and 216: ytre sig (BB. 37:6). Han bør kalde
Page 217 and 218:
14. kapitel Overvejelser og forslag
Page 219 and 220:
har mulighed for at påtale adminis
Page 221 and 222:
mationsvirksomheden megen vægt fre
Page 223 and 224:
sætter et nøje samarbejde med pol
Page 225 and 226:
tionsspørgsmålet behandles. Skull
Page 227 and 228:
Særudtalelse afgivet af byretsdomm
Page 229 and 230:
vægt ved en henvisning til loven o
show all

Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?